"Beat the Microbead"

Læs mere og download app'en her!

Image is not available

Foto: Henrik Hamrén, Baltic Eyes

http://www.ecocouncil.dk/global-okologi
Nyt nummer:
Global Økologi 1/2017
Image is not available

- Din vej til klimavenlig bionaturgas

Arrow
Arrow
Ny app mod mikroplast
Slider

Høringssvar 2006

Høringssvar vedr. Forslag til Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug

Det Økologiske Råd finder, at målet med loven bør være - inden for en kort årrække - at stoppe husdyrproduktionens meget skadelige effekter på naturen og miljøet samt dets store gener for naboer og andre, der opholder sig i det åbne land.

Lovforslaget lever hverken op til dette mål eller til Danmarks forpligtelse til at forebygge, begrænse og så vidt muligt fjerne forurening gennem en integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening i henhold til EU’s direktiv om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening (IPPC-direktivet 96/91/EF).

Lovforslaget sætter sig mellem 2 stole. På den ene side indebærer det, at kommunalbestyrelsen ikke må meddele tilladelse til en husdyrproduktion, medmindre husdyrbruget har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af de bedste tilgængelige teknologier. På den anden side giver det ministeren bemyndigelse til at bestemme, at kommunalbestyrelserne ikke må kræve dette, men alene må stille krav, der kan opfyldes uden anvendelse af de bedste tilgængelige teknologier.

Husdyrproduktionens forurening med ammoniak medfører også skadelige effekter på naturen og miljøet uden for de 1.000 m brede bufferzoner, der bliver udlagt omkring særligt ammoniakfølsomme naturtyper. Der er derfor behov for anvendelse af renere teknologier og den bedste tilgængelige teknik på alle større husdyrbrug i Danmark.

Det Økologiske Råd finder på den baggrund, at der skal foretages væsentlige skærpelser af lovforslaget både for at minimere ammoniak-, nitrat- og fosforforureningen samt lugtgenerne og for at undgå en sag ved EU-Domstolen for overtrædelse af IPPC-direktivet.

Det Økologiske Råd har følgende anbefalinger:

  • Ammoniakudslippet fra husdyrbrug på over 75 dyreenheder (DE) skal reduceres med langt mere end 15% og gradueres efter bedriftsstørrelse, staldsystem og husdyrart.
  • Inden for bufferzonerne på 1.000 meter omkring særligt ammoniakfølsomme naturtyper skal der generelt stilles skrappere krav end bedste tilgængelig teknologi.
  • Inden for bufferzonerne skal der ikke kunne tillades udvidelser af husdyrproduktionen, medmindre naturens tålegrænser er overholdt.
  • Uden for bufferzonerne skal der generelt stilles krav om anvendelse af den bedste tilgængelige teknologi.
  • Der skal stilles krav om fosforbalance i oplande til Natura 2000 områder, hvor fosfortallet er større end 4, og fosforoverskuddet må højst være 4 kg P/ha/år på arealer med fosfortal på 3,0-4,0 i en overgangsperiode, hvorefter der skal stilles krav om fosforbalance.
  • Det ensartede beskyttelsesniveau må ikke forringe det nuværende amtslige beskyttelsesniveau, hvor det må forventes at skulle skærpes som følge af gennemførelsen af Vandrammedirektivet eller Natura 2000.
  • Det skal præciseres i loven, at enhver udvidelse af produktionen målt i dyreenheder og enhver produktionsændring, der medfører øget forurening kræver en godkendelse af hele husdyrbruget, dvs. alle ejendommens eksisterende og nye anlæg.
  • Kravet om anvendelse af bedste tilgængelige teknologi skal være opfyldt for både bedriftens eksisterende anlæg og for de nyetablerede anlæg, inden der kan meddeles tilladelse til at tage de nyetablerede anlæg i brug.
  • For et reducere ammoniakforureningen og lugtgenerne fra de eksisterende husdyrbrug skal den gældende administration af miljøbeskyttelsesloven skærpes, idet størstedelen af de eksisterende husdyrbrug i en længere årrække fremover fortsat vil blive reguleret af miljøbeskyttelsesloven.
  • Der bør ikke fastsættes et generelt afstandskrav på 100 m for folde til løsgående svin i forhold til naboer, men kommunerne skal have pligt til at meddele påbud om afstandskrav for folde, der medfører gener for naboerne.
  • Den nye lovs overgangsbestemmelser bør ikke svækkes. Det er af afgørende betydning for naturen, naboerne og udviklingen af renere teknologier, at alle husdyrbrug, der ikke har modtaget alle de nødvendige tilladelser inden 1. januar 2007 bliver omfattet af den nye lovs regler.

1. Lovforslagets krav til ammoniakreduktion er uambitiøst
I ”Rapport fra udredningsgruppen vedr. budget- og velfærdsøkonomiske konsekvenser for landbruget ved ændring af miljøgodkendelsen af husdyrbrug” er der opstillet 3 scenarier for reduktion af ammoniakudslippet i forhold til bedste staldsystem.
Scenarie 1: Ingen reduktion af ammoniakudslippet
Scenarie 2: 30% reduktion i ammoniakudslippet
Scenarie 3: 60% reduktion af ammoniakudslippet

Ifølge lovforslaget skal ammoniakudslippet generelt kun reduceres med 15 % i 2007 i forhold til det bedste staldsystem for alle husdyrtyper, alle staldtyper og alle bedriftsstørrelser over 75 dyreenheder (DE). Det giver dermed landbrugsbedrifterne mulighed for i stort omfang at etablere, udvide og ændre husdyrproduktionen uden at anvende de nye rensningsteknologier, der effektivt vil kunne reducere deres ammoniakudslip og lugtgener til glæde for såvel naturen, miljøet og naboerne.

2. Lovforslaget er i strid med IPPC-direktivets krav om anvendelse af bedste tilgængelige teknologi (BAT)
Lovforslaget og dets bemærkninger vedrørende anvendelse af bedste tilgængelige teknologi (BAT) forekommer selvmodsigende og i strid med IPPC-direktivet, der omfatter alle husdyrbrug med over 100-270 dyreenheder (DE) afhængig af husdyrarten.

I lovforslagets § 11 står, at kommunalbestyrelsen ikke må meddele tilladelse til etablering, udvidelse eller ændringer af husdyrbrug over 75 dyreenheder (DE), medmindre husdyrbruget har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af bedste tilgængelige teknik.

I lovforslagets § 24, stk. 4 pkt. 5 står, at kommunalbestyrelsen skal sikre sig, at husdyrbrug drives på en sådan måde, at der i det omfang forurening ikke kan undgås, er anvendt bedste tilgængelige renseteknik.

Den bedste tilgængelige renseteknik for svinebrug er i dag kemisk ammoniakfjernelse. Her findes der en godkendt BAT på 50% ammoniakreduktion og en kandidat til BAT på 90% ammoniakreduktion.

Men af bemærkningerne til lovforslaget på side 20, 40 og 41fremgår det, at der er indgået en politisk aftale om, at reguleringen af ammoniakbelastningen skal omfatte et generelt reduktionskrav uden for bufferzonerne på 15% i 2007 og 20% i 2008 i forhold til bedste staldsystem, og at der kun inden for bufferzonerne kan stilles skrappere krav.

Reduktionskravet er endvidere ens for alle husdyrproduktioner, selv om ammoniakforureningen f.eks. er væsentlig større pr. dyreenhed for fjerkræ og svin end for kvæg. I 2004 var ammoniakforureningen 47 kg N pr. dyreenhed for fjerkræ, 28 kg N for svin og 19 kg N for kvæg.

Ifølge IPPC-direktivet skal grænseværdier for forureningen baseres på den bedste tilgængelige teknologi, uden at der foreskrives anvendelse af en bestemt teknik eller teknologi, og under hensyn til det pågældende anlægs tekniske karakteristiska, geografiske beliggenhed og de lokale miljøforhold; godkendelsesvilkårene skal under alle omstændigheder indeholde vilkår om begrænsning af langtrækkende eller grænseoverskridende forurening i videst muligt omfang, samtidig med at der sikres et højt beskyttelsesniveau for miljøet som helhed.

Det Økologiske Råd finder på den baggrund, at det er i strid med IPPC-direktivet at udmelde et generelt reduktionskrav på 15% i 2007 for alle husdyrproduktioner, for alle staldsystemer og for alle bedrifter over 75 dyreenheder uden for bufferzonerne. Danmark er forpligtet af IPPC-direktivet til også uden for bufferzonerne generelt at anvende den bedste tilgængelige teknologi, der p.t. indebærer mindst 50% reduktion af ammoniakforureningen fra ventilationsskorstene på de fjerkræ- og svinebedrifter, der er omfattet af IPPC-direktivet.

I bufferzonerne er Danmark ifølge IPPC-direktivet forpligtet til generelt at stille skrappere krav end den bedste tilgængelige teknologi. Det vil typisk være kandidater til den bedste tilgængelige teknologi, der p.t. indebærer op til 95% reduktion af ammoniakforureningen fra ventilationsskorstene på de fjerkræ- og svinebedrifter, der er omfattet af IPPC-direktivet.

Ifølge lovforslagets § 36 kan ministeren fastsætte regler om, på hvilke vilkår tilladelser og godkendelser kan meddeles, og ministeren kan fastsætte regler for beskyttelsesniveauet til brug for afgørelser efter denne lov, herunder hvad der er væsentlige virkninger på miljøet. Disse bemyndigelser til ministeren vil reelt betyde, at kommunalbestyrelserne (og i sidste ende Miljøklagenævnet) forhindres i at følge IPPC-direktivets bestemmelser om anvendelse af den bedste tilgængelige teknik i miljøgodkendelserne for husdyrbrug.

Det Økologiske Råd finder, at Danmark overtræder IPPC-direktivet ved at give ministeren bemyndigelse til at fastsætte vilkår og til at udmelde et beskyttelsesniveau til kommunerne, som forhindrer dem i at opfylde IPPC-direktivets krav om, at der skal træffes alle de nødvendige forebyggende foranstaltninger mod forurening, navnlig ved anvendelsen af den bedste tilgængelige teknik.

Det Økologiske Råd er på den baggrund indstillet på at anmode Kommissionen om at indbringe Danmark for EU-domstolen, hvis miljøministeren får hjemmel til at forhindre kommunerne i at opfylde IPPC-direktivets krav om anvendelse af den bedste tilgængelige teknologi uden for bufferzonerne.

3. Husdyrbrug inden for 300 meter bufferzonen bør ikke tillades udvidet
Af lovforslagets § 14 fremgår, at det blot skal sikres, at der ved udvidelser af bedrifter inden for 300 m bufferzonen ikke sker en øget ammoniakforurening fra det samlede anlæg. Det vil betyde, at udvidelsen ikke kommer naturen til gode, men at den tværtimod skader de mest sårbare naturområder ved at fastholde en forureningskilde, der ellers ville lukke.

Danmark er inden for bufferzonerne forpligtet til generelt at stille skrappere krav end den bedste tilgængelige teknologi. Derfor vil Danmark være forpligtet til at stille krav om op til 95% ammoniakreduktion fra ventilationsskorstene på de fjerkræ- og svinebedrifter, der er omfattet af IPPC-direktivet. Det vil således være i strid med IPPC-direktivet blot at kræve uændret ammoniakforurening ved en udvidelse af produktionen inden for bufferzonerne.

Det Økologiske Råd er på den baggrund indstillet på at anmode Kommissionen om at indbringe Danmark for EU-domstolen, hvis lovforslaget reelt fører til, at kommunerne kun kan kræve – eller kun kræver – at ammoniakforureningen ikke forøges, i stedet for at stille skrappere krav end den bedste tilgængelige teknologi inden for bufferzonerne, dvs. op til 95% ammoniakreduktion.

4. Etablering og udvidelser af husdyrbrug inden for 300-1.000 meter bufferzonen bør begrænses yderligere
Ifølge lovforslagets § 28 skal kommunalbestyrelsen ved vurdering af en ansøgt etablering, udvidelse eller ændring af husdyrbrug, der ligger i en afstand fra 300 til 1.000 meter fra naturtyper, for hvilke der gælder et afstandskrav, vurdere merdepositionen af ammoniak fra stald og lager og i nødvendigt omfang stille vilkår, der begrænser merdepositionen fra stald og lager. Ministeren kan fastsætte regler om hvilken merdeposition, der vurderes at kunne have en væsentlig virkning på miljøet.

Det Økologiske Råd finder ikke, at der bør tillades etablering af intensiv husdyrproduktion inden for 1.000 meter fra naturtyper, for hvilke der stilles afstandskrav, medmindre naturtypernes tålegrænser er overholdt. Tilladelse til udvidelser af produktionen inden for en afstand på 300 - 1.000 meter bufferzonerne bør kun tillades, hvis det fører til en væsentlig reduktion i ammoniakforureningen gennem anvendelse af skrappere virkemidler end den bedste tilgængelige teknologi.

Det Økologiske Råd finder endvidere, at bemyndigelsen til ministeren til at fastlægge generelle regler om hvilken merdeposition, der vurderes at have en væsentlig virkning på miljøet, er i strid med både IPPC-direktivet og med lovforslagets generelle regler om, at kommunalbestyrelsen ikke kan meddeles tilladelse til et husdyrbrug, medmindre husdyrbruget har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik.

5. Upræcise formuleringer omkring udvidelser og væsentlig påvirkning af miljøet
Det fremgår af lovforslagets § 17 og 21, at udvidelse og ændring af husdyrbrug kræver en forudgående tilladelse. I lovforslagets § 23 står, at husdyrbrug ikke må udvides eller ændres på en måde, som kan indebære øget forurening eller andre virkninger på miljøet, uden en forudgående godkendelse af hele husdyrbruget. I bemærkningerne på side 31 står, at alle husdyrbrug over 75 dyreenheder fremover skal have en miljøgodkendelse ved etablering, udvidelse eller ændring, som kan indebære forøget forurening eller andre virkninger på miljøet.

I bemærkningerne på side 72 står, at ”Husdyrbrug kan dog i løbet af en årrække foretage flere udvidelser med få års mellemrum, hvor de enkelte udvidelser isoleret set ikke giver en væsentlig påvirkning af miljøet, men hvor udvidelserne samlet set vil kunne give en væsentlig påvirkning af miljøet.

Formuleringerne er upræcise. De kan læses, som om enhver udvidelse af en husdyrproduktion f.eks. målt i dyreenheder kræver en godkendelse af hele husdyrbruget. Det kan også læses, som om der godt kan foretages udvidelser og ændringer i produktionen, blot det ikke medfører en væsentlig påvirkning af miljøet. Hvis lovforslaget medfører, at produktionen kan udvides uden tilladelse, hvis blot det ikke medfører en væsentlig påvirkning af miljøet, vil det betyde, at mange landbrug vil kunne udvide produktionen ganske betydeligt uden at få en miljøgodkendelse, f.eks. ved at tage lette og billige reduktionsmetoder i anvendelse såsom foderoptimering. På den måde vil de kunne slippe for krav om anvendelse af renere teknologier og bedste tilgængelige teknik til reduktion af ammoniakforureningen og lugtgenerne, selv om produktionen udvides.

Det Økologiske Råd anbefaler på den baggrund, at det præciseres i lovforslaget, at enhver udvidelse af produktionen målt i dyreenheder kræver en godkendelse af hele husdyrbruget, og at enhver produktionsændring, der medfører en forøget forurening fra blot en forureningsparameter, ligeledes kræver en godkendelse af hele husdyrbruget.

6. Miljøgodkendelsens krav om bedste tilgængelige teknologi skal opfyldes for hele anlægget, inden produktionen udvides
Af lovforslagets § 24 fremgår, at en godkendelse af husdyrbrug over 75 DE består af en godkendelse af anlægget på ejendomsniveau og en godkendelse af bedriftens arealer. Der kan således ikke meddeles godkendelser til dele af et anlæg f.eks. udvidelser, men kun til hele anlægget incl. eksisterende anlæg.

Af bemærkningerne til lovforslaget på side 39 står: ”Kravet om BAT vil gælde for både de eksisterende og nyetablerede dele af anlægget, når der søges om godkendelse af en ændring eller en udvidelse. For krav til eksisterende dele af et anlæg forudsættes det, at der indrømmes virksomheden en rimelig frist til at imødekomme de nye krav.”

Det Økologiske Råd finder, at kravet om BAT også skal være opfyldt for de eksisterende dele af anlægget, inden der kan meddeles tilladelse til at tage nyetablerede dele af anlægget i brug. Det er ikke rimeligt, at en udvidelse af en husdyrproduktion kan godkendes efter den nye lovgivning, uden at dens problemer med ammoniakforurening og lugtgener er blevet løst. Naboerne må selvfølgelig have en forventning om, at lugtgenerne forsvinder, når der er meddelt en miljøgodkendelse med krav om anvendelse af den bedste tilgængelige teknologi. En miljøgodkendelse bør ikke være en elastik, som betyder, at der kan gå år, inden kravene i miljøgodkendelsen skal være opfyldt. Det skal heller ikke være muligt at undlade at opfylde miljøgodkendelsens krav i forhold til de eksisterende anlæg ved at udskyde eller opgive den ansøgning om udvidelse, der har ligget til grund for miljøgodkendelsen.

Det Økologiske Råd anbefaler på den baggrund, at kravet om anvendelse af bedste tilgængelige teknologi skal være opfyldt for både bedriftens eksisterende anlæg og for nyetablerede anlæg, inden en frist på 2 år fra miljøgodkendelsen er meddelt, og inden der kan meddeles tilladelse til at tage nyetablerede anlæg i brug.

7. Der mangler proportionalitet i kravene om anvendelse af bedste tilgængelige teknologi
Det fremgår af principaftalen af 17. juni 2005, at der skal være proportionalitet mellem de krav, der stilles til den enkelte landmand og omkostningerne ved at gennemføre dem. Det skal ifølge aftalen også vurderes, hvor store krav til reduktion af ammoniakfordampning, der kan stilles til hhv. en mindre og en større bedrift, da den økonomiske formåen er forskellig.

Der er i lovforslaget ingen proportionalitet mellem de krav, der stilles til den enkelte landmand og omkostningerne ved at gennemføre dem, idet der er fastsat det samme ammoniakkrav på 15% for alle typer af husdyrproduktioner, alle staldsystemer og for alle bedriftsstørrelser over 75 DE.

Det Økologiske Råd anbefaler, at der stilles skrappere krav til bl.a. fjerkræ- og svinebrug, fordi de har en meget høj ammoniakfordampning pr. dyreenhed. Endvidere bør der stilles skrappere krav til store end små husdyrproduktioner, fordi det er billigere at anvende de bedste tilgængelige teknologier i store produktioner.

Det fremgår af ”Rapport fra udredningsgruppen vedr. budget- og velfærdsøkonomiske konsekvenser for landbruget ved ændring af miljøgodkendelsen af husdyrbrug”, at nettoomkostningen pr. dyreenhed ved syretilsætning til gylle i slagtesvinebesætninger er 2.203 kr./DE for et anlæg på 75 DE, 614 kr./DE for anlæg på 250 DE og 276 kr./DE for anlæg på 500 DE.
Da det således er 8 gange dyrere pr. DE at reducere ammoniakforureningen på et anlæg med 75 DE end på et anlæg med 500 DE, bør der stilles skrappere krav til store anlæg end små anlæg.


Figur 1: Sammenhæng mellem bedriftsstørrelse og omkostning til ammoniakreduktion ved syretilsætning til gylle.

Rensningskravene for ammoniak bør endvidere gradueres efter husdyrart, så der bliver højest for fjerkræstalde og lavest for kvægstalde, idet ammoniakforureningen fra fjerkræstalde er ca. 47 kg N/DE, fra svinestalde ca. 28 kg N/DE for svin og fra kvægstalde ca. 19 kg N/DE.


Figur 2: Ammoniakudslip pr. dyreenhed (DE) for fjerkræstalde og svine- og kvægstalde baseret på gylle.

Det Økologiske Råd anbefaler på den baggrund, at der stilles minimumskrav som angivet i Tabel 1 for reduktion af ammoniakudslippet fra svine- og kvægstalde baseret på gylle og fra fjerkræstalde.

Bedriftsstørrelse
Kvægstalde
Svinestalde
Fjerkræstalde
75-150 DE
15%
20%
40%
150-250 DE
30%
40%
60%
250-500 DE
40%
60%
75%
Over 500 DE
50%
75%
90%






Tabel 1: Det Økologiske Råds forslag til minimumskrav for reduktion af ammoniakudslippet fra svine- og kvægstalde baseret på gylle og fjerkræstalde gradueret efter bedriftsstørrelse og husdyrart.

8. Fosforbalance i oplande til Natura 2000 områder, hvor fosfortallet er større end 4.
Det fremgår af den politiske aftale, at der kun stilles krav om fosforbalance i oplande til Natura 2000 områder, hvor fosfortallet er over 6,0. Der står følgende i DMU’s faglige rapport nr. 566 ”Begrænsning af fosfortab fra husdyrbrug” side 13: ”Et fosforniveau på 2 til 4 anses for at være optimalt for planteproduktion (Knudsen og Heckrath 2005), mens fosfor ikke er begrænsende for planteproduktionen på jord med højere fosfortal. Ved fosfortal 2-4 anbefales det, at der tilføres fosfor svarende til fraførslen, ved fosfortal over 4 anbefales en tilførsel mindre end fraførslen, indtil fosfortallet igen falder til et niveau under 4 (Knudsen 2000).”

Lovforslaget vil således medføre, at fosfortallet kan fortsætte med at stige op til 6, selv om der ikke er noget dyrkningsmæssigt grundlag for at gødske til et fosfortal på over 4. Der er således reelt tale om, at et overskud af fosfor fra landbrugsproduktion bortskaffes gennem deponering på landbrugsjord.

Det Økologiske Råd finder, at det vil være i strid med Natura 2000 direktiverne at tillade deponering af fosfor i oplandene til Natura 2000 områderne, når overfladisk afstrømning og udvaskning af fosfor kan udgøre en risiko for disse områdernes plante- og dyreliv.

Det Økologiske Råd anbefaler på den baggrund, at der stilles krav om fosforbalance i oplande til Natura 2000 områder, hvor fosfortallet er større end 4, og at fosforoverskuddet højst må være 4 kg P/ha/år på arealer med fosfortal på 3,0-4,0 i en overgangsperiode, hvorefter der stilles krav om fosforbalance.


9. Det ensartede beskyttelsesniveau må ikke forringe det nuværende amtslige beskyttelsesniveau, hvor det må forventes at skulle skærpes som følge af gennemførelsen af Vandrammedirektivet eller Natura 2000.
Variationen i det amtslige beskyttelsesniveau afspejler dels en forskellig prioritering af natur- og miljøbeskyttelsen, dels jordbundsmæssige, geografiske og jordbrugsmæssige forskelle m.m. og dels forskelle i naturområdernes behov for beskyttelse.

Det Økologiske Råd finder på den baggrund, at der kan være grundlag for at fastsætte et minimumsbeskyttelsesniveau af hensyn til gennemførelsen af Vandrammedirektivet og Natura 2000, men at det vil være meningsløst og uforståeligt, hvis der kræves en forringelse af det amtslige beskyttelsesniveau, hvor det må forventes at skulle skærpes igen om få år som følge af gennemførelsen af Vandrammedirektivet eller Natura 2000.

10. Miljøkravene skal også skærpes til de husdyrbrug, der ikke er omfattet af den nye lov
Lovforslaget vil betyde, at husdyrbrug først bliver omfattet af den nye lov, når de har fået en miljøgodkendelse i henhold til loven. Størstedelen af husdyrbrugene – herunder mange store - vil derfor i en længere årrække fortsat være reguleret af miljøbeskyttelsesloven.

Det Økologiske Råd anser forventningerne om, at stort set hele husdyrproduktionen vil være omfattet af den lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug i løbet af 10 år for helt urealistiske. Mange eksisterende bedrifter vil kunne fortsætte produktionen i de nye stalde, der er blevet opført i de seneste år og lade eventuelle udvidelser af produktionen ske på andre ejendomme.

Det Økologiske Råd anbefaler på den baggrund, at der bør ske en væsentlig skærpelse af den gældende administration af miljøbeskyttelsesloven i forhold til husdyrbrug. Der er især behov for, at der kan meddeles påbud til husdyrbedrifter om reduktion af ammoniakforureningen og af lugtgener, hvor det kan ske uden uforholdsmæssigt store omkostninger, og hvor ammoniakforureningen og lugtgenerne skaber særlige problemer for naturen eller naboerne.

11. Afstandskrav på 100 m for folde til løsgående svin
Det fremgår af lovforslagets side 44, at der i loven indføres et afstandskrav på 100 m for folde til løsgående svin i forhold til naboer. Fra 2008 vil forslaget omfatte alle folde.

Lugt- og fluegener m.m. fra løsgående svin er generelt små, og afhænger både af husdyrtæthed og placeringen af foderplads m.m. Hvor foldene blot støder op til en anden dyrket mark er afstandskravet uden proportionalitet i forhold til svinefarme, der giver lugtgener i mange hundrede meters afstand.

Det Økologiske Råd anbefaler på den baggrund, at der ikke indføres et generelt afstandskrav på 100 m for folde til løsgående svin i forhold til naboer, men at kommunerne får pligt til at meddele påbud om afstandskrav for folde, der medfører væsentlige gener for naboerne.

12. Overgangsbestemmelser
Ifølge lovforslagets overgangsbestemmelser er det kun i de tilfælde, hvor alle de nødvendige tilladelser til etablering, udvidelser eller ændring af husdyrbrug er meddelt inden 1. januar 2007, at husdyrbrug kan etableres efter 1. januar 2007 uden godkendelse efter de nye regler.

Det Økologiske Råd finder det af afgørende betydning, at disse overgangsbestemmelser ikke bliver svækket, da loven ellers ikke vil få nogen virkning i 2007og dermed hverken vil forbedre natur- og miljøbeskyttelsen, reducere lugtgenerne eller fremme udviklingen og anvendelsen af de bedste tilgængelige teknologier i de første par år.

Med venlig hilsen

Hans Nielsen


     

Støt vores arbejde

Bliv medlem

eller støt os med fx 50 kr via:

Nyhedsbrev ikon gns

Modtag nyhedsbrev

Udkommer månedligt 

 
 

 

Arrangementer

Debatarrangement om europæisk energipolitik
Tid: 28. sep. 2017, kl 13-15
Sted: Socialdemokratiets gruppeværelse på Christiansborg
Læs mere 
Tilmeld dig her

Shipping’s fair share
Tid: 22. nov 2017, kl 9.00-16.30
Sted: Clarion Hotel , CPH
Læs mere her

Konference for kommuner og erhvervsvirksomheder:
Grøn vækst og energieffektivitet
Tid: 22. jan. 2017, kl 9-16
Sted: HUSET, Middelfart
Læs mere og tilmeld dig her

Din guide til grønt el-valg

 

 el klasser gruppeNY  

Tænk på klimaet, når du vælger el-produkter! 

 

Se vores guide på
www.grøntelvalg.dk

 

Nye udgivelser

På vores webshop kan du downloade alle vores publikationer gratis

 

G 01 17