"Beat the Microbead"

Læs mere og download app'en her!

Image is not available

Foto: Henrik Hamrén, Baltic Eyes

http://www.ecocouncil.dk/global-okologi
Nyt nummer:
Global Økologi 1/2017
Image is not available

- Din vej til klimavenlig bionaturgas

Arrow
Arrow
Ny app mod mikroplast
Slider

Høringssvar 2006

Høringssvar vedr. Vejledning fra Skov- og Naturstyrelsen Miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug.”

Skov- og Naturstyrelsen

Haraldsgade 53
2100 København Ø

Det Økologiske Råd har følgende bemærkninger til vejledningen:

Det økologiske Råd finder det utilfredsstillende, at vejledningen er præget af hastværk, idet der er en række uforståelige afsnit f.eks. afsnit 3.2.1, meningsforstyrrende fejl og afsnit, der mangler.

Side 27: Krav til reduktion af ammoniaktab fra stald og lager

Der står: ”Ammoniaktab fra stald og lager reduceres med nedenstående procenter i forhold til et fastlagt referencesystem.” I bemærkningerne til lovforslaget står ”i forhold til bedste staldsystem”. Vejledningen er således ikke i overensstemmelse med lovforslaget. Det bør fremgå, at der foruden de generelle ammoniakkrav også er krav om anvendelse af den bedste tilgængelige teknik, så de nævnte reduktionsprocenter blot er minimumskrav, der skal være opfyldt i alle godkendelser. Det Økologiske Råd foreslår følgende tekst: ”Ammoniaktab fra stald og lager reduceres med mindst nedenstående procenter i forhold til bedste staldsystem ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik.”

Side 28: Frivillige tiltag medregnes i efter-situationen

Hvis de frivillige tiltag f.eks. foderoptimering medregnes i efter-situationen vil det reelt betyde, at der ikke stilles skærpede krav i de tilfælde, hvor bedriften hidtil har anvendt foderoptimering.

Reduktionskravet på 15% pr. 1. januar 2007 vil ved en udvidelse på f.eks. 33% fra 150 DE til 200 DE være mere end opfyldt, blot der i forvejen er foretaget foderoptimering på bedriften. Som det fremgår af det vedlagte Bilag 1 må tabet fra udvidelsen af slagtesvineproduktionen være 40% større pr. slagtesvin end fra den eksisterende slagtesvineproduktion, blot der allerede anvendes foderoptimering i den eksisterende produktion.

Det Økologiske Råd finder på den baggrund, at kravet om reduceret ammoniakemission skal gælde for udvidelsen alene (herunder stalde der renoveres) og ikke i den eksisterende produktion, og at der samtidig skal stilles krav om anvendelse af den bedste tilgængelige teknik i den eksisterende produktion til nedsættelse af ammoniaktabet.

Side 34: Krav om redegørelse for BAT for husdyrbrug omfattet af § 12.

Det fremgår, at redegørelsen for BAT som minimum skal indeholde de angivne 7 punkter, bl.a. staldindretning, opbevaring af husdyrgødning og forbrug af vand og energi. Det Økologiske Råd savner punktet ”Reduktion af ammoniaktab fra stald og lager”, da det f.eks. ikke er umiddelbart indlysende, at staldindretning omfatter etablering af kemisk rensning på loftet af ventilationsafkastet eller gylleforsuring.

Det Økologiske Råd anbefaler på den baggrund, at redegørelsen for BAT også skal omfatte ”Reduktion af ammoniaktab fra stald og lager”.

Side 36: Afsnit 3.1 Kommunalbestyrelsens beslutning

Der står: ”Kommunalbestyrelsens vurdering af ansøgningen skal belyse om de virkemidler til forebyggelse og begrænsning af forurening, som fremgår af ansøgningen om etablering, udvidelse eller ændring af husdyrbruget, opfylder kravet om anvendelse af bedste tilgængelige teknik.”

Det Økologiske Råd har ikke kunnet finde ”kravet om anvendelse af bedste tilgængelige teknik” på de tidligere sider i vejledningen, men alene krav om, at ammoniaktabet i bufferzone I ikke må stige, og at det i bufferzone II ikke må stige ubegrænset. Det bør derfor beskrives klart og tydeligt i vejledningen, at kravet om anvendelse af bedste tilgængelige teknik indebærer, at der generelt skal stilles krav om BAT baseret på BAT-byggeblade og at der i særligt kvælstoffølsomme områder skal stiles skrappere krav f.eks. krav om benyttelse af BAT-kandidater.

Bedste tilgængelige teknik

Beskrivelsen af bedste tilgængelige teknik er i vejledningen spredt på afsnit 3.1.1 (Anvendelse af bedste tilgængelige teknik), 3.5 (Bedste tilgængelige teknik) og 4.6 (Bedste tilgængelige teknik), og disse afsnit er i modstrid med hinanden.

I det følgende vil alle disse 3 afsnit blive kommenteret:

Side 38: 3.1.1 Anvendelse af bedste tilgængelige teknik

I dette afsnit mangler en grundig og sammenhængende beskrivelse af BAT. Beskrivelsen af BAT er spredt rundt i vejledningen, og det er først i kapitel 4, at BAT-byggeblade beskrives. Fremstillingen af BAT er således både rodet, forvirrende og mangelfuld.

Det fremgår f.eks. ikke, at BAT udspringer af IPPC-direktivet, og at godkendte BAT udtrykker en norm, der skal anvendes overalt i produktionen, mens kandidater til BAT skal anvendes i særligt natur- og miljøfølsomme områder. Det fremgår heller ikke, at baggrunden for BAT også er et ønske om at nedsætte den grænseoverskridende forurening. Det fremgår først i afsnit 4.6, at der er udarbejdet BAT-blade over godkendte BAT, og det nævnes slet ikke, at der findes BAT-kandidater som kan danne grundlag for fastsættelse af krav om BAT i særligt følsomme områder. IPPC-direktivet indebærer nemlig, at grænseværdier for forureningen skal baseres på den bedste tilgængelige teknologi, uden at der foreskrives anvendelse af en bestemt teknik eller teknologi, og under hensyn til det pågældende anlægs tekniske karakteristiska, geografiske beliggenhed og de lokale miljøforhold; godkendelsesvilkårene skal under alle omstændigheder indeholde vilkår om begrænsning af langtrækkende eller grænseoverskridende forurening i videst muligt omfang, samtidig med at der sikres et højt beskyttelsesniveau for miljøet som helhed. I bufferzonerne er Danmark ifølge IPPC-direktivet forpligtet til generelt at stille skrappere krav end den bedste tilgængelige teknik. Det vil typisk være kandidater til den bedste tilgængelige teknik, der p.t. indebærer op til 95% reduktion af ammoniakforureningen fra ventilationsskorstene på de slagtesvinebedrifter, der er omfattet af IPPC-direktivet.

Det Økologiske Råd anbefaler, at bedste tilgængelige teknik beskrives grundigt i dette afsnit, og at der herefter refereres til denne beskrivelse i de øvrige afsnit, hvor bedste tilgængelige teknik omtales.

Side 68: 3.5.1: Hvad er BAT

Det første afsnit er en gentagelse af afsnit 3.1.1 med tilføjelsen ”herunder bedst mulig rensning.” Det er forvirrende at beskrive BAT i afsnit 3 ”Vurdering af ansøgning om miljøgodkendelse” uden at oplyse, at der er udarbejdet BAT-byggeblade, hvor der er foretaget en afvejning af økonomiske udgifter og fordele, så det ikke er kommunalbestyrelsen, der skal definere, hvad der er BAT, men fastsætte et reduktionskrav, der svarer til anvendelse af BAT.

Side 69: Afsnit 3.5.2 Hvornår og i hvilket omfang skal der stilles krav om BAT?

Det fremgår af afsnittet, at der skal stilles krav om BAT ved alle godkendelser efter § 11 og § 12, men der står intet om i hvilket omfang, der skal stilles krav om BAT. Af afsnit 3.5.1 fremgår, at BAT er en generel ikke-stedbunden branchenorm, som derfor skal anvendes på alle bedrifter. En godkendt BAT for en bedrift på f.eks. 250 DE, der kan reducere ammoniaktabet med f.eks. 60% skal derfor anvendes som reduktionskrav for sådanne bedrifter, fordi der findes BAT-byggeblade for ammoniakfjernelse fra ventilationsskorstenene og forsuring, der reducerer ammoniaktabet med over 60%. Det Økologiske Råd mener, at det skal fremgå af afsnit 3.5.2, at der generelt skal stilles krav om BAT med udgangspunkt i de BAT-blade, der eksisterer.

Side 90: Afsnit 4.6 Bedste tilgængelige teknik

Der er igen tale om generelle oplysninger, som bør samles et sted i vejledningen. I forlængelse af at der står, at kommunalbestyrelsen skal have det fornødne kendskab til de teknologiske muligheder, burde der være en henvisning til en hjemmeside, hvor den nyeste viden om de teknologiske muligheder var tilgængelig. Det er ikke rimeligt at forlange, at kommunalbestyrelsesmedlemmerne selv skal skaffe sig et overblik over denne viden.

Der står bl.a., at en teknologi, der fx fjerner ammoniak- og lugtemission fra stalde også skal vurderes på sideeffekter som eksempelvis energiforbrug og emission af drivhusgasser. Disse vurderinger indgår i udarbejdelse af BAT-blade og andre beskrivelser af teknikken, så det er ikke kommunalbestyrelsen, der skal foretage disse vurderinger, men alene foretage sammenligninger ud fra de tilgængelige vurderinger.

Side 90: 4.6.1 Krav om proportionalitet mellem mål og midler

Der står: ”Når der fastsættes vilkår om brug af BAT i en miljøgodkendelse, skal det under afvejning af økonomiske udgifter og fordele være muligt at anvende teknikken i landbrugssektoren. Med andre ord skal der generelt være et rimeligt forhold mellem omkostningerne ved de vilkår, der fastlægges og den miljømæssige effekt.”

Det er ikke korrekt, at kommunalbestyrelsen skal foretage disse afvejninger, da de sker ved udarbejdelsen af BAT-byggeblade. Teksten er derfor irrelevant i dette kapitel om ”Afgørelsen af miljøgodkendelsen.”

Side 91: 4.6.2 Udgangspunkt i BAT-byggeblade og BREF

Der står: ”Hvis kommunalbestyrelsen ønsker at skærpe niveauet for BAT og lægge andre teknikker til grund for vilkårene end ovennævnte, bør kommunalbestyrelsen sikre sig, at der er tilstrækkelig dokumentation for teknikkens effekt og driftsstabilitet, og at teknikken under afvejning af økonomiske udgifter og fordele skal være mulig at anvende i landbrugssektoren som helhed.” Det er ikke korrekt. Kommunalbestyrelsen skal skærpe kravet til niveauet for BAT i særligt miljøfølsomme områder til f.eks. BAT-kandidater, og BAT-kandidater er netop karakteriseret ved, at de endnu ikke kan kræves anvendt på alle bedrifter. Hvis kommunalbestyrelsen er forpligtet til at afvise teknikker, så længe de ikke er muligt at anvende i landbrugssektoren som helhed, vil der jo aldrig blive udviklet nogen nye og bedre teknologier, da det jo vil betyde, at de aldrig kan blive afprøvet på nogen bedrifter. Det Økologiske Råd anbefaler at slette følgende i ovennævnte tekst: ”og at teknikken under afvejning af økonomiske udgifter og fordele skal være mulig at anvende i landbrugssektoren som helhed.”

Side 40:Afsnit 3.1.2.3 Beskyttelsen af natur og miljø

Der står: ”Hovedreglen er, at der med den nye miljøgodkendelsesordning i kraft af den generelle reduktion af ammoniaktabet og etablering af bufferzoner er taget det nødvendige hensyn til naturområder.” Ser vi på de særligt kvælstoffølsomme områder, så betyder den generelle reduktion af ammoniaktabet ikke nogen reduktion i den overgødskning, som de er udsat for, og bufferzonerne gør det heller ikke, da de kun hindrer yderligere ammoniaktilførsel i 300 m zonen og sætter et loft over yderligere ammoniaktilførsel i 300-1000 m zonen.

Det Økologiske Råd kan ikke se af lovforslaget eller dets bemærkninger, at der er taget det nødvendige hensyn til naturområder med den generelle reduktion og bufferzonerne. Tværtimod står der i bemærkningerne til loven, at det ved administrationen af loven skal sikres, at naturen med dens bestande af vilde dyr og planter og deres levesteder beskyttes i overensstemmelse med nationale naturbeskyttelsesregler og EU-retlige forpligtelser. Både naturbeskyttelsesloven og habitatdirektivet indebærer, at naturens tilstand ikke må forringes, og det kræver en kraftigt reduktion i ammoniaktabet for at bringe nedfaldet af kvælstof ned under deres tålegrænser. Hovedreglen må derfor være, at der også skal anvendes den bedste tilgængelige teknik for at den nye miljøgodkendelsesordning kan siges at tage det nødvendige hensyn til naturområder.

Det Økologiske Råd anbefaler, at der i stedet kommer til at stå: ”Hovedreglen er, at der med den nye miljøgodkendelsesordning i kraft af kravet om generel anvendelse af bedste tilgængelige teknik og om anvendelse af endnu skrappere krav i bufferzonerne er taget det nødvendige hensyn til naturområder.”

Side 45: Afsnit 3.3.1.2 Ventilation

Der står i sidste linie: ”Etablering af luftrenseanlæg kan imidlertid være forholdsvis omkostningstung.” Det Økologiske Råd mener ikke, at denne bemærkning hører hjemme i vejledningen, når der under foderoptimering i afsnit 3.3.1.4 slet ikke omtales, at de ikke koster landmanden noget jf. VMP III. I øvrigt findes der BAT luftrenseanlæg, og da de er meget effektive, er de ikke nødvendigvis forholdsvis omkostningstunge på større bedrifter i forhold til alternativerne.

Det økologiske Råd anbefaler derfor, at sætningen udgår.

Side 49: Afsnit 3.3.2.1 Opbevaring af husdyrgødning

I sidste afsnit står: ”Hvis udvaskning fra markstakken vurderes specielt problematisk på visse arealer, kan der stilles vilkår om, at markstakken ikke må placeres de pågældende eller stille vilkår om skærpet praksis vedr. fx udlægning af halm under markstakken i forhold til de generelle krav ifølge vejledningen for markstakke.” Ifølge bekendtgørelsen om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v. og vejledningen om markstakke skal markstakken placeres, så der ikke opstår risiko for forurening af grundvand og overfladevand. Det er således i strid med den gældende lovgivning, når der i vejledningen anføres, at det kun er hvis udvaskning fra markstakken vurderes specielt problematisk, at der kan stilles vilkår om, at den ikke må placeres det pågældende sted, eller der skal stilles vilkår om skærpet praksis vedrørende f.eks. udlægning af halm under markstakken.

Det Økologiske Råd anbefaler, at det præciseres i vejledningen, at der ikke må ske udvaskning fra markstakken af hensyn til såvel grundvandet som overfladevandet.

Side 51: Afsnit 3.3.3.1

Der står: ”Husdyrbrugets tab og afsætning af ammoniak skal vurderes i forhold til: Krav om reduktion af ammoniaktab fra stald og lager. Emission af ammoniak fra stald og lager for husdyrbrug placeret i bufferzone I. Afsætning af ammoniak på sårbar natur fra husdyrbrug placeret i bufferzone II.”

Det Økologiske Råd bemærker, at generel anvendelse af krav om BAT og skrappere krav end BAT i bufferzonerne ikke er nævnt, på trods af at det netop er det, der har langt den største betydning for husdyrbrugets tab og afsætning af ammoniak.

Det Økologiske Råd anbefaler derfor, at ”Anvendelse af BAT og skrappere krav end BAT i bufferzonerne” indføjes på lige fod med de øvrige 3 punkter i ovennævnte.

I afsnittet ”Krav til reduktion af ammoniaktab fra stald og lager” står der: ”Ved etablering, udvidelse og ændring af husdyrbrug skal det øgede ammoniaktab fra stald og lager reduceres med nedenstående procenter i forhold til et fastsat referencestaldsystem”. I bemærkningerne til lovforslaget står ”i forhold til bedste staldsystem”. Vejledningen er således ikke i overensstemmelse med lovforslaget på dette punkt. Vejledningen angiver, at det øgede ammoniaktab fra stald og lager skal reduceres med nedenstående procenter uden at nævne, at der er tale om minimumskrav, idet der herudover skal tages stilling til anvendelse af bedste tilgængelige teknik, og at dette generelt vil føre til en væsentligt større reduktion i ammoniaktabet end de anførte procenter.

På side 52 står: ”Reduktionskravene stilles i forhold til ”bedste” stald- og lagersystem med normtal 2005/06 som reference.

Det Økologiske Råd bemærker citationstegnene omkring ”bedste” som ikke findes i lovforslaget. Med de valgte normtal 2005/06 som reference er der da heller ikke tale om det bedste stald- og lagersystem, men om et forældet staldsystem, der betyder, at vejledningens ”bedste staldsystem minus 15%” reelt giver et ammoniaktabet i 2007, der ligger 12% over ”bedste staldsystem i dag” for malkekvæg, 19% over ”bedste staldsystem i dag” for slagtesvin og 26% over ”bedste staldsystem i dag” for smågrise jfr. det vedlagte bilag 1. Vejledningen er således i strid med lovforslaget, der netop indebærer, at ammoniaktabet skal reduceres mere og ikke mindre, end hvad der kan opnås ved anvendelse af bedste staldsystem.

På side 53 under ”Emission af ammoniak fra stald og lager for husdyrbrug placeret i bufferzone I står der”:

”Ved udvidelse og ændring af husdyrbrug i en afstand af op til 300 meter fra nedenstående beskyttede naturtyper, må ammoniaktabet fra stald og lager ikke forøges.” De nævnte beskyttede naturtyper er alle i dag udsat for en belastning med kvælstof, der langt overskrider deres tålegrænser. Det Økologiske Råd anbefaler derfor, at det anføres, at den samlede ammoniakemission fra bedriftens stalde og gødningslagre i bufferzone I skal reduceres så kraftigt ved anvendelse af de mest effektive og avancerede miljøteknologier, at kvælstoftabet fra bedriften ikke er nogen hindring for, at kvælstofbelastningen af naturområdet kan bringes ned under dets tålegrænser.”

Det Økologiske Råd anbefaler, at der i dette afsnit ligesom i afsnit 3.3.3.2 omtales husdyrbrug, der i høj grad er ”fejlplaceret”, således at det ikke er hensigtsmæssigt at foretage yderligere investeringer og moderniseringer på ejendommen, og at der bør meddeles afslag på udvidelser af disse husdyrbrug også selv om de vil anvende den bedste tilgængelige teknik både med hensyn til at forebygge og fjerne ammoniakforureningen.

Nederst i afsnittet står: ”Den ansøgte udvidelse og/eller ændring medfører et øget ammoniaktab skal der som hovedregel meddeles afslag på ansøgning om miljøgodkendelse. Der kan dog være mulighed for at imødekomme et øget ammoniaktab ved krav om yderligere ammoniakreducerende tiltag.” Den sidste sætning kan læses som om, at ammoniaktabet inden for bufferzone I godt kan øges, hvis der stilles krav om yderligere ammoniakreducerende tiltag. Men krav om yderligere ammoniakreducerende tiltag skal jo netop have til formål at reducere ammoniaktabet og til at øge både produktionen og ammoniaktabet. Det Økologiske Råd anbefaler derfor, at den sidste sætning slettes, da den er i direkte modstrid med lovforslaget § 21, der indebærer, at kommunalbestyrelsen skal sikre sig, at der ikke sker øget ammoniakfordampning fra det samlede anlæg, hvis et anlæg ligger i bufferzone I.

I afsnittet ”Afsætning af ammoniak på sårbar natur fra husdyrbrug placeret i bufferzone II” står der: ”Ved etableringen, udvidelsen eller ændringen af husdyrbrug, hvor anlæg er placeret inden for 300-1000 meter fra ovennævnte beskyttede naturtyper (bufferzone II), må den øgede ammoniakafsætning fra det ansøgte husdyrbrug på det beskyttede naturområde ikke overstige nedenstående grænser. De nævnte beskyttede naturtyper er alle i dag udsat for en belastning med kvælstof, der langt overskrider deres tålegrænser. Det Økologiske Råd anbefaler derfor, at der i bufferzone II skal gælde, at den samlede ammoniakemission fra bedriftens stalde og gødningslagre skal reduceres så kraftigt ved anvendelse af de mest effektive og avancerede miljøteknologier, at kvælstoftabet fra bedriften ikke kan blive nogen hindring for, at kvælstofbelastningen af naturområdet kan bringes ned under dets tålegrænser.”

Det Økologiske Råd anbefaler derfor følgende formulering: ”Ved etableringen, udvidelsen eller ændringen af husdyrbrug, hvor anlæg er placeret inden for 300-1000 meter fra ovennævnte beskyttede naturtyper (bufferzone II) skal den samlede ammoniakemission fra bedriftens stalde og gødningslagre reduceres så kraftigt ved anvendelse af de mest effektive og avancerede miljøteknologier, at kvælstoftabet fra bedriften ikke kan blive nogen hindring for, at kvælstofbelastningen af naturområdet kan bringes ned under dets tålegrænser.”

På side 54 i afsnittet ”Inddragelse af øvrige områder vedrørende ammoniak” står der:

”Som udgangspunkt vil der med de fastlagte beskyttelsesniveauer for ammoniak være taget det nødvendige hensyn til naturområder. Det er således forventningen, at der i langt hovedparten af ansøgninger om miljøgodkendelse ikke vil være behov for at stille supplerende krav vedrørende ammoniak ud over det generelle krav om reduktion af ammoniak fra stald og lager samt kravene om ammoniakreduktion som følge af placering af landbrugets anlæg i henholdsvis bufferzone I og bufferzone II.” Det Økologiske Råd mener ikke, at der er taget det fornødne hensyn til naturområderne, idet kravene er så slappe, at de er åbenlyst i strid med IPPC-direktivet og kan opfyldes uden anvendelse af bedste tilgængelige teknik generelt og skrappere krav end bedste tilgængelige teknik i særligt følsomme naturområder. Formuleringen er også i fuldstændig modstrid med vejledningens afsnit 4.6.2 hvor det anføres, at kommunalbestyrelsens vilkår omkring BAT bør tage udgangspunkt i BAT-byggeblade m.m. Disse byggeblade giver en langt større ammoniakreduktion end de generelle krav om, at der i 2007 kun skal ske en 15% reduktion i forhold til det bedste staldsystem, der oven i købet er forældet.

Side 78: Afsnit 4.2 Fastsættelse af vilkår

Der står: ”Det vil sige, at der alene kan stilles skærpede krav i miljøgodkendelsen, når kommunalbestyrelsen for de forskellige typer af påvirkninger vurderer, at det husdyrbrug, der søges miljøgodkendelse for, ikke i tilstrækkeligt omfang sikrer hensynet til omgivelserne…Der kan ikke stilles skærpede krav i miljøgodkendelsen vedrørende forhold, hvor kommunalbestyrelsens miljøvurdering ikke afdækker behov for skærpede krav til drift og indretning af husdyrbruget.”

Det Økologiske Råd er ikke enig. Selvfølgelig kan kommunalbestyrelsen stille skærpede krav f.eks. anvendelse af BAT-byggeblade, så ammoniaktabet fra staldene reduceres med over 50% i forhold til bedste staldsystem. Teksten er også i direkte strid med IPPC-direktivet, der netop kræver, at der skal stilles yderligere vilkår i godkendelsen, hvor miljøkvalitetsnormer kræver strengere betingelser end dem, der kan opnås ved anvendelsen af den bedste tilgængelige teknik.

Med venlig hilsen

Hans Nielsen


     

Støt vores arbejde

Bliv medlem

eller støt os med fx 50 kr via:

Nyhedsbrev ikon gns

Modtag nyhedsbrev

Udkommer månedligt 

 
 

 

Arrangementer

Debatarrangement om europæisk energipolitik
Tid: 28. sep. 2017, kl 13-15
Sted: Socialdemokratiets gruppeværelse på Christiansborg
Læs mere 
Tilmeld dig her

Shipping’s fair share
Tid: 22. nov 2017, kl 9.00-16.30
Sted: Clarion Hotel , CPH
Læs mere her

Konference for kommuner og erhvervsvirksomheder:
Grøn vækst og energieffektivitet
Tid: 22. jan. 2017, kl 9-16
Sted: HUSET, Middelfart
Læs mere og tilmeld dig her

Din guide til grønt el-valg

 

 el klasser gruppeNY  

Tænk på klimaet, når du vælger el-produkter! 

 

Se vores guide på
www.grøntelvalg.dk

 

Nye udgivelser

På vores webshop kan du downloade alle vores publikationer gratis

 

G 01 17