Arrow
Arrow
Ny app mod mikroplast
Slider

Høringssvar 2006

Høringssvar vedr. EU’s forslag til revision af direktiv 91/414/EØF om plantebeskyttelsesmidler.

 

Resumé
Forslaget til revision af pesticiddirektivet vil samlet set forringe beskyttelsesniveauet for sundheden og miljøet i Danmark, fordi det vil tvinge Danmark til at godkende plantebeskyttelsesmidler, som vi hidtil har kunnet forbyde eller begrænse anvendelsen af med henvisning til, at de var særligt farlige for sundheden eller særligt skadelige for miljøet.

Det Økologiske Råd anbefaler, at Danmark arbejder for at få ændret direktivet på følgende punkter:

  • Retsgrundlaget skal ændres fra EU-traktatens Art. 37(2) til art. 95, suppleret med Art.175 og Art. 152(4)(b). Evt. kunne man nøjes med Art. 95 og Art. 175, eller med Art. 95 og Art.152.
  • Forslaget om et fælles beskyttelsesniveau skal ændres, så det i forhold til de enkelte medlemsstaters godkendelse af plantebeskyttelsesmidler defineres som et minimumsbeskyttelsesniveau.
  • Forslaget om opdeling af EU i 3 klimazoner skal udgå.
  • Forslaget skal styrke samarbejdet mellem medlemsstater med sammenlignelige økologiske og klimatiske forhold. De skal gensidigt informere hinanden om de godkendelser, som de meddeler, så de blot kan tilrette en godkendelse til anvendelse af et plantebeskyttelsesmiddel meddelt af en anden medlemsstat til dets beskyttelsesniveau og dets landbrugsmæssige behov.
  • Forslaget om, at aktivstoffer ikke skal revurderes hvert 10. år, skal udgå.
  • Substitutionsprincippet skal skærpes, så det kommer til at omfatte flere farlige aktivstoffer, og så det også omfatter plantebeskyttelsesmidler, der i særlig grad medfører forurening af grundvandet eller i særlig grad giver anledning til pesticidrester i fødevarer.
  • Forslaget om gensidig anerkendelse af plantebeskyttelsesmidler inden for hele EU til anvendelse i væksthuse og som post-harvest behandlinger skal udgå.
  • Sprøjtejournaler fra professionelle brugere af plantebeskyttelsesmidler skal offentliggøres på internettet.

Generelle bemærkninger
Det Økologiske Råd finder det uomtvisteligt, at der er et stort overforbrug af pesticider i EU set i forhold til afgrødernes behov ved god plantebeskyttelsespraksis. Det viser erfaringerne i bl.a. Danmark og Holland, der har reduceret deres pesticidforbrug væsentligt gennem pesticidhandlingsplaner. Endvidere anvender EU ca. 25 % af verdens pesticidproduktion, selv om EU’s landbrugsareal kun udgør 4 % af verdens landbrugsareal. Der er således grundlag for at gennemføre en kraftig reduktion af pesticidforbruget i EU til gavn for naturen, miljøet og sundheden, uden at det vil medføre væsentlige tab i hverken udbytter eller kvalitet.

Det Økologiske Råd finder, at der er behov for en række kraftige forbedringer i forslaget til revision af direktivet, for at det kan leve op til direktivforslagets målsætning om et højt beskyttelsesniveau i EU og om at beskyttelse af sundhed og miljø skal have højere prioritet end planteproduktion. Hertil kommer, at der også er behov for kraftige forbedringer for at forhindre, at det vil føre til en nedsættelse af det nuværende beskyttelsesniveau i Danmark.

Det Økologiske Råd finder endvidere ikke, at direktivet lever op til proportionalitetsprincippet. Det tillader ikke de enkelte medlemsstater at forbyde plantebeskyttelsesmidler eller ændre anvendelsesbetingelserne for plantebeskyttelsesmidler godkendt i en anden medlemsstat i samme klimazone. Dette gælder også selv om direktivet vil forhindre en opfyldelse af målsætningerne i medlemsstatens pesticidhandlingsplan om f.eks. at undgå forurening af grundvand, drikkevand og fødevarer med pesticidrester, og uanset at plantebeskyttelsesmidlet ikke vil give fordele for medlemsstatens planteproduktion.

Det Økologiske Råd opfordrer på den baggrund den danske regering til at arbejde for nedenstående ændringer af direktivet.

Ændringsforslag til præamblen

Præamblen afspejler hverken et højt beskyttelsesniveau, indholdet i direktivets artikler eller virkeligheden, og vi har derfor følgende forslag til ændringer:

Retsgrundlaget:
Retsgrundlaget for direktivet er Art. 37 (landbrug) og Art. 152 (sundhed). Direktivet handler i høj grad om regler for pesticider i det indre marked. Derfor bør retsgrundlaget ikke være Art. 37 (landbrug) men Art. 95 (det indre marked), suppleret med Art. 175 (miljø) og Art. 152 (sundhed). Hvis man kun ønsker to retsgrundlag, kan man udelade enten Art. 175 eller Art. 152 – her forekommer det mest logisk at beholde Art. 175, da miljøaspektet i direktivet er stærkere end folkesundhedsaspektet. Men det afgørende er at få Art. 37 (landbrug) skiftet ud med 95 (indre marked), så miljøgarantien (95, stk. 4-10) vil komme til at gælde, og så et medlemsland vil få bedre muligheder for at fastholde sit nationale beskyttelsesniveau af f.eks. drikkevandet.

Ændringsforslag til retsgrundlaget:
Retsgrundlaget skal ændres fra EU-traktatens Art. 37(2) til art. 95, suppleret med Art.175 og Art. 152(4)(b). Evt. kunne man nøjes med Art. 95 og Art. 175, eller med Art. 95 og Art.152.

Præambel 7:
I præambel nr. 7 står: ”Plantebeskyttelsesmidler kan også have uheldige effekter på planteproduktionen. Deres anvendelse kan medføre risici og farer for mennesker, dyr og miljøet, og især hvis de placeres på markedet uden at være blevet officielt testet og autoriseret, og hvis de anvendes ukorrekt.”
Det er en ufuldstændig beskrivelse, idet plantebeskyttelsesmidler foruden risici og farer også kan medføre – og reelt medfører - skader på mennesker, dyr og miljøet. Desuden medfører plantebeskyttelsesmidler skader, risici og farer for biodiversiteten.

Ændringsforslag til præambel nr. 7:
”Plantebeskyttelsesmidler kan også have uheldige effekter på planteproduktionen. Deres anvendelse kan medføre skader, risici og farer for mennesker, dyr, biodiversitet og miljøet….”

Præambel 9:
I præambel 9 står: ”Aktivstoffer skal kun indgå i plantebeskyttelsesmidler, hvor det er påvist, at de repræsenterer en klar fordele for plantebeskyttelsen, og de ikke forventes at have nogen skadelig effekt på menneskers eller dyrs sundhed eller nogen uacceptabel påvirkning af miljøet. For at opnå det samme beskyttelsesniveau i alle medlemsstater, skal beslutningen om godkendelse og ikke-godkendelse af sådanne aktivstoffer tages på EU-niveau.”
Begrundelsen for at foretage beslutningen på EU-niveau er først og fremmest ressourcemæssigt begrundet og for at sikre et højt beskyttelsesniveau i forbindelse med den fri handel med fødevarer. Der er derimod ingen grund til at kræve det samme beskyttelsesniveau i forbindelse med pesticidernes miljøeffekter i alle medlemsstater. Dermed vil man nemlig forhindre medlemsstater i at beskytte mennesker, dyr, biodiversitet og miljøet mod plantebeskyttelsesmidler, der ikke i den pågældende medlemsstat repræsenterer en fordel for plantebeskyttelsen eller for mennesker, dyr, biodiversitet og miljø.
Aktivstoffer godkendes også i nogle medlemsstater til bekæmpelse af skadevoldere, der skyldes dårligt landmandskab f.eks. i form af manglende sædskifte, uhensigtsmæssige dyrkningsmetoder eller dyrkning af afgrøder under uhensigtsmæssige klimaforhold. Medlemslande, der ønsker at landbruget også i praksis skal leve op til ”Godt landmandskab” må derfor have mulighed for at fremme dette ved at afvise at godkende plantebeskyttelsesmidler, der modarbejder ”Godt landmandsskab”. Medlemslande bør også kunne afvise at godkende plantebeskyttelsesmidler, der forringer det nationale beskyttelsesniveau for mennesker, dyr, biodiversitet og miljøet, og som ikke vurderes at ville være til fordel for plantebeskyttelsen i den pågældende medlemsstat, fordi der findes alternative metoder eller plantebeskyttelsesmidler, som vil medføre en mindre påvirkning af mennesker, dyr, biodiversitet eller miljøet.

Ændringsforslag til præambel nr. 9:
”For at opnå det samme beskyttelsesniveau i EU” – her tilføjes: ”samt hvad angår miljøbeskyttelse at opnå et højt minimumsbeskyttelsesniveau i EU…”.

Præambel 13:
I præambel 13 står: ”… Efter den første revurdering, skal sådanne aktivstoffer kun revurderes yderligere, såfremt der er indikationer på, at de ikke længere opfylder kravene i denne regulering.”
Det vil betyde, at aktivstoffer kan forblive på markedet i mange år, selv om der er kommet bedre alternativer enten i form af nye bekæmpelsesmidler, alternative bekæmpelsesmetoder eller forebyggende metoder. Der bør derfor fortsat foretages en revurdering af alle aktivstoffer hvert 10. år. Desuden skal substitutionsprincippet kunne anvendes, jfr. præambel nr. 17.

Ændringsforslag til præambel 13:
Afsnittet ”Efter den første revurdering, skal sådanne aktivstoffer kun revurderes yderligere, såfremt der er indikationer på, at de ikke længere opfylder kravene i denne regulering” slettes.

Ny præambel 17 a:
I præambel 17 pålægger medlemsstaterne med jævne mellemrum at revurdere, om plantebeskyttelsesmidler på ”substitutionslisten” kan blive erstattet af mindre skadelige plantebeskyttelsesmidler. Også en række aktivstoffer, der ikke står på substitutionslisten, vil udgøre en hindring for, at medlemsstater kan gennemføre deres målsætninger om et højt beskyttelsesniveau vedrørende menneskers og dyrs sundhed, biodiversitet og miljø. For Danmark gælder det bl.a. plantebeskyttelsesmidler, der medfører en forurening af grundvand, drikkevand og fødevarer med pesticidrester, og som derfor vil svække mulighederne for at minimere indholdet af pesticidrester i såvel drikkevand som fødevarer. Medlemsstater bør på den baggrund kunne forbyde eller undlade at godkende plantebeskyttelsesmidler, der vil svække mulighederne for at gennemføre deres målsætninger om et højt beskyttelsesniveau. Det gælder f.eks. med hensyn til at minimere indholdet af pesticidrester i drikkevand og fødevarer, såfremt der kan anvises alternative bekæmpelsesmidler eller bekæmpelsesmetoder.

Forslag til ny præambel 17a:
Nogle aktivstoffer kan svække medlemsstaters muligheder for at gennemføre deres målsætninger om et højt beskyttelsesniveau for mennesker, dyr, biodiversitet og miljøet, selv om de er optaget på direktivets bilag 1. En medlemsstat kan forbyde eller undlade at godkende plantebeskyttelsesmidler, der vil svække dets muligheder for at opfylde dets målsætninger vedr. menneskers og dyrs sundhed, biodiversitet og miljø i dets nationale pesticidhandlingsplan.

Præambel 21:
I præambel 21 står: ”Bestemmelserne, der styrer godkendelsen skal sikre et højt beskyttelsesniveau. Især, når man godkender plantebeskyttelsesmidler, skal målet om at beskytte menneskers eller dyrs sundhed og miljøet have højere prioritet end målet om at forbedre planteproduktionen. Derfor skal det bevises, før plantebeskyttelsesmidler placeres på markedet, at de viser en klar fordel for planteproduktionen og ikke har nogen skadelig effekt på menneskers eller dyrs sundhed eller nogen uacceptabel påvirkning af miljøet.”
”..menneskers og dyrs sundhed og miljøet..” ændres til ”..menneskers og dyrs sundhed, biodiversiteten og miljøet…”
Indholdet svarer desuden ikke til virkeligheden, idet der er en del plantebeskyttelsesmidler, hvis anvendelse ikke viser nogen klar fordel for planteproduktionen f.eks. plansprøjtning med insektmidler i korn og sprøjtning af hvede med stråforkortere. En følge af præambel 21 må være, at medlemsstaterne får ret til at forbyde eller undlade at godkende plantebeskyttelsesmidler, der ikke viser en klar fordel for planteproduktionen i deres område.

Ændringsforslag til præambel 21:
Der indføjes ”biodiversiteten” efter ”sundhed”.
Der tilføjes til slut: ”En medlemsstat kan forbyde eller undlade at godkende et plantebeskyttelsesmiddel med henvisning til, at det ikke vil give nogen klar fordel for planteproduktionen, men vil forringe mulighederne for at opfylde målsætningerne i dets pesticidhandlingsplan vedrørende beskyttelse af menneskers og dyrs sundhed, biodiversitet og miljøet.”

Præambel 24:
I præambel 24 står: ”For at undgå dobbeltarbejde, for at reducere den administrative byrde for industrien og medlemsstaterne og for at sikre en mere harmoniseret tilgængelighed af plantebeskyttelsesmidler, skal godkendelser givet af en medlemsstat accepteres af andre medlemsstater, hvor økologiske og klimatiske forhold er sammenlignelige. Derfor skal den europæiske union opdeles i godkendelseszoner med sammenlignelige forhold for at lette en sådan gensidig anerkendelse.”

Forslaget om gensidig anerkendelse inden for 3 godkendelseszoner vil sænke beskyttelsesniveauet i bl.a. Danmark, hvor f.eks. drikkevandsbeskyttelsen vil blive forringet, når Danmark tvinges til at tillade markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, der forurener grundvandet med metabolitter uden pesticideffekt i koncentrationer over 0,1 mikrogram/l.

Samarbejdet mellem medlemsstater med sammenlignelige økologiske og klimatiske forhold bør styrkes, ved at de gensidigt informerer hinanden om de godkendelser, som de giver. En medlemsstat vil således blot kunne nøjes med at tilrette en godkendelse meddelt af en anden medlemsstat til dets beskyttelsesniveau, hvis det er højere end direktivets minimumsbeskyttelsesniveau, og til dets landbrugsmæssige behov.

Ændringsforslag til præambel 24:
”For at undgå dobbeltarbejde og for at reducere den administrative byrde for medlemsstaterne, skal godkendelser givet af en medlemsstat videresendes til de andre medlemsstater, hvor økologiske og klimatiske forhold er sammenlignelige. En medlemsstat kan tilpasse godkendelsen til sit beskyttelsesniveau, hvis det er højere end direktivets minimumsbeskyttelsesniveau, og til dets landbrugsmæssige behov.”

Præambel nr. 28:
I præambel 28 står: ”For at sikre et højt beskyttelsesniveau for menneskets sundhed og miljøet, skal plantebeskyttelsesmidler anvendes korrekt med henvisning til integreret plantebeskyttelse (IPM). Rådet skal inkludere i de lovmæssige krav med reference til bilag III i anordning (EC) Nr. 1782/2003 principperne for integreret bekæmpelse, inklusiv god plantebeskyttelsespraksis og god miljømæssig praksis. En overgangsperiode skal derfor forudses til at give medlemsstaterne mulighed for at få de nødvendige strukturer på plads, så brugerne af plantebeskyttelsesmidler kan bringe principperne for integreret plantebeskyttelse i anvendelse.”

Der er tale om en betydelig svækkelse af kravet til integreret plantebeskyttelse i forhold til det gældende direktiv.

I forslaget til direktiv er integreret plantebeskyttelse (IPM) defineret således:
”Grundige overvejelser af alle tilgængelige bekæmpelsesmetoder og efterfølgende integration af passende midler, der kan svække udviklingen af skadevoldere og holde anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler og andre former for indgreb på et niveau, der er økonomisk forsvarligt og reducerer eller minimerer risici for mennesker og miljø. Integreret plantebeskyttelse lægger vægt på dyrkning af sunde afgrøder med mindst mulig sønderrivelse af landbrugsøkosystemer og på at fremme naturlig kontrol af skadevoldere.”

I det gældende direktiv er integreret bekæmpelse defineret således:
”Rationel anvendelse af en kombination af biologiske, bioteknologiske, kemiske og dyrkningsmæssige eller planteavlsmæssige metoder, hvorved anvendelsen af kemiske plantebeskyttelsesmidler begrænses til det absolutte minimum, der er nødvendigt for at holde skadegørerne under et niveau, hvorpå der forårsages økonomisk uacceptable skader eller tab.”

Integreret plantebeskyttelse (IPM) indebærer ikke, at anvendelsen af kemiske plantebeskyttelsesmidler begrænses til det absolutte minimum, der er nødvendigt for at undgå økonomisk uacceptable skader eller tab. Her skal forbruget af pesticider blot være økonomisk forsvarligt. Der er således tale om en klar forringelse.

Ændringsforslag til præambel 28:
”..integreret plantebeskyttelse..” ændres til ”..integreret bekæmpelse..” med samme definition som i det gældende direktiv.

Ændringsforslag til artikel 4:

”Artikel 4, stk. 2:
Rester af plantebeskyttelsesmidler, som følge af sprøjtning efter god plantebeskyttelsespraksis, skal opfylde følgende krav:
a) de skal ikke have nogen skadelige effekter på menneskets sundhed, inkl. sårbare gruppers, eller dyrs sundhed, idet kendte kumulative og synergistiske effekter tages i betragtning, når metoder til at vurdere sådanne effekter er tilgængelige, eller på grundvand
b) de må ikke have nogen uacceptable effekter på grundvand
c) for rester som er af toksikologisk eller miljømæssig betydning, skal der være anvendelige metoder til at måle dem.”

Det er ikke acceptabelt, at rester af plantebeskyttelsesmidler vurderes på baggrund af god plantebeskyttelsespraksis, da mange landmænd ikke benytter god plantebeskyttelsespraksis.
God plantebeskyttelsespraksis er defineret som: ”Praksis, hvor sprøjtning af en given afgrøde med plantebeskyttelsesmidler i overensstemmelse med godkendelsen, vælges, doseres og udbringes på et tidspunkt, der sikrer optimal effektivitet med mindst mulig mængde under hensyn til de lokale forhold og mulighederne for dyrkningsmæssig og biologisk kontrol.”
Rester af plantebeskyttelsesmidler bør ikke vurderes ud fra en praksis, som kun få landmænd benytter, men på grundlag af de maksimale doseringer og den seneste sprøjtefrist, der er tilladt ifølge brugsanvisningen for sprøjtemidlet.

Ændringsforslag til artikel 4 stk. 2:
”Rester af plantebeskyttelsesmidler, som følge af sprøjtning efter god plantebeskyttelsespraksis, skal opfylde følgende krav:”
ændres til
”Rester af plantebeskyttelsesmidler, som følge af sprøjtning med de maksimalt tilladte doseringer og den senest tilladte sprøjtefrist, skal opfylde følgende krav:”

Artikel 4, stk. 3 (e):
Der står: ”Brugen af plantebeskyttelsesmidler, som følge af sprøjtning efter god plantebeskyttelsespraksis og under normale brugsbetingelser, skal opfylde følgende krav:
(e) de må ikke have uacceptable effekter på miljøet, idet der især skal tages følgende i betragtning:
(i) dets skæbne og spredning i miljøet, især forurening af overfladevand, inkl. eustarine og kystvande, drikkevand, grundvand, luft og jord
(ii) dets påvirkning af ikke-mål organismer
(iii) dets påvirkning af biodiversiteten”

Det er ikke acceptabelt, at effekterne af brugen af plantebeskyttelsesmidler vurderes på baggrund af god plantebeskyttelsespraksis, da mange landmænd ikke benytter god plantebeskyttelsespraksis. Effekterne bør vurderes ud fra den maksimalt tilladte dosering m.m.

Vi støtter i princippet direktivets formulering om, at brugen af plantebeskyttelsesmidler ikke må have uacceptable effekter på bl.a. drikkevand og biodiversitet. Men det hjælper ikke i praksis, når direktivet tillader en i Danmark uacceptabel forurening af drikkevandet med de såkaldte ikke-relevante metabolitter og en uacceptabel påvirkning af biodiversiteten, idet den intensive anvendelse af ukrudtsmidler på de dyrkede marker medfører en uacceptabel påvirkning af deres biodiversitet.

Problemet er således, at et aktivstof bliver godkendt til udbredt anvendelse i EU, hvis der blot ét sted i EU er fundet en anvendelse, der opfylder de stillede krav. Påvirkningen af biodiversiteten er ikke en egenskab ved et aktivstof, men helt afhængig af dets anvendelse. Det bør således være medlemsstaterne, der skal vurdere, om et plantebeskyttelsesmiddel i samspil med de øvrige anvendte plantebeskyttelsesmidler medfører en uacceptabel effekt på miljøet eller biodiversiteten.

Ændringsforslag til artikel 4, stk. 3(e):
”Brugen af plantebeskyttelsesmidler i den maksimalt tilladte dosering og under normale brugsbetingelser, skal opfylde følgende krav:”

Der tilføjes endvidere: ”Godkendelse af et plantebeskyttelsesmiddel kan nægtes, hvis en medlemsstat vurderer, at det vil forringe det nationale beskyttelsesniveau for menneskers og dyr sundhed, biodiversitet og miljøet fastlagt i en national pesticidhandlingsplan.”

Ændringsforslag til artikel 14:

Artikel 14, stk. 2:
Der står: ”Fornyelsen skal være for en ubegrænset periode.”

Forslaget betyder, at et aktivstof vil kunne markedsføres i en ubegrænset periode efter fornyelsen af en godkendelse, medmindre der fremkommer dokumentation for, at det ikke længere opfylder direktivets betingelser. Det vil betyde, at gamle midler vil blive på markedet, selv om de skader menneskers og dyrs sundhed, biodiversiteten eller miljøet mere end andre midler eller alternative metoder. Desuden er der ikke mulighed for at tilpasse godkendelsesbetingelserne i forhold til udviklingen i dyrkningsmetoder, teknologier og god landbrugsmæssig praksis herunder integreret bekæmpelse. Det er derfor vigtigt, at der hvert 10. år sker en revurdering af alle aktivstoffer med henblik på at tilpasse godkendelserne til landbrugets aktuelle behov og dets løbende implementering af god landbrugsmæssig praksis og integreret bekæmpelse.

Ændringsforslag til artikel 14 stk. 2:
Artikel 14, stk. 2 udgår af forslaget.


Ændringsforslag til artikel 39:

Artikel 39, stk. 1:
Der står: ”Indehaveren af en godkendelse kan ansøge om en godkendelse af det samme plantebeskyttelsesmiddel og for den samme anvendelse i en anden medlemsstat under gensidig anerkendelse procedure, som der er givet mulighed for i dette underafsnit, i følgende tilfælde:
(a) godkendelsen var meddelt af en medlemsstat som tilhører den samme zone; eller
(b) godkendelsen var meddelt af en medlemsstat til anvendelse i væksthuse eller som post-harvest behandling uden hensyn til hvilken zone medlemsstaten tilhørte.”

Kravet om gensidig anerkendelse inden for samme klimazone vil medføre, at medlemsstater tvinges til at godkende pesticider, selv om de vil forringe det nationale beskyttelsesniveau. Det vil bl.a. betyde, at Danmark tvinges til at godkende pesticider, der vil forurene drikkevandet med pesticidrester over 0,1 mikrogram/l. EU’s godkendelsesordning for aktivstoffer betyder nemlig, at et aktivstof optages på positivlisten, hvis det blot på én af de 9 faste lokaliteter (scenarier) ikke overskrider grænseværdien. Det er derfor af afgørende betydning, at Danmark fortsat har mulighed for at forbyde eller begrænse anvendelse af de aktivstoffer, der viser sig at forurene grundvandet i det danske ”early warning” system. Danmark vil også blive tvunget til at godkende anvendelser, der ikke vil være til fordel for plantebeskyttelsen i Danmark, fordi der findes alternative metoder eller alternative midler, der fuldt ud opfylder behovet for plantebeskyttelse i Danmark. Danmark vil også blive tvunget til udvide anvendelsesområdet for pesticider, hvor anvendelsen i dag er blevet forbudt eller begrænset, fordi de er særligt farlige for sundheden eller særligt skadelige for miljøet, og til at slække på beskyttelsen af sundheden og miljøet i anvendelseskravene f.eks. bredden af beskyttelsesbræmmer langs vandløb, længden af sprøjtefrister og højst tilladte doseringer.
Det bør derfor være muligt for en medlemsstat i henhold til direktivets formål at afvise at godkende et plantebeskyttelsesmiddel, der er godkendt i en anden medlemsstat med henvisning til, at det vil forringe det nationale beskyttelsesniveau, at det ikke vil medføre nogen fordel for plantebeskyttelsen i den pågældende afgrøde i medlemsstaten, eller at der i medlemsstaten findes alternative bekæmpelsesmidler, ikke-kemiske bekæmpelsesmetoder eller forebyggelsesmetoder, der i højere grad tilgodeser sundheden og miljøet.

Kravet om gensidig anerkendelse inden for alle klimazoner til anvendelser i væksthuse og som post-harvest behandlinger vil medføre en markant forringelse af beskyttelsesniveauet i en række medlemslande bl.a. Danmark, hvor en restriktiv pesticidpolitik har erstattet mange pesticider i væksthuse med alternativer f.eks. biologisk bekæmpelse og forbedret klimastyring. I Danmark er der p.t. slet ikke godkendt post-harvest midler, og det vil derfor medføre en forringelse af beskyttelsesniveauet, hvis alle de midler, der anvendes i EU fremover også vil blive tilladt anvendt i Danmark. Det vil desuden forringe konkurrenceevnen for danske væksthusafgrøder og for de danske afgrødetyper, der må behandles med post-harvest midler i andre EU-lande.

Ændringsforslag til artikel 39
”Gensidig anerkendelse” ændres til ”Samarbejde omkring godkendelser”

Ændringsforslag til artikel 39 stk. 1:
Artikel 39, stk. 1 foreslås ændret til:
”Medlemsstater med sammenlignelige økologiske og klimatiske forhold skal gensidigt informere hinanden om de godkendelser, som de meddeler. En medlemsstat kan tilrette en godkendelse til anvendelse af et plantebeskyttelsesmiddel meddelt af en anden medlemsstat med sammenlignelige økologiske og klimatiske forhold til et højere beskyttelsesniveau, som det har fastlagt i den nationale pesticidhandlingsplan. En medlemsstat kan afvise at godkende et plantebeskyttelsesmiddel, der ikke vil medføre nogen fordel for plantebeskyttelsen, fordi der i medlemsstaten findes ikke-kemiske bekæmpelsesmetoder eller forebyggelsesmetoder, der i højere grad tilgodeser sundheden og miljøet.”

Artikel 39, stk. 2:
Der står: ”Gensidig anerkendelse skal ikke gælde for plantebeskyttelsesmidler, der indeholder en kandidat for substitution.”

Gensidig anerkendelse skal ikke gælde for nogen plantebeskyttelsesmidler overhovedet, da der fra medlemsstat til medlemsstat er betydelige forskelle på miljøets og biodiversitetens sårbarhed, på den landbrugsmæssige praksis herunder anvendelsen af integreret bekæmpelse, samt et plantebeskyttelsesmiddels fordel for plantebeskyttelsen.

Ændringsforslag til artikel 39, stk. 2:
Artikel 39, stk. 2 udgår.

Ændringsforslag til artikel 48:

Artikel 48, stk. 4:
Der står. ”Hvis en medlemsstat beslutter at trække en godkendelse tilbage eller ændre den ifølge § 3, skal tilbagetrækningen eller ændringen træde i kraft 4 år efter medlemsstatens beslutning eller ved afslutningen af godkendelsesperioden af substitutionskandidaten hvor perioden udløber tidligere.”

Artiklen indebærer, at en tilbagetrækning af en godkendelse eller ændringer i en godkendelse først kan træde i kraft 4 år efter beslutningen herom.
Fristen på 4 år er urimelig lang og favoriserer forhandlerne af pesticider på bekostning af sundheden og miljøet. Fristen bør reduceres til 2 år.

Ændringsforslag til artikel 48, stk. 4:
”Hvis en medlemsstat beslutter at trække en godkendelse tilbage eller ændre den ifølge § 3, skal tilbagetrækningen eller ændringen træde i kraft 2 år efter medlemsstatens beslutning eller ved afslutningen af godkendelsesperioden af substitutionskandidaten, hvis perioden udløber tidligere.”

Ændringsforslag til artikel 52:

Artikel 52:
Der står: ”..Senest den 1. januar 2014 skal korrekt anvendelse af plantebeskyttelsesmidler være i overensstemmelse med principperne for integreret plantebeskyttelse (IPM), inklusiv god plantebeskyttelsespraksis og god miljøpraksis…”

Det er en meget lang frist at give medlemsstaterne til at indføre en praksis for anvendelse af plantebeskyttelsesmidler, der har betegnelsen integreret plantebeskyttelse, og som oven i købet er ringere end den praksis, der var indeholdt i det oprindelige direktiv fra 1991 i form af integreret bekæmpelse. Fristen bør ændres til 1. januar 2012 og ”integreret plantebeskyttelse” bør ændres til ”integreret bekæmpelse”.

Ændringsforslag til artikel 52:
”..Senest den 1. januar 2012 skal korrekt anvendelse af plantebeskyttelsesmidler være i overensstemmelse med principperne for integreret bekæmpelse, inklusiv god plantebeskyttelsespraksis og god miljøpraksis…”

Ændringsforslag til artikel 64:

Artikel 64, stk. 1:
Der står: ”Producenter, leverandører, distributører og professionelle brugere af plantebeskyttelsesmidler skal føre journal over plantebeskyttelsesmidler, som de producerer, opbevarer eller anvender. De skal på begæring gøre relevante oplysninger i disse journaler tilgængelige for de relevante myndigheder. De skal også stille disse oplysninger til rådighed for naboer eller drikkevandsindustri, som begærer adgang til dem.”

Brugernes sprøjtejournaler bør offentliggøres på internettet, så naboerne kan følge pesticidanvendelsen, uden at der opstår nabostridigheder. I realiteten vil det jo ikke være muligt at begære indsigt i en nabos sprøjtejournal, uden at det med meget stor sandsynlighed vil føre til uvenskab. Naboer bør derfor have adgang til sprøjtejournalen uden at skulle begære indsigt i den.

Ændringsforslag til artikel 64, stk. 1:
”Producenter, leverandører, distributører og professionelle brugere af plantebeskyttelsesmidler skal føre journal over plantebeskyttelsesmidler, som de producerer, opbevarer eller anvender. De skal på begæring gøre relevante oplysninger i disse journaler tilgængelige for de relevante myndigheder. De skal også stille disse oplysninger til rådighed for naboer eller drikkevandsindustri, som begærer adgang til dem. Brugernes sprøjtejournaler bør offentliggøres på internettet.”

Ændringsforslag til direktivets Bilag II:

Bilag II pkt. 4:
Bilaget omfatter kriterier for optagelse af kandidater til substitution.
Der står: ”Et aktivstof skal godkendes som kandidat for substitution ifølge artikel 24 hvor:
- dets ADI, ARfD eller AOEL er signifikant lavere end størstedelen af de godkendte aktivstoffer
- det opfylder 2 af kriterierne for at blive betragtet som et PBT stof
- der er grund til bekymring over karakteren af de kritiske effekter, som i kombination med mønsteret for forbrug/eksponering, skaber anvendelsessituationer, der stadig kan skabe bekymring, selv ved meget skrappe risikoreducerende midler (såsom kraftigt beskyttelsesudstyr eller meget brede bufferzoner)
- det indeholder en signifikant andel af ikke-aktive isomere.”

Kriterierne for kandidater for substitution er for vage og dækker ikke fuldt ud Danmarks behov. Der mangler kriterier, der vedrører forurening af grundvand, drikkevand og fødevarer med pesticidrester. Målet i EU må ligesom i Danmark være at få minimeret indholdet af pesticidrester i grundvand, drikkevand og fødevarer. Det bør derfor også omfatte aktivstoffer, hvis det medfører pesticidrester i grundvandet af metabolitter uden pesticideffekt i koncentrationer over 0,1 mikrogram/l, og hvis det medfører signifikant flere pesticidrester i fødevarer end størstedelen af de godkendte aktivstoffer.

Ændringsforslag til direktivforslagets Bilag II pkt. 4:
Der tilføjes følgende 2 punkter efter ”det opfylder 2 af kriterierne for at blive betragtet som et PBT stof”:

- det medfører pesticidrester i grundvandet af metabolitter uden pesticideffekt i koncentrationer over 0,1 mikrogram/l
- der medfører signifikant flere pesticidrester i fødevarer end størstedelen af de godkendte aktivstoffer”

Med venlig hilsen

Hans Nielsen


     

Støt vores arbejde

Bliv medlem

eller støt os med fx 50 kr via:

Nyhedsbrev ikon gns

Modtag nyhedsbrev

Udkommer månedligt 

 
 

 

Din guide til grønt el-valg

 

 el klasser gruppeNY  

Tænk på klimaet, når du vælger el-produkter! 

 

Se vores guide på
www.grøntelvalg.dk

 

Nyeste udgivelser

På vores webshop kan du downloade vores publikationer gratis