"Beat the Microbead"

Læs mere og download app'en her!

Image is not available

Foto: Henrik Hamrén, Baltic Eyes

http://www.ecocouncil.dk/global-okologi
Nyt nummer:
Global Økologi 1/2017
Image is not available

- Din vej til klimavenlig bionaturgas

Arrow
Arrow
Ny app mod mikroplast
Slider

Høringssvar 2005

Høringssvar vedr. udkast til regeringens kemikaliehandlingsplan 2006-2009

Bemærkninger til udkast til regeringens kemikaliehandlingsplan 2006-2009

Det Økologiske Råd og Greenpeace har følgende bemærkninger til det fremsendte udkast til regeringens kemikaliehandlingsplan.

Høringsproceduren
Indledningsvis finder vi, at tidsfristen til at udarbejde høringssvar til et så centralt udspil som en kemikaliehandlingsplan er for kort. Dette skal ses i forlængelse af, at organisationerne var stillet i udsigt, at deltage i mundtlig høring om planen, der aflystes på dagen for mødet.

Sammenfatning
Vi ønsker:
• Fokus på oplysning til befolkningen, og især i forbindelse med børn, gravide og ældre.
• En kobling mellem miljø og sundhed
• Mere fokus på udfasning af farlige kemiske stoffer
• Regeringen skal gennemføre en særlig indsats overfor kemikalier der konstateres ophobet i brystmælk.
• Afgiftsinstrumentet skal aktiveres, så de miljø- og sundhedsskadelige stoffer substitueres væk.
• Strafferammen for overtrædelser skal skærpes
• Regler for tungmetaller skal skærpes
• Årlig stikprøvekontrol på alle sprøjter og sprøjtejournaler på gartnerier og på 20 % af alle landbrug på over 30 ha.
• Lovhjemmel til at Plantedirektoratet kan meddele påbud til landbrug og gartnerier om, at de ikke må benytte sprøjteudstyr, så længe konstaterede fejl og mangler ikke er blevet rettet.
• Indførelse af obligatorisk test af sprøjteudstyr ligesom i bl.a. Belgien og Finland.
• Indførelse af tilsyn med, at landbrugsbedrifter på over 100 ha overholder reglerne for anvendelse af pesticider.
• Udarbejdelse af pesticidreduktionsplaner på yderligere 20.000 landbrugs- og gartneribedrifter, som anbefalet i rapporten ”Evaluering af informations- og rådgivningsbaserede virkemidler i Pesticidhandlingsplan II”.


Oplysning til befolkningen
I regeringens handlingsplan ”Miljø og sundhed hænger sammen” fra 2003 er information og risikokommunikation et centralt indsatsområde. I den foreliggende handlingsplan står der ikke noget om information og risikokommunikation. Organisationerne mener, at folkeoplysning bør indgå som et centralt indsatsområde i handlingsplanen. Det er vigtigt at sikre, at alle borgere har tilstrækkelig information om risici og effekter, så de kan handle til fordel for deres sundhed og miljøet. F.eks. kunne videnbanken blive lanceret, som et værktøj forbrugerne kan bruge til at få oplysninger om, hvad produkterne indeholder. Under afsnit 3.6 skulle forbrugerne også nævnes, som en gruppe der ikke har tilstrækkelig viden om indholdet af problematiske stoffer i forbrugerprodukter. Endvidere er det centralt, at videnbanken er offentligt tilgængelig. Dette ønsker vi skal stå i handlingsplanen.

Vi er enige i, at børn, gravide og ældre ofte kan være sårbare, og at der er god grund til at give dem en særlig beskyttelse. Men der mangler klare planer for, hvordan dette skal gøres. Dette er ligeledes en forringelse i forhold til ”Miljø og sundhed hænger sammen”. Vi foreslår, at der i handlingsplanen skal stå konkrete forslag til, hvordan man vil beskytte børn, gravide og ældre. Dette kunne f.eks. være i form af mere information om indholdet i forbrugerprodukterne.

Vi støtter, at der nu sættes yderligere ind overfor kemikalier i produkter. Det er dog en indsats, der ikke kan stå alene, og skal ses i sammenhæng med det nu lukkede program "Renere Produkter". Dette program er beklageligvis stoppet, og er taget over af virksomhedsordningen. Virksomhedsordningen er ikke rettet så meget mod produkter set fra en forbruger vinkel. Vi anbefaler at ”Renere produkter” genoptages, så den viden der opbygges omkring kemikalier i produkter holdes aktuel og spredes. Desuden bør man ikke udelukkende at fokusere på kemikalier i de mest synlige, produkter såsom legetøj og parfumer, men også de mindre synlige produktgrupper såsom trykimprægneret træ, maling med mere.

Koblingen mellem miljø og sundhed
Der mangler generelt en kobling mellem miljø og sundhed, jævnfør regeringens handlingsplan ”miljø og sundhed hænger sammen” fra 2003. Af regeringens beskrivelse af målene på miljøområdet fremgår det, at regeringen mener, der generelt skal arbejdes med at styrke sammenhængen mellem miljø og sundhed. Dette fremgår ikke af handlingsplanen.

Der mangler initiativer med hensyn til:
• Udledning af skadelige kemikalier fra spildevand, herunder hospitalsspildevand
• Afgivelse af skadelige kemikalier fra det slam der stadig udbringes på de danske marker
• Spredning af skadelige kemikalier ved pågående klapninger af havneslam
• afdampning af diverse miljø- og sundhedsskadelige kemikalier fra elektronikprodukter
• Opbygning af den nødvendige viden og implementering af de nødvendige handlinger i forhold til de potentielle cocktaileffekter i vandmiljøet

Desuden er der registreret forekomster af diverse effekter på havlevende organismer, herunder effekter af hormonforstyrrende stoffer. Men dette problem undervurderes, og sammenhængen mellem de effekter vi ser i miljøet, og de effekter vi ser hos mennesker, er nedprioriteret eller helt manglende. I hvor høj grad overføres og ophobes kemikalier der udledes til vandmiljøet i organismer, og hvad er effekten af en sådan ophobning? Vi opfordrer derfor til, at dette arbejde sættes på dagsordenen.

Udfasning af farlige stoffer
Med regeringens fokus på kontrol er det helt centralt, at man ikke overser mulighederne for at rykke Danmark i front, når det gælder konkret udfasning af farlige stoffer. Vi har en enestående mulighed for at få dansk industri placeret i en markedsførende rolle. Vi mener, at regeringens udspil er tyndt på dette område.

Monitering/udfasning af kemikalier i blod, brystmælk med mere
Regeringen bør gennemføre en særlig indsats overfor kemikalier, der konstateres ophobet i brystmælk, blod og væv. På det seneste har flere miljøorganisationer påpeget de omfattende problemer med kemikalier i mennesker. Dette arbejde bør i fremtiden varetages af den ansvarlige miljømyndighed, så problemets omfang/udvikling kan følges, og kobles sammen med konkrete handlingsplaner til udfasning af problematiske stoffer. Med en sådan løbende monitering opnås en glimrende parameter for, om diverse handlingsplaner har en effekt. Der kan passende hentes inspiration i det tyske program for løbende monitering af en række udvalgte kemikalier i brystmælk. Handlingsplanerne bør særligt dreje sig om at substituere miljø- og sundhedsskadelige stoffer fra produkter. Afgiftsinstrumentet er særligt anvendeligt, og burde anvendes her. Dette vil være en naturlig kobling mellem iagttagede problemer, der bekymrer befolkningen og regeringens indsats. Denne indsats for helt at substituere skadelige stoffer bør bruges internationalt i et fremstød for Danmark, som et land der er innovativt på kemikalieområdet. Danmark bør se det som sit internationale mål, at overgive positive erfaringer med substitution af skadelige kemikalier i produkter til andre lande.

Strafferammen for overtrædelser skal skærpes
Vi er enige i, at der skal ske en hurtigere behandling af indberetninger. Herunder er det vigtigt, at der reageres på indberetninger fra andre lande, såfremt det er sandsynligt, at de samme produkter forhandles i Danmark, frem for at vente og se, om man finder varerne i Danmark, som det f.eks. skete i Skincap-sagen fra 1998. For at øge den præventive effekt af anmeldelser foreslår vi, at strafferammen for overtrædelser skærpes.

Regler for tungmetaller skal skærpes
De nuværende regler for tungmetaller i legetøj går på afgivelse af tungmetallerne fra produktet. Vi ønsker, at der i handlingsplanen bør stå, at Danmark vil arbejde for, at direktivet og den tilhørende standard ændres, så der også sættes grænser for totalindholdet af tungmetaller. Begrundelsen er dels, at det er totalindholdet, der har betydning i forhold til miljøet, ved bortskaffelse af varerne, dels at der kan ske anden form for indtagelse end de, der simuleres ved de tests, der anvendes i dag – nemlig at børn sutter på legetøj eller sluger mindre dele. F.eks. kan der ske mekanisk slid og derefter indånding i form af støv.

Pesticider
Vi ser med tilfredshed, at kontrollen med pesticider i landbruget samles i en myndighed, men savner initiativer, der kan sikre en effektiv kontrol med sprøjteudstyret.

I dag foretager Plantedirektoratet stikprøvekontrol af ca. 150 sprøjter årligt svarende til under 1 % af det samlede antal sprøjter i landbrug og gartnerier. Stikprøvekontrollen viser, at 75 % af landbrugets og frilandsgartneriernes marksprøjter ikke opfylder kravene. Plantedirektoratet har imidlertid kun lovhjemmel til at konstatere, at der er fejl på sprøjteudstyret, og ikke lovhjemmel til at pålægge landmanden eller gartneren at bringe udstyret i orden. Stikprøvekontrollen er derfor både utilstrækkelig og ineffektiv. Sprøjteudstyr med fejl medfører en øget risiko for grundvandsforurening og for pesticidbelastning af naturen samt en øget risiko for et forhøjet indhold af pesticidrester i fødevarer. I frugtplantager og væksthusgartnerier foretager Plantedirektoratet slet ingen kontrol med sprøjteudstyret, da det ikke er i besiddelse af måleudstyr, der kan kontrollere de særlige sprøjter, der anvendes i frugtplantager og væksthuse. Der er således behov for at øge kontrollen med, at både landbrugets og frilandsgartneriernes marksprøjter samt frugtplantagernes og væksthusenes specialsprøjter opfylder kravene, så det kan sikres, at fejl og mangler ved sprøjteudstyret ikke medfører en unødvendig stor pesticidbelastning af såvel naturen, miljøet som fødevarerne. Vi mener derfor, at der bør være årlig stikprøvekontrol på alle sprøjter og sprøjtejournaler på gartnerier og på 20 % af alle landbrug på over 30 ha. Der er endvidere behov for en lovhjemmel til, at Plantedirektoratet kan meddele påbud til landbrug og gartnerier om, at sprøjteudstyr ikke må benyttes, før konstaterede fejl og mangler er blevet rettet.

På side 11 i udkastet til regeringens handlingsplan står: ”Det forventes også, at den kommende revision af plantebeskyttelsesmiddelsdirektivet vil medføre en bedre kontrolmulighed med anvendelse og distribution af pesticider.” Det gældende plantebeskyttelsesdirektiv udgør ikke nogen hindring for at Danmark kan forbedre kontrolmulighederne med anvendelse og distribution af pesticider. Der er faktisk EU-lande, der har en langt bedre kontrol med sprøjteudstyret end Danmark. F.eks. har Belgien obligatorisk test af sprøjteudstyr hvert 3. år og Finland hvert 5. år jfr. delrapporten ”Rapport om reguleringsmæssige forhold for gartneri og frugtavl”, udarbejdet af ”Udvalget til vurdering af konsekvenserne af en nedsat pesticidanvendelse i gartneri og frugtavl.” Vi mener, at der bør indføres obligatoriske test af sprøjteudstyr.

Det gældende plantebeskyttelsesdirektiv udgør heller ikke nogen hindring for, at sprøjtejournalerne skal indberettes til myndighederne og anvendes som middel til at undgå en unødvendig risiko for miljø og sundhed. Undersøgelser viser, at forbruget af pesticider er markant større på landbrugsbedrifter på over 100 ha end på landbrugsbedrifter på under 100 ha, fordi de store landbrugsbedrifter ikke anvender pesticiderne efter behov, men efter en bestemt plan (plansprøjtning), uanset om der er væsentlige angreb af skadevoldere eller ej. Da plansprøjtning er en overtrædelse af reglerne, skal det ifølge side 4 i udkast til regeringens handlingsplan stoppes ved øget kontrol og tilsyn. Organisationerne mener, derfor der bør indføres øget kontrol og tilsyn med pesticidanvendelsen på alle landbrug på over 100 ha. ved, at de skal indsende deres sprøjtejournal til Plantedirektoratet, så det kan vurdere, om der foregår plansprøjtning i strid med de gældende regler. Endvidere mener vi, at der skal udarbejdes pesticidreduktionsplaner på yderligere 20.000 landbrugs- og gartneribedrifter, som anbefalet i rapporten ”Evaluering af informations- og rådgivningsbaserede virkemidler i Pesticidhandlingsplan II”.


Kontaktpersoner:
Rikke Lethare Nielsen, Det Økologiske Råd, 33150977, rikke@ecocouncil.dk
Henrik Pedersen, Greenpeace, 22881615, henrik@nordic.greenpeace.org


     

Støt vores arbejde

Bliv medlem

eller støt os med fx 50 kr via:

Nyhedsbrev ikon gns

Modtag nyhedsbrev

Udkommer månedligt 

 
 

 

Arrangementer

Debatarrangement om europæisk energipolitik
Tid: 28. sep. 2017, kl 13-15
Sted: Socialdemokratiets gruppeværelse på Christiansborg
Læs mere 
Tilmeld dig her

Shipping’s fair share
Tid: 22. nov 2017, kl 9.00-16.30
Sted: Clarion Hotel , CPH
Læs mere her

Konference for kommuner og erhvervsvirksomheder:
Grøn vækst og energieffektivitet
Tid: 22. jan. 2017, kl 9-16
Sted: HUSET, Middelfart
Læs mere og tilmeld dig her

Din guide til grønt el-valg

 

 el klasser gruppeNY  

Tænk på klimaet, når du vælger el-produkter! 

 

Se vores guide på
www.grøntelvalg.dk

 

Nye udgivelser

På vores webshop kan du downloade alle vores publikationer gratis

 

G 01 17