"Beat the Microbead"

Læs mere og download app'en her!

Image is not available

Foto: Henrik Hamrén, Baltic Eyes

http://www.ecocouncil.dk/global-okologi
Nyt nummer:
Global Økologi 1/2017
Image is not available

- Din vej til klimavenlig bionaturgas

Arrow
Arrow
Ny app mod mikroplast
Slider

Høringssvar 2010

Danmarks Naturfredningsforening og Det Økologiske Råds høringssvar til forslag om ændring af Planloven

By- og Landskabsstyrelsen                    
Jura
Haraldsgade 53
2100 København Ø

Kommuneplanlægning for store husdyrbrug


Det er positivt, at der med lovforslaget nu stilles krav om kommuneplanlægning for større husdyrbrug. Det giver mulighed for med den rette lovgivning at tilgodese landskabelige og miljømæssige hensyn. Det kan ske i erkendelse af, at det moderne danske landbrug er en virksomhed på linje med alle andre, der medfører væsentlige påvirkninger af omgivelserne, som bør reguleres - også i planlægningen.

Kommunerne bør udarbejde bindende lokalplaner, herunder bevarende lokalplaner, for landskabsområder med særlige beskyttelsesbehov. Eventuelt med udgangspunkt i en landsdækkende landskabskarakterkortlægning.

Lovforslaget har for så vidt angår forslaget om kommuneplanlægning for lokalisering af store husdyrbrug en afgørende mangel, idet kravet til kommuneplanlægningen kun drejer sig om en såkaldt positiv udpegning. Der er således ingen incitamenter til sikring af, at planlægningen bliver til virkelighed. Det er allerede muligt i den eksisterende planlovgivning § 11b. stk. 2 at kommuneplanen kan indeholde retningslinjer for beliggenheden af arealer til lokalisering af landbrugets driftsbygninger og driftsanlæg i udpegede særligt værdifulde landbrugsområder. Dette ser ikke ud til at have ført til en bedre lokalisering af landbrugets bygninger i det åbne land.

Lovforslagets nye § 11 a stk. 1 nr. 10 vil betyde, at udpegningen nu sker på grundlag af det samlede landbrugsareal, og det er positivt. Men paragraffen omfatter dog kun de større husdyrbrug og ikke mindre og middelstore husdyrbrug eller planteavlens store byggerier. Det er Danmarks naturfredningsforenings klare opfattelse, at det er nødvendigt at tage alle besætningsstørrelser og bedriftstyper med i betragtning. Lovforslaget indeholder en virkningsløs positiv udpegning. Skal kommunernes planlægning få effekt, er det vigtigt, at positivudpegningen knyttes sammen med en negativ eller vilkårsbaseret udpegning, så der er mulige incitamenter for at sikre byggeriets placering.

Det er således nødvendigt, at der er forskel på kravene til landbruget afhængig af om de vælger at lokalisere sig inden for eller uden for de planlagte områder til lokalisering af større husdyrbrug. Jf. lovforslaget er den eneste forskel en forventning om reducerede sagsbehandlingstider inden for de udpegede områder. Men, når der ikke er ændrede krav til sagsbehandlingen som sådan, der er ens såvel inden for som uden for de udpegede områder, er det reelt planlægning uden indhold. Der er tale om et incitament der er for svagt til alene at kunne sikre den nødvendige påvirkning af landmandens beslutning om den konkrete lokalisering af byggeriet.

DN så derfor gerne, at kommunerne i kommuneplanens retningslinjer og udpegninger supplerede positivområderne for lokalisering af landbrugsbyggeriet med områder, hvor byggeriet ikke ønskes placeret og en eventuel mellemklasse. Disse skal hænge tæt sammen med incitamenter for landmanden til at lokalisere sig i områder udpeget til formålet, samt krav om skærpede natur, miljø og landskabshensyn i områder hvor husdyrbrugene ikke ønskes lokaliseret. Kun hvis der er incitamenter til at følge planlægningens intentioner, vil planlægningen reelt få betydning i virkeligheden.

En generel kommentar omkring fremtidens planlægning for landbruget:
Det er meget positivt, at der nu tages hul på en ændring af landbrugets undtagelsesbestemmelser for den regulering der ellers gælder for alle andre erhverv.

Med udgangspunkt i landskabshensynet bør der ligeledes stilles lokaliseringskrav til planteavlens byggeri. Det må være byggeriets størrelse der er afgørende for landskabspåvirkningen, og dermed behovet for en planlægning – ikke om bygningerne anvendes til husdyrproduktion eller planteavl. De store planteavlere ejer ofte flere gårdanlæg, og har dermed gode muligheder for at vælge alternative placeringer for nybyggeri, hvis lovgivningen åbnes for at kommunerne kan stille krav hertil.

Endelig bør det præciseres hvilke værktøjer kommunen reelt har til at sikre at et givet landbrug placerer sig henholdsvis udenfor eller indenfor et område der er planlagt til de nævnte landbrugsformål – f.eks. lokalplanlægning.

Arealanvendelsesgodkendelse og Sårbarhedskortlægning
Som noget nyt bør der også planlægges for den miljømæssige belastning af landbrugets arealer. F.eks. kan der stilles krav om en sårbarhedskortlægning i forhold til landskab og miljø af det åbne land i kommuneplanen. Samtidig bør der i anden lovgivning indføres krav om arealanvendelsesgodkendelser/miljøgodkendelser af planteavlen. Disse kan sammen med sårbarhedskortlægningen i kommuneplanen udstikke rammerne for brugen af pesticider på de konkrete arealer. Det er således urimelig forskelsbehandling af andre virksomheder, hvis ikke også landbruget skal have en konkret godkendelse for hvor store emissioner, der tillades på et konkret areal – uanset beliggenheden i det åbne land eller i et erhvervsområde.


Biogas


DN finder det positivt, at der foreslås planlægning for lokalisering af biogasanlæg i planloven i form af retningslinjer i kommuneplanen.

Et fællesbiogasanlæg kan med fordel placeres i tilknytning til en af de store leverandører til anlægget f.eks. et stort svinebrug, som en del af et affaldsforbrændingsanlæg eller i tilknytning til anden type industri. Lugtgener fra biogasanlæg er med den nyeste teknologi begrænsede. Men af hensyn til sporadiske lugtgener og transport til og fra anlægget, vil det være en fordel ikke at placere anlægget for tæt på beboelse. Et fællesbiogasanlæg er typisk på under 3 hektar. Det er stadig uklart, hvordan fordelingen bliver mellem større fællesanlæg og de mindre gårdanlæg. Biogasanlæg bør placeres så tæt på input-kilderne som muligt. Større fællesanlæg skal placeres i industriområder, mindre fællesanlæg kan placeres i tilknytning til eksisterende industri- eller landbrugsbyggeri. Derudover skal det for hvert enkelt anlæg vurderes, hvordan det bedst harmonerer med det omkringliggende landskab, samt transportforholdene til og fra anlæggene.

Udfordringen er således at sikre, at anlæggene bliver velplacerede og ikke automatisk og uden overvejelser placeres midt mellem alle inputkilderne i det åbne land, og dermed giver den største byspredning og landskabspåvirkning. Derfor er lovens skelnen mellem større og mindre biogasanlæg og mellem fællesanlæg og gårdanlæg problematisk.
Det fremgår spredt i bemærkningerne til lovforslaget, at årsagen til behovet for planlægning for lokalisering af biogasanlæg i kommuneplanerne dels er anlæggenes miljømæssige gener og dels bygningernes landskabelige påvirkning. Det er således disse faktorer der bør være afgørende for grænsen mellem hvilke anlæg der skal kommuneplanlægges for, og hvilke anlæg der ikke skal kommuneplanlægges for. Dette kan med fordel udtrykkes klarere i bemærkningerne.
Uanset om et biogasanlæg er et gårdanlæg eller et fællesanlæg bør det være dets påvirkning af landskabet der er afgørende for planbehovet. Det må dog forventes, at anlæg opført uden tilknytning til eksisterende bebyggelse vil have en potentielt væsentlig landskabspåvirkning, også selv om der kun er tale om middelstore anlæg. Omvendt vil anlæg opført i tilknytning til eksisterende bebyggelse have en umiddelbar mindre landskabspåvirkning afhængig af udformning og størrelsen på det eksisterende byggeri. Påvirkningen er således uafhængigt af antallet af ejere og anlæggets kapacitet.
Ligeledes gælder det for de miljømæssige gener, at det må være antallet af kørsler/leverancer til og fra anlægget, der er afgørende for kravet om kommuneplanlægning. Ikke om det ligger i tilknytning til en gård eller har færre eller flere ejere. DN foreslår derfor, at vurderingen af hvilke anlæg der er omfattet eller ikke omfattet af kravet om kommuneplanlægning revurderes, således at det i højere grad afspejler formålet med planlægningen.

Venlig hilsen


Nina Larsen Saarnak
Planmedarbejder
Danmarks Naturfredningsforening


     

Støt vores arbejde

Bliv medlem

eller støt os med fx 50 kr via:

Nyhedsbrev ikon gns

Modtag nyhedsbrev

Udkommer månedligt 

 
 

 

Arrangementer

Debatarrangement om europæisk energipolitik
Tid: 28. sep. 2017, kl 13-15
Sted: Socialdemokratiets gruppeværelse på Christiansborg
Læs mere 
Tilmeld dig her

Shipping’s fair share
Tid: 22. nov 2017, kl 9.00-16.30
Sted: Clarion Hotel , CPH
Læs mere her

Konference for kommuner og erhvervsvirksomheder:
Grøn vækst og energieffektivitet
Tid: 22. jan. 2017, kl 9-16
Sted: HUSET, Middelfart
Læs mere og tilmeld dig her

Din guide til grønt el-valg

 

 el klasser gruppeNY  

Tænk på klimaet, når du vælger el-produkter! 

 

Se vores guide på
www.grøntelvalg.dk

 

Nye udgivelser

På vores webshop kan du downloade alle vores publikationer gratis

 

G 01 17