"Beat the Microbead"

Læs mere og download app'en her!

Image is not available

Foto: Henrik Hamrén, Baltic Eyes

http://www.ecocouncil.dk/global-okologi
Nyt nummer:
Global Økologi 1/2017
Arrow
Arrow
Ny app mod mikroplast
Slider

Høringssvar 2008

Nordisk Miljømærkning - Svanemærkning af Drivstof (transportbrændstof)

Høringssvar til Miljømærkning Danmark

Udgangspunktet i de foreslåede kriterier for nordisk miljømærkning af transportbrændstof er, at brændstof skal kunne mærkes, hvis 50 % eller mere af de benyttede råvarer er fornybare, og i øvrigt lever op til en række specifikke krav blandt andet og især om reduktion af energiforbrug og reduktion af udslip af drivhusgasser.

1. Risikoen for et forkert miljøsignal

Uanset kriteriernes specifikke indhold er der grund til overordnet at diskutere og sætte spørgsmålstegn ved det signal, det vil sende at gennemføre miljømærkning af transportbrændstof. På et tidspunkt, hvor der et ekstremt stort behov for at reducere energiforbruget og klimagasudslip, blandt andet ved at omlægge, effektivisere og på visse områder reducere transportarbejde, er der en meget alvorlig risiko for, at miljømærkning vil sende et signal om, at man kan fortsætte en ekstrem farlig udvikling med uændret transportstruktur og teknologi. Det afgørende krav er at nedsætte energiforbruget til transport og dermed klimagasudslippet.

Fremme af miljømærkning kan få negative miljø- og klimakonsekvenser, fordi det kan føre til en nedprioritering af indsatsen omkring langt mere afgørende indsatser for at reducere transportenergiforbruget og udslippet af klimagasser relateret til transport. De mest presserende indsatser vedrører reduktion af transportarbejdet, ændringer i transportstrukturen, teknologiforbedringer og styrkelse af den kollektive trafik. Hvis tillid til miljømærkning svækker disse indsatser vil nettoeffekten under alle omstændigheder være negativ.

2. De konkrete krav og de nye problemer

Men der er derudover en række konkrete svagheder i forslaget til kriterier.

Baggrundsdokumentets kapitel 6.4.4 taler i forbindelse med oplistningen af krav til certificerede råvarer om seks fokusområder, som er formuleret i forbindelse med andre allerede planlagte certificeringsområder. De 6 områder er

  • udslip af klimagasser
  • konflikter med andre erhverv i forhold til arealbrug
  • biodiversitet
  • hensyn til lokal og regional økonomi
  • sociale krav
  • miljøkriterier omkring affaldshåndtering, brug af bekæmpelsesmidler mv.

Ingen af de eksisterende og praktiserede certificeringsordninger lever i dag op til relevante krav på alle disse 6 områder. Samtidig er der grund til at fremhæve, at der alene indenfor det sidste halve år er rejst en række nye og stadig alvorligere spørgsmål om den eksisterende praksis omkring produktion af biobrændstoffer til transport.

  • Knaphed på landbrugsjord og voldsomt stigende priser på primærprodukter fra landbruget sættes i stadig voksende grad i forbindelse med produktionen af biobrændstoffer.
  • Der er øget risiko for, at større brug af biobrændstoffer til transport fører til øget land- og skovrydning. Øget tab af biodiversitet samt store klimagasudslip i forbindelse med rydningen vurderes som stadig mere alvorlig. Bali-konferencen fokuserede yderligere på risikoen ved den forstærkede skovrydning. I Indonesien sker dyrkning af oliepalmer mhp. biobrændsler direkte på ny ryddet regnskovsjord. I Brasilien sker det derimod indirekte, idet sukkerrør ikke kan dyrkes på netop ryddede regnskovsarealer. I stedet bruges disse f. eks. til soja, idet der så frigøres arealer fra sojadyrkning, som så kan bruges til sukkerrør.
  • Brug af beregningsmodeller vedrørende nettoenergiforbrug og klimagasudslipsreduktion er fortsat præget af stor ekspertuenighed og af en stadig mere velbegrundet anfægtelse af den positive nettoeffekt af flere af de eksisterende produktionsformer for biobrændstoffer. Der er voksende ekspertkritik af eksempelvis bioetanol-produktionen i USA baseret på majs og af nordeuropæisk produktion baseret på raps. Ifølge nogle eksperter er den resulterende klimagas-reduktion ringe og dårligere end først antaget.
  • Der er en voksende debat om den bedst mulige udnyttelse af den eksisterede og tilgængelige biomasse. Fremme af brug af bioenergi til transportbrændstof risikerer at svække mere effektiv brug af biomasse til andre energiformål, især kraft-varme-produktion. I værste fald vil øget brug af biomasse til produktion af biobrændstof til transport føre til voksende forbrug af fossile brændstoffer til kraft-varme-produktion.

3. Klare mangler i kriterierne

Forslagene til miljømærkningskriterier tager højde for en række af disse forhold, men eksempelvis ikke mulighederne for en anden og bedre udnyttelse af biomassen.. Problemerne omkring knaphed på landbrugsjord, reduktion af biodiversitet mv nævnes, men en række af problemerne håndteres ikke.

Som vi læser kriterierne, stilles der kun krav om, at 50 % af brændstoffet skal komme fra fornybare råvarer, og at blot 20 % af råvaren (træ, sukkerrør, mv, men ikke korn) skal være certificeret. Hvis det er rigtigt forstået, betyder det, at brændstof kan miljømærkes hvis blot en beskeden andel af brændstoffet lever op til kriteriekrav. De ganske omfattende livscyklusbaserede kriteriekrav vil reelt kun vedrøre en begrænset del af det samlede miljømærkede produkt.

Det nævnes (baggrundsdokumentet 6.4.4 side 30) at der ikke stilles krav om certificering for jordbrugsprodukter som hvede, raps mv, idet man vil basere sig på et eksisterende certificeringssystem eller økologiske råvarer. I betragtning af, hvor tvivlsomme energi- og klimagasberegningerne er, netop for produktion af biobrændstoffer på grundlag af korn, virker det helt uacceptabelt.

Disse forhold forstærker risikoen for at promoveringen af biobrændstoffer på grundlag af miljømærkning vil få overordnede negative konsekvenser, fordi den potentielle positive effekt vil være meget beskeden og sandsynligvis mindre end de negative påvirkninger.

4. Nordisk bioenergi workshop

I Nordisk Ministerråds regi blev der i oktober 2007 afholdt en nordisk workshop i Oslo om ”Bioenergy in the Nordic countries: Status, Opportunities and Risks”. Der henvises til det foreløbige referat fra denne workshop, og i forbindelse hermed til det fokus, der i workshoppens konklusioner var på at sikre finansiering af udvikling af anden generations koncepter for biobrændstoffer på EU niveau. Baggrunden var betydelig generel skepsis omkring første generations teknologierne.

Det understreges, at certification af biobrændstoffer skal baseres på ”GHG net impact and maintenance of ecosystem service”, og en af konklusionerne omkring primærsektoren lyder at man skal

”refrain from large scale production of first generation biofuels in the Nordic Countries with climatically inefficient production forms”.

Kravet må være at certificering (miljømærkning) må baseres på nettopåvirkningen af udslippet af klimagasser for hele livscyklus.

5. EEB’s krav til certificering

EEB har i december 2005 formuleret i alt 10 krav, der må stilles til et biobrændstof-kontrolsystem som medfører certificering.

Det første krav er at

Nettoreduktion af CO2-udslip ved brugen af biobrændstoffet skal være mindst 50 % med mulighed for senere at komme op på 80 %.

Der stilles derudover blandt andet en række krav om, at produktionen skal leve op til internationale standarder, at biomassen dyrkes med et minimum af gødning og pesticider, at der ikke sker omdannelse af naturlige økosystemer til produktion af biomasse, og om at foder og fødevarer ikke bruges som biomasse, og at produktionen af biomasse ikke reducerer produktionen af foder og fødevarer.

EEBs krav kan stadig anvendes som vejledende, idet det dog må understreges, at det første krav ikke kun kan omfatte CO2 men må være at

Kravet om nettoreduktion af det samlede klimagasudslip må være mindst 50 % med mulighed for senere at komme op på 80 %.

6. Opsamling

Det er vores opfattelse, at miljømærkning på grundlag af de foreslåede kriterier risikerer at sende et forkert signal om miljørigtighed og bæredygtighed, med det resultat at miljømærkningen fører til en svækkelse af andre og vigtigere indsatser for at reducere det samlede forbrug af energi til transportarbejde.

Forudsætningen for at miljømærkning kan være ansvarlig er, at de mærkede biobrændstoffer er baseret på de fornybare råstoffer, som mest effektivt kan føre til en reduktion af energiforbrug og klimagasudslip i et livscyklusperspektiv, og det medfører, at en række jordbrugsbaserede råvarer på forhånd er udelukkede fra anvendelse i miljømærkede produkter. Det er samtidig et stort problem, at de ”bedste” første generationsbrændstoffer i vid udstrækning er produceret i områder, hvor produktionen medfører stor risiko for reduktion af biodiversiteten samt øget klimagasudslip via inddragelse af ny jord til produktion .

Det Økologiske Råds grundlæggende krav til en mulig miljømærkning er

  • at brugen af miljømærkede brændstoffer som udgangspunkt giver en 50 % reduktion af klimagasudslip i forhold til benzin/diesel set i et livscyklusperspektiv.
  • at levnedsmidler ikke indgår i miljømærkede biobrændstoffer
  • at arealer til produktion af biobrændstoffer hverken direkte eller indirekte tilvejebringes på bekostning af skov eller andre naturarealer.

Venlig hilsen

Christian Ege
Formand, Det økologiske Råd


     

Støt vores arbejde

Bliv medlem

eller støt os med fx 50 kr via:

Nyhedsbrev ikon gns

Modtag nyhedsbrev

Udkommer månedligt 

 
 

 

Arrangementer

Smart Grid seminar
Tid: 23. aug 2017, kl 9.30-16
Sted: DTU, 2800 Kgs. Lyngby
Oplæg ved bl.a. Søren Dyck-Madsen, Det Økologiske Råd
pdf Læs mere (843 KB)
Tilmelding via ISGAN her

Din guide til grønt el-valg

 

 el klasser gruppeNY  

Tænk på klimaet, når du vælger el-produkter! 

 

Se vores guide på
www.grøntelvalg.dk

 

Nye udgivelser

På vores webshop kan du downloade alle vores publikationer gratis

 

G 01 17