Arrow
Arrow
Sig nej til mikroplast
Slider

Høringssvar 2008

Høringssvar vedr. ”Udkast til Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug”.

Miljøstyrelsen
Strandgade 29
1401 København K
28. november 2008

J.nr. MST 12411-00014

Det Økologiske Råd har gennemgået de tilladelser og miljøgodkendelser, der hidtil er meddelt efter Lov om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug, og de viser, at der er behov for en kraftig forbedring af bekendtgørelsen, for at den kan leve op til lovens formål om bl.a. at forebygge og begrænse forureningen af luft, vand og jord fra husdyrbrug og om at fremme anvendelse af bedste tilgængelige teknik, herunder renere teknologi.

Det Økologiske Råd finder, at udkastet til den nye bekendtgørelse er et tilbageskidt for natur- og miljøbeskyttelsen i Danmark, og at udkastet er i endnu større modstrid med lovens formål end den gældende bekendtgørelse på grund af kriterierne i Bilag 4.

Den nye bekendtgørelse vil således reelt føre til en endnu kraftigere beskyttelse af landbruget mod miljøkrav på bekostning af både beskyttelsen af de meget kvælstof- og fosforfølsomme natur- og vandområder og anvendelsen af bedste tilgængelige teknik i landbruget.

Det fremgår af bekendtgørelsens § 7, at kommunalbestyrelsen ved en ansøgning om tilladelse efter § 10 eller godkendelse efter § 11, § 12 eller § 16 skal sikre sig, at ansøgeren har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik, og at husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne.

I bekendtgørelsens § 9 er disse muligheder allerede begrænset meget voldsomt, idet § 9 indebærer, at kommunalbestyrelsen skal følge det meget lave beskyttelsesniveau for ammoniak, lugt, fosfor og nitrat, der er fastlagt i Bilag 3.

Ifølge § 11, stk. 2 kan kommunen ud fra en konkret vurdering i særlige tilfælde stille vilkår, der rækker ud over de vilkår, der følger af beskyttelsesniveauerne i Bilag 3. Ved særlige tilfælde forstås en ikke uvæsentlig virkning på miljøet, der ikke er i overensstemmelse med en vand- eller Natura 2000-plan eller udkast hertil, selv om beskyttelsesniveauerne i Bilag 3 er overholdt eller en væsentlig påvirkning på særlige regionale og lokale beskyttelsesinteresser.

Det Økologiske Råd finder, at kravene til de særlige tilfælde er så skrappe, at der reelt er tale om, at det fastlagte beskyttelsesniveau i Bilag 3 ikke kan forbedres. De meget kvælstoffølsomme vandområder har generelt mange landbrugsbedrifter i deres opland, og det er således ikke muligt at påvise en væsentlig påvirkning fra den enkelte bedrift. Det er de ”mange bække små”, der giver den uacceptable miljøbelastning. 

I § 9 og § 11 er der således en voldsom begrænsning af kommunernes mulighed for at stille krav, der vil føre til anvendelse af de meget effektive BAT-rensningsteknologier i husdyrproduktionen (60-95 % ammoniakreduktion), idet udgangspunktet er, at det blot er de meget svage generelle krav i Bilag 3, der skal opfyldes.

Husdyrbrugsloven har til formål at beskytte naturen med dens bestande af vilde planter og dyr og deres levesteder. Men bekendtgørelsens § 9 og § 11 forhindrer kommunerne i at stille krav om anvendelse af de meget effektive BAT-rensningsteknologier, så kvælstofbelastningen af naturen kan reduceres.

I Bilag 3 er der bl.a. fastlagt generelle krav om, at der i bufferzone I ikke må stilles krav om reduktion af den samlede ammoniakemissionen fra stald og lager, selv om husdyrbruget har en ammoniakemission, der er uforenelig med hensynet til omgivelserne. I bufferzone II må der højst stilles krav om, at ammoniakemissionen fra stald og lager skal reduceres til 0,7 kg N/ha/år ved 1 husdyrbrug på over 75 DE i bufferzonen.

Det betyder reelt, at loven stort set ikke medfører nogen ammoniakreduktion i bufferzone II, fordi erfaringerne viser, at det er næsten umuligt at nå loftet på 0,7 kg N/ha/år i bufferzone II i miljøgodkendelserne.

Da tålegrænsen for den meget kvælstoffølsomme natur på forhånd er overskredet overalt i Danmark på grund af den store baggrundsbelastning, er det uforeneligt med hensynet til den meget kvælstoffølsomme natur at tillade en yderligere forøgelse af kvælstofbelastningen. Der er tværtimod et stort behov for en reducere ammoniakbelastningen, hvis den meget kvælstoffølsomme natur ikke skal forringes yderligere eller helt forsvinde.

Af Bilag 3 fremgår, at det kun vil være aktuelt at stille vilkår, der rækker ud over det i Bilag 3 fastlagte beskyttelsesniveau, hvis der helt undtagelsesvist vurderes at være naturområder, der efter kommunalbestyrelsens vurdering ikke beskyttes tilstrækkeligt ved det fastlagte beskyttelsesniveau, og at disse vilkår skal stilles ud fra kriterierne i Bilag 4.

Det Økologiske Råd finder, at det fastlagte beskyttelsesniveau generelt er utilstrækkeligt til at beskytte den meget kvælstoffølsomme natur, og at det forhindrer kommunerne i at meddele miljøgodkendelser i overensstemmelse med lovens formål om at fremme anvendelse af bedste tilgængelige teknik, herunder renere teknologi, og at beskytte naturen med dens bestande af vilde planter og dyr og deres levesteder.

Det Økologiske Råd konstaterer, at der med husdyrloven ikke er sket nogen væsentlig stigning i anvendelsen af bedste tilgængelige teknik, fordi det fastlagte beskyttelsesniveau er så ringe, at det kan opfyldes uden anvendelse af f.eks. gylleforsuring eller luftvaskere. Tværtimod har Det Økologiske Råd konstateret, at der i en række tilfælde er udarbejdet tillæg til miljøgodkendelser meddelt før den 1/1-2007, der har forringet naturbeskyttelsen ved f.eks. at ophæve krav om gylleforsuring med henvisning til de meget svage miljøkrav i den nye lov.

I Bilag 4 findes som nævnt de kriterier, der skal anvendes, hvis der stilles vilkår, der rækker ud over det beskyttelsesniveau, der fremgår af Bilag 3.

Kriterierne i Bilag 4 vedrørende ammoniak forhindrer bl.a. kommunerne i at skærpe kravene i Bilag 3 for de mest kvælstoffølsomme områder. Kommunerne kan f.eks. ikke stille krav om en reduktion af ammoniakbelastningen i bufferzone I eller krav om, at der ikke må være nogen merbelastning i bufferzone II. Kommunerne får alene mulighed for at inddrage flere områder under det svage beskyttelsesniveau i Bilag 3.

Kriterierne i Bilag 4 vedr. nitrat til overfladevande forhindrer bl.a. kommunerne i at skærpe kravene i oplandet til de mest nitratfølsomme områder med den laveste reduktionsprocent (0-50%) dvs. arealer i nitratklasse 3, selv om det er her, at der er størst behov for en skærpelse. Der gives kun mulighed for at inddrage nye arealer under det svage beskyttelsesniveau i Bilag 3.

Det Økologiske Råd har set en række miljøgodkendelser, hvor der i nitratklasse 3 tillades en nitratudvaskning på 60-65 kg N/ha/år. Det betyder, at der tillades en udvaskning til de mest nitratfølsomme vandområder på 30-65 kg N/ha/år.

Det Økologiske Råd finder på den baggrund, at bekendtgørelsen forhindrer kommunerne i at skærpe kravene på de arealer, der giver den største nitratudvaskning til de mest kvælstoffølsomme vandområder.

Det Økologiske Råd finder endvidere, at kravet om 50% reduktion af husdyrtrykket i områder i nitratklasse 3 er alt for svagt, fordi det reelt har en meget ringe effekt. Kravet kan nemlig opfyldes uden at reducere husdyrtrykket ved at foretage mindre ændringer i sædskiftet, el lille forøgelse af arealet med efterafgrøder eller en lille reduktion af gødningsnormen. Vi har set en række konkrete eksempler, f.eks. etablering af 4% ekstra efterafgrøder (svinebrug på Livøvej 27, 9681 Ranum) og 3,1% efterafgrøder (kvægbrug på Brusåvej 28, 9240 Nibe) og ændring af sædskiftet fra S4 til S2 for JB 4 (svinebrug på Åshøj 14, 7990 Øster Assels) og ændring af sædskiftet fra S4 til S6 (svinebrug på Grydstedvej 66, 9240 Nibe).

De 4% ekstra efterafgrøder på Livøvej 27 betyder, at nitratudvaskningen reduceres med 1,4 kg N/ha, da efterafgrøder optager 30-35 kg N/ha. Nitratudvaskningen fra rodzonen til de mest kvælstoffølsomme vandområder reduceres således kun fra 66,7 kg N/ha/år til 65,3 kg N/ha/år, dvs. med 2%. Nogle af arealerne i nitratklasse 3 er også beliggende i nitratfølsomt drikkevandsområde. Her reduceres nitratkoncentrationen i det nydannede grundvand fra 78 mg nitrat/l til 76 mg nitrat/l svarende til 1,3%.

Det Økologiske Råd finder, at det er helt utilstrækkeligt og i strid med lovens formål, når der kun tillades virkemidler, der giver helt ubetydelige reduktioner på 1-2% i nitratudvaskningen til de mest kvælstoffølsomme vandområder og drikkevandsområder.

Det Økologiske Råd finder endvidere, at grundlaget for beregningerne i Farm-N er forkerte, idet det forudsættes, at det organiske stof fra efterafgrøderne forbliver i jorden til evig tid, dvs. der forudsættes en konstant stigende humuspulje i jorden. Men fakta er, at der på sigt vil opstå en balance, hvor humuspuljen ikke længere vokser, og hvor nitratudvaskningen stiger på grund af den større humuspulje. Farm-N bør derfor ændres, så dens tidshorisont ændres fra 1 år til mindst 25 år, så der på sigt regnes med en konstant humuspulje i jorden.

Det Økologiske Råd finder på den baggrund, at bekendtgørelsen bør indeholde skærpede krav til nitratudvaskningen i områder i nitratklasse 3, da en nitratudvaskning til vore mest nitratfølsomme vandområder på 30-65 kg N/ha er helt uforenelig med lovens formål om at værne om natur og miljø og at forebygge og begrænse forurening af vand.

I kvælstoffølsomme vandområder, der ikke er udpeget som Natura 2000 vandområder, er der ikke mulighed for at skærpe kravene, selv om disse vandområder er stærkt overbelastet med kvælstof og kan støde op til Natura 2000 vandområder, der er meget kvælstoffølsomme.

Det Økologiske Råd finder, at bekendtgørelsen bør give mulighed for at skærpe kravene til beskyttelse af alle vandområder, der er meget kvælstoffølsomme, uanset om de er Natura 2000-områder eller ej.

Det bør også fremgå af bekendtgørelsen, at kommunerne kan skærpe kravene til nitratudvaskningen i nitratfølsomme indvindingsområder. Det Økologiske Råd har set miljøgodkendelser, hvor der tillades en nitratudvaskning i nitratfølsomme indvindingsområder på 99 mg nitrat/l (Kejrup Allé 10, 5300 Kerteminde) og 88 mg nitrat/l (Essendrupvej 30, 9260 Gistrup), selv om den vejledende grænseværdi for nitrat i drikkevand er på 25 mg nitrat/l og den maksimale grænseværdi er på 50 mg nitrat/l.

Det Økologiske Råd har set en række miljøgodkendelser, hvor der tillades en overgødskning på 50 kg P/ha/år svarende til 250%. Det Økologiske Råd finder, at en så kraftig overgødskning er i strid med lovens formål om at forebygge og begrænse forurening af vand og jord og at begrænse anvendelse og spild af råstoffer og andre ressourcer.

Det Økologiske Råd finder, at der i bekendtgørelsen bør skabes mulighed for at skærpe fosforkravene for at forhindre voldsom overgødskning med fosfor og for at beskytte de fosforoverbelastede Natura 2000-områder.

Ifølge bekendtgørelsen § 17 skal miljøgodkendelserne efter § 11, § 12 og § 16 i lov om miljøgodkendelse og godkendelser meddelt efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 regelmæssigt og mindst hvert 10. år tages op til revurdering og om nødvendigt ajourføres i lyset af den teknologiske udvikling.

Det Økologiske Råd har set revurderinger, hvor der ikke er stillet nogen som helst krav om ajourføring af vilkårene i lyset af den teknologiske udvikling, selv om staldsystemerne er stærkt forældede (fuldspaltegulv med et ammoniaktab på 16% mod 8% i bedste staldsystem med 50-75% fast gulv), og lugtkravene er stærkt overskredet (svinebrug på Snogbækvej 9, 6400 Sønderborg). Afstanden til enkeltbolig er 110 meter, hvor der er godkendt en geneafstand på 404 m (15 lugtenheder/m3), og afstanden til samlet bebyggelse er 200 meter, hvor der er godkendt en geneafstand på 768 m (7 lugtenheder/m3).

Det Økologiske Råd finder på den baggrund, at der er behov for en skærpelse af kravene i bekendtgørelsen, så der stilles krav om, at revurderingen skal indeholde krav en redegørelse for BAT på alle områder og en tidsplan for indførelse af BAT på alle områder baseret på en levetid for staldanlæg på 15-20 år.

Det Økologiske Råd finder, at det er i strid med proportionalitetsprincippet, når der ikke stilles krav om reduktion af ammoniaktabet fra minkfarme på op til 75 DE, når en minkfarm på 75 DE har en ammoniakemission, der svarer til ammoniakemissionen fra et kvægbrug på 600 DE og et slagtesvinebrug på 354 DE. En ligestilling af en minkfarm og en svinefarm vil betyde, at der skal stilles krav om reduktion af ammoniaktabet for minkfarme på over 16 DE i stedet for over 75 DE som i dag.

Det Økologiske Råd finder, at overgødskning med over 10 kg P/ha/år er uacceptabelt både af miljømæssige og ressourcemæssige grunde. Det sker både på kvægbrug med over 1,7 DE/ha, på sobrug, fjerkræbrug og minkbrug.

Minkfarme medfører f.eks. en overgødskning på 50 kg P/ha/år ved 1,4 DE/ha, kvægbrug en overgødskning på ca. 17 kg P/ha/år ved 2,3 DE/ha og sobrug en overgødskning på ca. 14 kg P/ha/år ved 1,4 DE/ha. Der bør derfor ske en skærpelse af harmonikravene for disse husdyrtyper.

Opsummering
Det Økologiske Råd finder:

  • At udkastet til den nye bekendtgørelse er et tilbageskidt for natur- og miljøbeskyttelsen i Danmark, og at det er i endnu større modstrid med lovens formål end den gældende bekendtgørelse på grund af kriterierne i Bilag 4
  • At kommunerne reelt ikke får mulighed for at forbedre det meget svage beskyttelsesniveau i Bilag 3 i de meget følsomme natur- og vandområder
  • At beskyttelsen af den kvælstoffølsomme natur er alt for ringe i både bufferzone I og II, fordi der ikke kan ske nogen reduktion i bufferzone I, og fordi loftet i bufferzone II tillader en forøgelse, hvor der er behov for en nedsættelse og i øvrigt er sat så højt, at det stort set er umuligt at overskride
  • At det også bør fremgå af bekendtgørelsen, at kommunerne kan skærpe kravene til nitratudvaskningen i de nitratfølsomme indvindingsområder
  • At harmonikravet bør skærpes for kvægbrug med over 1,7 DE/ha, for sobrug, fjerkræbrug og minkbrug for at reducere overgødskningen med fosfor.
  • At der skal stilles krav om, at revurderinger skal indeholde en redegørelse for BAT på alle områder og en tidsplan for BAT på alle områder baseret på en levetid for staldanlæg på 15-20 år.

 

Med venlig hilsen

 

Hans Nielsen


     

Støt vores arbejde

Bliv medlem

eller støt os med fx 50 kr via:

Nyhedsbrev ikon gns

Modtag nyhedsbrev

Udkommer månedligt 

 
 

 

Arrangementer

"Skibet er ladet med" - åbent møde om det kommende energiforlig
Generalforsamling,
Det Økologiske Råd
Arrangementet er for foreningens medlemmer
Ons d. 26. april 2017 kl. 18.00
Store Kannikestræde 19, 1. sal 1169

Konference: 2020 global sulphur challenge
Afholdt d. 21. marts, Hotel Hilton, København

 

Din guide til grønt el-valg

 

 el klasser gruppeNY  

Tænk på klimaet, når du vælger el-produkter! 

 

Se vores guide på
www.grøntelvalg.dk

 

Nyeste udgivelser

På vores webshop kan du downloade vores publikationer gratis