"Beat the Microbead"

Læs mere og download app'en her!

Image is not available

Foto: Henrik Hamrén, Baltic Eyes

http://www.ecocouncil.dk/global-okologi
Nyt nummer:
Global Økologi 1/2017
Image is not available

- Din vej til klimavenlig bionaturgas

Arrow
Arrow
Ny app mod mikroplast
Slider

Høringssvar 2011

Høringssvar til specialudvalget om CAP

Det Økologiske Råd mener at den kommende reform af den fælles landbrugspolitik i EU skal målrettes tilvejebringelse af offentlige goder som naturpleje, drikkevandsbeskyttelse, klimasikring, rekreative muligheder og opretholdelse af jordens frugtbarhed, der ikke bliver honoreret via markedsmekanismerne.

Landbrugsstøtten skal udformes således, at det kan svare sig at dyrke jorden bæredygtigt og sikre et bæredygtigt husdyrhold – men uden at overkompensere landmændene. Støtten skal være på et niveau, så det bliver rentabelt at drive en bæredygtig produktion med tilvejebringelse af de ønskede offentlige goder.

Der er brug for støtte fra CAP til at finansiere landbrugets tilvejebringelse af disse offentlige goder for at undgå en renationalisering af landbrugsstøtten. Det skal sikres, at nye støtteformer ikke fører til ny kapitalisering af støtten. Landbrugsstøtten skal være kompensation for en reel ydelse frem for en direkte arealbaseret støtte. Når støtten modsvarer en udgift er der mindre fare for kapitalisering.

Men støtten bør reduceres i f. t. i dag såvel af hensyn til ulande som for at bidrage til at sænke prisen på jord. Der er en handelsforvridende effekt ved, at EU og andre ilande yder landbrugsstøtte og derved sikrer det enkelte landbrug en årlig basisindtægt. Selvom støtten kapitaliseres i jordpriserne, således at mange landmænd får en begrænset fordel af denne, står det under alle omstændigheder overfor, at landmænd i en række fattige udviklingslande ikke modtager nogen form for landbrugsstøtte. Støtten sikrer desuden landmænd i de rige lande en kreditværdighed, der er med til at øge investeringer i produktionsapparatet.

Landbrugsstøtten har vist sig at føre til stigende jordpriser og dermed øgede renteudgifter. Det taler yderligere for en nedtrapning, der bryder denne cirkel og over tid bidrager til at reducere jordpriserne, så også unge landmænd får bedre muligheder for at etablere sig.

Samtidig er det på høje tid at de sidste dele af eksportstøtten afskaffes. Det er alment anerkendt at EU’s eksportstøtte har været ødelæggende for fødevaremarkedet i verdens fattige lande, alligevel ydes der fortsat eksportstøtte bl.a. til mælkepulver og svinekød i perioder. Også EU Parlamentet har fordømt eksportstøtten som en grov og åbenbar overtrædelse af principperne i kohærenspolitikken for udvikling, og har opfordret Rådet og Kommissionen til at standse den med det samme.

Danmark bør i den aktuelle politiske situation acceptere forslaget i Option 2 i Kommissionens udspil fra 18.11.2010 om en arealbaseret basisstøtte på et lavere niveau end i dag a la enkeltbetalingen der betinges af, at krav i krydsoverensstemmelsen overholdes. På den lange bane må målene være som i Option 3 med en ophævelse af indkomststøtten og markedsforanstaltningerne, således at landbrugsstøtten omformes til en landdistrikts- og miljøstøtte. Vi foreslår, at støtten nedtrappes over en periode og kravene strammes via en løbende revision, hvor også krav fra bl.a. Habitatdirektivet og Vandrammedirektivet og kommende direktiver indgår i krydsoverensstemmelsesordningen.

Det er principielt forkert, at de ydelser, der fremmer særlige miljøhensyn kræver national medfinansiering, mens den generelle indtægtsstøtte via enkeltbetalingen, som kun kræver overholdelse af gældende lov via krydsoverensstemmelseskravene – er fuldt finansieret via EU.  

Vi støtter forslaget om at der oven i en sådan basisstøtte er mulighed for at yde ekstra støtte for særlige miljøhensyn, f.eks. lavt forbrug af pesticider og gødskning, eller støtte til permanent græsning, efterafgrøder, afgrøde rotation eller brak med henblik på økologiske hensyn. Særlig støtte til økologi og anden miljøvenlig produktion som HNV (High Nature Value Farming) bør samtidig overflyttes til søjle 1, hvor der ikke kræves national medfinansiering.

Overførsel af midler fra Søjle 1 til Søjle 2 bør være obligatorisk for alle medlemslande – altså at overføre midler fra enkeltbetaling til særlig miljøstøtte. Andelen af midler i Søjle 2, der anvendes til miljøformål, skal øges. Udtagning af sårbar landbrugsjord af hensyn til natur, miljø og klima bør indgå som prioriteret område under søjle 2.

I Søjle 2 skal der være fokus på de regionalt meget forskellige miljøhensyn i de enkelte regioner og lande. Der skal stadig være en national medbestemmelse i f. t. udformningen af de nationale miljøstøtteregler, fordi vilkårene i nord og syd, gamle og nye EU-lande, bjergegne og frugtbare landbrugsarealer er meget forskellige.

CAP’en skal desuden baseres på en helhedstænkning, hvor kulturmiljø og landdistriktsudvikling også indgår – og her er bedriftsstrukturen en væsentlig faktor. Vi støtter en reduktion af den direkte støtte (søjle 1) til de største landbrug, gerne i større omfang end de forslag der p.t. er på dagsordenen, som modvægt til de effektivitetsfordele som de store landbrug har, og som middel til at øge overførslen af midler til Søjle 2.
Desuden bør de historiske betalinger, der fastholder en højere støtte i de gamle EU landes mest produktive landbrugsområder, afskaffes hurtigst muligt.

En langsigtet planlægning og forudsigelighed bør vægtes højt i den måde landbrugspolitikken udformes på, så landbruget såvel som det offentlige kan tilrettelægge investeringer og omlægninger hensigtsmæssigt og derved minimere risikoen for økonomiske problemer både for den enkelte bedrift og på samfundsniveau.

Vi bakker også op om en forenkling af støtteordningerne i CAP, da dette vil øge gennemsigtigheden og dermed legitimiteten, samt implementeringen i alle lande.

Endelig bør forskning og udvikling indenfor miljø og klima, herunder økologi, opprioriteres væsentligt.

Opsummering


•    Den fælles landbrugspolitik i EU skal målrettes tilvejebringelse af offentlige goder som naturpleje, drikkevandsbeskyttelse, klimasikring, rekreative muligheder og opretholdelse af jordens frugtbarhed.
•    Støtten bør reduceres i f. t. i dag såvel af hensyn til ulande som for at bidrage til at sænke prisen på jord.
•    En arealbaseret basisstøtte på et lavere niveau end i dag betinget af, at krav i krydsoverensstemmelsen overholdes, kan accepteres på kort sigt, men bør på længere sigt nedtrappes og kravene bør strammes via en løbende revision.
•    Det skal sikres, at nye støtteformer ikke fører til ny kapitalisering af støtten.
•    De sidste dele af eksportstøtten skal afskaffes.
•    Særlig støtte til økologi og anden miljøvenlig produktion som HNV (High Nature Value Farming) samt gylleseparering og biogas bør fremmes og samtidig overflyttes til søjle 1, hvor der ikke kræves national medfinansiering.
•    Udtagning af sårbar landbrugsjord af hensyn til natur, miljø og klima bør indgå som prioriteret område under søjle 2.
•    De historiske betalinger, der fastholder en højere støtte i de gamle EU landes mest produktive landbrugsområder, skal afskaffes hurtigst muligt.
•    Endelig bør forskning og udvikling indenfor miljø og klima, herunder økologi, opprioriteres væsentligt.

Christian Ege, sekretariatsleder
Det Økologiske Råd

 

---------------------------------------------

[1] Report on the EU Policy Coherence for Development, 2010


     

Støt vores arbejde

Bliv medlem

eller støt os med fx 50 kr via:

Nyhedsbrev ikon gns

Modtag nyhedsbrev

Udkommer månedligt 

 
 

 

Arrangementer

Shipping’s fair share
Tid: 22. nov 2017, kl 9-16.30
Sted: Clarion Hotel , CPH
Læs mere her

Konference for kommuner og erhvervsvirksomheder:
Grøn vækst og energieffektivitet
Tid: 22. jan. 2017, kl 9-16
Sted: HUSET, Middelfart
Læs mere og tilmeld dig her

Kommunalvalg 2017

 

valg  Fokusèr på 
Miljø og Klima
i valgkampen 


Forslag til emner ved 
Kommunalvalget 2017 

Nye udgivelser

På vores webshop kan du downloade alle vores publikationer gratis

 

G 01 17