Arrow
Arrow
Sig nej til mikroplast
Slider

Høringssvar 2009

Høringssvar til kriterier for svanemærkning af småhuse, lejligheder og børneinstitutioner

Det Økologiske Råd godkender forslaget til kriterier med følgende kommentarer:

Kapitel 2
Der bør laves test af lufttæthed for mere end 10 % når det gælder lejligheder, da udførelsen kan variere utroligt meget mellem lejligheder i samme byggeri – min. 25 %, gerne med klausul om at hvis der viser sig problemer i de 25 % skal resten testes – og udbedres! Desuden skal tæthedsprøvningen foretages så tidligt som muligt, for herved at sikre at eventuelle problemer opdages, mens de stadig med rimelighed kan udbedres (afsnit 04)

Godt at energikravet er strammet til LE1, det skal desuden defineres at det er LE1 efter BR 08 (afsnit 05).

Krav til luftskiftet i daginstitutioner bør sammenholdes med krav om varmegenvinding (afsnit 010).
Og den gennemsnitlige dagslysfaktor i lege- og opholdsrum for børn kunne med fordel udtrykkes som lux-behov ved bestemte funktioner (afsnit 012).



Kapitel 3
Krav til facade og tagbeklædning (afsnit 028) giver mulighed for op til 10 % kobber og zink. Dette giver risiko for en forurening af regnvandet. F.eks. stiller Københavns Kommune skrappere krav og tillader ikke kobber og zink jf. forslag til Miljø i byggeri og anlæg, maj 2009.

Det er tilfredsstillende at kloreret plast ikke må anvendes i indvendige gulve, lofter og vægge (afsnit 029).
Men PVC bør ikke tillades i vådrum, da anvendelsen af PVC stiller store krav til brugeren om forsvarlig bortskaffelse. Det bør også præciseres, at PVC ikke er tilladt i vinduer – det står uklart nu (afsnit 030)

Det er uklart, hvordan reglerne er nu for Epoxyharpiks, Isocyanater og parfume. Hvis de stadig er relevante, bør de nævnes i kriterierne. Så vidt vi kan forstå var de forbudt i de eksisterende kriterier for kemiske byggeprodukter.

Det er tilfredsstillende, at der nu er et forbud mod ftalater i såvel kemiske byggeprodukter som i faste byggeprodukter (afsnit 017 og 022).

Det er godt at bromerede flammehæmmere er forbudt i såvel kemiske byggeprodukter som i faste byggeprodukter (afsnit 017 og 022).

Det er godt, at der er et forbud mod stoffer, der har langtidseffekter eller anses for at kunne have en hormonforstyrrende effekt (afsnit 019).
Det er ligeledes godt, at det er anvenderen af nanomaterialer, der skal kunne dokumentere, at de ikke er miljø- eller sundhedsskadelige (afsnit 020 og 023).

Formaldehyd: vi har ikke ekspertise på sundhedsskadelige effekter af formaldehyd, men det forekommer betænkeligt, at kravene er identiske med lovkravene i Danmark og Sverige. Såfremt der er nogen væsentlig risiko for sundhedsfare under disse niveauer, bør kravet skærpes, så det er skrappere end lovkravet i Danmark og Sverige (afsnit 027).

Toiletter: Krav om 2-4 liter skyl i stedet for 3-6 (afsnit 031).

Vedr. markedsføring:
Kravene i svanemærket gælder ved overdragelse til køberen – det siger ikke noget om senere ombygning – det burde tilføjes at ved større ombygninger skal Svanemærket opdateres.


     

Støt vores arbejde

Bliv medlem

eller støt os med fx 50 kr via:

Nyhedsbrev ikon gns

Modtag nyhedsbrev

Udkommer månedligt 

 
 

 

Arrangementer

"Skibet er ladet med" - åbent møde om det kommende energiforlig
Generalforsamling,
Det Økologiske Råd
Arrangementet er for foreningens medlemmer
Ons d. 26. april 2017 kl. 18.00
Store Kannikestræde 19, 1. sal 1169

Konference: 2020 global sulphur challenge
Afholdt d. 21. marts, Hotel Hilton, København

 

Din guide til grønt el-valg

 

 el klasser gruppeNY  

Tænk på klimaet, når du vælger el-produkter! 

 

Se vores guide på
www.grøntelvalg.dk

 

Nyeste udgivelser

På vores webshop kan du downloade vores publikationer gratis