Arrow
Arrow
Ny app mod mikroplast
Slider

Høringssvar 2010

Bidrag til høring om EU’s fælles landbrugspolitik efter 2013

Hvorfor har vi brug for en fælles landbrugspolitik

Landbrugserhvervet forvalter store arealer, i Danmark 62 % af landarealet og i EU som gennemsnit ca. 42 % af arealet. Landbruget har dermed ansvaret for væsentlige fælles værdier for hele samfundet. Samtidig er landbrug et biologisk produktionssystem, der i vidt omfang påvirker miljø og natur, både negativt og positivt. Der er desuden samfunds motiverede hensyn som fødevaresikkerhed og etisk motiverede hensyn som dyrevelfærd, og specielt i et internationalt perspektiv også arbejdsmiljøhensyn. Alle disse hensyn – eller offentlige goder - tilgodeses ikke af markedskræfterne, og bør indgå i en fælles landbrugspolitik i EU – også fordi national lovgivning har en række begrænsninger pga. bl.a. grænsehandel. Landbrugspolitikken i EU bør desuden tilpasses internationale hensyn.

 

Hvad forventer borgerne fra landbruget?

Borgerne forventer et bredt udbud af gode, sunde fødevarer, i tilstrækkelig mængde og til en rimelig pris, og mange ønsker, at fødevarerne er økologisk produceret. Borgerne forventer desuden et rent miljø, en rig og varieret natur, høj biodiversitet, smukke landskaber og høj etisk standard i såvel husdyrproduktion som arbejdsmiljø, herunder opretholdelse af levemulighederne i landdistrikterne. Borgerne forventer således en reelt bæredygtig udvikling i landbruget – såvel miljømæssigt og socialt som økonomisk. Og der er oplagt rimelighed i at tage borgernes forventninger alvorligt, da over 40 % eller omkring 55 mia. Euro går til finansiering af landbrugspolitikken.

 

Hvorfor skal CAP reformeres?

CAP har historisk tjent en række formål, bl.a. oprindelig at sikre en tilstrækkelig mængde fødevarer efter 2. verdenskrig, og sidenhen at reducere overskudslagrene – i takt med at målene er ændret. I dag er de store udfordringer opretholdelse af jordens frugtbarhed, miljø, klima, natur, biodiversitet og vandressourcer, samt hvordan der etableres fair forhold på det globale fødevaremarked – og CAP bør målrettes efter dette. En langsigtet planlægning og forudsigelighed bør vægtes højt i den måde landbrugspolitikken udformes på, så landbruget såvel som det offentlige kan tilrettelægge investeringer og omlægninger hensigtsmæssigt og derved minimere risikoen for økonomiske problemer for den enkelte bedrift og på samfundsniveau.

For at løse disse udfordringer er der brug for at tænke i radikale ændringer også i forbrugsmønstrene. Bl.a. er der behov for en omlægning fra fossile til vedvarende energikilder og for at reducere forbruget af animalske produkter for at bidrage til at løse klimaproblemerne og sikre en tilstrækkelig global fødevareforsyning. Der er i første omgang brug for mere specifik viden på området, og efterfølgende for indarbejdelse af incitamenter i den fælles politik i EU.

Et andet vigtigt punkt er at skabe fair forhold på det internationale fødevaremarked. Dette er meget nedtonet i debatten p.t. - bl.a. af hensyn til den finansielle krise i EU's landbrug. Det er vigtigt at fastholde opmærksomheden på, at der alt andet lige er en handelsforvridende effekt ved, at EU og andre ilande yder landbrugsstøtte og derved sikrer det enkelte landbrug en årlig basisindtægt. Selvom støtten kapitaliseres i jordpriserne, således at mange landmænd får en begrænset fordel af denne, står det under alle omstændigheder overfor, at landmænd i en række fattige udviklingslande ikke modtager nogen form for landbrugsstøtte. Støtten sikrer landmænd i de rige lande en kreditværdighed, der sikrer investeringer i produktionsapparat og i forarbejdningsindustri.

 

Hvilke redskaber har vi brug for i fremtidens CAP

Netop det, at landbrugsstøtten har vist sig at føre til stigende jordpriser og dermed øgede renteudgifter, taler yderligere for en nedtrapning, der bryder denne cirkel og over tid bidrager til at reducere jordpriserne, så også unge landmænd får bedre muligheder for at etablere sig. I samme boldgade skal de sidste dele af eksportstøtten afskaffes.

Under alle omstændigheder er det vigtigt, at reformen af CAP’en ikke bringer nye generelle støtteordninger, som på tilsvarende vis vil føre til nye kapitaliseringer og nye engangsfortjenester for jordejerne i 2013. Derimod bør støtten gives som en nødvendig modydelse eller kompensation for, at landmændene gør en ekstra indsats for at tilvejebringe de efterspurgte offentlige goder. Dermed bliver det rentabelt at ”producere” disse goder på linje med fødevareproduktionen. Altså som en udvidelse af støttemulighederne under miljøordningerne i Søjle 2, tilvejebragt ved en øget overførsel fra den direkte støtte i første søjle.

Det kan være legitimt, at der ydes en vis offentlig støtte til landbrug i EU og andre lande, hvis sigtet er at sikre ovennævnte hensyn til offentlige goder som natur, miljø, husdyretik, m.v. Men støtten bør reduceres af hensyn til såvel ulande som for at bidrage til at sænke prisen på jord, og den bør målrettes mod at sikre bæredygtighed. Den skal være på et niveau, så den kompenserer for udgifter landbruget pådrages, som følge af investeringer med henblik på at øge bæredygtigheden af produktionen, hensyn til natur, miljø og dyrevelfærd i sammenligning med konkurrerende lande.

Støtten skal samtidig betinges af, at krav i krydsoverensstemmelsen overholdes og disse krav skal strammes via en løbende revision, hvor krav fra bl.a. Habitatdirektivet og Vandrammedirektivet og kommende direktiver indgår. Særlig støtte til økologi og anden miljøvenlig produktion, samt til udtagning af jord af hensyn til natur og klima bør indgå som prioriteret område under støtteordningernes 2. søjle.

 

For at sikre et bæredygtigt landbrug i EU, må en række andre politiske instrumenter som afgifter, krav og ikke mindst forbud mod miljøskadelige stoffer indgå i en samlet løsning. Forskning og udvikling indenfor miljø og klima, herunder økologi, bør opprioriteres væsentligt.


     

Støt vores arbejde

Bliv medlem

eller støt os med fx 50 kr via:

Nyhedsbrev ikon gns

Modtag nyhedsbrev

Udkommer månedligt 

 
 

 

Din guide til grønt el-valg

 

 el klasser gruppeNY  

Tænk på klimaet, når du vælger el-produkter! 

 

Se vores guide på
www.grøntelvalg.dk

 

Nyeste udgivelser

På vores webshop kan du downloade vores publikationer gratis