Arrow
Arrow
Sig nej til mikroplast
Slider

Høringssvar 2010

Det Økologiske Råds høringssvar til: Udkast til ændret bekendtgørelse om energimærkning af bygninger

EnergistyrelsenKlima- og Energiministeriet
Att: Margit Malmsteen / mam@ens.dk
Amaliegade 44
1256 København K

Det Økologiske Råd takker for muligheder for at afgive høringssvar til forslaget til ændret bekendtgørelse om energimærkning af bygninger.

I høringsbrevet noteres, at ændringerne skal føre til flere energibesparelser, samtidig med at omkostningerne til ordningen nedsættes. Men vi kan ikke finde nogen ændringer i forslaget, der kan ses som forbedringer, som kan føre til flere energibesparelser. Derimod kan vi finde mange forslag, som udelukkende sigter mod at nedsætte omkostningen for energimærkningen.

Udkastet til ændret bekendtgørelse virker desværre som om, man ikke tror på energimærkningen mere, som redskab for energibesparelser, og derfor bare nu søger at slippe billigst muligt om ved kravene i EU-direktivet.

Konkret vil vi pege på:

Det vil være et tilbageskridt at undlade en bygningsgennemgang ved energimærkning af én-families huse, som er mindre end 30 år gamle, hvis de forsynes med fjernvarme, og mindre end 25 år gamle, hvis de har anden forsyningsform.
Der vil ikke være den store besparelse ved dette tiltag, da disse bygninger ved salg jo alligevel skal have udarbejdet en tilstandsrapport, som kun kan gennemføres ved bygningsgennemgang.
Bygningsgennemgangen vil i mange tilfælde give en forbedret energimærkerapport, da en del energimæssige mangler og uhensigtsmæssigheder kan fanges ved en faktisk gennemgang. F.eks. har vinduer isat i løbet af de sidste 30 år en forholdsvis ringe holdbarhed på under 20 år.

Notatet påpeger, at der er meget få anbefalinger til energibesparelser, der er rentable efter de gældende beregningsregler. Men det er snarere beregningsreglerne, som er misvisende, idet de indregner for høje krav til rentabilitet, ikke medtager værdien af et generelt kvalitetsløft af bygningen ved energirenovering, og ikke medtager værdien af at bo i et hus med et bedre indeklima og større komfort efter en vel gennemført energirenovering.

Et energimærke, hvor der stort set bare står, hvornår bygningen er opført, (fra 1986 til 1998 = D og fra 1999 = C) er simpelthen ikke brugbart.

Såfremt dette notat var fulgt med forslag til at give bygningens energimærke en økonomisk betydning for ejeren f.eks. ved at graduere ejendomsværdiskatten efter energimærke, justeret for byggeår, så havde vi kunnet acceptere, at man efter disse regler tildelte bygninger, som ikke var eller ikke skulle handles, et skattemæssigt energimærke.

Der er masser af samfundsøkonomiske energibesparelser at hente i fritidshuse, også selv om de kun bebos i dele af året, og i udvalgte perioder i vinterhalvåret. Især gælder det el-besparelser f.eks. ved at udskifte/supplere el-vandvarmere med solpaneler og udskifte vinterens frostfrie el-opvarmning  til en varmepumpeløsning, da varmepumperne nu kan levere ved de nødvendige lave temperaturer. Det vil derfor ikke være hensigtsmæssigt at fritage sommerhuse helt fra energimærkning ved salg.

Derimod kan der være en vis fornuft i at justere reglerne for energimærkning af flerfamiliehuse og institutioner m.v. Det er dog ikke altid, at flerfamilieboliger omfattes af professionel driftsorganisation, ligesom ejer/lejer problematikken omkring manglende sammenhæng mellem investering og fordele kan tilsige, at der gennem energimærkningen sikres det bedst mulige grundlag for en eventuel renoveringsbeslutning.

Energimærkningen bør som minimum fastholdes ved salg af hele bygninger, men det bør også kunne gøres gældende, at ved udlejning eller salg af en fastlagt procentdel af boligerne, så skal energimærkning baseret på bygningens tilstand gennemføres.

Hvis økonomiske driftselementer skal tilknyttes kvaliteten af et energimærke, så må dette energimærke for bygninger over 1000 m2 nødvendigvis fornys med jævne mellemrum. En gennemgang af konsulent tilknyttet bygningens drift vil i lighed med den tidligere ELO-ordning kunne bibringe bygningsejeren et større kendskab til bygningens energimæssige tilstand og faktiske drift, som kan give anledning til energimæssige forbedringer.

Den nedre grænse for energimærkning af offentlige bygninger bør bevares, hvor den er nu. Mange af de bygninger, som ville blive undtaget ved en forhøjelse af grænsen, er relativt simple at gennemgå, og kan tages ”i bundter” hvorfor omkostningen næppe er så høj. Til gengæld er mange af sådanne ”småbygninger” ofte brugt af andre, f.eks. sports- og foreningsaktiviteter, hvor energiforbruget betales helt eller delvist af kommunen. I sådanne tilfælde er der ikke nødvendigvis fokus på energibesparelser, hvilket en energimærkning – med forbedrede anbefalelseskrav - kan sikre.

Vi støtter, at energimærkekonsulenterne får bedre værktøjer til deres rådighed. Men det må ikke medføre, at de ikke skal besigtige de faktiske bygninger. Dette ville svække indsatsen, da den tilsvarende potentielle energisparemæssige effekt således også vil svækkes.

Det foreslås at slække på kravene i områder med fjernvarme, hvor der pt. er store mængder spildvarme eller produktionen er baseret på biomasse. Men det er vanskeligt at fastlægge en egentlig CO2-virkning af besparelser i relation til energimærket. Og vi finder tankegangen forkert, da forsyningssituationen kan skifte. Vi har f.eks. behov for at ekspandere fjernvarmeforsyning ud i dele af de nuværende naturgasområder. Og så er der måske ikke længere overskud af spildvarme.  Og i takt med vindkraftudbygningen vil mængden af spildvarme alt andet lige reduceres. Tilsvarende når presset øges på biomasseressourcerne vil der også være behov for besparelser her, hvorfor energimærkernes CO2 beregning skal gøres om. Derfor ville det være kortsigtet nu at neddrosle besparelsestiltagene i fjernvarmeområderne.
Beregningerne må jo gennemføres efter nuværende forhold, og ved skift i forsyningsforhold eller reduktion af spildvarme, så vil alle CO2 beregningerne i et helt fjernvarmeområde skulle omdefineres. Der bør derfor energimærkes efter bygningens behov for tilført energi – og ikke efter den øjeblikkelige forsyningskilde.

Vi er enige i, at det bedste tidspunkt for at gennemføre en energirenovering er, når bygningen alligevel skal renoveres. Derfor fastholder vi, at energimærkningen skal følges af nogle incitamenter, gerne økonomiske, for at sikre, at alle bygningsejere virkelig inddrager energimærket – eller rettere den økonomiske konsekvens af at forbedre dette – i alle renoveringsbeslutninger.

Vi ser endvidere frem til, at det efterhånden bliver muligt at udtrække offentligt tilgængelige lister over bygningers energimærke, og de bagved liggende energimæssige oplysninger. Herved vil det være muligt bedre at målrette kampagner og tilbud til bygningsejere, hvis bygninger har stort energisparepotentiale.

Sammenfatning:

•    Bekendtgørelsen bør fokusere på at opnå en større energispareeffekt af energimærkningen og ikke som udkastet udelukkende på billiggørelse af energimærkningen.

•    Bekendtgørelsen bør give nye incitamenter – f.eks. af økonomisk art – til at forbedre bygningens energimærke – hvilket helt mangler i udkastet.

•    Vi er imod fritagelse fra fysisk gennemgang for en-familiehuse i 25 år / 30 år.

•    Energimærkning foregår sammen med tilstandsrapporten, hvorfor undladelse af fysisk gennemgang ikke vil være den store besparelse.

•    Sommerhuse skal energimærkes, da der er store mulige besparelser, især i el-forbruget.

•    Energimærkekonsulenternes rapporter skal medtage alle forslag til energimæssige forbedringer, skal have et lavere privatøkonomisk rentabilitetskrav og medtage fordele for bygningens kvalitet og brugermæssige forbedringer i rentabiliteten.

•    Der kan overvejes ændringer for flerfamilieboliger, f.eks. at ny energimærkning udløses, når xx % af boligerne er solgt eller udlejet igen.

•    Energimærkningen af de mindre offentlige bygninger bør bevares, dvs. den nuværende mindstegrænse fastholdes.

•    Alle bygninger bør omfattes af energimærkning og -besparelser, uanset deres forsyningsform. Inddragelse af nuværende CO2-effekt af besparelser i energimærket bør undgås, da det giver mange potentielle fejlfortolkninger. Desuden kan forsyningsforholdene ændres – f.eks. en øjeblikkelig rigelighed af overskudsvarme.



Søren Dyck-Madsen

Det Økologiske Råds sekretariat


     

Støt vores arbejde

Bliv medlem

eller støt os med fx 50 kr via:

Nyhedsbrev ikon gns

Modtag nyhedsbrev

Udkommer månedligt 

 
 

 

Arrangementer

Demonstration: Stop CETA
Torsdag d. 23. marts 2017 kl. 16.00
Mødested: Foran Udenrigsministeriet
Information >>

"Skibet er ladet med" - åbent møde om det kommende energiforlig
Ons d. 26. april 2017 kl. 14.30 - 17.30
Store Kannikestræde 19, 1. sal 1169
Program >>
Tilmelding >>

Generalforsamling, Det Økologiske Råd
Arrangementet er for foreningens medlemmer
Ons d. 26. april 2017 kl. 18.00
Store Kannikestræde 19, 1. sal 1169

 

Din guide til grønt el-valg

 

 el klasser gruppeNY  

Tænk på klimaet, når du vælger el-produkter! 

 

Se vores guide på
www.grøntelvalg.dk

 

Nyeste udgivelser

På vores webshop kan du downloade vores publikationer gratis