Arrow
Arrow
Ny app mod mikroplast
Slider

Høringssvar 2010

Høringssvar vedr. forslag til Lov om ændring af lov om Natur- og Miljøklagenævnet og Lov om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om miljøbeskyttelse og forskellige love (Ændringer som følge af lov om Natur- og Miljøklagenævnet m.v.)

By- og Landskabsstyrelsen
Haraldsgade 53
2100 København Ø

Indledning
Det Økologiske Råd deltog i det lovforberedende arbejde forud ved vedtagelsen i 2006 af Lov om miljøgodkendelsen m.v. af husdyrbrug, og kritiserede lovforslaget for at være i strid med IPPC-direktivet, da det ikke indeholdt klare krav om anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT).

Da der ikke blev lyttet til vores kritik, anmodede Det Økologiske Råd i december 2006 Miljøministeren om klageret over kommunernes miljøgodkendelser, da vi frygtede, at en række kommuner ikke ville stille krav om anvendelse af BAT. Formålet med klageretten var at kunne indbringe Danmark for EU-domstolen for overtrædelse af IPPC-direktivet, hvis det viste sig, at kommunerne ikke stillede krav om anvendelse af BAT, samt at miljøgodkendelserne blev stadfæstet i Miljøklagenævnet.

Det Økologiske Råd har imidlertid ikke indbragt Danmark for EU-Domstolen, fordi Miljøklagenævnet har givet os medhold i alle vore klager.

Baggrund for klagegebyret på 3.000 kr.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at formålet med at hæve klagegebyret for miljøorganisationerne fra 0 kr. til 3.000 kr. er, ”at det i højere grad vil give Natur- og Miljøklagenævnet mulighed for at rette fokus på de væsentligste sager. Forslaget skal ses som led i de fortsatte bestræbelser på at opnå en kortere sagsbehandlingstid og dermed en hurtigere og effektiv behandling af alle klagesager.”

Baggrunden for Det Økologiske Råds 517 klager
Det Økologiske Råd har p.t. påklaget 517 miljøgodkendelser ud af de 5.000 miljøgodkendelser, som kommunerne har truffet fra 1. januar 2007 til 1. oktober 2010 (Bilag 1). Vi har således vurderet, at 10% af miljøgodkendelser har været i åbenlys strid med loven, og at 90% af dem ikke har været det. I starten var det 20% af afgørelser, der var i åbenlys strid med loven, mens det nu er ca. 7%.

Det Økologiske Råd har gennemgået alle de 5.000 miljøgodkendelser og har systematisk påklaget de miljøgodkendelser, som vi mener, er i åbenlys strid med loven. Formålet med vore klager har nemlig været at sikre, at loven bliver overholdt i alle kommuner til gavn for naturen og miljøet.

Nogle kommuner har systematisk undladt at stille krav om BAT, og det har ført til mange klager, bl.a. fordi Miljøklagenævnets sagsbehandlingstid har været så lang. Hvis de præcedensskabende afgørelser var kommet noget tidligere, havde det sparet os for mange klager. Den lange sagsbehandlingstid skyldes på den anden side ikke vore mange klager, men:

•    At Miljøklagenævnet fik pålagt at afslutte en lang række gamle sager fra Naturklagenævnet, inden det gik i gang med de nye sager.
•    At Miljøklagenævnet ikke fik ressourcer til straks at behandle klagerne efter den nye lov, så kommunerne kunne få nogle principielle afgørelser, som de kunne administrere efter.
•    At Miljøklagenævnet ikke havde noget grundlag for at fastsætte generelle retningslinier for BAT, fordi Miljøstyrelsen ikke foretog opdatering af BAT-byggebladene fra 2004 til 2008.
•     At Miljøklagenævnet endnu ikke har truffet tilstrækkeligt med principielle afgørelser til, at der er skabt klarhed over BAT-kravene til svin, fjerkræ og mink. Derfor er 5-10% af kommunerne afgørelser fortsat i åbenlys strid med loven.

Størstedelen af vore klager kunne have været undgået:
•    hvis der i loven var blevet stillet klare krav om anvendelse af BAT,
•    hvis Miljøklagenævnet havde haft ressourcer til straks at få truffet principielle afgørelser om de spørgsmål, der især bliver påklaget, og
•    hvis Miljøstyrelsen langt tidligere havde sendt deres rejsehold ud til de kommuner, der undlod at stille krav om BAT,
•    hvis kommunerne fra starten af havde haft den fornødne ekspertise til at behandle ansøgningerne om miljøgodkendelse.

Det Økologiske Råd finder på den baggrund, at gebyret på 3.000 kr. til miljøorganisationerne er at rette bager for smed.

Det er ikke Det Økologiske Råd men Regeringen, der har ansvaret for:
•    at loven er så uklar, og det har bl.a. både landbruget, miljøorganisationerne, Kommunernes Landsforening og Kammeradvokaten kritiseret den for,
•    at arbejdet med fastlæggelse af BAT blev stoppet i perioden 2004-2008, og endnu ikke er afsluttet 4 år efter lovens ikrafttræden,
•    at der ikke langt tidligere er grebet ind over for kommuners systematiske overtrædelser af loven,
•    at Miljøklagenævnet ikke har fået de fornødne ressourcer til at få afgjort klagerne.

Og jo længere sagsbehandlingstid - jo flere klager – og dermed endnu længere sagsbehandlingstid.

Regeringen straffer således de grønne organisationer for de mange fejl, som den selv har begået, ved at fastsætte et gebyr, der forhindrer dem i at klage over de miljøgodkendelser, der er i åbenlys strid med loven.

Vore klager har gavnet natur og miljø og skabt større lighed for loven
Det Økologiske Råds klager har ikke kun gavnet naturen og miljøet i de 54 sager som Miljøklagenævnet har afgjort, men også i de ca. 50 klager, som Det Økologiske Råd har trukket tilbage, fordi landmændene har valgt at få udarbejdet et tillæg til miljøgodkendelsen, så den opfylder BAT-kravet.

Vore klager har også fået kommunerne til i langt højere grad at følge Miljøklagenævnets afgørelser, bl.a. fordi de selv skal betale omkostningerne til udarbejdelse af en ny miljøgodkendelse, når Miljøklagenævnet ophæver en miljøgodkendelse. Den forebyggende effekt af vore klager har derfor været mindst lige så stor som effekten af de 54 klager, som vi foreløbig har vundet.

Endvidere har vore mange klager medført, at der er skabt større lighed for loven, fordi vi har forhindret, at nogle landmænd helt har kunnet slippe for at overholde lovens krav om BAT. Dette ville ikke have været fair over for de mange landmænd, som faktisk har overholdt loven.

Formålet med klageretten
I Danmark er det reelt miljøorganisationerne, der gennem deres klageret sikrer, at kommunernes tilladelser, dispensationer og godkendelser i henhold til natur- og miljølovene overholder lovens bestemmelser, idet staten stort set ikke udnytter sin klageret. Formålet med klageretten er således ikke kun at påklage principielle sager for at få afklaret lovens grænser, men også at sikre, at lovene bliver overholdt.

Efter vedtagelsen af nye love, der har stor betydning for naturen og miljøet, vil der altid være mange klager i starten, indtil Natur- eller Miljøklagenævnet har truffet en række principielle afgørelser, som kommunerne så kan benytte i deres afgørelser. Det er baggrunden for, at det typisk kun er 1-2% af afgørelserne, der bliver påklaget.

Miljøgodkendelser af husdyrbrug og bl.a. landzonetilladelser til byggeri i det åbne land, har særlig stor betydning for naturen og miljøet i det åbne land, og disse vil altid give relativt mange klager.
Med kommunalreformen er det 98 kommuner mod tidligere 14 amter, der administrerer natur- og miljølovene, så det siger sig selv, at det vil medføre, at der skal påklages flere sager for at sikre, at alle kommunerne overholder lovene.

Det Økologiske Råd finder, at det i et retssamfund skal sikres, at borgerne er lige for loven. Denne opgave må enten varetages af staten eller af natur- og miljøorganisationerne, som det er tilfældet i Danmark.
Natur- og miljøorganisationerne gør dette arbejde helt gratis for staten, men nu foreslås det, at de også skal betale 3.000 kr. i klagegebyr. Det er der ingen af de mange mindre miljøorganisationer og lokale miljøforeninger i Danmark, der har økonomi til.

Et klagegebyr på 3.000 kr. vil således reelt medføre, at de mange mindre miljøorganisationer og lokale miljøforeninger ikke længere vil kunne påklage tilladelser, dispensationer eller godkendelser, der er i strid lovgivningen. Det vil give kommuner friere hænder til at administrere natur- og miljølovgivningen i strid med lovenes formål og til skade for Danmarks natur og miljø. Miljøorganisationerne og de lokale miljøforeninger vil ganske vist få pengene igen, når de får medhold, men alene at skulle låne staten så mange penge og i så lang tid vil være et stort problem. Det er endvidere også vigtigt, at der påklages principielle klager for at få præciseret lovens bestemmelser, og her viser erfaringerne, at klagerne typisk får medhold i ca. 50% af klagerne.
Klagegebyret vil derfor især reducere antallet af principielle klager, selv om det er dem, der overordnet set er de væsentligste.

I strid med Århuskonventionen
Århuskonventionen fra 1998 om borgernes miljørettigheder forpligter i artikel 9, stk. 2 og 4 staterne til at stille tilstrækkelige og effektive retsmidler til rådighed for borgerne, der skal være rimelige og retfærdige, betimelige og ikke uoverkommeligt dyre.

Det Økologiske Råd finder ikke, at indførelsen af gebyrer på miljøsager er hverken rimelige, retfærdige eller betimelige, og at de for de mange små miljøorganisationer og lokale miljøforeninger vil være uoverkommeligt dyre. 

Gebyrerne er ikke betimelige, da lovgivningen i forvejen kun giver klageret til borgere, der har en væsentlig, individuel interesse i sagens udfald, og da der ikke er dokumentation for, at klagemulighederne misbruges af de små miljøorganisationer og lokale miljøforeninger, som må afstå fra at klage på grund af klagegebyret.

I Miljøstyrelsens rapport om implementering af Århuskonventionen står der på side 59: ”Administrativ prøvelse er som udgangspunkt gratis i Danmark. Dog er der på Naturklagenævnets område fastsat, at der i størsteparten af de sager, som nævnet behandler, skal betales et gebyr på 500 kr. ved indbringelse af sager.”

Det Økologiske Råd samarbejder med en lang række miljøorganisationer i Europa og herunder i Østeuropa, der både medlemsmæssigt og økonomisk generelt er langt svagere end de danske miljøorganisationer. Den danske lovgivning står således som et forbillede for dem, og den bliver anvendt i deres lobbyarbejde for at få bedre vilkår i deres lande. 

Det er således et væsentligt tilbageskridt både i forhold til miljøbeskyttelsen i Danmark og i forhold til resten af verden, når Danmark som værtsland for Århuskonventionen forringer miljøorganisationernes miljørettigheder fra som udgangspunkt at være gratis til at være belagt med et gebyr på 3.000 kr., når konventionen kræver, at proceduren skal være billig eller helt gratis.

Klagegebyret vil ikke påvirke antallet af husdyrklager fra Det Økologiske Råd
Baggrunden for klagegebyret på 3.000 kr er de mange husdyrklager, der har hobet sig op i Miljøklagenævnet, men det er ikke gebyret, der vil få antallet af klager fra Det Økologiske Råd til at falde kraftigt i 2011.
Pr. 1. januar 2010 var der en sagspukkel på 2.200 husdyrsager i kommunerne, men denne er nu helt afviklet, så der vil komme langt færre miljøgodkendelser i 2011 end i 2010 (Bilag 1).
Hertil kommer, at Miljøstyrelsen nu har fastlagt BAT- krav for malkekøer, slagtesvin, søer og smågrise, hvilket vil få antallet af klager på grund af manglende BAT-krav til at falde meget voldsomt.
På den baggrund vil Det Økologiske Råd fortsat kunne påklage alle de miljøgodkendelser, der er i åbenlys strid med loven ved hjælp af frivillige sponsorer.

Resumé:
Det Økologiske Råd anmoder Folketinget om ikke at vedtage et klagegebyr på 3.000 kr. for miljøorganisationerne af følgende grunde:

•    Det store antal klager, der har været, skyldes en uklar lov og mange kommuners mangelfulde administration
•    Det er reelt miljøorganisationerne, der sikrer, at loven overholdes og at der er lighed for loven, så de der ikke overholder loven ikke slipper af sted med det, til skade for de landmænd, der faktisk overholder loven.
•    Gebyrets størrelse strider imod Århus-konventionen, som fastsætter, at staterne skal stille tilstrækkelige og effektive retsmidler til rådighed for borgerne, der skal være rimelige og retfærdige, betimelige og ikke uoverkommeligt dyre.
•    Det Økologiske Råd har fået medhold i alle de hidtil afgjorte klager – og de andre miljøorganisationer har opnået det samme resultat, og det viser, at klagerne er berettigede og ikke misbrug af klagesystemet.
•    Gebyret vil ikke påvirke antallet af klager fra Det Økologiske Råd. Antallet vil falde dramatisk i 2011, dels fordi kommunerne har fået afviklet deres sagspukkel, og dels fordi Miljøstyrelsen i det seneste halve år har fået fastlagt BAT-krav for både malkekvæg, slagtesvin, søer og smågrise.

 

Med venlig hilsen

Christian Ege, sekretariatsleder
Det Økologiske Råd


Bilag 1:


     

Støt vores arbejde

Bliv medlem

eller støt os med fx 50 kr via:

Nyhedsbrev ikon gns

Modtag nyhedsbrev

Udkommer månedligt 

 
 

 

Din guide til grønt el-valg

 

 el klasser gruppeNY  

Tænk på klimaet, når du vælger el-produkter! 

 

Se vores guide på
www.grøntelvalg.dk

 

Nyeste udgivelser

På vores webshop kan du downloade vores publikationer gratis