Arrow
Arrow
Ny app mod mikroplast
Slider

Høringssvar 2006

Høringssvar landsplanredegørelse

Skov- og Naturstyrelsen
Landsplanområdet
Haraldsgade 53
2100 København Ø

Bemærkninger til Forslag til landsplanredegørelse 2006.

Det Økologiske Råd har følgende bemærkninger til Forslag til landsplanredegørelse 2006:

Det Økologiske Råd ser med tilfredshed, at forslaget bl.a. lægger op til:

  • at planlægningen skal bruges mere offensivt, så der opnås mere kvalitet i omgivelserne bl.a. ved at fastholde en adskillelse mellem by og land
  • at planlægningen skal basere sig på respekt for byernes identitet, naturen, miljøet og landskabet, og
  • at den fysiske planlægning skal være helhedsorienteret.
  •  

    Helhedsorientering i planlægningen kræver effektive redskaber

    Kommunalreformen medfører, at den fysiske planlægning fremover i hovedsagen vil blive varetaget af kommunerne. Der er imidlertid en lang række forhold herunder beskyttelse af naturen og miljøet, som forudsætter et tværkommunalt samarbejde, og hvor det derfor er nødvendigt at kommunerne ser ud over kommunegrænserne (f.eks. LPR s. 24). I landsplanredegørelsen står der at: ”Kommunernes størrelse og udviklingsønsker, regionernes udviklingsplaner og dialogen med Miljøministeriet om overordnede interesser skal tilsammen sikre, at lokalhensyn ikke modarbejder kvaliteten og helhedsorienteringen i planlægningen” (LPR s. 12). Landsplanredegørelsen er fyldt med passager om, at det er vigtigt at kommunerne koordinerer og ser planlægningen i sammenhæng, men det er kun hensigtserklæringer og der mangler konkrete anvisninger og redskaber til at sikre denne sammenhæng.

    Det fremgår ganske vist af landsplanredegørelsen, at man vil bruge landsplandirektiver mere offensivt end man hidtil har gjort. Dvs. man vil bruge dem til at forankre aftaler kommunerne imellem om retningslinier for planlægningen i et område, men landsplandirektiverne er slet ikke dynamiske nok. Der bør udvikles et instrument, der kan forpligte kommunerne i et område på en fælles planlægning.

    Dette instrument bør være de statslige miljøcentre, der bør gives en aktiv og dialogorienteret rolle i forhold til en helhedsorienteret planlægning på tværs af kommunerne. Som det beskrives i LPR får miljøcentrene kun en kontrolrolle. Særligt for planlægningen på natur- og miljøområdet er det vigtigt, at miljøcentrene også får en aktiv og dialogorienteret rolle i gennemførelsen af en helhedsorienteret planlægning.

    Uklarhed om de regionale vækstfora og de regionale udviklingsplaner

    De regionale vækstfora bliver fremhævet som de fora der skal sikre koordineringen mellem kommunerne. I de regionale vækstfora sidder regionen og kommunerne indenfor regionen, men staten er ikke med. De regionale vækstfora skal nedsættes i de fem regioner, og regionerne skal udarbejde den regionale udviklingsplan. Der mangler konkrete retningslinier for denne udviklingsplan, men alt tyder på, at den bliver meget overordnet (en vision - LPR s. 13) med hovedfokus på erhverv, og kun meget lidt fokus på natur og den fysiske planlægning. Da der kun er afsat meget små økonomiske ressourcer til dette arbejde i regionerne, er det svært at se de regionale udviklingsplaner som andet end store armbevægelser, der ikke kan sikre nogen helhed i planlægningen. De regionale udviklingsplaner kommer ikke til at indeholde retningslinier som de nuværende regionplaner, og de bliver ikke bindende, så de kommer sandsynligvis til at fungere som en slags hensigtserklæringer uden meget reelt indhold. Kommunerne skal alene redegøre for hvordan kommuneplanen forholder sig til den regionale udviklingsplan, men der er ikke noget krav om, at kommuneplanen skal være i overensstemmelse med den regionale udviklingsplan.

    Regionsrådene skal også nedsætte kontaktudvalg (LPR s. 25), men heller ikke her er der konkrete anvisninger på hvilken rolle udvalgene skal have, og hvad de skal beskæftige sig med.

    Miljøcentrenes rolle i forhold til at sikre de overordnede interesser i planlægningen

    De nuværende regionplaner bliver til landsplandirektiver. Efterhånden som kommuneplanerne medtager de tidligere regionplantemaer, ophæves landsplandirektiverne. Det er de ”syv nye statslige miljøcentre fordelt over hele landet, som skal sikre, at kommunerne varetager de overordnede interesser i deres kommuneplaner.” (LPR s. 14) Der er ikke i LPR beskrevet, hvorledes miljøcentrene kan drøfte de planlægningsmæssige forhold med kommunerne, og der mangler en nærmere redegørelse for, hvordan miljøcentrene skal sikre de overordnede interesser. Det vil være vigtigt for kommunerne at kende de kriterier, som de kommunale planer blive bedømt efter.

    Staten vil i 2006 udsende en oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen. Det må formodes, at denne oversigt vil lægge niveauet for de områder, som miljøcentrene vil have fokus på. Det betyder også, at den statslige oversigt over interesser i kommuneplanlægningen skal være langt mere detaljeret, end der er tradition for. Hvis det er uklart, hvad de overordnede interesser består i, kan det enten resultere i, at interesserne ikke vil blive varetaget, eller at der vil komme et uhensigtsmæssigt stort antal indsigelser fra statens side overfor kommuneplanerne.

    Landsplandirektiv for hovedstadsregionen uden forbindelse til det regionale vækstforum

    I 2006 udsendes et landsplandirektiv for Hovedstadsregionen. Landsplandirektivet kommer til at dække hele Region Hovedstaden og en del af Region Sjælland, nogenlunde svarende til det nuværende HUR-område. I dette landsplandirektiv lægges hovedretningslinierne for den fysiske planlægning i hovedstadsregionen. Der er ikke i LPR beskrevet, at der skal foregå en koordinering mellem landsplandirektivet og de regionale vækstfora eller andre fora i hovedstadsregionen. Det er udmærket, at der på denne måde sikres en overordnet sammenhæng i arealanvendelsen i hovedstadsområdet, men det er uhensigtsmæssigt, at der ikke etableres en sammenhæng til de øvrige planlægningsaktiviteter i regionen.

    Den geografiske afgrænsning af hovedstadsregionen

    Der tales flere steder i LPR om, at det reelt er hele Sjælland, der er pendlingsopland til hovedstadsområdet, og at en del planlægning – herunder infrastruktur skal ses i en helhed inden for Sjællandsområdet. Alligevel er der temmelig stor uklarhed om, hvordan hovedstadsregionen skal afgrænses.

    Kommunerne i hovedstaden skal forholde sig til:

  • Region Hovedstaden – som nedsætter det regionale vækstforum
  • Hovedstadsområdet – svarer nogenlunde til det tidligere HUR-område. Der bliver udarbejdet et landsplandirektiv for hovedstadsområdet (udarbejdes af landsplanafdelingen)
  • Hele Sjælland – som er det reelle pendlingsopland til hovedstaden. Miljøcenter Roskilde skal sikre de overordnede interesser i planlægningen for hele Sjælland med øer.
  • Det bliver meget svært med sådan et kludetæppe af instanser og geografi at sikre tilstrækkelig koordinering i hovedstadsregionen. Det ville være langt mere hensigtsmæssigt, hvis der kunne etableres et forum som dækkede hele hovedstadsregionen, og som medtog stat, regioner og kommuner. Frem for at der er uklarhed om betydningen af de forskellige fora og deres kompetencer.

    Med venlig hilsen
    Hans Nielsen


         

    Støt vores arbejde

    Bliv medlem

    eller støt os med fx 50 kr via:

    Nyhedsbrev ikon gns

    Modtag nyhedsbrev

    Udkommer månedligt 

     
     

     

    Din guide til grønt el-valg

     

     el klasser gruppeNY  

    Tænk på klimaet, når du vælger el-produkter! 

     

    Se vores guide på
    www.grøntelvalg.dk

     

    Nyeste udgivelser

    På vores webshop kan du downloade vores publikationer gratis