"Beat the Microbead"

Læs mere og download app'en her!

Image is not available

Foto: Henrik Hamrén, Baltic Eyes

http://www.ecocouncil.dk/global-okologi
Nyt nummer:
Global Økologi 1/2017
Image is not available

- Din vej til klimavenlig bionaturgas

Arrow
Arrow
Ny app mod mikroplast
Slider

Høringssvar 2009

Bemærkninger til høringsudkast om vejledende BAT- standardvilkår for slagtesvin (75-210 dyreenheder) – omfattet af § 11 i husdyrgodkendelsesloven.

Miljøstyrelsen
Strandgade 29
1401 København K

Det Økologiske Råd finder det utilfredsstillende, at der ikke redegjort for mange af de valg og beregninger, der ligger til grund for standardvilkårene f.eks. valget om, at gyllekøling i slagtesvinestalde er BAT uden varmeudnyttelse.

Det Økologiske Råd finder det endvidere utilfredsstillende, at der er så ringe viden om miljøeffekterne ved anvendelse af både de eksisterende og de nye staldsystemer og miljøteknologier, der anvendes i forbindelse med landbrugets husdyrproduktion.

Det Økologiske Råd anmoder endvidere om, at der sker en kraftigt forøgelse af indsatsen omkring udarbejdelse og kvalitetssikring af BAT-vilkår, så arbejdet fremover sker på et mere kvalificeret grundlag.

Vedr.: Høringsudkast dateret 20. november 2009:
I Høringsudkastets afsnit 3.2.1 Ammoniak afsnit 1 står: ”Dog er der fastlagt et beskyttelsesniveau i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen som på nuværende tidspunkt fastlægger et krav til ammoniakreduktionen på 15, 20 eller 25% i forhold til bedste staldsystem i 2005.”

Ammoniakreduktionskravet er imidlertid fastlagt i forhold til et reference staldsystem 2005, der ikke for alle produktioner svarer til det bedste staldsystem.

Det Økologiske Råd finder på den baggrund, at ”bedste staldsystem i 2005” skal ændres til ”det i 2005 fastlagte referencestaldsystem”
Det samme bør rettes i 2. afsnit på side 7.

Det anføres på side 8, at de lovbundne virkemidler reducerer ammoniaktabet ved udbringning af gylle på sort jord fra 20-30% af total N til under 1%.
Det Økologiske Råd finder, at det bør fremgå, hvad der er referencen for de 20-30% - er det udspredning af gylle med gyllespreder og nedpløjning efter flere dage?
Er reduktionen i vintersæd fra 30% til 12% alene et resultat af slangeudlægning frem for bredspredning?

Det Økologiske Råd er ikke enig i, at gældende samt kommende lovkrav til udbringning af husdyrgødning vil kunne betragtes som værende BAT for så vidt angår ammoniaktabet i marken.
Et ammoniaktab på 12% ved slangeudlægning i vinterafgrøder er meget højt tab, og det kan derfor ikke betegnes som BAT. Der er teknologier under udvikling og afprøvning, hvor ammoniaktabet reduceres kraftigt ved slangeudlægning kombineret med udlægning af ammoniakreducerende væske. Disse teknikker bør omtales og bør være BAT snarest muligt.

Det Økologiske Råd finder på den baggrund ikke, at udbringning af gylle ved slangeudlægning kan betegnes som BAT.

Vedr.: Pilotprojekt om BAT-standardvilkår for mellemstore slagtesvin- og minkbrug
I afsnittet side 4 ”Køling af gylle” står der, at udgangspunktet for fastlæggelse af BAT standardvilkår skal være gyllekøling uden afsætning af varme.

Det Økologiske Råd mener ikke, at gyllekøling uden afsætning af varme kan betegnes som BAT, da det medfører et meget stort elforbrug (184 kWh/kg N), og at der ikke bør tillades gyllekøling, medmindre der sker substitution af en anden opvarmningskilde.
Ifølge BAT-bladet ”Køling af gyllen i svinestalde” er energiforbruget i slagtesvinestalde med 25-49% fast gulv med en køleeffekt på 10 W på 184 kWh/DE/år svarende til 13.800 kWh/år ved 75 DE og 27.600 kWh/år ved 150DE og ved en køleeffekt på 30 W på 552 kWh/DE/år svarende til 41.400 kWh/år ved 75DE og 82.800 kWh ved 150 DE.
Da det har samme effekt som overdækning af gyllebeholder, der reducerer ammoniaktabet med 1 kg N/DE, er energiforbruget således ca. 184 kWh pr reduceret kg N.
Det Økologiske Råd finder ikke, at et så stort energiforbrug kan betegnes som BAT.

Ved gyllekøling i stald med 25-50% fast gulv reduceres ammoniakemissionen fra 0,41 til 0,38 kg N/slagtesvin dvs. 30 gram/slagtesvin eller kun 7,3%. Ved 75 DE er det 81 kg N og 150 DE er det 162 kg N.

Ved gyllekøling i stald med 50-75% fast gulv reduceres ammoniakemissionen fra 0,31 til 0,29 kg N/slagtesvin dvs. 20 gram/slagtesvin eller kun 6%. Ved 75 DE er det 54 kg N og 150 DE er det 108 kg N.

Samme effekt kan opnås ved at anvende niveau 1 i reduktion af råprotein i foderet både ved tørfoder og vådfoder.

Det Økologiske Råd finder således, at kravet om 0,29 kg N/slagtesvin kan opfyldes langt mere miljøvenligt ved at benytte foderoptimering i stedet for gyllekøling uden varmeudnyttelse.

Det Økologiske Råd anmoder på den baggrund om, at gyllekøling i slagtesvinestalde kun kan betegnes som BAT, hvis varmeproduktionen udnyttes og erstatter andre varmekilder.

Nederst side 6 begrundes valget af drænet gulv som reference med: ”Havde vi valgt delvis fast gulv 25-49% som reference i stedet for drænet gulv, ville reduktionsomkostningerne være højere end i de nuværende beregninger. Dette skyldes, at man får en lavere reduktion til næste samme omkostning, da gulvtyperne koster stort set det samme. Man ville således få færre relevante teknologier at vælge imellem.”

Det Økologiske Råd mener ikke, at det er noget mål at få mange teknologier at vælge imellem, når de ekstra valgmuligheder består af teknologier, der bl.a. medfører unødvendigt store lugtgener eller unødvendigt stort energispild og CO2-udslip.
Det Økologiske Råd finder på den baggrund, at referencen for BAT bør være slagtesvinestald med 25-49% fast gulv.

Af Bilag 2 fremgår, at prisen pr. kg reduceret N i stald med drænet gulv + fast overdækning er 178 kr. pr kg reduceret N ved 75DE, mens det ”kun” er 32 kr. ved 25-49% fastgulv + fast overdækning.
Det Økologiske Råd finder, at der må være fejl i tabellen, da omkostningerne ved overdækningen er den samme for alle staldsystemerne, og da forskellene i N-indholdet i gyllen fra de 3 staldsystemer er minimal, og derfor vil forskellen i kr. pr kg reduceret N også være minimal.

Vedr.: Teknologibeskrivelse for slagtesvin – delvist fast gulv
Det Økologiske Råd finder, at der må være en væsentlig forskel i miljøbelastningen fra 25% til 49% fast gulv og foreslår, at der fastlægges flere niveauer af fast gulv.

På side 4 under afsnittet energiforbrug står: Energiforbrug til ventilation vil være lidt større i stalde med delvis fast gulv end med drænet gulv i lejeareal. Årsagen er, at der ventileres mere som følge af en lavere staldtemperatur.”

Det Økologiske Råd finder, at sammenhængen er ukorrekt, idet der ventileres for at sænke staldtemperaturen – ikke for at hæve den. Årsagen til den større ventilatio½n må derfor være, at der ventileres mere som følge af en højere staldtemperatur.

På side 5 står der under helhedsvurdering: ”Generelt er fast gulv i lejeareal en teknologi, som kun bør vælges af slagtesvineproducenter, der erfaringsmæssigt kan få fast gulv i lejeareal til at fungere uden svineri.”

Det Økologiske Råd finder denne formulering uacceptabel. I afsnittet ovenfor står desuden: ”Stalde med 25-49 % fast gulv har så stort andel af spaltegulv, at der kan opnås en acceptabel stifunktion og driftssikkerhed i sommerperioden.”

Det Økologiske Råd finder ikke, at der er fagligt belæg for at anbefale stalde med drænet gulv frem for stalde med 25-49% fast gulv til nogen landmænd, da det vil forøge ammoniakemissionen fra stald med 15% og lugtemissionen med 50%.

Det Økologiske Råd anmoder på den baggrund om, at slette afsnittet: ”Generelt er fast gulv i lejeareal en teknologi, som kun bør vælges af slagtesvineproducenter, der erfaringsmæssigt kan få fast gulv i lejeareal til at fungere uden svineri.”

Vedr.: Teknologibeskrivelse for fast overdækning af gyllebeholder
Det Økologiske Råd mener ikke, at beregningerne er korrekte.
Det fremgår af tabel 1, at den samlede omkostning pr. produceret svin inkl. værdi af sparet handelsgødning er 3 kr. pr. slagtesvin. Ved 75 DE produceres der 2.700 slagtesvin, så den samlede omkostning bliver ca. 8.100 kr./år.
Ved 150 DE bliver det 16.200 kr./år.
Den samlede meromkostning pr. kg N reduceret inkl. værdi af sparet handelsgødning er angivet til 178 kr. I gyllen fra 75 DE er der ca. 7.500 kg N og overdækningen reducerer således ammoniaktabet fra 150 kg N/år til 75 kg N/år. Den samlede omkostning bliver her således 178 x 75 = 13.350 kr. eller 65% højere (4,9 kr./produceret svin), end når man regner ud fra omkostningerne pr. produceret slagtesvin.
Ved 150 DE bliver den samlede omkostning 135 x 150 = 20.250 kr. eller 25% højere, end når man regner ud fra omkostningerne pr. produceret slagtesvin.

Det fremgår af Tabel 2, at den samlede omkostning pr. produceret svin inkl. værdi af sparet handelsgødning er 6 kr. pr. årstæve. Ved 75 DE produceres der 2.250 årstæver, så den samlede omkostning bliver ca. 13.500 kr./år.
Ved 150 DE bliver det ligeledes 13.500 kr.
Den samlede meromkostning pr. kg N reduceret inkl. værdi af sparet handelsgødning er angivet til 242 kr. I gyllen fra 75 DE er der ca. 7.500 kg N og overdækningen reducerer således ammoniaktabet fra 150 kg N til 75 kg N/år. Den samlede omkostning bliver her således 242 x 75 = 18.150 kr. eller 34% højere, end når man regner ud fra omkostningerne pr. årstæve.
Ved 150 DE bliver den samlede omkostning 134 x 150 = 20.100 kr. eller 49% højere end når man regner ud fra omkostningerne pr. årstæve.

Det Økologiske Råd har talt med minkavlere, der ikke rensede deres gylletank op hvert 3. år på grund af bundfald og finder, at der er tale om udokumenterede oplysninger. Det Økologiske Råd finder på den baggrund, at der gives et misvisende billede af omkostningerne ved oprensning af gyllebeholdere på minkfarme.

Vedr.: Miljøstyrelsens papir - Forudsætningerne for de økonomiske beregninger i teknologibeskrivelserne vedr. slagtesvin
I de hidtidige BAT-blade er effekten af det forhøjede N-indhold i husdyrgødningen ved BAT blevet indregnet, fordi det er en af de gevinster, som landmændene har haft ved at anvende BAT f.eks. ved gylleforsuring. Denne gevinst er nu trukket ud af beregningerne, selv om den stadig er der og bidrager til at øge anvendelsen af BAT.

Det Økologiske Råd mener, at enten skal gevinsten indgå i beregningerne eller også skal det vedtages, at det forhøjede N-indhold i husdyrgødningen skal indregnes i gødningsregnskabet, så det fører til en nedsættelse af forbruget af handelsgødning.

Det Økologiske Råd anmoder på den baggrund om en udmelding om, at lovgivningen ændres, så det forhøjede N-indhold fremover skal føre til en nedsættelse af forbruget af handelsgødning, såfremt gevinsten herved trækkes ud af beregningerne.

Vedr.: Optimering af fosforudnyttelsen i slagtesvinefoder er begrænset til et enkelt niveau af fosforindhold i foderet, der kan betragtes som omkostningsneutralt for landmanden.
Begrundelsen er, at der for mange bedrifter vil kunne opnås fosforbalance herved, men det gælder ikke for bedrifter med sædskifte S3, S4, S11 og S12, hvor især S4 er meget udbredt på sandede jorder. Her fraføres ned til 21,1 – 21,4 kg P/ha/år, så det omkostningsneutrale niveau vil føre til en overgødskning på ca. 4 kg P/ha/år ved udbringning af 1,4 DE/ha. En del svinegylle afsættes til biogasanlæg, hvor der typisk er et stort overskud af P i den behandlede gylle på grund af tilført gylle fra bl.a. so- og minkbrug.

Det Økologiske Råd mener, at det skal være muligt at stille krav om fosforbalance for slagtesvinegylle på sandjorde og om yderligere reduktion af fosforindholdet i slagtesvinegylle til biogasanlæg og gyllesepareringsanlæg, hvor slutproduktet fører til overgødskning med fosfor eller hvor fosforen ikke anvendes f.eks. ved forbrænding.

Det Økologiske Råd finder på den baggrund, at der bør være 2 niveauer af fosforindhold i foderet nemlig både 25-27 kg N/ha ved 1,4 DE/ha og 21-22 kg P/ha ved 1,4 DE/ha.

Vedr.: Den anvendte udnyttelsesprocent for det øgede ammoniumindhold i gyllen som følge af ammoniakreducerende tiltag.
I beregningerne er der kun regnet med en udnyttelsesprocent på 75% for det øgede ammoniumindhold i gyllen som følge af ammoniakreducerende tiltag. Når udnyttelsesprocenten er 75% for ubehandlet gylle, skyldes det, at 25% af N-indholdet i gyllen er bundet i organisk stof, og der for ikke kan udnyttes umiddelbart af afgrøderne, men først når det organiske stof er nedbrudt. Den ammoniak, der forhindres i at fordampe som følge af ammoniakreducerende tiltag, vil forblive i gyllen som ammonium og vil derfor kunne udnyttes med samme effektivitet af afgrøderne som handelsgødning.

Det Økologiske Råd mener på den baggrund, at udnyttelsesprocenten skal være 100 for det øgede ammoniakindhold i gyllen som følge af ammoniakreducerende tiltag.

Vedr.: Miljøøkonomiske omkostninger for lugtgener
I de økonomiske beregninger i teknologibeskrivelserne for BAT i slagtesvineproduktionen indgår der ikke nogen prissætning af at reducere eller forøge lugtgenerne, selv om det er et centralt element i husdyrgodkendelsesloven at reducere lugtbelastningen fra husdyrproduktionen.

Det Økologiske Råd mener, at lugtgenerne skal have en stærkere placering i BAT-bladene, end det er tilfældet, da det overalt vil give en større livskvalitet for både naboer, besøgende og friluftslivet, hvis lugtgenerne fra husdyrproduktionen reduceres. I husdyrgodkendelsesloven skal lugtgenegrænserne ikke overholdes i forhold til ejendomme med landbrugspligt, men det er ikke rimeligt, at en planteavler skal leve med voldsomme lugtgener fra et staldsystem med en lugtemission på 450 lugtenheder/sekund/tons svin, når der i stedet kan anvendes et staldsystem med 300 lugtenheder/ sekund/tons svin, der i øvrigt ikke medfører uforholdsmæssigt store omkostninger. 

Vedr.: Meromkostninger ved delvist spaltegulv
Det fremgår af det eksisterende BAT-byggeblad 106.04-52, at det koster 190 kr. mindre pr. stiplads, at opføre en stald med delvist fast gulv i forhold til en stald med drænet gulv + spalter (33/67). Nu regnes der med en meromkostning på 4.500 kr. for 75 DE ved 25-49% fast gulv svarende til en merudgift på 7 kr/stiplads, og en meromkostning på 9.000 kr. ved 50-75% fast gulv svarende til en merudgift på 13 kr/stiplads. Det fremgår, at omkostningen i visse tilfælde vil være lavere for delvist faste gulve end for drænede gulve.

Det Økologiske Råd mener, at stalde med drænet gulv + spalter (33/67) er et forældet staldsystem, der både har en unødvendigt stort ammoniaktab og lugtemission. Det vil derfor miljømæssigt være et tilbageskridt og føre til øgede lugtgener, hvis der fremover tillades opført stalde med drænet gulv + spalter (33/67), da der ikke findes teknologier, der kan fjerne lugtgenerne på en miljømæssig acceptabel måde på grund af energiforbruget og de øvrige omkostninger til reduktion af lugtemissionen fra 450 lugtenheder/sekund/tons svin til 300 lugtenheder/sekund/tons svin.

Det Økologiske Råd finder, at der som minimum ikke bør regner med meromkostninger ved opførelse af de miljøvenlige staldsystemer i forhold til staldsystemet med drænet gulv, da der ikke er fremlagt dokumentation for, at de miljøvenlige stalde er gået fra at koste 190 kr. mindre pr. stiplads til at koste 7-13 kr. mere pr. stiplads end det stærkt forurenende staldsystem med drænet gulv.

Vedr.: Referencestaldsystemet for slagtesvin bør være delvist fast gulv
Som referencestald i BAT-bladene for slagtesvin er der valgt drænet gulv + spalter (33/67), som er et forældet og stærkt forurenende staldsystem både på grund af dets store ammoniaktab (14%) og dets høje lugtemission (450 lugtenheder/sekund/tons svin) mod 11% ammoniaktab og 300 lugtenheder/sekund/tons svin i stalde med delvist spaltegulv. Begrundelsen er, at det er anvendt i de tidligere BAT-blade, men i husdyrbrugsloven er referencestald for slagtesvin delvist fast gulv (25-49%).

Det Økologiske Råd mener, at referencestalden for slagtesvin i BAT-bladene skal være staldsystemet med delvist fast gulv (25-49%), da der af miljømæssige grunde ikke bør kunne opføres nye slagtesvinestalde med et ammoniaktab på over 11% og en lugtemission på over 300 lugtenheder/sekund/tons svin.

Med venlig hilsen

Hans Nielsen


     

Støt vores arbejde

Bliv medlem

eller støt os med fx 50 kr via:

Nyhedsbrev ikon gns

Modtag nyhedsbrev

Udkommer månedligt 

 
 

 

Arrangementer

Konference for kommuner og erhvervsvirksomheder:
Grøn vækst og energieffektivitet
Tid: 22. jan. 2018, kl 9-16
Sted: HUSET, Middelfart
Læs mere og tilmeld dig her

Shippings fair share

 

Maersk  Climate Change Challenge: Shipping’s fair share

Conference 22.11.2017
Læs mere 

Nye udgivelser

På vores webshop kan du downloade alle vores publikationer gratis

 

G 01 17