Arrow
Arrow
Ny app mod mikroplast
Slider

Høringssvar 2010

Det Økologiske Råds høringssvar til: Energi 2020 - En strategi for konkurrencedygtig, bæredygtig og sikker energi.

Energistyrelsen
Att: Svend Friis – svf@ens.dk
Amaliegade 44
1256 København K

Det Økologiske Råd takker for invitationen til at kommentere udkast til EU–Kommissionens fremlæggelse af Energi 2020.

Denne meddelelse fra Kommissionen skulle gerne være første skridt til at EU langt om længe kan begynde
•    at bidrage til at afværge de værste klimaforandringer
•    at frigøre EU fra afhængighed af import af fossile brændsler
•    at sikre EU’s borgere mod forventede voldsomme prisstigninger på de fossile brændsler
•    at sikre EU’s borgere et bedre liv i energirenoverede bygninger
•    at sikre EU’s virksomheders konkurrenceevne ved at stille krav om innovation og energieffektivitet
•    at skabe op mod en million nye lokale jobs ved en omfattende energirenovering

Energi 2020 peger i den rigtige retning – med sine fem prioriteringer, hvoraf energieffektivisering har første prioritet, som det billigste og mest jobskabende virkemiddel.

Kommissionen opridser også ganske fint nogle af problemerne:
•    ”Energi er livsnerven i vores samfund”.
•    ”Europa har ikke råd til at spilde energi”.
•    ”EU er langt fra at opfylde 20 % målet for energieffektivitet i 2020”.
•    ”Kvaliteten af de nationale energieffektivitets handlingsplaner er skuffende”.
•    ”Potentialet i markedsbaserede og andre politiske instrumenter, inklusiv beskatning, bør fuldt udnyttes til at forstærke energieffektiviteten”.

Men indholdet skuffer. Det virker som om Kommissionen er så bange for visse medlemsstaters uvillighed til at se fremtiden i øjnene, at man undlader at opstille forslag til ambitiøse virkemidler. Herved adskiller Kommissionen sig fra EU-Parlamentet, som både anbefaler EU straks at påtage sig et 30 % reduktionsmål og anbefaler at der indføres bindende krav om energieffektivitet svarende til de allerede udmeldte frivillige relative 20 % reduktion.

Allerede i de indledende afsnit træder svaghederne frem. EU’s kvotehandelssystem er i en ramponeret tilstand med alt for mange uforbrugte kvoter, med tilladelse til at omveksle alt for mange ikke-additionelle CER-kreditter og med et alt for svagt loft på 20 % i 2020 i forhold til 1990.
Kvotesystem kan dermed ikke sikre, at der er en reel mangel på udledningskvoter, og at der er en tilstrækkelig høj pris for disse kvoter. Derfor bliver en forøget indsats for energibesparelser til en trussel mod kvotesystemet. Gennemføres der virkelig energibesparelser svarende til det frivillige 20 % EE mål, kan det forventes, at kvotesystemet vil svømme over af uforbrugte kvoter frem til 2020 i en sådan grad, at prisen igen risikerer at falde til nul.

En forudsætning for en helhjertet og effektiv indsats for energibesparelser i EU er således at EU’s kvotesystem bringes på fode igen ved mindst tre tiltag:
•    Reduktionsmålet hæves straks til 30 %, hvoraf langt de fleste reduktioner skal ske i EU,
•    Der indføres en ret høj minimumspris på kvoter ved auktionering fra 2013 og
•    Der indføres væsentlig begrænsninger på indpasningen af CER-kreditter, bl.a. ved at forbyde visse typer i EU kvotehandelen og fastsætte reduktionsfaktorer på andre typer.

Herved skabes grundlag for en vedtagelse af bindende energisparemål for EU, som bedst vedtages samlet som en bindende absolut reduktion i 2020 på mindst 14 % i forhold til energiforbruget i 2005. (Dette svarer til det nuværende frivillige relative mål på 20 %).

Skal dette mål nås, kræver det indsats både på EU-, statsligt, regionalt og lokalt niveau. EU må derfor medvirke til at nå målet ved f.eks. at skærpe indholdet i ECO-Design udmøntningen, sænke CO2-emissionsloftet for nye køretøjer, skærpe energibeskatnings-direktivet og kræve bindende handlingsplaner for energirenovering af bygninger m.v. EU skal ligeledes levere så megen finansiering for energibesparelser som muligt – i form af favorable lån og om nødvendigt tilskud, fra f.eks. EU's budget, regionalfondsmidler og Den Europæiske Investeringsbank.

Herudover skal medlemsstaterne også forpligtes til at nå ambitiøse energisparemål baseret på nationalt potentiale, kapacitet og leverede investeringsprogrammer. Landene skal forpligtes til at iværksætte virkningsfulde nationale ordninger og investeringsprogrammer – også af hensyn til at forbedre beskæftigelsen i landenes byggebrancher. Og der skal stilles krav til energibesparelser i virksomhederne – både af energihensyn men så sandelig også for at sikre en helt nødvendig innovation i EU’s erhvervsliv for i fremtiden at kunne konkurrere med fremstormende asiatiske virksomheder.

Konkret foreslår vi på prioritet 1 - energibesparelser:


•    Det er fint men ikke nok kun at fokusere på eksisterende bygninger og transportsektoren. Også i industrien er der massevis af potentielle og billige energibesparelser, som skal indhøstes både af hensyn til klima og konkurrenceevne. Her er det ikke nok at stille krav om handlingsplaner.

•    Der må stilles konkrete minimumskrav til antallet af bygninger, som renoveres årligt, ligesom skal der kræves dybe renoveringer. Både EU og medlemsstaterne må stille finansieringsprogrammer til rådighed.

•    Energimærkerne må følges af økonomiske fordele ved at have et godt energimærke, såsom differentieret ejendomsbeskatning eller krav om opsparing til energirenoveringer (svarende til den danske Klimakommissions forslag).

•    EU må skærpe CO2-kravene til nye personbiler, varevogne og lastbiler. Udviklingen viser, at fabrikkerne nemt kan klare det. For varebiler betyder det skærpelse af den forordning, som netop nu er på vej til vedtagelse – men hvor både Råd og Parlament tværtimod er i gang med at afsvække Kommissionens ikke særligt stramme mål. For personbiler betyder det, at 2020-kravet bør skærpes, når dette i de kommende år skal revurderes. For lastbiler bør Kommissionen fremskynde et forslag

•    EU må kræve, at medlemslandene forstærker indsatsen for en bæredygtig energieffektiv kollektiv persontransport samt gods på skinner og ad søvejen.

•    Krav til virksomhederne om planer for energieffektivisering er godt. Det skal bare sikres, at kravene simplificeres og målrettes, så de på en forholdsvis enkel måde virker for faktisk gennemførelse af besparelser og ikke blot bliver endnu en tyngende administrativ byrde uden faktisk effekt.

•    Hvide certifikater findes allerede i flere medlemsstater, men erfaringerne er ikke særlig gode. Før der stilles krav til alle lande om sådanne, må det undersøges om ikke direkte pålæg til energiaktører kan fungere mere effektivt, billigt og mindre bureaukratisk.

•    Krav til energi-netselskaberne om at sikre – enten via egen indsats, udbud el.lign. – at energibesparelser gennemføres. Kravet om gennemførsel af energibesparelser findes allerede i Danmark og kan med fordel udbredes til resten af EU.

•    EU må sikre, at udbredelsen af el-biler og plug-in hybrid biler sker på en effektiv måde, hvor opladningen af disse el-biler sker med styring – smart grid - under hensyn til at sikre indpasning af yderligere vedvarende energi i energisystemet.

•    Der skal ikke for stor fokus på de såkaldte ”Smart meters” – men på de bagvedliggende systemer. Her skal sikres timeafregning og velfungerende markeder for elektricitet, for balancekraft og for reguleringskraft. Det kræver tilgang til on-line timepriser for el, varme, balancekraft og regulerkraft. Det er sjældent forbrugerne selv, som skal flytte fleksibelt forbrug til perioder med lave priser, men derimod el-handlere og andre energiaktører, som inden for aftalerammer og fast betaling skal kunne udnytte forbrugernes fleksibilitet til gavn for balancen i det samlede europæiske energisystem.

•    EU må forstærke indsatsen for udmøntningen af ECO-design direktivet. Ikke bare skal flere energirelaterede produkter ind, men minimumskravene til produkterne skal kraftigt skærpes, ligesom energimærkningen skal være ambitiøs og troværdig. Kun de allerbedste produkter skal kunne mærkes med A eller bedre.

•    EU må stille krav til de nationale energieffektivitets handlingsplaner. De skal indeholde bindende energisparemål, som svarer til gennemførelse af EU’s frivillige 20 % mål i 2020, mål for antallet af årligt dybt renoverede bygninger, mål for finansieringsprogrammer og mål for omstillingen til kollektiv transport m.v.

Konkret foreslår vi på prioritet 2 - 5:


•    Udbygning af et integreret energimarked må fokusere på at sammenkoble energiproduktionsområder, som kan give synergi. Sammenkobling af vind og sol med vandkraft er optimalt.

•    Udfasning af fossile brændsler i EU skal have første prioritet gennem energibesparelser og vedvarende energiproduktion, mens sikring af tilførslen af fossil energi (især gas) må have en midlertidig karakter.

•    Det europæiske energimarked skal udvikle større gennemsigtighed og større konkurrence. Det kan fremover ske på baggrund af ikke kun prismæssige forskelle, men også de iboende miljø- og klimamæssige kvaliteter i energiprodukterne. Det er derfor vigtigt at stille krav om, at energiselskaberne udvikler nye energiprodukter med en klart bedre miljø- og klimaprofil. Herved gives energiforbrugerne reelle valg.

•    Kravene til Oprindelsesgarantierne for vedvarende energiproduktion skal revideres, så der skabes en balance mellem udbud og efterspørgsel. Herved skal sikres, at markedet for GoO’s (Guaranties of Origin) får direkte indflydelse på udbygningen af VE. F.eks. bør der stilles en aldersgrænse for hvilke VE-produktioner, som kan udstede GoO’s – f.eks. yngre end 2007, hvor 20 % VE direktivet blev vedtaget.

•    Atomkraft bør ikke fremmes, da denne er sværest at integrere med vedvarende energi. Desuden har atomkraften fortsat store uløste problemer med brændslet, affaldsbortskaffelse, forsikringsdækning og økonomi.

•    EU’s kvotehandelssystem skal revideres med skrappere krav, så det ikke fortsat modvirker ambitiøse indsatser for energibesparelser.

•    Beskatning m.v. for især de fossile brændsler skal justeres, så prissætningen af energien i sig selv fremmer både energibesparelser og udbygning med vedvarende energi.

•    Fjernvarmesystemer skal udbredes og kombineres med fjernkølingssystemer – og anvendelsen af passiv solvarme til individuel eller kollektiv køling. Hermed bliver dette relevant i hele Europa, også i syd, hvor varmebehovet er mindre, men kølebehovet større. Den nuværende næsten totale afhængighed af elektricitet til køling truer el-forsyningssikkerheden især i den sydlige del af EU, ligesom den tvinger til unødvendig og meget dyr ekstrakapacitet, således at el-behovet til køling kan tilfredsstilles i varme somre.

•    En ekstra indsats for EU’s energipolitik over for tredjelande skal fokusere på udfasning af fossile brændsler også i vores nabolande, og produktion af vedvarende energi ud fra de naturgivne muligheder under hensyn til geografi og tilgængelighed af vind, sol, vand og geotermi.

•    Endelig skal alle nationale energieffektivitets handlingsplaner for 2020 pege frem mod 2050, hvor klimahensyn kræver, at EU reducerer sit udslip af drivhusgasser med 80 – 95 %. Da metan og lattergas ikke helt kan undgås, skal EUs CO2-udslip i 2050 være nul.

Opsummering


•    Strategien skal indeholde langt mere ambitiøse virkemidler, med bindende sparemål for både EU og medlemslandene
•    Den skal kombineres med at hæve EU's reduktionsmål til 30% og indførelse af en ret høj minimumspris på kvoter ved auktionering fra 2013, så der bliver reel knaphed på kvoter, og sparemålene ikke bliver en trussel mod kvotesystemet
•    EU skal skærpe indholdet i ECO-design udmøntningen, sænke CO2-emissionsloftet for nye køretøjer, ved at skærpe energibeskatnings-direktivet og ved at kræve bindende handlingsplaner for energirenovering af bygninger
•    Der skal være økonomiske fordele ved at have et godt energimærke på en bygning
•    EU skal levere så megen finansiering for energibesparelser som muligt – i form af favorable lån og om nødvendigt tilskud
•    Krav til energi-netselskaberne om at sikre energibesparelser bør udbredes til resten af EU.
•    EU må sikre, at udbredelsen af el-biler og plug-in hybrid biler sker på en effektiv måde - med smart grid
•    Energiforbrugerne skal sikres reelle valg i form af nye energiprodukter med en klart bedre miljø- og klimaprofil
•    Kravene til Oprindelsesgarantier for VE skal skærpes, bl.a. med et alderskrav for omfattet VE – f.eks. nyere end 2007
•    Fjernvarmesystemer skal udbredes og kombineres med fjernkølingssystemer
•    Beskatning m.v. af fossile brændsler skal justeres, så energibesparelser og VE-udbygning fremmes.

Med venlig hilsen


Søren Dyck-Madsen

Det Økologiske Råd


     

Støt vores arbejde

Bliv medlem

eller støt os med fx 50 kr via:

Nyhedsbrev ikon gns

Modtag nyhedsbrev

Udkommer månedligt 

 
 

 

Arrangementer

Plastic - ikke så fantastic

SF holder møde om plastikforurening.
Oplæg fra bl.a. Malene Møhl, Det Økologiske Råd  
Man d. 22. maj 2017 ​kl. 17-18:30
Forsamlingshuset, Onkel Dannys Plads 3,1711 København V ​
Information og tilmelding >>

 

Din guide til grønt el-valg

 

 el klasser gruppeNY  

Tænk på klimaet, når du vælger el-produkter! 

 

Se vores guide på
www.grøntelvalg.dk

 

Nyeste udgivelser

På vores webshop kan du downloade vores publikationer gratis