"Beat the Microbead"

Læs mere og download app'en her!

Image is not available

Foto: Henrik Hamrén, Baltic Eyes

http://www.ecocouncil.dk/global-okologi
Nyt nummer:
Global Økologi 1/2017
Image is not available

- Din vej til klimavenlig bionaturgas

Arrow
Arrow
Ny app mod mikroplast
Slider

Høringssvar 2010

Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug

Miljøstyrelsen
Strandgade 29
1401 København K

Det Økologiske Råd har følgende ændringer og tilføjelser til udkastet.

Den nuværende lov er meget uambitiøs i beskyttelsen af naturen og miljøet og samtidig meget uoverskuelig. Den har ført til en meget langsommelig sagsbehandling i både kommunerne og Miljøklagenævnet. Erfaringerne viser endvidere, at mange af de forudsætninger, der lå til grund for loven, ikke har været korrekte. Det Økologiske Råd finder på den baggrund, at der er behov for væsentlige ændringer i loven.

Vedr.: Ændring af det specifikke ammoniakkrav
Det er et væsentligt fremskridt, at det specifikke ammoniakkrav ændres fra at være baseret på merbelastningen til at være baseret på totalbelastningen med ammoniak for ammoniakfølsom Natura 2000 natur og § 7 områder.

Lovforslaget medfører imidlertid en væsentlig forringelse af kommunernes mulighed for at beskytte ammoniakfølsom natur, der ikke er beliggende i Natura 2000-områder eller i § 7 områder. Ifølge den gældende lovgivning er det kommunerne, der skønner, hvor stor merdepositionen må være af deres særlig værdifulde kvælstoffølsomme naturområder, der ikke opfylder størrelseskravet til § 7 områder.

En række kommuner har fastlagt et meget højere beskyttelsesniveau for deres værdifulde kvælstoffølsomme naturområder end i lovforslaget. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at det kommunale skøn indsnævres og der udarbejdes statslige retningslinier, der sikrer, at kommunerne skal følge et krav om maksimal merbelastning på 1,0 kg N/ha/år eller mere.

Kommunerne skal således stille krav til merbelastningen i stedet for til totalbelastningen og uden hensyntagen til belastningen fra andre husdyrbrug i nærheden, således at de lokale naturområder kan have en merbelastning på mange kg N fra de omkringliggende husdyrbrug. Hertil kommer, at merbelastningen ofte kun udgør en lille brøkdel af totalbelastningen, så det vil reelt ikke længere være muligt for kommunerne at beskytte lokale naturområder, der ikke opfylder størrelseskravet til § 7-områder. Dette er en kraftig forringelse af kommunernes muligheder for at beskytte deres meget værdifulde lokale naturområder mod at blive ødelagt af ammoniakdeposition fra nærliggende husdyrbrug.

Det Økologiske Råd finder således, at lovforslaget vil medføre en kraftig forringelse af kommunernes muligheder for at beskytte deres værdifulde natur, og at lovforslaget skal ændres, så kommunerne får mulighed for at stille krav til den maksimale totaldeposition til værdifulde kvælstoffølsomme naturarealer i kommunen, der er skrappere end 1 kg N/ha/år og beregnet som belastningen fra samtlige husdyrbrug i nærområdet.

Vedr.: Anmeldeordninger
Forslaget til lovændring medfører en væsentlig forringelse for naturen og miljøet, idet det hidtidige krav om miljøgodkendelse ved ændringer på husdyrbrug som følge af nye dyrevelfærdskrav ophæves.
Mange af de mest forurenende husdyrbrug står over for at skulle opfylde skærpede dyrevelfærdskrav. Det gælder især svinebrug, der skal ændre deres staldsystem og minkbrug, der skal øge minkburenes størrelse. De bliver med lovforslaget nu fritaget for at få miljøgodkendelse, så de slipper for at opfylde ammoniakreduktionskravet i miljøgodkendelser efter lovens § 11 og § 12, og så deres voldsomme forurening kan fortsætte helt eller næsten uændret i flere årtier frem.

I forudsætningerne for husdyrgodkendelseslovens vedtagelse blev det antaget, at staldsystemerne bliver renoveret hvert 15-20 år, og at hver renovering kræver en miljøgodkendelse, hvor der skal stilles krav om anvendelse af bedste tilgængelige teknik (BAT).
Men i en lang række miljøgodkendelser tillades, at staldsystemer fra 1990’erne først skal renoveres i slutningen af 2020-erne. I en række miljøgodkendelser anføres det endvidere, at staldsystemet vil blive ændret fra fuldspaltegulv til drænet gulv i forbindelse med den løbende vedligeholdelse af stalden, således at de stærkt forurenende staldsystemer ikke bliver ændret til BAT-stalde.
På den baggrund bliver husdyrgodkendelseslovens forudsætning om indførelse af BAT i staldene efter 15-20 år ikke opfyldt.

Det Økologiske Råd finder på den baggrund, at det skal præciseres i bemærkningerne til lovændringen, at alle ændringer af staldsystemet kræver en miljøgodkendelse – også ændring af fuldspaltegulv til drænet gulv.

Svinefarme
På svinebrugene produceres en stor del af slagtesvinene i Danmark i stalde med fuldspaltegulv, som har et ammoniaktab på 16% og som forbydes i 2015 af hensyn til dyrevelfærden.

Ifølge den gældende Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug skal alle slagtesvinestalde med fuldspaltegulv have en miljøgodkendelse i forbindelse med ændringen af staldsystemet med fuldspaltegulv, da loven indebærer, at en ændring i staldsystemet er godkendelsespligtig og omfattet af det generelle ammoniakkrav, hvis ændringen medfører et skift til et andet staldsystem jf. beskrivelse af normtallene fra Danmarks Jordbrugsforskning.

Men med den foreslåede ændring af loven, vil alle slagtesvinestalde med fuldspaltegulv blive fritaget for at få en miljøgodkendelse og dermed både blive fritaget for at opfylde det generelle ammoniakreduktionskrav og for at opfylde kravet om BAT-stald ved ændringen af staldsystemet. Med henvisning til dyrevelfærdskravet kan stalde med fuldspaltegulv ændres til stalde med drænet gulv, hvorved ammoniaktabet kun reduceres fra 16% til 14%, og lugtemissionen forbliver uændret på 450 lugtenheder/sekund/tons svin.

Uden ændringen af loven ville det kræve en miljøgodkendelse at ændre staldsystemet fra fuldspaltegulv, og der ville i den forbindelse blive stillet krav om BAT-stald, der har et ammoniaktab på 8-11% og en lugtemission på 300 lugtenheder/sekund/tons svin.

Det bliver således miljøet og naboerne, der kommer til at betale prisen for denne lovændring i form af øget ammoniakforurening og fortsat voldsomme lugtgener fra svinestalde.

I mange af miljøgodkendelserne af svinebrug efter Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug fremgår det, at de inden 2015 skal ansøge om miljøgodkendelse inden fuldspaltegulv bliver forbudt i 2015, så de opfylder krav til BAT-stald. Kommunerne har undladt at stille krav om ændring af fuldspaltestaldene til BAT-stalde på nuværende tidspunkt med den begrundelse, at der om nogle år kan være udviklet staldsystemer, der er bedre end de nuværende BAT-stalde.

Lovændringen vil således betyde, at ejendomme med slagtesvinestalde med fuldspaltegulv slipper for at ændre fuldspaltestaldene til BAT-stalde med et ammoniaktab på maksimalt 8-11% og en lugtemission på maksimalt 300 lugtenheder/sekund/tons svin.

Hvis kravet om miljøgodkendelse af svinestaldene med fuldspaltegulv fastholdes, vil lugtgenekriteriet skulle opfyldes i miljøgodkendelsen, og det vil i de fleste tilfælde kunne ske ved en ændring af staldsystemet til delvist spaltegulv og i nogle få tilfælde kræve etablering af biologisk luftrensning.

Lovændringen vil således betyde, at de naboer til svinefarme, der i dag er mest generede af lugtgener, i mange år endnu vil skulle leve med voldsomme lugtgener, der overstiger de gældende lugtgenekriterier.

Tabel 1: Lugtemission fra forskellige husdyrtyper og staldsystemer


Husdyrtype og staldsystem

Lugtemission i lugtenheder pr. DE

Slagtesvin – fuldspaltegulv

1.125

Slagtesvin – drænet gulv

1.125

Slagtesvin – delvist spaltegulv

750

Søer – delvist spaltegulv

120

Malkekvæg

75

Tabel 1 viser, at lugtgenerne fra husdyrproduktionen hovedsagelig stammer fra slagtesvin, der har en lugtemission på 1.125 lugtenheder/DE i stalde med fuldspaltegulv eller drænet gulv og 750 lugtenheder/DE i stalde med delvist fast gulv. Sostalde har ”kun” en lugtemission på 120 lugtenheder/DE, mens kvæg har en lugtemission på 75 lugtenheder/DE.

Det Økologiske Råd finder det på den baggrund lugtgenemæssigt helt uacceptabelt, at lovforslaget ophæver kravet om, at det kræver en miljøgodkendelse at ændre slagtesvinestalde med fuldspaltegulv til et andet staldsystem.

Det fremgår af IPPC-direktivets artikel 13, at godkendelsen under alle omstændigheder skal tages op, hvis bl.a. væsentlige ændringer i den bedste tilgængelige teknik skaber mulighed for en betydelig nedbringelse af emissionerne, uden at det medfører uforholdsmæssigt store omkostninger, og hvis nye lovbestemmelser i EU eller medlemsstaten kræver det.

Det Økologiske Råd finder med henvisning til IPPC-direktivet, at der er grundlag for at kræve en godkendelse af alle svinestalde med fuldspaltegulv, fordi der er sket væsentlige ændringer i den bedste tilgængelige teknik, som kan reducere ammoniaktabet fra 16% til 8-11% og lugtemissionen fra 450 lugtenheder/sekund/tons svin til 300 lugtenheder/sekund/tons svin. Der er allerede meddelt en række miljøgodkendelser, hvor fuldspaltegulv er blevet ændret til delvist spaltegulv, da det ikke medfører uforholdsmæssigt store omkostninger i forhold til opfyldelsen af forbuddet mod fuldspaltegulv i 2015 og derfor opfylder derfor kravene til at være BAT.

Minkfarme
På minkfarmene findes en del små, gamle bure, der skal erstattes af nye, større bure for at opfylde krav til dyrevelfærd.

Minkfarme er den mest forurenende husdyrproduktion i Danmark med et ammoniaktab på 33,1% i stald mod f.eks. 4-6% i kvægstalde. I forbindelse med etableringen af de nye bure med større dyrevelfærd, foretages der ofte en total renovering af minkhallerne.

Mange minkfarme er placeret i egne af landet, hvor der er mange kvælstoffølsomme naturområder, og de medfører ofte en totaldeposition på flere kg N/ha/år i kvælstoffølsomme naturområder.

Det Økologiske Råd finder, at det i forbindelse med opfyldelsen af kravene til dyrevelfærd skal sikres, at de nye haller opfylder eller forberedes til at opfylde BAT-krav, der kan reducere miljøbelastningen.

På den baggrund bør det fremgå af bemærkningerne til lovforslaget, at det kræver en miljøgodkendelse efter lovens § 11 eller § 12 eller en tilladelse efter lovens § 10, hvis der etableres nye bure i hele hallen, medmindre ansøgeren anmelder, at burene i den nye hal etableres med 36,5 cm brede gyllerender, og der etableres daglig tømning af gyllerenderne uden bagskyl.

Baggrunden for dette krav er, at 36,5 cm brede gyllerender minimerer ammoniaktabet fra minkgødning, der falder ved siden af gyllerenden, og at bagskyl medfører et stort ammoniaktab og betydelige lugtgener ved tømningen af gyllerenderne.

Det fremgår af bemærkninger til lovforslaget, at det ved udformningen af reglerne vil blive præciseret, at man kan overskride grænserne for totalbelastning af ammoniak ved renovering af staldanlæg, som har til formål at fremme dyrevelfærd, såfremt disse ændringer ikke er koblet til en udvidelse eller væsentlig ændring af husdyrproduktionen.

Det Økologiske Råd finder, at det skal præciseres, at der ved renovering af staldanlægget for at fremme dyrevelfærd, skal anvendes den bedste tilgængelige teknik (BAT) med henblik på så vidt muligt at overholde grænserne for totalbelastning.

Ændringer i husdyrproduktionen
De mest hyppige ændringer i husdyrproduktionen på en ejendom er ændring fra malkekøer til opdræt, ændring fra opdræt til malkekøer og ændring fra soproduktion til slagtesvineproduktion. De største miljømæssige problemer opstår ved ændring fra soproduktion til slagtesvineproduktion, da det medfører en 6-10 gange større lugtemission.

Det Økologiske Råd finder på den baggrund, at det er særlig vigtigt, at en ændring fra soproduktion til slagtesvineproduktion kræver en miljøgodkendelse af hensyn til naboerne.

Revurdering af miljøgodkendelser
Kommunerne stiller typisk ikke nogen som helst krav om anvendelse af BAT i revurderingerne af husdyrbrug, hvorfor revurderingerne typisk ikke medfører nogen form for miljøforbedringer. Det Økologiske Råd finder på den baggrund, at det skal indgå i lovforslaget, at der skal stilles vilkår om BAT i bl.a. staldsystemer og fodring i forbindelse med revurderinger.

Behov for ændring af fordelingen af husdyrtyper efter lovens § 10, § 11 og § 12.
Ifølge husdyrbrugsloven omfatter § 10 husdyrbrug fra 15-75 DE, dog minkbrug fra 3 DE, når det ligger i eller mindre end 300 meter fra de beskyttede naturområder, der fremgår af lovens § 7.

§ 11 omfatter husdyrbrug fra 75 DE til IPPC-grænsen, der er på 250 DE for kvæg, på 100 DE for slagtekyllinger, 210 DE for slagtesvin og 230 DE for æglæggende høns.

IPPC-grænsen er således nedsat til 100 DE for slagtekyllinger på grund af den store miljøbelastning i form af ammoniaktab fra staldene. Ammoniaktabet fra slagtekyllinger er på ca. 30 kg N/DE fra stald og lager ved beregning efter de nye dyreenheder, men det er på 50 kg N/DE for mink efter de nye dyreenheder.

En slagtekyllingefarm er således omfattet af husdyrgodkendelseslovens § 12 ved 100 DE, hvor ammoniaktabet overstiger 3.300 kg N/år, mens en minkfarm først er omfattet af lovens § 12 ved 250 DE, hvor ammoniaktabet overstiger 12.500 kg N. Kvægbrug er som nævnt ligesom minkbrug omfattet af lovens § 12 ved 250 DE, hvor kvægbrug har et ammoniaktab på 2.000 kg N.

Det Økologiske Råd finder på den baggrund, at der er behov for en ændring af loven, således at minkfarme bliver omfattet af § 12 ved 70 DE svarende til et ammoniaktab på 3.500 kg N/år. Herved bliver minkfarme ligestillet med slagtekyllingefarme og behandles forsat mere lempeligt end kvæg- og svinebrug.

Der er ligeledes behov for en ændring, så minkfarme fra 20 – 70 DE blivr omfattet af lovens § 11, da en minkfarm på 20 DE har et ammoniaktab på 990 kg N/år, mens et kvægbrug på 75 DE har et ammoniaktab på 600 kg N/år.

I Danmark er minkproduktionen på ca. 2,8 mio. årstæver, der producerer ca. 14 mio. minkskind om året. Ifølge Danmarks Statistik er 73% af minkfarmene på under 2.000 årstæver (67 DE efter de nye dyreenheder), og de producerer 42% af minkskindene. Det er således over 75% af minkfarmene, der er omfattet af de meget lempelige miljøkrav i husdyrgodkendelseslovens § 10, selv om en minkfarm på 75 DE (efter den nye beregning af dyreenheder) har en ammoniaktab på 3.712 kg N svarende til et kvægbrug på 464 DE.

Ca. halvdelen af den danske minkproduktion foregår således på minkfarme under 75 DE, så de hverken skal opfylde husdyrgodkendelseslovens ammoniakreduktionskrav ved udvidelse eller nyetablering eller redegøre for anvendelsen af bedste tilgængelige teknik (BAT).

Resumé
Det Økologiske Råd ønsker følgende ændringer i lovforslaget:

  • Kommunerne skal have mulighed for at stille krav til den maksimale totaldeposition til kvælstoffølsomme naturarealer i kommunen, der er skrappere end 1 kg N/ha/år og beregnet som belastningen fra samtlige husdyrbrug i nærområdet
  • Det skal præciseres i bemærkningerne til lovændringen, at alle ændringer af staldsystemet kræver en miljøgodkendelse – også ændring af fuldspaltegulv til drænet gulv, fordi der er sket væsentlige ændringer i den bedste tilgængelige teknik, som kan reducere ammoniaktabet fra 16% til 8-11% og lugtemissionen fra 450 lugtenheder/sekund/tons svin til 300 lugtenheder/sekund/tons svin,
  • For minkfarme skal det sikres, at nye haller opfylder BAT-krav for at reducere miljøbelastningen. Det skal kræve en miljøgodkendelse efter lovens § 11 eller § 12 eller en tilladelse efter lovens § 10, hvis der etableres nye bure i hele hallen, medmindre ansøgeren anmelder, at burene etableres med 36,5 cm brede gyllerender, og at der etableres daglig tømning af gyllerenderne uden bagskyl.
  • Ved renovering af staldanlæg for at fremme dyrevelfærd, skal der anvendes den bedste tilgængelige teknik (BAT) med henblik på at overholde grænserne for totalbelastning
  • En ændring fra soproduktion til slagtesvineproduktion skal kræve en miljøgodkendelse af hensyn til naboerne
  • I forbindelse med revurderinger af miljøgodkendelser af husdyrbrug skal der stilles vilkår om BAT i bl.a. staldsystemer og fodring
  • Minkfarme skal omfattes af § 12 ved 70 DE svarende til et ammoniaktab på 3.500 kg N/år og af § 11 ved 20 DE svarende til et ammoniaktab på 990 kg N/år.

Med venlig hilsen

Hans Nielsen


     

Støt vores arbejde

Bliv medlem

eller støt os med fx 50 kr via:

Nyhedsbrev ikon gns

Modtag nyhedsbrev

Udkommer månedligt 

 
 

 

Arrangementer

Debatarrangement om europæisk energipolitik
Tid: 28. sep. 2017, kl 13-15
Sted: Socialdemokratiets gruppeværelse på Christiansborg
Læs mere 
Tilmeld dig her

Shipping’s fair share
Tid: 22. nov 2017, kl 9.00-16.30
Sted: Clarion Hotel , CPH
Læs mere her

Konference: Grøn vækst og energieffektivitet
Tid: 22. jan. 2017, kl 9-16
Sted: HUSET, Middelfart
Læs mere og tilmeld dig her

Din guide til grønt el-valg

 

 el klasser gruppeNY  

Tænk på klimaet, når du vælger el-produkter! 

 

Se vores guide på
www.grøntelvalg.dk

 

Nye udgivelser

På vores webshop kan du downloade alle vores publikationer gratis

 

G 01 17