Arrow
Arrow
Ny app mod mikroplast
Slider

Høringssvar 2006

Høringssvar til Kommissionens meddelelse om EU’s reviderede strategi for bæredygtig udvikling

Det Økologiske vil i dette høringssvar til EU’s reviderede strategi for BU tage udgangspunkt i Det Europæiske Råds anmodning fra juni 2005 om:

”En ny, mere omfattende og mere ambitiøs strategi, med vægt på målsætninger, indikatorer og effektive overvågningsprocedurer, som bør være baseret på en positiv langsigtet vision og som fuldt bør integrere de interne og de eksterne dimensioner.” (vores ordbrug).

Set i den sammenhæng er meddelelsen fra Kommissionen skuffende.

Vedtagelsen af strategien for bæredygtig udvikling i 2001 var båret af en høj grad af miljømæssig bekymring og ønsket om miljøforbedringer i EU. Siden hen er Lissabon strategien, hvor vækst og jobs har en altoverskyggende rolle i forhold til EU’s miljø, rykket frem på banen, således at der i de senere år har været en veritabel kamp mellem de to strategier om, hvilken der var den overordnede.

Denne ”kamp” afspejler sig tydeligt i meddelelsens indledning, hvor sætningen: ”En stærkere europæisk økonomi er afgørende for og en del af en bæredygtig udvikling; herved vil der kunne tilvejebringes midler til at investere i for eksempel et renere miljø…”
Selv en revision af bæredygtighedsstrategien, der var baseret på miljøhensyn, er nu tilsyneladende baseret på vækst og økonomi, som forudsætning for miljømæssige fremskridt.

Vi finder denne tankegang afgørende forkert – især set i lyset af globaliseringen. EU er nødt til først og fremmest at fokusere på en bæredygtig udvikling, en forbedring af naturmiljøet, en forbedret energieffektivitet, en forbedret ressourceeffektivitet og den deraf følgende generelle innovation som grundlag for en mere bæredygtig vækst, en forbedret økonomi og fastholdelse af eksisterende og skabelse af nye jobs.

Kommentarer til de enkelte delafsnit – især forslagene til nøgleaktioner:

2.1 Klimaændring og ren energi

EU skal have ændret sin energi og klimapolitik i en ikke-fossil retning. Den relativt høje oliepris, de kolossale klimaudfordringer og seneste måneders politiske og religiøse ustabilitet i områder, hvor EU importerer både olie og gas fra, viser dette behov meget tydeligt.

Derfor er ordbrugen i meddelelsen, om at EU vil forsøge at opnå tilsagn om yderligere nedskæring af drivhusgasemmessioner efter 2012, alt for vag og afspejler ikke hverken beslutningen om de globale maksimalt to grader, beslutningen om væsentlig under 550 ppm, om 15 – 30 % reduktion i 2020 eller om 60 – 80 % reduktion i 2050.

Der bør opstilles visioner om et ikke fossilt baseret energisystem i 2050 – og arbejdes målrettet mod denne vision med alle midler – ikke mindst med bindende krav om nyorientering af de økonomiske incitamenter, så de i langt højere grad end i dag fremmer afviklingen af fossil energi, og fremmer gennemførelsen af energibesparelser og brugen af vedvarende energi – uden at styrke atomkraftens rolle.
En omfattende grøn skattereform er således nødvendig – som skitseret i grønbogen for energieffektivitet.

2.2 Folkesundhed

Sundhedstrusler skal afværges, men de her opstillede nøgleaktioner kan ikke levere varen, og omfatter endda kun dele af sundhedsproblemet.
Vi mangler således en indsats for at forbedre byernes miljø, og især transportens kolossale sundhedsskader i byerne, vi mangler indsatsen mod at mindske kemikalietrykket på EU’s befolkning, vi mangler indsatsen mod den globale opvarmning, der fører til ørkendannelser og spredning af f.eks. malaria i større dele af verden, herunder også EU.

2.3 Social eksklusion, demografi og migration

Også her bør en miljøindsats fremhæves som et effektivt virkemiddel både til jobskabelse og reduktion af social eksklusion. F.eks. skaber renovering af EU’s bygninger masser af lokale jobs, en økologisk produktion af fødevarer kræver mere arbejdskraft og en udvikling af miljø og energiteknologi gør EU’s erhvervsliv mere konkurrencedygtigt, samtidig med at det skaber eksportindtægter.

2.4 Forvaltning af naturressourcer
Vi støtter påpegningen af problemerne og af virkemidler som offentlig grøn indkøbspolitik samt omlægning af skatter fra arbejdsindkomst til forbrug og/eller forurening. Men grønne skatter på varer er vanskelige at gennemføre i de enkelte medlemsstater, og EU har hidtil været næsten handlingslammet pga. traktatens krav om enstemmighed ved beslutning om miljøafgifter. Her bør snarest muligt indføres mulighed for flertalsafstemning.


2.5 Bæredygtig transport
Også her støtter vi de foreslåede virkemidler, herunder trængselsafgifter og afgifter på lastbiler, men der er også mangler heri. Den frivillige aftale med bilindustrien om nedbringelse af bilers CO2-udslip er utilstrækkelig. Den bør afløses af bindende regler. Under fordele ved bæredygtig transport mangler at nævne fordelen for folkesundheden ved øget cykling og gang. Hvad angår de transeuropæiske net er der behov for at afsætte langt flere penge til modernisering og harmonisering af jernbanelinierne på tværs af medlemslandene. Biobrændsel til transport bør kun fremmes, hvis det sikres, at det ikke fører til yderligere forarmelse af det dyrkede land i form af monokultur med tilførsel af kunstgødning og pesticider. Biobrændsler bør i vidt omfang baseres på bi- og affaldsprodukter. Dyrkes direkte energiafgrøder, bør det især være flerårige afgrøder som pil og elefantgræs.

Vi støtter Kommissionens forslag om differentierede afgifter på personbiler på grundlag af CO2-emissioner, men vi går imod forslaget om afskaffelse af registreringsafgift på biler kombineret med frivillig indførelse af kørselsafgifter, som blev fremsat i efteråret 2005.Vi kan støtte en delvis omlægning til kørselsafgifter, forudsat at det samlede provenu mindst bevares, samtidig med at både den resterende registreringsafgift og kørselsafgifterne er afhængige af CO2-udslip, og for dieselbilernes vedkommende af partikeludslippet.


2.6 Globale udfordringer i forbindelse med fattigdom og udvikling

Miljøproblemer og især klimaforandringerne er årsag til øget fattigdom.
Det er ikke nok med mål om 0,7 % af BNI i 2015 – det er også vigtigt, at tidligere foregangslande som Danmark, der har reduceret bistanden fra 1,0 % til 0,8 %, genopretter denne. Vi støtter forslaget om en styrkelse af multilaterale miljøaftaler, men i praksis kan EU ikke få støtte hertil fra ulandene, medmindre EU accepterer en hurtigere afvikling af sin landbrugsstøtte og toldmure for landbrugsvarer.

3.1 En mere effektiv opfølgning

Håndhævelse af eksisterende EU direktiver på miljø, biodiversitet, energi, klima samt luft- og vandforurening er afgørende vigtigt. Mange direktiver med relativt klare krav, målsætninger og tidsfrister implementeres enten ikke eller alt for svagt i national lovgivning – og overholdelse af selv for svage krav kontrolleres ikke – og i tilfælde af påpegede overskridelser straffes det ikke proportionalt med gevinsten ved overskridelsen.


Opsummering
Fremme af en bæredygtig udvikling bør ikke underordnes kravet om traditionel økonomisk vækst. Strategien peger på udmærkede virkemidler som grøn skattereform og grøn offentlig indkøbspolitik. Men den lægger ikke tilstrækkelig vægt på nødvendigheden af bindende beslutninger på fællesskabsplan.
Herunder skal EU ud af sin handlingslammelse over for fælles grønne skatter. Derfor er det afgørende, at der ved en kommende traktatændring indføres flertalsafstemning om fælles miljøafgifter.
Strategien mangler en klar tilkendegivelse af bindende mål for næste Kyoto-periode efter 2012.

 


     

Støt vores arbejde

Bliv medlem

eller støt os med fx 50 kr via:

Nyhedsbrev ikon gns

Modtag nyhedsbrev

Udkommer månedligt 

 
 

 

Din guide til grønt el-valg

 

 el klasser gruppeNY  

Tænk på klimaet, når du vælger el-produkter! 

 

Se vores guide på
www.grøntelvalg.dk

 

Nyeste udgivelser

På vores webshop kan du downloade vores publikationer gratis