"Beat the Microbead"

Læs mere og download app'en her!

Image is not available

Foto: Henrik Hamrén, Baltic Eyes

http://www.ecocouncil.dk/global-okologi
Nyt nummer:
Global Økologi 1/2017
Image is not available

- Din vej til klimavenlig bionaturgas

Arrow
Arrow
Ny app mod mikroplast
Slider

Høringssvar 2007

Høringssvar fra klimagruppen i 92-gruppen – Forum for Bæredygtig Udvikling

Til Miljøstyrelsen og Udenrigsministeriet

”Jeg er … ikke enig … i, at Udenrigsministeriet ikke prioriterer bæredygtig udvikling i forbindelse med projekterne. Det man kan konkludere er, at vi måske ikke i tilstrækkelig grad har dokumenteret dette. Derfor er vi også gået i gang med at udarbejde en egentlig strategi på området, så vi kan få etableret et mere solidt grundlag for den bistand, der er knyttet til CDM.” (Ulla Tørnæs i svar til Folketinget d. 25.11.2005)

Tak for muligheden for at kommentere på ”Udkast til Strategi for Danmarks statslige JI- og CDM-indsats”. Vi har set frem til strategien, idet udviklingsministeren som anført ovenfor finder, at der er behov for at dokumentere, at CDM-indsatsen fremmer bæredygtig udvikling.

· Det er imidlertid vores opfattelse, at det foreliggende udkast til strategi ikke i tilstrækkelig grad sikrer dette.

Mere vægt på bæredygtighed
Nøgleordet i udkastet er omkostningseffektivitet – forstået i snæver forstand som flest mulige kvoter for færrest mulige penge. Igen og igen understreges, at dette er hensigten med indsatsen. Andre væsentlige hensyn, som fremhæves, er ønsker om risikospredning og fremme af eksport. Anvendelse af Kyoto-protokollens fleksible mekanismer har imidlertid et bredere sigte. De bør være med til at sikre teknologioverførsel, social udvikling i modtagerlandet og bæredygtig udvikling generelt.

Det nævnes da også nogle steder, at brugen af fleksible mekanismer skal bidrage til bæredygtig udvikling, men det fremgår ikke klart, hvordan det skal ske. Der er eksempelvis ikke i listen over projekttyper (afsnit 5.1.1) nogen prioritering af projekter, som bidrager mere til bæredygtig udvikling end andre. Tværtimod – øverst på listen står lossepladsprojekter, som typisk ikke har hverken elementer af teknologioverførsel eller sociale fordele.

Det fremgår ikke af udkastet, at udgangspunktet for prioritering af projekterne vil være vurderinger af østlandenes og u-landenes behov for at fremme bæredygtig udvikling, herunder at få overført teknologi tilpasset deres situation. I stedet står der i afsnit 5.1.1, at det er vigtigt at udvikle projekttyper, som passer til danske virksomheders styrkepositioner.

· Vi skal opfordre Miljøministeriet og Udenrigsministeriet til i det fremtidige arbejde med JI/CDM at give topprioritet til at udvikle projekter, som på sigt overfører og spreder teknologi, som er nødvendig for, at østlande og u-lande selv og uden JI/CDM-projekter kan reducere udslippet af drivhusgasser. Strategien bør derfor fastslå, at Danmark kun ønsker at købe kreditter fra projekter, som bidrager til dette, ligesom de operationelle retningslinier for projektvurdering bør sikre, at der lægges vægt på projekternes potentiale for på lang sigt at bidrage til at skabe bæredygtig udvikling i værtslandene.

Flere projekter i de fattigste lande
Det er positivt, at Udenrigsministeriet vil etablere en grøn udviklingsfacilitet, som skal fremme CDM-projekter og bæredygtig udvikling i de fattigste lande, specielt Afrika. Der er et stort behov for donorer, som arbejder målrettet på at bistå disse lande. Desværre giver udkastet det indtryk, at faciliteten bliver et lille appendiks til resten af strategien – såvel miljømæssigt som økonomisk.

Det har traditionelt været et dansk synspunkt, at der skulle sikres en stor geografisk spredning af CDM-projekterne. På den baggrund er det skuffende, at der ikke lægges vægt på dette i valget af samarbejdslande. Indien er eksempelvis valgt, selv om landet har rigtigt mange CDM-projekter.

· Vi vil i stedet foreslå, at Danmark indleder samarbejde omkring CDM-kreditter med mindst to lande i Afrika udover Sydafrika. Det bør være lande, som er danske programsamarbejdslande, og lande, som har udviklet strategier for deres CDM-indsats med et tydeligt fokus på at fremme bæredygtig.

En gylden mulighed
JI og CDM er brugbare redskaber i en global klimaindsats, fordi mekanismerne kan fremskynde modernisering, teknologioverførsel og bæredygtig udvikling. Det kræver imidlertid at disse aspekter prioriteres højere, end det sker i udkastet til strategi.

Hvis JI og CDM skal kunne give et troværdigt og langsigtet bidrag til løsningen af det globale klimaproblem, er det vigtigt, at der ikke er tvivl om projekternes kvalitet. Statsfinansierede aktører som Danida og Miljøstyrelsen bør gå foran på dette område og sætte høje standarder, der kan tjene som vejledning over for de private virksomheder, der vil gennemføre JI/CDM-projekter.

· Vi opfordrer derfor Miljøministeriet og Udenrigsministeriet til kun at investere i projekter, som lever op til kravene i den ”Gold Standard”, som er udviklet af en kreds af internationale aktører.

Med venlig hilsen

John Nordbo,

på vegne af 92-gruppens klimagruppe, som i denne sammenhæng tegnes af:

Care Danmark
Danmarks Naturfredningsforening
Det Økologiske Råd
Greenpeace
Nepenthes
Netværket for økologisk folkeoplysning og praksis/Økonet
Organisationen for Vedvarende Energi OVE
WWF Verdensnaturfonden


     

Støt vores arbejde

Bliv medlem

eller støt os med fx 50 kr via:

Nyhedsbrev ikon gns

Modtag nyhedsbrev

Udkommer månedligt 

 
 

 

Arrangementer

Shipping’s fair share
Tid: 22. nov 2017, kl 9-16.30
Sted: Clarion Hotel , CPH
Læs mere her

Konference for kommuner og erhvervsvirksomheder:
Grøn vækst og energieffektivitet
Tid: 22. jan. 2017, kl 9-16
Sted: HUSET, Middelfart
Læs mere og tilmeld dig her

Kommunalvalg 2017

 

valg  Fokusèr på 
Miljø og Klima
i valgkampen 


Forslag til emner ved 
Kommunalvalget 2017 

Nye udgivelser

På vores webshop kan du downloade alle vores publikationer gratis

 

G 01 17