"Beat the Microbead"

Læs mere og download app'en her!

Image is not available

Foto: Henrik Hamrén, Baltic Eyes

http://www.ecocouncil.dk/global-okologi
Nyt nummer:
Global Økologi 1/2017
Arrow
Arrow
Ny app mod mikroplast
Slider

Høringssvar 2006

Høringssvar vedr. forslag til ”Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug”

Skov- og Naturstyrelsen
Haraldsgade 53
2100 København Ø

Det Økologiske Råd har følgende bemærkninger til ovennævnte bekendtgørelse:

Vedr.: § 7:
Ifølge bekendtgørelsens § 7 skal kommunalbestyrelsen tage hensyn til den teknologiske udvikling og sikre sig, at virksomheden indrettes og drives i overensstemmelse hermed for at forebygge og begrænse forureningen.

Det er en meget vag formulering i forhold til formuleringen i loven om, at kommunalbestyrelsen skal sikre, at ansøgeren forebygger og begrænser forureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik. I forhold til lovens formål vil det være mere oplagt at tage hensyn til naturen og miljøet ved at fremme anvendelsen af de bedste tilgængelige teknologier. Formålet med loven er jo er fremme anvendelse af bedste tilgængelige teknik, herunder renere teknologi og ikke at tage hensyn til den teknologiske udvikling.

Selv om der i § 7 er tale om bedrifter på under 75DE, bør der altid stilles krav om anvendelse af bedste tilgængelige teknik, idet der i begrebet ”bedste tilgængelige teknik” er taget højde for bedriftens størrelse, således at den bedste tilgængelige teknik ved 50 DE ikke er den samme som den bedste tilgængelige teknik ved 250 DE. Der er derfor ikke grundlag for i bekendtgørelsens § 7 at svække formuleringen i lovens § 19 om, at kommunalbestyrelsen skal sikre, at ansøgeren anvender den bedste tilgængelige teknik også på bedrifter på 15-75 DE. Foderoptimering er f.eks. en bedste tilgængelig teknik, der kan reducere ammoniaktabet uden omkostninger jf. Vandmiljøplan III.

Det Økologiske Råd anbefaler på den baggrund at § 7 ændres til: ”Hvis ansøgningen vedrører husdyrbrug omfattet af tilladelse efter § 10 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, skal kommunalbestyrelsen, jf. § 19 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug sikre sig, at virksomheden indrettes og drives, så forureningen forebygges og begrænses ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik.”

Vedr.: Bilag 3
Det fremgår af bekendtgørelsens bilag 3, at beskyttelsesniveauet for ammoniak er sammensat af det generelle krav om reduktion af ammoniak og den maksimalt tilladte merbelastning af ammoniak af særlige naturområder.

Dette er ikke fyldestgørende, idet beskyttelsesniveauet for ammoniak også i høj grad er betinget af kravet om anvendelse af den bedste tilgængelige teknik, og herunder bedste rensningsteknik.

Det Økologiske Råd anbefaler på den baggrund, at der i bilag 3 tilføjes et pkt. 3 under beskyttelsesniveauet for ammoniak: ”3. Kravet om anvendelse af den bedste tilgængelige teknik på husdyrbrug omfattet af loven.”

Reduktionskravet på 15% pr. 1. januar 2007 vil ved en udvidelse kunne fordeles på hele bedriften. Ved en udvidelse på f.eks. 33% fra 150 DE til 200 DE vil reduktionskravet være mere end opfyldt, blot der i forvejen er foretaget foderoptimering på bedriften.

Som det fremgår af det vedlagte Bilag 1 må tabet fra udvidelsen af slagtesvineproduktionen være 40% større pr. slagtesvin end fra den eksisterende slagtesvineproduktion, blot der allerede anvendes foderoptimering i den eksisterende produktion. Reduktionskravet på 15% vil således slet ikke have nogen effekt på ammoniaktabet på bedrifter, der udvider produktionen, hvis reduktionskravet kan fordeles på hele bedriften, og hvis de i forvejen benytter frivillige tiltag f.eks. foderoptimering jfr. det vedlagte Bilag 1. Reduktionskravet vil således i mange tilfælde slet ikke føre til forbedringer for naturen.

Det Økologiske Råd finder på den baggrund, at kravet om reduceret ammoniakemission skal gælde for udvidelsen alene, og at der samtidig skal stilles krav om anvendelse af den bedste tilgængelige teknik i den eksisterende produktion for at nedsætte dens ammoniaktab.

På side 15 øverst står: ”Ved bedste stald- og lagersystem forstås det tidssvarende stald- og lagersystem, som har den laveste ammoniakemission.” Alligevel er der i Tabel x1 over bedste stald- og lagersystemer for husdyrtyper anvendt et bedste staldsystem (referencestald), der ikke er det tidssvarende staldsystem, som har den laveste ammoniakemission. Som det fremgår af vedlagte Bilag 2, er der ikke taget udgangspunkt i de bedste stald- og lagersystemer i dag, idet der som reference for perioden 2007-2009 er anvendt forældede staldsystemer (amtsmodel regneark version 2.6 norm 2005/06), der har et ammoniaktab, der ligger 24-32% over de bedste staldsystemer i dag (amtsmodel regneark version 2.7 norm 2006/07). Når lovforslaget derfor angiver, at ammoniaktabet i 2007 skal reduceres til ”bedste staldsystem minus 15%”, så er der reelt tale om, at ammoniaktabet i 2007 blot ikke må ligge mere end 12% over ”bedste staldsystem i dag” for malkekvæg, 19% over ”bedste staldsystem i dag” for slagtesvin og 26% over ”bedste staldsystem i dag” for smågrise.

Landbruget får således slet ikke behov for at reducere ammoniaktabet, hvis de benytter det staldsystem, der har det laveste ammoniaktab. Det er værd at bemærke, at de nye staldteknologier med det laveste ammoniaktab ikke nødvendigvis dyrere end de hidtil anvendte. Landmanden sparer faktisk ifølge BAT-byggeblad (107.04-51) 100 kr. pr. årsko ved at anvende det bedste staldsystem, der er sengestalde med præfabrikerede, drænede gulve frem for at anvende de hidtidige sengestalde med spaltegulv og ringkanalsystem. Besparelsen opstår bl.a., fordi staldsystemet halverer ammoniaktabet, så der spares 132 kr./årsko i indkøb af kvælstofgødning.

Det Økologiske Råd anbefaler på den baggrund, at bedste staldsystem i Tabel x1 bliver det aktuelt bedste staldsystem, der p.t. benyttes i amternes miljøgodkendelser (amtsmodel regneark version 2.7 norm 2006/07).

På side 17 står der under ”Bufferzone I”:
”I en afstand af op til 300 meter fra de i lovens § 7 nævnte naturområder må ammoniakemissionen fra stald og lager ikke forøges.” I mange miljøgodkendelser for husdyrbedrifter ved kvælstoffølsom natur stilles der i dag krav om, at ammoniaktabet skal reduceres i forbindelse med udvidelser, og der er således tale om en svækkelse af den eksisterende beskyttelse af naturen. Lovforslaget er således et tilbageskridt, når det blot kræves, at ammoniaktabet ved udvidelser ikke må øges i bufferzone I.

Alle de i § 7 nævnte naturtypers tålegrænser for kvælstof er i dag overskredet. Ammoniaktabet bør derfor reduceres så meget, at de i § 7 nævnte naturtyper femover ikke belastes med kvælstof ud over deres tålegrænser. Målet må på den baggrund være hurtigst muligt at få ammoniakforureningen bragt ned under eller tættest muligt på naturens tålegrænser. Det vil i de fleste tilfælde også være muligt, selv om produktionen udvides, hvis der stilles krav om anvendelse af de mest effektive og avancerede miljøteknologier. I de tilfælde, hvor det ikke vil være muligt vil et afslag på ansøgningen om udvidelse af produktionen normalt medføre, at produktionen vil ophøre inden for en kortere årrække på grund af strukturudviklingen.

Det Økologiske Råd anbefaler følgende formulering: ”I en afstand af op til 300 meter fra de i lovens § 7 nævnte naturområder skal den samlede ammoniakemission fra bedriftens stalde og gødningslagre reduceres så kraftigt ved anvendelse af de mest effektive og avancerede miljøteknologier, at kvælstoftabet fra bedriften ikke er nogen hindring for, at kvælstofbelastningen af naturområdet kan bringes ned under dets tålegrænser.”

På side 17 står der under ”Bufferzone II”:
”I en afstand på 300-1000 meter fra de i § 7 nævnte naturområder må merbelastningen i naturområdet ikke overskride følgende fastlagte beskyttelsesniveau.”

Det Økologiske Råd finder, at så længe de i § 7 nævnte naturområders tålegrænser for kvælstof er overskredet, bør der ikke tillades nogen merdeposition. Der bør tværtimod stilles krav om anvendelse af de mest effektive og avancerede teknologier i forbindelse med ændringer eller udvidelser af produktionen for at få ammoniakforureningen bragt ned under eller tættest muligt på de pågældende naturtypers tålegrænser.

Det Økologiske Råd er bekendt med en miljøgodkendelse fra i år af kvægproduktion på ejendommen Hofmansgave i Otterup Kommune ved Odense Fjord, hvor der ved anvendelse af miljøteknologier opnås en reduktion i ammoniaktabet på 23%, samtidig med at produktionen udvides med 30% fra 229 dyreenheder (DE) til 296 DE.

Lovforslaget er således et tilbageskridt i forhold til gældende praksis, når der tillades en merdeposition af ammoniak i bufferzone II.

Det Økologiske Råd anbefaler følgende formulering: ”I en afstand på 300-1000 meter fra de i lovens § 7 nævnte naturområder skal den samlede ammoniakemission fra bedriftens stalde og gødningslagre reduceres så kraftigt ved anvendelse af de mest effektive og avancerede miljøteknologier, at kvælstoftabet fra bedriften ikke kan blive nogen hindring for, at kvælstofbelastningen af naturområdet kan bringes ned under dets tålegrænser.”

Med venlig hilsen

Hans Nielsen



Bilag 1: Eksempel på ammoniakreduktion fordelt på hele bedriften.

I dette eksempel sammenlignes ammoniaktabet fra en udvidelse af slagtesvineproduktion med 50 DE fra 150 DE til 200 DE efter den nye husdyrlov.

Inden udvidelsen (150 DE):
En produktion af 150 DE slagtesvin vil med normtal 2006/2007(amtsmodel regneark version 2.7 norm 2006/07) give et N-indhold i gyllen på 16.218 kg. Da stalden er med 75% spaltegulv, giver det et ammoniaktab fra stald på 14% af 16.218 kg N dvs. 2.270 kg N. Ammoniaktabet fra gyllebeholderen er på 2% af 13.948 kg N dvs. 279 kg N. Det samlede tab er således 2.549 kg N/år svarende til 0,5 kg/slagtesvin.

Udvidelsen på 50 DE:
Udvidelsen på 50 DE slagtesvin vil ifølge tabel x1i forslaget til bekendtgørelsen give et tab på 0,439 kg N/slagtesvin ved den fastlagte referencestald dvs. 746 kg N for 50DE, og kravet til maksimalt ammoniaktab i 2007 (15% reduktion) vil give et tab på 0,373 kg N/slagtesvin i 2007 svarende til 634 kg N for 50 DE. Kravet om 15% reduktion betyder således, at tabet skal reduceres med 112 kg N i forhold til referencestalden.

Det samlede ammoniaktab fra bedriften må således højst være 3.183 kg N efter udvidelsen til 200 DE.

Hvis der i den hidtidige produktion har været anvendt foderoptimering, har ammoniaktabet typisk været reduceret med ca. 15% af 2.549 kg N dvs. med 382 kg N.

Disse 382 kg N kan indgå i opfyldelse af kravet til det nye staldsystem. Det samlede tab fra den nye slagtesvinestald må således være 1.016 kg N, svarende til 0,6 kg N/slagtesvin. Tabet fra den eksisterende slagtesvineproduktion er 0,5 kg N/slagtesvin uden foderoptimering og 0,43 kg N/slagtesvin ved foderoptimering.

Producenten må således have et ammoniaktab på maksimalt 0,6 kg N/slagtesvin i den udvidede produktion, hvis han har foderoptimering i den eksisterende stald med et ammoniaktab på 0,43 kg N/slagtesvin eller et 40% større ammoniaktab i den nye stald i forhold til den gamle.

Udvidelsen vil således kunne gennemføres, uden at landmanden benytter det bedste staldsystem eller på anden måde reducerer ammoniaktabet fra den udvidede produktion, blot han i forvejen benytter foderoptimering på bedriften.



Bilag 2. Forældede og aktuelle normtal for bedste stald- og lagersystemer for de vigtigste husdyrproduktioner

Tabellen angiver ammoniaktabet og reduktionskravene for en række husdyrproduktioner ved de bedste stald- og lagersystemer med udgangspunkt i de normtal (amtsmodel regneark version 2.6 norm 2005/06), som anvendes i forslag til ”Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyr-brug”, og de aktuelle normtal (amtsmodel regneark version 2.7 norm 2006/07) fra de i dag bedste stald- og lagersystemer med de laveste ammoniaktab.

 

Dyretype og N-udskillelse ab dyr

Bedste staldsystem (referencestald)
Ammoniaktab i kg N

2007
15 %

2008
20 %

2009
25 %

 

 

 

Krav til maks. ammoniaktab (fikspunkt)

Tal fra 2005/2006, som anvendes i udkast til Bekendtgørelse[1]

1 årsko uden opdræt (tung race)

134,5 kg N

Sengestald med spalter (kanal, linespil). Tab 6% i stald og 2% i lager i alt tab på 10,64 kg N

9,04 kg N

8,51 kg N

7,98 kg N

Aktuelle tal fra bedste staldsystem i 2006/2007

1 årsko uden opdræt (tung race)

136,3 kg N

Sengestald med præfabrikerede, drænede gulve. Tab i stald 4% og på lager 2% i alt 8,06 kg

6,85 kg N

6,45 kg N

6,05 kg N

Tal fra 2005/2006, som anvendes i udkast til Bekendtgørelse1

1 årsko uden opdræt (Jersey)

111,1 kg N

Sengestald med spalter (kanal, linespil). Tab 6% i stald og 2% på lager i alt tab på 8,79 kg N

7,47 kg N

7,03 kg N

6,59 kg N

Aktuelle tal fra bedste staldsystem i 2006/2007

1 årsko uden opdræt (Jersey)

112,5 kg N

Sengestald med præfabrikerede, drænede gulve. Tab 4% i stald og 2% på lager i alt 6,66 kg N

5,66 kg N

5,33 kg N

5,00 kg N

Tal fra 2005/2006, som anvendes i udkast til Bekendtgørelse1

1 smågris 7,2-30 kg

0,63 kg N

Toklimastald, delvis spaltegulv. Tab 10% i stald og 2% på lager ialt  tab 0,074 kg N

0,063 kg N

0,059 kg N

0,056 kg N

Aktuelle tal fra bedste staldsysten i 2006/2007

1 smågris 7,3-31 kg

0,64 kg N

Toklimastald delvis spaltegulv. Tab 6% i stald og 2% på lager i alt 0,050 kg N

0,043 kg N

0,040 kg N

0,038 kg N

Tal fra 2005/2006, som anvendes i udkast til Bekendtgørelse1

1 prod. Slagtesvin 30-102 kg

3,19 kg N

Delvis spaltegulv. Tab 12% i stald og 2% på lager i alt  0,439 kg N

0,373 kg N

0,351 kg N

0,329 kg N

Aktuelle tal fra bedste staldsystem i 2006/2007

1 prod. Slagtesvin 31-104 kg

3,18 kg N

Delvis spaltegulv 50-75% fast gulv. Tab 8% i stald og 2% på lager i alt 0,313 kg N

0,267 kg N

0,250 kg N

0,235 kg N


     

Støt vores arbejde

Bliv medlem

eller støt os med fx 50 kr via:

Nyhedsbrev ikon gns

Modtag nyhedsbrev

Udkommer månedligt 

 
 

 

Arrangementer

Smart Grid seminar
Tid: 23. aug 2017, kl 9.30-16
Sted: DTU, 2800 Kgs. Lyngby
Oplæg ved bl.a. Søren Dyck-Madsen, Det Økologiske Råd
pdf Læs mere (843 KB)
Tilmelding via ISGAN her

Din guide til grønt el-valg

 

 el klasser gruppeNY  

Tænk på klimaet, når du vælger el-produkter! 

 

Se vores guide på
www.grøntelvalg.dk

 

Nye udgivelser

På vores webshop kan du downloade alle vores publikationer gratis

 

G 01 17