Arrow
Arrow
Sig nej til mikroplast
Slider

Høringssvar 2010

Det Økologiske Råds og Danmarks Naturfredningsforenings høringssvar om Bygningsreglementet 2010 (BR10)

Vi takker for invitationen af 28.3.2010 til at kommentere forslaget til nyt Bygningsreglement BR10. Vi har således følgende kommentarer til en række af forslagets afsnit.

Krav til nye bygninger:

  1. Vi finder det positivt at energikravene til nye bygninger strammes med BR10. Stramningen på 25 % i forhold til BR08 er dog i underkanten af, hvad byggebranchen faktisk kan levere i dag, og kunne derfor godt have været større.
  2. Vi har observeret, at de to lavenergiklasser i BR08 har virket efter hensigten. Kommuner og andre bygherrer har via lavenergiklasserne stillet krav om fremtidssikrede bygninger via krav om LE2 og LE1, og dermed været med til at rykke byggeriets parter fremad mod mere energirigtigt byggeri. Vi foreslår derfor at BR10 definerer yderligere lavenergiklasse udover BR15 kravene. Vi anbefaler derfor, at der udarbejdes en lavenergiklasse svarende til den politisk aftalte estimerede standard i 2020 som ”BR20-krav”, idet enkelte kommuner herved kunne vejledes i deres overvejelser om muligheden for at stille yderligere krav end ”blot” 2015-krav. Og vi anbefaler, at der udarbejdes en en tredje lavenergiklasse bedre end 2020-kravene f.eks. som et 0-energi, et plus-energi eller et BOLIG+ krav. Det vil, på tilsvarende måde som LE1 og LE2 hidtil har fungeret, give både projekterende, byggemateriale-leverandører og bygherrer mulighed for at forberede sig på de kommende krav.
  3. Tæthedskravet på 1,5 liter /sekund pr. m2 bør strammes i BR10. I den oprindelige udgave af revisionen af energikravene i 2006 var der lagt op til en større tæthed, men dette blev fraveget i sidste øjeblik, da man ikke mente at projekterende og udførende var i stand til at leve op til bedre krav. Det bør de have øvet sig på nu, hvorfor standardkravet kunne strammes til f.eks. 1,2 liter/s pr. m2.
  4. Vi mangler en definition af bestemmelsen: ”Bygningsdele mod det fri, herunder vinduer og døre må kun indeholde kuldebroer i uvæsentligt omfang.” Problemer med kondens på kolde flader og efterfølgende mug- og skimmeldannelse forekommer typisk, hvor der er sådanne kuldebroer. Vi mangler derfor både en definition af, hvor kolde indvendige flader en såkaldt kuldebro må afstedkomme, og hvor stor en udstrækning ”ubetydeligt omfang” kan tillades at have.
  5. Der bør ikke være en generel energifaktor på 0,8 for brug af fjernvarme. Landets mange fjernvarmeselskaber tilbyder varme med meget forskellige energiegenskaber. Beregnes primærenergi-forbruget for disse varierer det mindst med en energifaktor fra 0,4 til 1,1. Fjernvarmens energifaktor bør i stedet afhænge af den faktiske fjernvarmeforsynings miljøvenlighed, idet der inddeles i tre klasser, hvor de ringeste får en faktor på 1,0, de mellemste 0,9 og kun de bedste en faktor på 0,8. Anvendelse af en lavere energifaktor for fjernvarme bør kun kunne modregnes i undladelse af opsætning af individuel vedvarende energi produktion – ikke i dårligere isolering. Herved ville sikres en optimal fremtidssikret isolering uanset bygningens placering i energisystemet, og et éntydigt krav til selve bygningens isoleringsevne vil gøre det lettere for byggebranchen at håndtere og standardisere byggematerialer og -produkter.
  6. Alle varmeanlæg i bygninger bør forsynes med styrings-automatik, såsom styring efter udetemperatur og tidsstyring. Samtidig skal disse anlæg afleveres dokumenteret indkørt og med letforståelige instruktion i, hvorledes denne indkøring holdes ved lige så en optimal funktion opnås i driften.
  7. Er der flere parallelle tekniske systemer i bygningen skal det sikres, at disse er koordineret, indkørt og at der afleveres letforståelig manual til vedligeholdelse og fortsat optimal driftsstyring.
  8. Energifaktoren sættes i BR10 fortsat til 2,5. Denne fastsættelse flugter med EU’s og med de forudgående bygningsreglementer. Imidlertid er der væsentlig skift på vej i dansk energiproduktion og -forbrug, og vi bør forberede os på at ændre denne praksis i BR15. Den betydelige stigning i andelen af vedvarende energi, især i el-forsyningen, som forventes frem til 2020 og derefter, vil betyde, at der skal indbygges så mange fleksible mekanismer i det danske energiforbrug som muligt. Herved skal fremmes, at der forbruges el, når der via VE-produktionen fortrinsvis på vindmøller er rigeligt at denne, og undgås forbrug af el, når der ikke produceres på VE-anlæggene. Dette skal fremmes via timeafregninger og øvrige fleksibilitetsbetalinger ved at indgå i en styring af el-forbruget efter pris/tilgængelighed. Bygningsreglementets energifaktorer bør i fremtidige bygningsreglementer gentænkes, så energifaktoren for el nedsættes, når det pågældende el-forbrug styres efter et prissignal. Forbruget vil herved ”hjælpe” det samlede energisystem, og den faktiske CO2 udledning fra et prisstyret fleksibelt el-forbrug vil være mindre end fra et ikke prisstyret gennemsnitligt forbrugsmønster. En sådan overvejelse skal kun gælde bygninger med et tilgængeligt fleksibelt el-forbrug, f.eks. via varmepumpe med korttids varmelager eller eldreven bil. Og kun gælde for de fleksible elementers el-forbrug. Hverken de virkelig betydende fleksible el-forbrug i form af tids- og prisstyrede varmepumper eller eldrevne køretøjer er dog på plads endnu, ligesom vindmøller udbygges yderligere i de kommende fem år. Men om fem år, når bygningsreglementet BR15 er aftalt revideret og strammet, vil tiden formentlig være moden til – efter et grundigt forarbejde – at også energifaktoren på el skal afhænge af om forbruget er fleksibelt og styret eller ej.


Krav til eksisterende bygninger

  1. En ting er ambitiøse krav til nye bygninger. Skal samfundet virkelig tage sin forpligtelse til på én gang at reducere klimapåvirkningen og at reducere energibehovet og dermed forbedre forsyningssikkerheden, så må der stilles ambitiøse krav til eksisterende bygninger. Her indeholder forslaget forbedringer i forhold til BR08, idet komponentkravet understreges. Men kravene fra BR08 om fuld renovering hvis mindst 25 % af areal eller værdi af bygning berøres, bør opretholdes. Vi ved at kravet er svært gennemførligt, men det fungerer alligevel som en rettesnor for såkaldte dybe renoveringer ned til et ret lavt niveau for energiforbruget.
  2. Vi støtter, at der stilles krav ved udskiftning af gulv, ydervæg, døre, vinduer eller tagkonstruktioner. At opgradere disse bygningsdele, når de udskiftes til en bedre standard vil stort set altid være både privatøkonomisk rentabelt og den billigste måde for samfundet at reducere energiforbrug og styrke forsyningssikkerhed gennem at mindske varmebehovet i bygninger. Men kravene i forslag til BR10 kunne godt være mere ambitiøse.
  3. De i bilag anførte rentabilitetsovervejelser bør inddrage de positive sideeffekter af energirenovering, som f.eks. kvalitetsforbedring af bygningen, forbedret indeklima, forbedret komfort, forbedret indlæringsevne (i skoler), forbedret produktivitet (på arbejdspladser), forbedret energiforsyningssikkerhed med reduceret energibehov og forbedret låntagningsmulighed. Alle disse bonuseffekter ved energirenovering har en værdi, ikke kun for brugerne af bygningen, men også for samfundet, og bør afspejles i rentabilitetsovervejelserne.
  4. Vi støtter kravene ved udskiftning af tekniske installationer som kedler, pumper, ventilations- og varmegenvindingssystemer. De er nødvendige, hvis den danske bygningsbestand skal bevare sin langsigtede kvalitet samtidig med, at besparelser på bygningers energiforbrug er den letteste og billigste måde at reducere det danske energiforbrug på.
  5. Når der stilles krav om anvendelse af varmepumper med ambitiøse COP-værdier, skal der fastlægges krav om forinden installation at gennemgå bygningens varmesystem og isolering. Installation af varmepumper skal således ses sammen med behovet for tilført varme og størrelsen af varmeafgivelses-fladerne. Dette lille ”system” skal optimeres samlet for at finde den bedste løsning. Hvis bygningens varmesystem ikke har en tilstrækkelig varmeafgivelses-flade tvinger det varmepumpen til at køre med en for høj temperatur og derved til at levere en alt for lav COP. Problemet kan klares på to måder: Enten ved at stille krav til udbygning af varmeflader, så der kan køres med lavere temperaturer eller gennemføre en energirenovering, som mindsker varmebehovet, og dermed relativt øger den faktiske varmeflade.
  6. Mange bygninger er leveret med mere eller mindre avancerede styringssystemer (CTS). Og i alt for mange af disse anvendes disse systemer enten ikke eller ikke optimalt. Bygningsreglementet bør stille krav om, at der forefindes, opbevares og anvendes en vejledning i drift af sådanne anlæg. Kravet kunne stilles ved genudlejning, ved salg, ved installation eller udskiftning af dele af bygningens tekniske systemer, eller blot med regelmæssige mellemrum.

 

Særligt om vinduer

 

  1. U-værdikravet til vinduer, døre m.v. i nye bygninger på 1,40 W/m2K er for uambitiøst. For tagvinduer er det endda på kun 1,70 W/m2K. Der findes masser af vinduer, som i dag kan klare langt skrappere U-værdier. BR10 bør kræve de bedste vinduer, hvilket samtidig vil styrke udviklingen af nye energieffektive vinduer, som herved kan se et umiddelbart hjemmemarked. Og som kan bruge dette marked som afsæt til en egentlig eksport.
  2. Ved udskiftning af lodret siddende vinduer stilles så vidt vi kan se udelukkende et krav om, at minimumsenergitilskuddet pr. m2 ikke må være mindre end -33 kWh/år. Dette krav bør skærpes – moderne vinduer kan opfylde skrappere krav. Der bør endvidere også være et krav til U-værdien. Ellers vil det favorisere anvendelse af vinduer, som har et stort energitilskud via solindfald i kuldesæsonen, og som derfor kan tillades at have et rimeligt stort varmetab på den koldeste overskyede dag. Da Danmark i overvejende grad er forsynet med fjernvarme må man også se på forsyningskapaciteten for fjernvarmesystemerne. Her er det ikke energitilskuddet i efterårs- og forårssæsonen, som er afgørende, men derimod det maksimale varmebehov på den kolde overskyede dag, som sætter kapaciteten for fjernvarmesystemet. En ændring til udelukkende at styre efter et årligt varmetilskud, uden en ambitiøs U-værdi, der begrænser varmetabet, vil modvirke den forbedring af fjernvarmesystemet, hvor reduktion i varmebehov i eksisterende bygninger skulle tillade tilslutning af nye bygninger med meget lave varmebehov.
  3. Når der udelukkende stilles energitilskudskrav, vil det også bibringe forvirring blandt gør-det-selv folket og også for mindre håndværkere. Og kravet vil ikke være til at annoncere. Her er den ”gammeldags” angivelse af en U-værdi for hele vinduet langt enklere at håndtere.
  4. Tagvinduer har både en energitilskudsregel og en U-værdi, men U-værdien på 1,60 W/m2K bør skærpes betydeligt.
  5. Ved udskiftning af vinduer er indført et krav om en minimums temperatur på indersiden af vinduesrammen. Det støtter vi, da dette både kan eftervises af beboerne og har stor betydning for bygningens risiko for dannelse af mug og skimmel pga. kondens på de koldeste indvendige flader, som typisk er vinduesrammerne. Men kravet, med minimums temperatur på indersiden ved 20 grader inde og 0 grader ude på 9,3 grad, er ganske uambitiøst. Det kan stort set klares af samtlige vinduer. I tyske vinduer, som er certificeret til PassivHaus standard, ligger den minimale temperatur på indersiden typisk på 14 – 15 grader – endda regnet ved en udetemperatur på minus 5 grader og en indetemperatur på 20 grader. Vi foreslår derfor, at minimumstemperaturen justeres til f.eks. 12 grader med lovning på, at dette krav vil blive skærpet af indeklimamæssige hensyn. Et lignende krav bør selvfølgelig også stilles til vinduer i nye bygninger.

 

Særligt om ventilation

 

  1. Ventilationskravene i danske bygningsreglementer har altid været problematiske. Der har kun været stillet krav om udsugningsluftmængder fra køkken og bad, men ikke om at etablere ventilation, hvor der er et faktisk behov i bygninger. Med stigende krav til tæthed af bygninger er det blevet endnu mere væsentligt at kræve, at der ventileres, hvor mennesker faktisk opholder sig og derved har størst behov for ventilation og luftskifte.
  2. Særligt for nye bygninger vil det være ganske svært at overholde totalenergikravene uden en vis varmegenvinding. Kravet om tilførsel af udeluft bør derfor fokusere på anvendelse af ventilationsanlæg med varmegenvinding, styret naturlig ventilation, hybrid ventilation eller ventilationsvindue med en vis varmegenvinding.
  3. Vi støtter indførelse af behovsstyret ventilation, der øger sikkerheden for, at der faktisk ventileres hvor der er behov. Herved kan behovet for boligens generelle luftskifte i mange tilfælde reduceres, idet ”overflødigt” luftskifte fjernes. Der bør opstilles krav om dokumentation for tilstrækkelig ventilation, så det overordnede luftskiftekrav kan sænkes under de generelle 0,3 liter/s pr m2.

 

Særligt om fyringsanlæg

 

  1. Selv om varmepumper ikke er et egentlig fyringsanlæg, så vil de levere danskernes kommende varmebehov i bygninger uden fjernvarmeforsynings-mulighed. Det er derfor særdeles vigtigt, at der stilles skrappe krav til disse. Kravene til normeffektfaktorer med angivne COP-værdier er for lave, til at der sikres en optimal energieffektivisering og en innovationsfordel. Skal dette sikres, bør kravene sættes, så kun de 25 – 30 % bedste nuværende produkter kan opfylde kravene – evt. med angivelse af en vis indfasningsperiode.
  2. BR10 skal kræve, at alle varmepumpeanlæg i nye bygninger skal opføres med varmelagringskapacitet svarende til minimum 2 døgn, således at varmepumperne aktivt kan medvirke til at afbalancere en øget produktion af vedvarende energi, især fra vindmøller.
  3. BR10 bør ikke tillade, at nye bygninger opføres med oliefyr.
  4. BR10 bør indføre et forbud mod anvendelse af brændeovne uden partikelrensning i tættere bebyggede områder, af hensyn til den miljøpåvirkning som røgen vil påføre både bygningens brugere og naboerne. Især i fjernvarmeområder er dette manglende forbud helt uforståeligt – også fordi brændeovne udnytter energien ret dårligt.
  5. Såfremt man ikke vil indføre et sådant forbud, bør det i det mindste sikres, at brændeovne ikke den primære energikilde.
  6. Der anføres, at aftrækssystemer skal udføres, så der undgås sundhedsmæssige gener. Men dette vedrører kun brugere af bygningen og beskytter ikke naboerne, som belastes af røg fra fyringsanlæg.

 

 

Kort resumé

    • Tæthedskravet bør strammes fra 1,5 til 1,2 liter /sekund pr m2
    • Vedr. kuldebroer bør tilføjes definition af ”uvæsentligt omfang” samt af hvor kolde indvendige flader en kuldebro må afstedkomme
    • Energifaktoren for brug af fjernvarme bør differentieres, så kun de energimæssigt bedste fjernvarmesystemer får en faktor lavere end 1. Og faktoren skal kun kunne bruges til at undlade VE-anlæg på bygningen, ikke til at nøjes med en dårligere isolering
    • Alle varmeanlæg i bygninger – både nye og ved renovering af eksisterende - bør forsynes med styrings-automatik og med letforståelige manualer
    • Kravene fra BR08 om fuld renovering hvis mindst 25 % af areal eller værdi af bygning berøres, bør opretholdes
    • De positive sideeffekter af energirenovering, som f.eks. kvalitetsforbedring af bygningen, forbedret indeklima, forbedret komfort, bør inddrages
    • Når der stilles krav om anvendelse af varmepumper med ambitiøse COP-værdier, skal der fastlægges krav om forinden installation at gennemgå bygningens varmesystem og isolering.
    • U-værdikravet til vinduer, døre m.v. i nye bygninger bør skærpes
    • Ved udskiftning af lodret siddende vinduer skal stilles krav til U-værdien, ikke kun til minimumsenergitilskuddet pr. m2
    • Kravet om en minimums temperatur på indersiden af vinduesrammen bør skærpes samt udvides til også at gælde for nye bygninger
    • Ventilationskravene bør forbedres udover køkken og bad, og der bør stilles krav om en form for varmegenvinding
    • Kravene til varmepumper med angivne COP-værdier bør skærpes, svarende til hvad der kan opfyldes af de 25 – 30 % bedste nuværende produkter på markedet – evt. med angivelse af en vis indfasningsperiode.
    • Varmepumpeanlæg i nye bygninger skal opføres med varmelagringskapacitet svarende til minimum 2 døgn
    • BR10 bør ikke tillade, at nye bygninger opføres med oliefyr
    • Anvendelse af brændeovne uden partikelrensning i tættere bebyggede områder bør forbydes

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Søren Dyck-Madsen

Det Økologiske Råd

 

Christian Poll

Danmark Naturfredningsforening

 

 


     

Støt vores arbejde

Bliv medlem

eller støt os med fx 50 kr via:

Nyhedsbrev ikon gns

Modtag nyhedsbrev

Udkommer månedligt 

 
 

 

Arrangementer

Demonstration: Stop CETA
Torsdag d. 23. marts 2017 kl. 16.00
Mødested: Foran Udenrigsministeriet
Information >>

"Skibet er ladet med" - åbent møde om det kommende energiforlig
Ons d. 26. april 2017 kl. 14.30 - 17.30
Store Kannikestræde 19, 1. sal 1169
Program >>
Tilmelding >>

Generalforsamling, Det Økologiske Råd
Arrangementet er for foreningens medlemmer
Ons d. 26. april 2017 kl. 18.00
Store Kannikestræde 19, 1. sal 1169

 

Din guide til grønt el-valg

 

 el klasser gruppeNY  

Tænk på klimaet, når du vælger el-produkter! 

 

Se vores guide på
www.grøntelvalg.dk

 

Nyeste udgivelser

På vores webshop kan du downloade vores publikationer gratis