Arrow
Arrow
Sig nej til mikroplast
Slider

Høringssvar 2010

Det Økologiske Råds høringssvar til: ”Frivillig klassifikation af indeklimaets kvalitet i boliger, skoler, daginstitutioner og kontorer”.

Erhvervs- og Byggestyrelsen
Att: John Noes Jørgensen – jnj@ebst.dk
Langelinie Allé 17
2100 København Ø

Det Økologiske Råd takker for invitationen til at kommentere udkast til en frivillig klassifikation af indeklimaet i udvalgte bygningstyper.

Først og fremmest vil vi rose initiativet, da indeklimaet i de bygninger, som vi bor og færdes i er af afgørende betydning for vores daglige velbefindende, vores sygdomsmønster, vores arbejdsproduktivitet og indlæringsevne m.v. Hidtil har det ikke været muligt at fastlægge en egentlig vejledende frivillig kvalitetsvurdering, hvilket har været en mangel.

Der er dog også kritisable elementer i det fremlagte udkast. Ambitionen med indeklimaklassifikation bør ikke have en så lav fællesnævner som at ”vi ikke bliver syge af at opholde os der” – men derimod f.eks. at give grundlag for et ”sundt, aktivt og kreativt liv”.

Indeklimamærkningens anvendelse af bogstaver i klassifikationen er problematisk. Indeklimaet har så stort sammenfald med bygningens energiforbrug, at der bør være en ganske stor parallelitet mellem de to mærkningers anvendelse af bogstaver og farvekoder på kvalitet af indeklima og energiforbrug.
Et B bør svare til en kvalitet som energikravene i BR08, og et A bør svare til energikravene i BR10. Dette er også tilsigtet med de frivillige klasser, men kravene til at opnå A, A+ og A++ er for svage på en række punkter.

Anvendelsen af C (som er klassen under BR08’s energikrav) som laveste mærkning er problematisk. C er foreslået uden nedre bundgrænse for hvor dårligt indeklimaet må være, og flugter derfor på ingen måde med energimærkningen. Så enten bør C’et tildeles en egentlig nedre grænse, og dermed være garant for, at det ikke står helt galt til, og der så indføres yderligere ”dumpebogstaver” ned til G. Eller også bør bygninger, der ikke opfylder en minimumsstandard for indeklimaet slet ikke tildeles et indeklimamærke. Gives et C for helt uacceptabelt indeklima kan dette let misforstås.

Målerapporten må ikke ende med blot et sammenvejet bogstav. Klassifikationen sker i udkastet på 9 parametre, som alle må offentliggøres. Endvidere må sikres, at det er ikke muligt at en enkelt parameter falder helt neden for bundgrænsen. F.eks. må ingen af de 9 parametre ligge mere end 1 klasse under det tildelte bogstav. Gør det det, skal det tildelte bogstav reduceres, uanset om en sammenvejning tilsiger en bedre mærkning.

Følgende parametre af stor betydning for indeklimaet skal tilføjes med krav om, at:

•    Bygningens elektroniske og manuelle systemer med indeklimaeffekt skal være så robuste, at en evt. fejlbetjening ikke kan ødelægge indeklimaet helt.

•    Enkelhed og umiddelbarhed i de manuelle og elektroniske styringsmuligheder med indeklimaeffekt skal vurderes. Jo enklere jo bedre karakter.

•    Vurdere den faktiske kemiske påvirkning af bygningens brugere, så indeklimamærkningen stiller krav om anvendelse af materialer og inventar uden problematiske kemiske stoffer og med lav afdampning af de kemiske indholdsstoffer.

Til kapitel 5 - Anvendelse af standarden

Bygningen skal fremstå uden skader, men hvordan defineres dette? Det skal præciseres. Er det skader, som er opstået som følge af uheldige konstruktioner, og derfor blot vil gentage sig efter afhjælpning, eller er det skader, som kan afhjælpes uden ændringer i bygningens konstruktion?

Vi er enige i, at visse bygningen ikke må kunne klassificeres – og slet ikke med et C, som i andre sammenhænge kendetegner rimelig god.

Vi mangler en klasse for allergivenlighed. Dette er vigtig information for allergikere, som findes i voksende antal, og som har brug for beskyttelse ved valg af bygning til skole, hjem eller arbejdssted.

Det er ikke nok, at indeklimaet testes ved normal brug. Der må stilles krav til at bygningen kan klare særligt belastende brug uden at ”tabe” sin indeklimakvalitet. Mange bygninger har jo ganske ofte en særlig funktion, som der skal tages højde for.

Faktoren mug og skimmelsvamp er yderst væsentligt og vil få stadigt større betydning. Her skal også tages hensyn til høj fugtighed i materialer og tilstedeværelsen af særligt kolde flader. Er der særligt kolde flader skal indeklimamærkningen fremvise dette og give karakter herefter.
Det skal også angives, hvilke bygningsmæssige forhold, som kan være skyld i problemerne, om problemerne kan tænkes at komme igen efter en symptombehandling som grundig rengøring m.v.

Ventilationen er en anden central parameter for indeklimamærkningen. For at få en A, A+ eller A++ mærkning skal der kunne udluftes med en tilstrækkelig ventilationsrate i alle rum, som anvendes til ophold eller arbejde, med fokus på tilstrækkelig ventilation i soverum og børneværelser. Her må tilstedeværelse af friskluftventiler i vinduer og central mekanisk udsugning i vådrum ikke være nok til at få et A-mærke.

CO2 koncentrationen skal kunne bestemmes i alle boliger. Når dette er et krav i de andre omfattede bygningstyper, så skal det også være det i boliger. Og især i soverum under normal anvendelse – ikke nødvendigvis som foreskrevet, men som danskerne gør normalt.

Det skal klart beskrives, at termiske forhold for et godt indeklimamærke skal omfatte temperaturforskel mellem gulv og loft og minimumstemperaturen på den koldeste indvendige flade, i en situation som beskrevet i Bygningsreglementet med 20 grader indvendig og 0 grader udvendig.

Listen over vurderingen af de termiske forhold mangler både beskrivelse af temperaturfordeling i rummene og krav til overholdelse af en høj mindste temperatur på f.eks. vinduesrammer, hvor problemet med kondensering og efterfølgende mug og skimmeldannelse ofte ses.

Måling af formaldehyd skal præciseres, så der skal være gået en vis tid siden sidste udluftning, samt at der skal særlig fokus på soverum og børneværelser, som ofte er dårligt udluftede rum.

For partikler er det ikke nok at tage hensyn til bygningens eventuelle egen installation af brændeovn. Der skal også tages hensyn til partikler fra trafikerede veje, som skal defineres f.eks. med 5.000 biler/døgn, samt til antallet af brændeovne i nærområdet. Her bør findes en nøgle, hvor der tages hensyn til afstand til brændeovne i andre bygninger, vindretning og antal af brændeovne. En faktor kunne sammenstilles af en multipliceret afstand gange ovne inden for 100 meter ganget med en vindretningsfaktor. Her kunne man f.eks. anvende de kommunale registreringer af brændeovne via BBR.

Kravene til lysadgang bør suppleres af en måling af dagslysets kvalitet på udvalgte ofte brugte opholdssteder i de omfattede bygninger. Her kan, som ved godkendelse af arbejdspladser gennemføres en simpel lux-måling – som naturligvis kan korrigeres til normalsituationen ud fra situationen på måletidspunktet. Kravene findes allerede i bygningsreglementet for nogle typer bygninger, og kan let overføres til de bygninger, hvor der ikke stilles krav i bygningsreglementet.

De akustiske forhold må indgå som parameter også for boliger. Her kan de generelle støjkrav til f.eks. installationer begrunde et A, mens der må stilles skærpede krav om f.eks. maksimalt 25 dB(A) fra tekniske installationer og hårde hvidevarer i opholdarealer, for at bygningen kan opnå A+ og A++.

Til kapitel 8 – Brugsscenarier er det vigtigt, at der opstilles et brugsscenarium for boliger. Ofte  går det galt, når boligen bruges anderledes end tiltænkt. Vi skal kun kommentere forslaget til klassegrænser sporadisk, idet vi henviser til de klassegrænser, som kan udledes af ovenstående beskrevne kommentarer.

Ventilationsraten for børne- og soveværelser – samt for de andre bygningstyper skal være i top for at opnå et A, A+ eller A++. Og der skal skelnes mellem ventilation og mekanisk udsugning.

Er der brændeovn i opholdsrum må der højst tildeles et A, og dette forudsætter at den opfylder det bedst mulige partikelkrav – det betyder pt. Svanemærkning.

Der skal som oven for beskrevet defineres krav til brændeovne inden for 100 meter fra bygningen.


Opsummering:

•    Der bør være stor parallelitet imellem de bogstaver, der angiver indeklima-klasse, og energiklassen, så f.eks. et A for indeklima svarer til kravene i BR10

•    Bygninger, som ikke lever op til nogen indeklimakrav, må ikke kunne tildeles et C – enten skal de slet ikke have mærke eller der skal indføres lavere mærker som D-G

•    Alle parametre, som sammenvejes til et bogstav, skal offentliggøres hver for sig

•    Bygningens elektroniske og manuelle systemer skal være robuste og enkle at betjene

•    Bygningen skal have lav afdampning af kemiske stoffer og samtidig ikke indeholde farlige stoffer

•    Der mangler en klasse for allergivenlighed

•    I forbindelse med skimmel og mug skal det også angives, hvilke bygningsmæssige forhold, som kan være skyld i problemerne

•    For at få en A, A+ eller A++ mærkning skal der kunne udluftes med en tilstrækkelig ventilationsrate i alle rum

•    CO2 koncentrationen skal kunne bestemmes i alle boliger

•    Termiske forhold: mangler krav til temperaturfordeling i rummene og til overholdelse af en høj mindste temperatur på f.eks. vinduesrammer

•    Partikler: der skal tages hensyn til egen brændeovn, andre brændeovne og trafikerede veje i nærområdet

•    Er der brændeovn i opholdsrum må der højst tildeles et A, og dette forudsætter at den opfylder det bedst mulige partikelkrav – det betyder pt. Svanemærkning.

•    Kravene til lysadgang bør suppleres af en måling af dagslysets kvalitet på udvalgte ofte brugte opholdssteder i de omfattede bygninger

•    De akustiske forhold må indgå som parameter også for boliger. Generelle støjkrav til f.eks. installationer kan begrunde et A

•    Ventilationsraten for børne og soveværelser – samt for de andre bygningstyper skal være i top for at opnå et A, A+ eller A++



Søren Dyck-Madsen

Energimedarbejder i Det Økologiske Råd


     

Støt vores arbejde

Bliv medlem

eller støt os med fx 50 kr via:

Nyhedsbrev ikon gns

Modtag nyhedsbrev

Udkommer månedligt 

 
 

 

Arrangementer

Demonstration: Stop CETA
Torsdag d. 23. marts 2017 kl. 16.00
Mødested: Foran Udenrigsministeriet
Information >>

"Skibet er ladet med" - åbent møde om det kommende energiforlig
Ons d. 26. april 2017 kl. 14.30 - 17.30
Store Kannikestræde 19, 1. sal 1169
Program >>
Tilmelding >>

Generalforsamling, Det Økologiske Råd
Arrangementet er for foreningens medlemmer
Ons d. 26. april 2017 kl. 18.00
Store Kannikestræde 19, 1. sal 1169

 

Din guide til grønt el-valg

 

 el klasser gruppeNY  

Tænk på klimaet, når du vælger el-produkter! 

 

Se vores guide på
www.grøntelvalg.dk

 

Nyeste udgivelser

På vores webshop kan du downloade vores publikationer gratis