Arrow
Arrow
Sig nej til mikroplast
Slider

Høringssvar 2004

Høringssvar vedr. direktiv om foranstaltninger til fremme af elforsyningssikkerhed og infrastrukturinvesteringer

Det Økologiske Råds høringssvar til:

Forslag til Europa-parlamentets og Rådets direktiv om foranstaltninger til fremme af elforsyningssikkerhed og infrastrukturinvesteringer


Overordnet set finder Det Økologiske Råd, at begrundelsen for direktivet er fejlagtigt, og at direktivet derfor får et forkert indhold og vil føre til forkerte beslutninger og investeringer i EU.

Direktivforslaget tager ganske ensidigt udgangspunkt i kravet om fri konkurrence overe landegrænserne, samt i et postuleret behov for øget transmissionskapacitet udelukkende af konkurrencehensyn. Overordnet set finder vi derfor, at det fremlagte forslag er for snæversynet i sin problembeskrivelse for elsektoren og den fremtidige mulige for at tilfredsstille den efterspørgsel efter elektricitet, der til en hver tid er til stede.

Til gengæld finder vi det ganske tilfredsstillende, at der adskillige gange i direktivforslaget påpeges, at den af EU gennemtvungne liberalisering og efterfølgende privatisering og markedsgørelse af el-produktion, transmission og distribution ikke kan levere varen, men tværtimod udgør en alvorlig trussel mod forsyningssikkerhed transmissionskapacitet, gennemførelsen af de nødvendige energibesparelser og indfasning af yderligere VE til erstatning for fossile brændsler.

Første bemærkning går derfor på, at brudfladen mellem på den ene side de monopol- og profitsøgende markedskræfter og på den anden side den statsplanlagte sikring af forsyningssikkerhed, miljø og sociale hensyn i det samlede el-produktionssystem, må fastlægges meget klarere. I direktivforslaget henvises flere gange til at Statens indblanding må ske under hensyn til markedskræfterne frie spil og at markedet må bringes til at sikre forsyningssikkerhed, miljø og sociale forhold, selv om det slet ikke egner sig eller interesserer sig for dette. Sådanne henvisninger er imidlertid slet ikke tilstrækkeligt til at sikre, at forsyningssikkerhed, miljø og sociale hensyn tages af markedskræfterne. Her skal helt andre håndfaste krav til, som direktivet imidlertid ikke stiller.

Da vi ikke forventer, at liberaliserings- og markedskravene kan og vil blive ”rullet tilbage” til en mere fornuftig balance mellem profitmaksimering og hensynet til forsyningssikkerhed, miljø og sociale forhold, så vil vi i resten af høringsvaret tage udgangspunkt i det forelagte direktivforslag ordlyd, på trods af dets mange forkerte forudsætninger, fejlslutninger, øvrige mangler og snæversyn.


Det Økologiske Råds forslag til ændringer i det forelagte direktiv:

Vi er enige i henvisningen til konklusionerne i EU’s grønbog ”På vej mod en europæisk strategi for energiforsyningssikkerhed”, nemlig at EU bør satse på energibesparelser og udbygning af VE til erstatning af fossile brændsler.

Men direktivforslagets begrundelse fortsætter med at konstatere, at massive investeringer af hensyn til den rå konkurrence mellem energiselskaber er nødvendig, strider imod grønbogens anbefalinger om, hvordan EU skal styrke sin forsyningssikkerhed.

En decentralisering af energiproduktion og en satsning på mindre lokale enheder, som bygger på lokalt tilgængelige VE-ressourcer samt en begrænsning af forbruget og øgning af fleksibilitet i energiforbruget vil være et langt bedre redskab til sikring af forsyningssikkerheden end udbygningen af transmissionssystemerne.

Direktivforslaget konstaterer at der er behov for en stabil lovramme for, hvorledes elprisen bliver fastlagt. Vi finder denne konstatering for snæver. Af hensyn til energisektorens langsigtede investeringsbehov er der også behov for en stabil lovramme for energisektorens miljøstandard, især med klare udmeldinger om loft for CO2 udslip frem til mindst 2030 eller 2050 i EU-regi. Der er behov for klare stabile udmeldinger om EU’s afkobling fra energiproduktion på basis af importerede fossile brændsler. Og der er behov for klare og stabile udmeldinger om prispolitikken for VE som baggrund for udbygning med både produktion og transmissionskapacitet.
Vi mangler desuden er afklaring af, hvorledes bæredygtige VE-teknologier med forskellige energipriser, skal indpasses på et energimarked, hvor fossile brændsler og atomkraft subsidieres kraftigt gennem manglende internalisering af eksterne omkostninger, gennem statsstøtte til udbygning og infrastruktur samt gennem store offentlige forskningsbeløb.

Vi hilser med tilfredshed, at der i direktivets begrundelse skrives, at de nuværende udviklingstendenser ikke er tilfredsstillende, at efterspørgselsstyring, besparelser og fleksibelt forbrug, må være et centralt element. Samt at et status quo-scenarie ikke er acceptabelt for en bæredygtig udvikling. Men vi savner klare, reelle og virkningsfulde krav i direktivet, som understøtter dette budskab og sikrer dets virkeliggørelse.

I det følgende ses direktivet i alvorlig splid med sig selv, idet det på den ene side konstaterer markedskræfternes urørlighed, og på den anden side beskriver, hvorledes markedskræfterne vil føre til en forkert udvikling, hvis ikke der gennemføres en skrap statsstyring for at sikre den fremtidige forsyningssikkerhed på rimeligt bæredygtige vilkår. Denne modsætning kommer klart frem i direktivets krav, idet staterne ikke klart pålægges at tøjle markedskræfterne og styre dem i den rigtige retning.

Endvidere konstateres det i begrundelsen, at der skal tages særlige hensyn, når det gælder import og eksport fra og til udlandet. Her må simple markeds- og prishensyn ikke føre til, at landene satser på profit og egenforsyning ved i perioder at minimere eksportvolumenet.
Det er klart, at et internationalt sammenkoblet transmissionsnet må have nogle grundlæggende krav, især hvis en mere begrænset udbygning af hensyn til den optimale miljømæssige indkobling af lokale VE-produktioner har været drivkraften. Direktivet giver bare ikke klare meldinger om disse regler, kun nogle henstillinger kan det blive til. Henstillinger som endvidere udelukkende tager hensyn til hensyn til markedskræfterne, og helt undlader hensyn til den bæredygtighed og forsyningssikkerhed, som beskrives i EU’s grønbog om forsyningssikkerhed.

Vi er derimod enige i, at der bør være klarere retningslinjer for, hvorledes en udbygning af transmissionskapacitet skal finansieres, især når udbygningen foretages for at sikre den samlede energiproduktions bæredygtighed gennem udnyttelse af store lokale VE-muligheder optimalt i forhold til et samlet EU energisystem. Direktivet giver blot ikke disse klare retningslinjer, simpelthen fordi det ville være for stor en udfordring i forhold til de mange forskellige finansieringsmåder, der findes i EU landene.

Vi finder endvidere, at det langt fra er nok at skrive, at ”investering i ny produktion bør i vidt omfang bygge på vedvarende energikilder eller kombineret kraftvarme.” For det første bør der naturligvis stå ”skal” og for det andet skal dette sikres i selve direktivet, som i forslaget ikke indeholder en eneste sikring af dette.

Artikel 1: Her nævnes ikke målene om bæredygtighed og miljø, idet kun hensynet til forsyningssikkerhed i et konkurrencepræget indre marked anføres som begrundelse for direktivet og dermed som begrundelse for en yderst kostbar og i mange tilfælde ubæredygtig udbygning af transmissionskapaciteten internt og eksternt mellem EU-landene.

Artikel 3.2: Her anføres, at medlemsstaterne skal tage ”mest muligt” hensyn til en række oplistede hensyn, hvoraf nogle vil være indbyrdes uforenelige.
Vi finder, at der skal fastlægges en klar prioritering mellem disse hensyn ud fra hensynet til bæredygtighed og hensynet til energiforsyningssikkerheden, som begrebet er defineret i EU’s grønbog. Der bør således også opstilles sanktionsmulighed over for lande og virksomheder, som ikke tager disse hensyn.

Artikel 5: omtaler en tilskyndelse til at sikre en balance mellem el-forbrug og produktionskapacitet. Det er uklart, hvorledes dette skal ske, lige som det er uklart, hvad der evt. vil ske, hvis medlemsstaterne ikke sikrer dette, men i stedet forlader sig på uhæmmet forbrugsstigning og import fra nabolande, som med dette direktiv pålægges et uklart defineret leveringsbehov.
Her må præciseres, at rimelige energibesparelser skal gennemføres, afbrydelige kunder skal tilstræbes også i nabostater samt miljømæssig optimale leverancer og forbrug af VE skal prioriteres.

Artikel 6.3: kræver høj kvalitet og rimelig pris især for kunder i fjerntliggende regioner. Vi er enige i formålet, men en sådan ydelse kan stride imod markedskræfternes natur, hvorfor en statsstyring og statssubsidiering er påkrævet. Det er derfor vigtigt at få defineret snitfladen mellem statsstyring og markedskræfter i sådanne situationer, også under hensyn til opfyldelsen af dette behov ved subsidierede energibesparelser og VE-udbygning.

Artikel 7.2: oplister hensyn, som skal inddrages i de årlige investeringsplaner fra transmissionssystemoperatørerne.
Vi finder, at der mangler et punkt, som kunne formuleres:
f) behov for en miljømæssig optimal integration og samspil mellem de forskellige produktionsmåder samt hensynet til VE-produktion og afsætning på det lokale, det regionale, det nationale og det internationale niveau.

Artikel 7.5: søger at fastlægge positive økonomiske incitamenter til en transmissionsudbygning ved at sikre en rimelig forrentning af den investerede kapital. For det første er denne paragraf helt uden antydninger om, hvordan dette skal gøres, og for det andet mangler en forklaring på, hvordan dette skal gøres under hensyn til indfasning af VE og sikringen af rimelige lave omkostninger for fjerntliggende regioner.

I 5.1.1 beskriver hvorledes en liberalisering af el-markedet har givet en række kortsigtede, profitorienterede incitamenter til at bevæge sig i en ubæredygtig retning med stigende muligheder for manglende forsyningssikkerhed.
Et frit marked har ikke intentioner om at skabe tilstrækkelig overkapacitet til spidslastsituationer, da sådanne investeringer ikke kan forrentes og samtidig har tendens til at sænke strømprisen. Ligeledes har markedet ingen større interesse i at gennemføre energibesparelser og dermed undergrave sit eget indtjeningsgrundlag. Endelig kan markedet have svært ved at indfase yderligere VE af hensyn til en samlet forsyningssikkerhed og forbedret bæredygtig, hvor de subsidierede fossile teknologier fortsat er mere profitable end bæredygtig VE.
Denne beskrivelse understreger energimarkedets modsatrettede tendenser, som kræver en offentlig styring under fælles markedsvilkår og bæredygtighedskrav i hele EU. Desværre leverer direktivets ordlyd ikke de nødvendige redskaber til løsningen af denne konflikt – måske af hensyn til den fri konkurrence, som alt for ofte sættes over hensynet til miljø, bæredygtighed og forsyningssikkerhed i EU’s overordnede tankegange og direktiver.

I 5.1.2 b) anføres, at ”En øget sammenkobling er hovedsageligt nødvendig for at fremme konkurrencen og sikre, at der findes et ægte indre marked i EU”.

Dette er ikke nødvendigvis rigtigt. For baseres EU’s og dermed medlemslandenes energi- og forsyningspolitik på lokale net, energibesparelser, fleksible forbrug og decentral og integreret energiproduktion, så vil en øget sammenkobling kun være nødvendig, hvor en sådan vil give økonomiske og miljømæssige fordele ved sammenkobling af energiproduktionssystemer med væsensforskellige kompletterende produktionsmåder.
Et klart eksempel på dette er en sammenkobling mellem områder med megen vindkraft og områder med megen vandkraft, idet disse to produktionsmåder matcher hinanden nydeligt.
Modsat tjener det ikke til megen fordel af basere regioner på samme typer af central produktion for derefter koble dem sammen. Naturligvis vil der så indtræde et skær af konkurrence, der dog hurtigt fordufter igen, når udviklingen med opkøb og krydsejerskab i elsektoren ses efter i sømmene.
Miljømæssige tiltag i form af besparelser, fleksibelt forbrug og VE kan i sådanne områder fint klares ved påbud, kontrol og prisstyring efter en benchmarking – uden at øget transmissionskapacitet opbygges.

Vi finder således at en øgning af transmissionskapaciteten kun bør øges, hvis et eller flere af følgende hensyn taler for det:

• Hvis det ikke er muligt at sikre tilstrækkelig forsyningssikkerhed ved at reducere efterspørgslen lokalt ved at gennemføre efficiente energibesparelser, ved at omlægge fossil energiproduktion til lokal VE energiproduktion og gennemføre en lokalt fleksibel efterspørgsel.

• Hvis der er miljømæssige fordele ved sammenkobling af væsensforskellige produktionsmetoder, der miljømæssigt, økonomisk og forsyningssikkerhedsmæssigt supplerer og kompletterer hinanden.

• Hvis det er nødvendigt af hensyn til udnyttelse af store potentialer af vedvarende energi, som på en intelligent måde kan eksporteres ud af regionen til gavn for både miljø, økonomi forsyningssikkerhed og sociale hensyn.

I 5.1.3 står ”Efter evaluerings- og høringsfasen er der ved udarbejdelsen af forslaget tilstræbt en passende balance mellem foranstaltninger på udbudssiden og efterspørgselssiden”. Herefter henvises til Grønbogen for forsyningssikkerhed.

Vi er enige i dette udsagn, men kan intetsteds finde bestemmelser i direktivet, som stiller dette som krav med målsætninger, kontrol og sanktioner tilknyttet.
Der henvises flere steder til nærtstående direktiver som direktivet om vedvarende energi, det endnu ikke færdige direktiv om energibesparelser og kraftvarme, men fælles for alle disse direktiver er, at de blot fremlægger et mål uden sanktioner ved ikke-overholdelse samt en række indsatser, som ikke er obligatoriske.

I 8.1 anføres to indikatorer for direktivets opfyldelse, som er utilstrækkelige i forhold til de identificerede problemers miljømæssige, økonomiske og sociale omfang.

Indikatorerne skal derfor udbygges med mindst følgende:

iii: Effekten af indsatsen for energibesparelser

iv: Andelen af VE i energisystemerne, samt i hvilken grad denne VE har erstattet
anvendelsen af fossile brændsler eller nuklear energi

v: Udviklingen i det totale energiforbrug i EU

vi: Udviklingen i energisektorens negative miljøpåvirkning på klima, sundhed,
biodiversitet m.fl.

Kort opsummering:

• Direktivets begrundelse i nødvendigheden af styrkelsen af konkurrencen er forkert, og fører til en række uklarheder og fejlslutninger i direktivet, når hensynet til bæredygtighed, miljø og sociale hensyn indtænkes som rettesnor for EU politik.

• Direktivet understøtter ikke tilstrækkeligt behovet for transmissionskapacitet ud fra hensynet til optimal indfasning af VE baseret på lokale VE-ressourcer.

• Direktivet løser ikke behovet for en statssyring af en markedsstyret sektor i en retning, som sikrer miljø, bæredygtighed og forsyningssikkerhed

• Direktivet sikrer ikke sammenhæng med andre direktiver, som fastlægger mål for VE, udledning af klimagasser, biofuels m.fl.

• Direktivet nævner grønbogen for energiforsyningssikkerhed, men sikrer ikke, at transmissionsudbygning kun sker, når dette støtter en bæredygtig udvikling og grønbogens anbefalinger om energibesparelser og indfasning af VE til erstatning for fossile og nukleare brændsler.

• Direktivet peger på problemer med stater, som overlader sin forsyningssikkerhed i hænderne på andre stater, men løser ikke overbevisende dilemmaet med en sektor, som baserer sig på prissignalet, men hvor hensynet til naboerne kræver tilsidesættelse af dette prissignal.

• Direktivet vil generelt føre til en overinvestering i transmissionskapacitet, hvor satsning på lokale decentrale systemer, med indfasning af VE, gennemførelse af energibesparelser og indførelse af fleksibelt forbrug ofte vil være langt mere bæredygtigt uden udbygning af transmissionskapaciteten.

Med venlig hilsen

Søren Dyck-Madsen
Det Økologiske Råds sekretariat


     

Støt vores arbejde

Bliv medlem

eller støt os med fx 50 kr via:

Nyhedsbrev ikon gns

Modtag nyhedsbrev

Udkommer månedligt 

 
 

 

Arrangementer

Demonstration: Stop CETA
Torsdag d. 23. marts 2017 kl. 16.00
Mødested: Foran Udenrigsministeriet
Information >>

"Skibet er ladet med" - åbent møde om det kommende energiforlig
Ons d. 26. april 2017 kl. 14.30 - 17.30
Store Kannikestræde 19, 1. sal 1169
Program >>
Tilmelding >>

Generalforsamling, Det Økologiske Råd
Arrangementet er for foreningens medlemmer
Ons d. 26. april 2017 kl. 18.00
Store Kannikestræde 19, 1. sal 1169

 

Din guide til grønt el-valg

 

 el klasser gruppeNY  

Tænk på klimaet, når du vælger el-produkter! 

 

Se vores guide på
www.grøntelvalg.dk

 

Nyeste udgivelser

På vores webshop kan du downloade vores publikationer gratis