"Beat the Microbead"

Læs mere og download app'en her!

Image is not available

Foto: Henrik Hamrén, Baltic Eyes

http://www.ecocouncil.dk/global-okologi
Nyt nummer:
Global Økologi 1/2017
Image is not available

- Din vej til klimavenlig bionaturgas

Arrow
Arrow
Ny app mod mikroplast
Slider

Høringssvar 2007

Det Økologiske Råds høringssvar om forslag til dansk CO2-kvotetildeling for 2008-12

Det Økologiske finder, at det forventede årlige CO2 udslip fra de ikke kvoteomfattede sektorer er for lavt sat – og at flere af de indregnede teoretiske reduktioner såsom indregning af ”sinks” og uspecificerede henvisninger til ”Energistrategi 2025” ikke bør medregnes. Endvidere er indsatsen over for transportens CO2 udslip næsten ikke-eksisterende, ligesom forventningerne til resultaterne af energisparehandlingsplanen kan synes for store, medmindre der sker væsentlige nye tiltag med energibesparelser ved revisionen i 2008.

Tildelingen af gratis udledningskvoter til de kvoteomfattede sektorer er tilsyneladende vedtaget for at undgå, at en prissætning af udledningen af CO2 i EU vil skade de europæiske virksomheders konkurrenceevne over for tilsvarende virksomheder uden for EU. Udledningstilladelserne (kvoterne) må derfor betragtes som tilladt statsstøtte for at undgå konkurrencetab. Derfor bør tildelingskriterierne tilpasses efter graden af international konkurrence på diverse energiintensive produkter og hvilken mulighed de enkelte sektorer har for at overvælte omkostninger ved udledning af CO2 på produktpriserne.

 

De ikke-kvoteomfattede sektorer

Det er påfaldende, at der fortsat ikke planlægges med danske initiativer til en absolut reduktion af CO2 udslip fra transporten. Især set i lyset af de mange relativt nemme muligheder, der findes f.eks. i en grønnere registreringsafgift og indførelse af en kilometerafgift/road pricing.

 

Danmark bør ikke medregne CO2 optag i skove rejst før 1990 – længe før Kyoto-protokollen overhovedet var ”opfundet”. Heller ikke et teoretisk beregnet øget CO2 optag som følge af den temperaturøgning, som Kyoto-protokollen netop skal modvirke, bør medregnes - eller de teoretiske ændringer i forhold til dyrkningsmæssige forhold af landbrugsjord m.v.

 

Endelig angives at en reduktion på 1,3 mio. tons CO2 skulle komme fra yderligere initiativer i Regeringens Energistrategi. Dette tiltag ses ikke beskrevet i høringsmaterialet til allokeringsplanen og kan heller ikke umiddelbart genfindes i Regeringens korte udspil til en ”Energistrategi 2025”. Mængderne bør derfor ikke medtages.

 

En betydelig restmængde forudsættes dækket via kvotekøb via JI eller CDM mekanismerne. Vi finder, at de nødvendige reduktioner altovervejende skal gennemføres indenlandsk – da det er vores udslip der ikke er bæredygtigt. Som udgangspunkt er en vis mængde kvotekøb acceptabelt, for så vidt at dette ligger under den ”ekstraforpligtelse” som det såkaldte basisårsproblem medfører af yderligere dansk reduktion. Dette dog kun under forudsætning af, at det sikres, at Danmark kun gennemfører gode og garanteret CO2-reducerende projekter som JI og CDM projekter. Kvaliteten af disse kvotekøb beskrives ikke i høringsmaterialet.

 

Endvidere vil vi advare mod overdreven brug af kvotekøb til at opfylde Danmarks Kyoto-forpligtelse, da kvoterne herfra som bekendt udløber efter en årrække – og ikke medvirker til tidlig gennemførelse af den nødvendige innovation, som dansk energiproduktion og energitung industri på langt sigt nødvendigvis må igennem. Herved mindskes danske eksportmuligheder af danske energiteknologi.

 

 

De kvoteomfattede sektorer

 

Det vil generelt være hensigtsmæssigt at opdele de danske kvoteomfattede sektorer i 4 grupper: el-produktionen, varmeproduktion, energiintensive virksomheder og offshore industrien. Behovet for tildeling af gratis udledningskvoter vil være forskelligt i de fire sektorer.

 

El-produktionen er udsat for en betydelig konkurrence vedr. import og eksport fra Norge, Sverige og Tyskland. Prisniveauet er meget afhængigt af vandstanden i især de norske vandmagasiner (som er tre gange så store som de svenske).

Er der meget vand i Norge produceres der meget strøm til en billig pris. I sådanne perioder importerer Danmark el fra Norge og Sverige til gavn for forbrugerne. Til gengæld falder både el-produktion og indtjening hos de danske el-producenter. CO2 omkostninger kan i denne situation ikke 100% væltes over på forbrugerne, men på grund af el-importen vil de tildelte CO2 kvoter dække langt den største danske el-produktion.

Er der derimod lidt vand i de norske og svenske magasiner, så vil el-prisen være høj, og dansk el-eksport ske. I denne situation vil tildelingen af CO2 kvoter til den danske el-sektor ikke dække produktionen. Modsat vil hele CO2 omkostningen kunne overvæltes i el-prisen og den høje pris som de danske el-producenter modtager for den eksporterede strøm (og fra de danske forbrugere) vil derfor rigeligt kunne indeholde omkostninger ved at skulle købe kvoter (eller reducere udledningen af CO2) for at dække merproduktionen.

 

Varmeproducenterne – som i udstrakt omfang er de samme som el-producenterne - vil kunne overvælte CO2 omkostninger i varmepriserne i fjernvarmeprisen gasprisen. Kvotetildelingen må derfor mere ses som en kompensation for, at de kollektive forsyninger skal kompenseres for CO2 udgifter i et sådant omfang, at den miljøvenlige kollektive forsyning fortsat er klart konkurrencedygtig over for individuelle opvarmningsmåder som el og olie. Dog bør fordelingen mellem el og varme ske med en varmevirkningsgrad på 200 % og ikke kun på de 125 %, som favoriserer el-siden urimeligt i samproduktion af el og varme.

 

De energiintensive virksomheder er i udstrakt grad udsat for international konkurrence og har derfor i højere grad brug for kompensationen for CO2 omkostningerne i form af CO2 udledningsbeviser, da omkostninger kun i mindre grad kan overvæltes på forbrugerpriserne. Dette er forskelligt fra sektor til sektor.

 

Offshore sektoren på den danske sokkel er i en international konkurrencesituation, hvor markedsprisen for produkterne olie og gas er bestemt af internationalt udbud og efterspørgsel, samt nationale skattebegunstigelser m.v. Denne sektor har så gode indtjeningsmuligheder, at den absolut ikke kan siges at være truet indtjeningsmæssigt af en ekstraomkostning til CO2 reduktion. Det fremlagte forslag til kvotetildeling tager i noget omfang hensyn til disse forskellige betingelser, men slet ikke i tilstrækkeligt omfang. Sektoren har ikke behov for tildeling af CO2 kvoter ud fra et hensyn om at beskytte sektoren mod international konkurrence.

 

Forslaget til tildeling, sat i forhold til den årlige tildeling for 2005-7 og den faktiske udledning i 2005, ser således ud:

Tabel over kvoter

 

 

Mio. tons CO2

 

Årlig kvote i 2005-7

 

Forventet årlig udledning 2008-12

 

Faktisk udled-ning i 2005

Regeringens forslag til årlig kvotetildeling 2008-12

El og varmeproducenter

21,7

20,5

18,2

15,8

Off shore

2,4

 

2,2

2,1

Øvrig industri

6,9

 

6,0

6,1

Off shore plus øvrig industri

9,2

9,2

8,2

8,2

Nye virksomheder

1

 

0

0,5

Afsat til auktionering

1,7

 

0

0

Samlede CO2 kvoter i EU ETS

33,5

29,7

26,4

24,5

 

Kilde: Tal fra Miljøstyrelsens udmelding af forslag til kvotetildeling for 2008-12 samt tal fra Energistyrelsens kvoteoversigt for 2005

 

 

Tabellen indeholder også en forventet årlig udledning for el- og varmeproducenter og for den energiintensive industri inkl. offshore sektoren. Disse forventninger er endnu ikke dokumenteret, og synes ganske høje for offshore og øvrig industri. For varmesektoren må der forventes et fald i udledninger med baggrund i den vedtagne Energisparehandlingsplan. I el-sektoren tager regeringens forventede el-eksport udgangspunkt i en situation, hvor der forventes tør-år i Norge og Sverige i alle år indtil 2012, dog således at den forventede el-eksport falder i 2010, hvor en ny el-forbindelse mellem Sverige og Finland tages i brug.

 

Denne el-eksport bør ikke medtages som beregningsgrundlag for tildelingsprocenter for el-sektoren. I år med el-eksport vil CO2-omkostningerne kunne overvæltes 100 % i el-prisen, og behovet for yderligere kompensation gennem tildeling af CO2 udledningsrettigheder af hensyn til priskonkurrencen synes lav.

 

For offshore og øvrige virksomheder vil regeringens tildelingsforslag derimod stort set tildele kvoter på samme niveau som 2005. Herved vil eventuelle ekstraomkostninger på grund af CO2 kvotemarkedet være neutraliseret. I det omfang virksomheden kan overvælte dele af omkostninger i prisen, vil dette optræde som ekstrafortjeneste på bundlinjen. (Se tabel nedenfor)

 

 

 

 

 

Udvalgte virksomheder:

 

 

Virksomhed Nr.

Årligt tildelt

2005-7

Udledt 2005

Forslag tildeling

Reduktion i forhold til 2005

Reduktion i %

Shell og Statoil raffinaderier

306 + 307

1.040.516

924.181

840.092

- 84.089

- 9,10 %

Aalborg Portland

342

2.778.323

2.565.970

2.567.178

+  1.208

0,00 %

Danisco Sugar

287 til 290

386.381

314.836

313.466

- 1.370

- 0,00 %

Off shore

370 til 376

2.371.117

2.206.423

2.072.369

- 134.054

- 6,10 %

Cheminova

311

93.058

85.700

78.505

- 7,195

- 8,40 %

 

Kilde: Tal fra Energistyrelsens kvoteoversigt for 2005 og tildelingsforslaget for 2008-12

 

  • Disse 5 udledere står for udledning af 6 mio. tons CO2 af de i alt udledte 8,2 mio. tons – svarende til 74 % af udledningen i 2005 fra sektoren ”Virksomheder og offshore”.

 

  • Ingen af de 5 har el-eksport og deres udledning af CO2 påvirkes derfor ikke af vandsituationen i de svenske og norske vandreservoirer, hvilket betyder at den faktiske udledning i 2005 må indikere den øjeblikkelig CO2 udledning.

 

  • Det ses, at den foreslåede årlige tildeling for 2008-12 ikke medfører reduktionskrav for Aalborg Portland og Danisco Sugar’s 5 installationer i forhold til den faktiske udledning i 2005.

 

  • For offshore industrierne vil tildeling kun medføre en reduktion på 6,1 % i forhold til deres faktiske udledninger i 2005.

 

  • For Cheminova og raffinaderierne vil tildelingen medføre et reduktionskrav eller behov for kvotekøb på hhv. 8,4 % og 9,1 %.

 

Ingen af de fire virksomhedsgrupper vil blive ramt på konkurrenceevnen af CO2 omkostninger i EU’s kvotehandelsordning med den foreslåede fordeling.

Dog kan kvotetildelingsprincipperne i vore samhandelslande være mere generøse end de danske, og således repræsentere et markant tilladt statstilskud til visse virksomhedstyper, især de el-producerende. Herved kan danske virksomheder opleve en relativ forskel i størrelsen af ganske store ekstraindtjeninger, som ret beset ikke var tilsigtet med vedtagelsen af gratis tildeling af CO2 udledningsrettigheder.

 

Der vil derfor være rigelig plads i tildelingen til at gennemføre en auktionering af de maksimalt tilladte 10 % af udledningsrettigheder, svarende til ca. 2,5 mio. tons CO2.

 

Opsummering:

 

  • Det forventede årlige CO2 udslip fra transportsektoren er for lavt sat – samtidig med at der ikke er forudsat initiativer til at begrænse denne

 

  • Danmark bør ikke medregne ”sinks”, herunder CO2 optag i skove rejst før 1990.

 

  • Yderligere tiltag bør ikke bare henvises til energistrategi 2025, hvor indsatsen, som skal medføre denne reduktion, ikke beskrives.

 

  • Den restmængde, som forudsættes dækket via kvotekøb via JI eller CDM mekanismerne bør begrænses, så den er mindre end den ekstra forpligtelse, Danmark har fået som følge af basisårs-problemet.

 

  • Offshore industrien bør ikke tildeles udledningskvoter, da sektorens konkurrenceevne fortsat er god efter pålæggelse af reduktionsforpligtelser.

 

  • Fordelingen mellem el og varme bør ske med en varmevirkningsgrad på 200 % frem for de 125 %, der nu anvendes.

 

  • El-eksport bør ikke medtages som beregningsgrundlag for tildelingsprocenter for el-sektoren.

 

  • Der bør gennemføres en auktionering af de maksimalt tilladte 10 % af udledningsrettigheder, svarende til ca. 2,5 mio. tons CO2.

 

  • Provenuet fra en sådan auktionering skal fastholdes i de berørte sektorer, og skal anvendes som medfinansiering for at sikre omstillingen til en dansk energifremtid uden brug af fossile brændsler.

 

Med venlig hilsen

 

Christian Ege  /                     Søren Dyck-Madsen

 

Formand for Det Økologiske Råd                  Energi- og klimamedarbejder i Det Økologiske Råd


     

Støt vores arbejde

Bliv medlem

eller støt os med fx 50 kr via:

Nyhedsbrev ikon gns

Modtag nyhedsbrev

Udkommer månedligt 

 
 

 

Arrangementer

Shipping’s fair share
Tid: 22. nov 2017, kl 9-16.30
Sted: Clarion Hotel , CPH
Læs mere her

Konference for kommuner og erhvervsvirksomheder:
Grøn vækst og energieffektivitet
Tid: 22. jan. 2017, kl 9-16
Sted: HUSET, Middelfart
Læs mere og tilmeld dig her

Kommunalvalg 2017

 

valg  Fokusèr på 
Miljø og Klima
i valgkampen 


Forslag til emner ved 
Kommunalvalget 2017 

Nye udgivelser

På vores webshop kan du downloade alle vores publikationer gratis

 

G 01 17