Arrow
Arrow
Ny app mod mikroplast
Slider

Høringssvar 2010

Høringssvar fra CO-industri, Danmarks Naturfredningsforening og Det Økologiske Råd vedrørende handlingsplan for miljøeffektiv teknologi 2010 - 2011

Generelt:

Handlingsplanen omhandler angiveligt fremme af miljøeffektiv teknologi som umiddelbart kan forstås både såvel som eksisterende og som ny teknologi samt videreudvikling af eksisterende teknologi. I realiteten indsnævres handlingsplanen dog til at omhandle ny teknologi og planen anvender betegnelsen ”nye løsninger” og ”nye miljøteknologier” ikke mindre end 25 gange i forskellige varianter fx: ”Det handler om tilskud til udvikling, test og demonstration af nye miljøteknologier...”

Eksisterende løsninger er kun nævnt en gang punkt 2, sidste afsnit: ”Og de eksisterende løsninger til at bekæmpe luftforurening skal videreudvikles, så de tager højde for en anden sammensætning af brændsler end hidtil.”

Nye løsninger og fremme/videreudvikling af eksisterende løsninger bør vægtes lige højt.

3.1

Det fremgår under ”Udvikling, test og demonstration”, at ”Ved indkaldelse og vurdering af ansøgninger lægges vægt på at yde tilskud til projekter, der har teknologisk nyhedsværdi…”

Kriteriet om nyhedsværdi er uhensigtsmæssigt. Såfremt der er udviklet teknologi for nogle år siden, der endnu ikke har penetreret markedet fordi det endnu ikke har været muligt at demonstrere teknologiens anvendelighed i praksis, bør denne ikke prioriteres lavere end en nyudviklet teknologi, såfremt den ”ældre” har samme eller bedre miljøforbedrende potentiale og markedspotentiale i øvrigt.

Handlingsplanen bør klargøre, hvordan man vil vægte ansøgninger om nye teknologier, der renser på nuværende teknologiers niveau blot billigere i forhold til nye teknologier, der renser bedre, men til samme pris eller måske dyrere end de nuværende.

3.1.1

Der savnes under ”Miljøudfordringerne” en beskrivelse af nødvendigheden af vandsparetiltag samt en målsætning om vandsparetiltag under ”Det vil vi gerne opnå” - både hos virksomheder og private samt i forsyningsnettet. Det er ikke tilstrækkeligt, at vandbesparelser er nævnt under globale udfordringer.

Der savnes en målsætning om styrket kontrol med tilførslen af stoffer som kan skade vandkvaliteten og det inden de skadelige stoffer har nået grundvandet og de skadelige virkninger kan konstateres ved vandkvalitetsmålinger.

3.1.2

Der savnes en målsætning om mere effektiv og omfattende sortering af affald både hos virksomheder og private.

3.1.3

Vi er enige i, at der skal sættes større fokus på luftforureningen fra brændeovne. Men det er langtfra nok at få producenter til at producere svanemærkede brændeovne, som fremhæves under ”danske muligheder”. Det har hidtil ikke vist sig muligt at få forureningen fra brændeovne ned på et ufarligt niveau. Der er partikelfiltre på vej til brændeovne, hvilket vil hjælpe betydeligt. Der er behov for at satse både på dette og på begrænsninger i anvendelsen af brændeovne særligt i bymæssig bebyggelse. Men det bør også overvejes om det overhovedet er muligt at få forureningen fra brændeovne ned på et ufarligt niveau. Det fremgår, at der er ”behov for at fokusere på andre kilder som brændeovne, lokal boligopvarmning samt skibe.” Det bør fremgå, at der er behov for at fjerne forureningen fra brændeovne, lokal bolig opvarmning og skibe.

Som det nævnes, står danske virksomheder stærkt mht. produktion af renseudstyr til partikler, kvælstofoxider m.v., bl.a. til køretøjer. Men virksomhederne er hæmmet i deres indenlandske afsætning på grund af de svage danske regler på luftområdet. Der er således behov for at skærpe miljøzoneloven, så der kræves partikelfiltre på både tunge og lette dieselkøretøjer samt NOx-rensning på dieseldrevne vare- og lastbiler samt busser. Desuden bør den kommende afgift på diesel-personbiler uden filter forhøjes, og kravet skærpes, så der kræves lukket filter for at slippe for afgiften. Det er påvist at de åbne filtre næsten ingen effekt har. Det nuværende forslag umuliggør afsætning af effektive filtre til eftermontering på det danske marked.

På den måde opnås det fx i afsnit 1 efterlyste samspil ”mellem miljøregulering og investeringer i miljøteknologi…” og det i afsnit 3.1.4 nævnte: ”Den danske tradition for en fremsynet miljøregulering har været med til at give danske virksomheder et forspring i forhold til en række teknologier til bekæmpelse af forskellige miljøudfordringer” samt den flere steder nævnte ”innovationsfremmende regulering”.
Det fremgår, at der stadig er ”mange centrale danske underleverandører specielt inden for motorteknologi og teknologi til forbedring af luftforureningen” -  ”forbedring” ændres til ”reduktion”.

3.3

Offentlig grøn indkøbspolitik kunne blive et væsentligt virkemiddel til fremme af miljøteknologi. Men det kræver, at denne efterleves i praksis. Dette er hidtil kun lykkedes i begrænset omfang, fordi det har bygget på ren frivillighed. Det er ganske vist en pligt for statsinstitutioner, men i praksis kræves kun, at der vedtages en indkøbspolitik, ikke at denne efterleves i praksis. Der bør derfor sættes ind med dels økonomiske incitamenter til fremme af grønne indkøb, dels krav om monitorering og evaluering af de faktiske indkøb, f.eks. i form af inddragelse af indkøb i grønne regnskaber.

Der ønskes en tilbagemelding på ovennævnte.


     

Støt vores arbejde

Bliv medlem

eller støt os med fx 50 kr via:

Nyhedsbrev ikon gns

Modtag nyhedsbrev

Udkommer månedligt 

 
 

 

Din guide til grønt el-valg

 

 el klasser gruppeNY  

Tænk på klimaet, når du vælger el-produkter! 

 

Se vores guide på
www.grøntelvalg.dk

 

Nyeste udgivelser

På vores webshop kan du downloade vores publikationer gratis