Arrow
Arrow
Sig nej til mikroplast
Slider

Høringssvar 2006

Høringssvar vedr. Kommissionens forslag til et EU rammedirektiv for opnåelse af en bæredygtig anvendelse af pesticider.

Resumé

Forslaget til rammedirektiv for opnåelse af en mere bæredygtig anvendelse af pesticider indeholder en række positive elementer, men mangler de fornødne virkemidler, der kan minimere pesticidanvendelsen i EU til gavn for sundheden og miljøet.
Det Økologiske Råd anbefaler, at Danmark arbejder for at få ændret direktivet på følgende punkter:

  • De nationale aktionsplaner skal også fastlægge mål for reduktion af de uønskede effekter og anvendelsen af pesticider og ikke kun mål for reduktion af farer, risici og afhængigheden af pesticider.
  • Skærpede krav til de nationale aktionsplaner, så reduktionen af pesticidforbruget i EU bliver på mindst 50% mod 13% i det fremlagte forslag.
  • ”Integreret plantebeskyttelse (IPM)”, hvor anvendelsen af pesticider skal holdes på et niveau, der er økonomisk forsvarligt, skal erstattes af ”Integreret bekæmpelse”, hvor anvendelsen af pesticider skal begrænses til det absolutte minimum, der er nødvendigt for at undgå økonomisk uacceptable skader eller tab.
  • Hver medlemsstat skal offentliggøre en rapport, der beskriver mulighederne for at minimere pesticidforbruget i alle væsentlige afgrøder sammen med forslaget til national aktionsplan.
  • Retningslinierne for landbrugsdrift med lavt pesticidforbrug bør træde i kraft den 1. januar 2012 i stedet for den 1. januar 2014 og være minimumskrav til al landbrugsdrift.

Generelle bemærkninger:
Det Økologiske Råd ser med tilfredshed, at forslaget skal medvirke til en mere bæredygtig anvendelse af pesticider i EU, herunder at medlemsstaterne skal:

  • udarbejde nationale aktionsplaner for at reducere farer, risici og afhængigheden af pesticider
  • fremme landbrugsdrift med lavt pesticidforbrug
  • øge befolkningens viden om pesticidernes sundhedsmæssige og miljømæssige effekter og om ikke-kemiske alternativer
  • sikre regelmæssig og tvungen inspektion af sprøjteudstyr
  • sikre at pesticider til professionelt brug, kun kan købes af brugere med sprøjtecertifikat, og
  • reducere pesticidforbruget i pesticidfølsomme områder.

Der er dog behov for en lang række forbedringer som nævnt i resuméet ovenfor.

Det Økologiske Råd ser endvidere med tilfredshed, at forslaget vil medføre en række forbedringer af beskyttelsesniveauet i Danmark.

Det er i dag muligt for enhver borger i Danmark at købe pesticider til professionel brug, men med forslaget vil salg af pesticider, der ikke er godkendt til ikke-professionel anvendelse, blive begrænset til professionelle brugere med sprøjtecertifikat.

Der er desuden i dag ingen regelmæssig kontrol af sprøjteudstyr i Danmark men kun stikprøvekontrol i ringe omfang. Hvis der konstateres fejl eller mangler ved sprøjteudstyret, har myndighederne i dag ingen lovhjemmel til at kræve fejlene eller manglerne rettet. Med forslaget skal medlemsstaterne sikre, at alt sprøjteudstyr og tilbehør til professionel brug inspiceres med regelmæssige intervaller og mindst én gang inden 5 år fra vedtagelsen af direktivet, og at kun sprøjteudstyr og tilbehør uden fejl og mangler bliver anvendt.

Specifikke bemærkninger til direktivet

Ad. 1: Baggrund og mål med forslaget (side 2)
I baggrunden for forslaget anføres det alene, at der stadig kan findes uønskede mængder af pesticider i miljøet (især jord og vand) og pesticidrester over grænseværdien i landbrugsprodukter og uønskede effekter fra visse kemikalier herunder hormonforstyrrende stoffer. .
Der mangler helt en omtale om problemerne med forarmning af biodiversiteten både kvalitativt og kvantitativt. I forslaget til revision af 91/414/EØF er der i artikel 4, stk. 3 er anført, at aktivstoffer ikke må have uacceptable effekter på miljøet med særlig vægt på dets påvirkning af bl.a. biodiversiteten.

Ændringsforslag:
Bemærkningerne til direktivforslaget bør udbygges, så baggrunden for forslaget ikke alene er uønskede mængder af pesticider i miljøet og i fødevarer og uønskede effekter på sundheden, men også uønskede effekter på biodiversiteten.

Ad. 3: Forslagets lovmæssige elementer (side 7)
Direktivet bør ikke kun indeholde krav om udarbejdelse af nationale aktionsplaner, der skal fastlægge mål for reduktion af farer, risici og afhængigheden af pesticider.
Målet i de nationale aktionsplaner skal også være at minimere de uønskede effekter og forbruget af pesticider. Der er et stort potentiale i at minimere både effekterne og forbruget af plantebeskyttelsesmidler, uden at afhængigheden reduceres bl.a. ved anvendelse af nye teknologier som GPS og ved at foretage optisk registrering og bestemmelse af art og mængde af skadevoldere, så doseringen af plantebeskyttelsesmidlet kan tilpasses den aktuelle ukrudtsmængde på det aktuelle sted i marken.
Kommissionen har vurderet, at de nationale aktionsplaner vil reducere pesticidforbruget i EU med 13%, selv om det vil være muligt at reducere forbruget med 50% over en 10-årig periode ved at anvende integreret bekæmpelse og nye teknologier.

For at en medlemsstat kan nedsætte de uønskede effekter, må det endvidere være muligt at gribe ind over for de pesticider, der medfører disse uønskede effekter. I Danmark er pesticidrester i drikkevand og fødevarer en uønsket effekt, og Danmark bør derfor have mulighed for i henhold til sin nationale reduktionsplan at forbyde salg af plantebeskyttelsesmidler, der i særlig grad medfører pesticidrester i drikkevand og fødevarer eller i særlig grad har uønskede effekter på f.eks. sundhed og biodiversitet.
Dette ligger også inden for direktivets formål (artikel 1). ”Direktivet etablerer en ramme for opnåelse af en mere bæredygtig anvendelse af pesticider ved at reducere risici og indvirkninger af pesticidanvendelsen på menneskets sundhed og miljøet på en måde, der er forenelig med den nødvendige plantebeskyttelse.”

Ændringsforslag til ”Forslagets lovmæssige elementer” (side 7)
Første pind under pkt. 3 forslagets retslige elementer ændres til:
”Etablering af nationale aktionsplaner for at fastlægge mål for reduktion af effekter, farer, risici samt afhængigheden og anvendelsen af kemikalier til plantebeskyttelse (nationale aktionsplaner NAPs), som vil tillade den nødvendige fleksibilitet til at afpasse målene til de særlige forhold i medlemsstaten.

Artike1 1:
Der står: ”Dette direktiv etablerer en ramme for opnåelse af en mere bæredygtig anvendelse af pesticider ved at reducere risici og indvirkninger fra pesticidanvendelse på menneskets sundhed og miljøet på en måde, der er forenelig med den nødvendige plantebeskyttelse.”
Ifølge det 6. miljøhandlingsprogram var målet med den tematiske strategi at reducere indvirkningen af pesticider på menneskets sundhed og miljøet, og mere generelt at opnå en mere bæredygtig anvendelse af pesticider så vel som en signifikant samlet reduktion i risici og anvendelse af pesticider foreneligt med den nødvendige beskyttelse mod skadevoldere.
I artikel 1 mangler målet om en signifikant reduktion i anvendelsen af pesticider.

Ændringsforslag til artikel 1:
”Dette direktiv etablerer en ramme for opnåelse af en mere bæredygtig anvendelse af pesticider ved en signifikant samlet reduktion i anvendelse, risici og indvirkninger fra pesticidanvendelse på menneskets sundhed og miljøet på en måde, der er forenelig med den nødvendige plantebeskyttelse.”

Artikel 3 (h):
I forslaget til revision af direktiv 91/414/EØF er integreret plantebeskyttelse (IPM) defineret således:
”Grundige overvejelser af alle tilgængelige bekæmpelsesmetoder og efterfølgende integration af passende midler, der kan svække udviklingen af skadevoldere og holde anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler og andre former for indgreb på et niveau, der er økonomisk forsvarligt og reducerer eller minimerer risici for mennesker og miljø. Integreret plantebeskyttelse lægger vægt på dyrkning af sunde afgrøder med mindst mulig sønderrivelse af landbrugsøkosystemer og på at fremme naturlig kontrol af skadevoldere.”

I det gældende direktiv 91/414/EØF er integreret bekæmpelse defineret således:
”Rationel anvendelse af en kombination af biologiske, bioteknologiske, kemiske og dyrkningsmæssige eller planteavlsmæssige metoder, hvorved anvendelsen af kemiske plantebeskyttelsesmidler begrænses til det absolutte minimum, der er nødvendigt for at holde skadegørerne under et niveau, hvorpå der forårsages økonomisk uacceptable skader eller tab.”

Integreret plantebeskyttelse (IPM) indebærer ikke, at anvendelsen af kemiske plantebeskyttelsesmidler begrænses til det absolutte minimum, der er nødvendigt for at undgå økonomisk uacceptable skader eller tab. Her skal forbruget af pesticider blot være økonomisk forsvarligt. Der er således tale om en klar forringelse.

Ændringsforslag til artikel 3 (h):
”Integreret plantebeskyttelse (IPM)” ændres til ”Integreret bekæmpelse”.

Artikel 4, stk. 1:
Der står: ”Medlemsstaterne skal indføre nationale aktionsplaner for at sætte mål, virkemidler og frister for reduktion af risici, inklusiv farer, og afhængighed af pesticider.”
Aktionsplanerne bør også omfatte en reduktion af effekterne og anvendelsen af pesticider jfr. de ovenfor nævnte bemærkninger ”Vedr. nationale aktionsplaner.”
Sammen med forslaget til national handlingsplan skal der offentliggøres en rapport, der beskriver mulighederne for at minimere pesticidforbruget i alle afgrøder, der udgør mere end 2% af landbrugsarealet.

Ændringsforslag til artikel 4, stk. 1:
”Medlemsstaterne skal indføre nationale aktionsplaner for at sætte mål, virkemidler og frister for reduktion af effekter, anvendelse, risici inklusiv farer, og afhængighed af pesticider.
Medlemsstaterne skal sammen med forslaget til den nationale aktionsplan offentliggøre en rapport, der beskriver mulighederne for at minimere pesticidforbruget i alle afgrøder, der udgør mere end 2% af landbrugsarealet.”

Artikel 13:
Artiklen omhandler integreret plantebeskyttelse (IPM), der er en betydelig forringelse i forhold til ”Integreret bekæmpelse” jfr. ovenstående bemærkninger til artikel 3 (h).

Ændringsforslag til artikel 13:
”Integreret plantebeskyttelse (IPM)” ændres til ”Integreret bekæmpelse”.

Artikel 13 stk. 1:
Der står: ”Medlemsstaterne skal benytte alle nødvendige midler for at fremme landbrugsdrift med lavt pesticidforbrug inkl. integreret plantebeskyttelse, og for at sikre at professionelle brugere af pesticider går i retning af en mere miljøvenlig brug af alle tilgængelige virkemidler, med prioritering af lav-risiko alternativer hvor det er muligt, og ellers produkter med minimal indvirkning på menneskets sundhed og miljøet blandt dem, der er tilgængelige for det samme skadevolderproblem.”

Det Økologiske Råd finder, at retningslinierne for landbrugsdrift med lavt pesticidforbrug bør gælde for al landbrugsdrift i EU.

Et nødvendigt middel for at fremme landbrugsdrift med lavt pesticidforbrug vil være ikke at godkende pesticider til anvendelse i afgrøder, hvor der ikke er noget signifikant nettoudbytte for landmanden ved anvendelsen. Det kunne f.eks. være forbud mod stråforkortningsmidler i hvede, hvor landsforsøgene ikke viser noget nettomerudbytte. Sverige har f.eks. forbudt anvendelse af stråforkortningsmidler i hvede, men det vil forslaget om gensidig anerkendelse i direktiv 91/414/EØF inden for 3 klimazoner sætte en stopper for.

Medlemsstaterne derfor bør kunne undlade at godkende pesticider og/eller anvendelser af pesticider, der ikke er nødvendige for landbrugsdrift med lavt pesticidforbrug.

Ændringsforslag til artikel 13, stk. 1:
Medlemsstaterne skal benytte alle nødvendige midler – herunder undlade at godkende pesticider og/eller anvendelser af pesticider - for at fremme landbrugsdrift med lavt pesticidforbrug inkl. integreret plantebeskyttelse, og for at sikre at professionelle brugere af pesticider går i retning af en mere miljøvenlig brug af alle tilgængelige virkemidler til plantebeskyttelse, med prioritering af lav-risiko alternativer hvor det er muligt, og ellers produkter med minimal indvirkning på menneskets sundhed og miljøet blandt dem, der er tilgængelige for det samme skadevolderproblem.”

Ændringsforslag til artikel 13. pkt. 4:
Fristen i artikel 13, pkt. 4 ændres fra 30. juni 2013 til 30. juni 2011, da der ikke er behov for en så lang frist til at udvikle standarder for integreret plantebeskyttelse eller integreret bekæmpelse.

Ændringsforslag til artikel 13. pkt. 5:
Fristen i artikel 13 pkt. 5 ændres fra senest 1. januar 2014 til senest 1. januar 2012, da der ikke er behov for en så lang frist til at udvikle standarder for integreret plantebeskyttelse eller integreret bekæmpelse.

Ændringsforslag til artikel 13. pkt. 7:
”Integreret plantebeskyttelse” i artikel 13 pkt. 7 ændres til ”Integreret bekæmpelse” jfr. bemærkningerne ovenfor til artikel 3 (h).

Med venlig hilsen

Hans Nielsen


     

Støt vores arbejde

Bliv medlem

eller støt os med fx 50 kr via:

Nyhedsbrev ikon gns

Modtag nyhedsbrev

Udkommer månedligt 

 
 

 

Arrangementer

"Skibet er ladet med" - åbent møde om det kommende energiforlig
Generalforsamling,
Det Økologiske Råd
Arrangementet er for foreningens medlemmer
Ons d. 26. april 2017 kl. 18.00
Store Kannikestræde 19, 1. sal 1169

Konference: 2020 global sulphur challenge
Afholdt d. 21. marts, Hotel Hilton, København

 

Din guide til grønt el-valg

 

 el klasser gruppeNY  

Tænk på klimaet, når du vælger el-produkter! 

 

Se vores guide på
www.grøntelvalg.dk

 

Nyeste udgivelser

På vores webshop kan du downloade vores publikationer gratis