Arrow
Arrow
Sig nej til mikroplast
Slider

Høringssvar 2011

Det Økologiske Råds høringssvar til: ”Communication from the Commission: Energy Efficiency Plan 2011”.

Energistyrelsen

Att: Peter Bach – pba@ens.dk

 

Det Økologiske Råd takker for invitationen til at kommentere Kommissionens meddelelse om en Energieffektivitetsplan.

Forrest i meddelelsen skriver Kommissionen, at EU må handle nu for at nå sit 20 % energieffektivitetsmål i 2020. Vi er helt enige.

Men resten af den såkaldte plan er stort set tømt for reelle handlinger fra EU’s side. Det er blot en hensigtserklæring om EU’s mulige handleområder og en opfordring til medlemslandene om at handle. Kommissionen kalder i indledningen planen for ”omfattende” – men det er den netop ikke.

Kommissionen erkender da også, at EU kun vil nå halvdelen af det vedtagne indikative mål for energibesparelser i 2020. Det er anføres, at hvis man fuldt udnytter de eksisterende virkemidler til energibesparelser og gennemfører nye virkemidler, så er potentialet for store energibesparelser i husholdningerne til stede, ligesom der er potentiale for at skabe yderligere 2 millioner nye jobs samt reducere EU’s årlige udslip af drivhusgasser med 740 millioner tons. Her er vi helt enige.

På den baggrund forstår vi ikke, hvorfor Kommissionen vælger at fremlægge en meddelelse, som ikke indeholder en brøkdel af de virkemidler, eksisterende som nye, som Kommissionen selv efterlyser.

Først og fremmest viger Kommissionen tilbage fra at fastlægge bindende målsætninger, men afventer blot indspil fra medlemslandene om, hvilke energisparemål de selv vil påtage sig. Herefter vil Kommissionen lægge de mål sammen og konkludere, at disse samlede mål under ingen omstændigheder vil medføre, at EU når målet om 20 % reduktion i det primære energiforbrug i 2020. Denne meget forudsigelige øvelse vil Kommissionen så bruge frem til udgangen af 2013 på. Og først herefter vil Kommissionen foreslå en bindende forpligtelse, der reelt kan føre til, at målet på 20 % energibesparelser i primær energi nås i 2020 - svarende til 12 – 14 % absolut reduktion i EU’s energiforbrug i 2020.

Herved spilder Kommissionen nogle afgørende år, idet 2014/2015 er vanskelige år for EU’s beslutningsprocedure, hvor der vælges nyt EU-Parlament og vælges nye Kommissærer. I realiteternes verden betyder tabet af handlingsår, at EU først kan have et bindende energisparedirektiv på plads tidligst i 2018, hvilket er alt for sent til at nå målet i 2020.

Vi skal derfor opfordre Kommissionen til at lytte til EU-Parlamentet og få gjort det indikative energisparemål i EU på 20 % i 2020, svarende til 12 – 14 absolut reduktion, bindende allerede her i 2011. Kun herved opnås tilstrækkeligt med tid til, at de mange nødvendige omkostningseffektive og jobskabende virkemidler til energibesparelser kan bringes i spil i tilstrækkelig tid inden 2020.

 

Behovet for reduktion af energibehovet hos slutbrugeren

EEP’en fokuserer på reduktion af det primære energiforbrug. Dette betyder, at reduktionen vil skulle fremkomme som en blanding af tre forskellige reduktionsmetoder:

  1. Bedre energiudnyttelse i produktionen af slutenergi, f.eks. ved anvendelse af kraftvarme
  2. Omstilling af primærenergitung energiproduktion til primærenergifri energiproduktion
  3. Reduktion i slutenergibehovet hos slutkunderne

Energispareplanen indeholder således en del om fordelene ved kraftvarme, den berører ikke direkte omstillingen til VE-former som sol, vind, bølger eller geotermi, der ikke anvender primær energi, da dette er omfattet af VE-direktivet, mens den indeholder en række forslag, som vil reducere slutenergibehovet som virkemiddel for at reducere det primære energiforbrug.

De tre væsensforskellige måder at reducere det primære energiforbrug bør klarere opdeles, og virkemidlerne opdeles efter hver af de tre typer indsats.

 

Den offentlige sektor

Den offentlige sektor er atter stort set det eneste område, hvor Kommissionen fremlægger noget, som ligner både målsætninger og virkemidler. Vi støtter at den offentlige sektor skal gå foran på dette område, og at der stilles krav til at 3 % af bygningerne skal renoveres pr. år. Vi mangler definitioner af hvad de 3 % relaterer til, og vi mangler en fleksibilitet i målsætningen om at bringe disse bygninger op til de 10 % bedste nationalt set. For ikke alle bygninger er mulige at bringe på en så god energistandard, især ikke i de lande, hvor de 10 % bedste faktisk er ensbetydende med en høj standard.

 

Behov for virkemidler som sikrer dybe energirenoveringer

Indsatsen over for energibesparelser i eksisterende bygninger angives i Energispareplanen at være helt central. Der opstilles nogle bløde anbefalinger, men de kan absolut ikke ses som bindende.

Det er afgørende vigtigt at det i det endelige direktiv sikres, at når der foretages renoveringer, så skal disse ske efter fremtidens behov og gennemføres i et tilstrækkeligt omfang. Sikres dette ikke via krav eller indretning af økonomiske incitamenter, så vil der gå mange år førend renovering af disse bygninger igen er relevant, og en ikke-dybtgående renovering har forhindret en efterfølgende renovering – ligesom det næsten med garanti har forringet omkostningseffektiviteten i den samlede renoveringsproces.

 

Behov for at sikre, at dybe renoveringer kan foretages trinvis

Mange renoveringer især af mindre bygninger sker delvis – ofte udløst af, at enkelte bygningsdele er nedslidte eller teknisk forældede. Dette bør omtales i energieffektiviseringsplanen, og det skal i fastlæggelsen af virkemidlerne i det kommende direktivforslag for ”Energy Efficiency and Savings Directive” (EESD) sikres, at sådanne delvise renoveringer bliver dybe nok, når de foretages, samt at delvise renoveringer på dele af bygningens klimaskærm ikke forhindrer en efterfølgende dyb renovering af de bygningsdele, som fortsat mangler renovering.

 

Fjernvarmens rolle

Kommissionen foreslår, at når der er tilstrækkeligt bygningsmæssigt og forsyningsmæssigt grundlag for anvendelse af spildvarme til fjernvarme, skal dette udnyttes. Det er et af de meget få forslag, som kommer i nærheden af en bindende karakter, hvilket skal fastholdes og sikres i det kommende EESD. Men der mangler en henvisning til ”District Cooling”, som i mange EU-lande vil være lige så relevant som ”District Heating”.

 

Behov for virkemidler over for industrien

Kommissionen angiver næsten ingen ideer til at høste energibesparelser i industrien. Forslag om obligatoriske energigennemgange er kun noget værd, hvis der så kommer bindende krav til at identificerede energisparepotentiale faktisk gennemføres. De frivillige aftaler, som nævnes er slet ikke godt nok. Især energiselskabernes energispareforpligtelser kan have positiv effekt for energibesparelser i industrien, men dette nævnes ikke i Kommissionens meddelelse.

 

Behov for politisk genopretning af Kvotehandelsdirektivet

Flere steder henvises til et ”velfungerende EU-kvotehandelssystem” – men dette strider imod virkeligheden. Fakta er jo, at de meget lave reduktionsmål for EU som helhed og særligt i de kvoteomfattede virksomheder har medført en meget stor mængde ubrugte udledningsrettigheder - så stor, at DG Climate i deres ”Low Carbon Economy Roadmap 2050” fastslår, at EU er på vej til med omkostningseffektive virkemidler at reducere med 25 % internt i EU i 2025.

Gennemføres effektive energisparetiltag under en sådan overflod af udledningstilladelser i EU ETS vil udledningsrettighedernes værdi falde til nul, som vi så det i 2006. Et sådant fald vil fratage EU-landene en forventet indtægt fra auktionering af udledningsrettigheder fra 2013. Og et sådant fald vil skade den innovation og omlægning til vedvarende energi i EU, som så småt er kommet i gang, men som holdes tilbage af manglende politisk omhu til at holde kvotesystemet ved lige.

Der skal således udtages betydelige mængder udledningstilladelser fra 2013 og frem. Dermed skal kvotehandelssystemet gives incitamenter til at der foretages flere energibesparelser, da dette er billigste måde at reducere drivhusgasudledningen på.

Denne problematik må og skal løses senest med fremlæggelsen af Kommissionens forslag til en EESD i slutningen af juni 2011.

 

Smart grid

Kommissionen lider desværre af den fejlopfattelse, at hvis bare alle forbrugere får ”Smart Meters” så vil der ske store energibesparelser. For det første mangler en definition af ”smart meters”. Det er i dag alt fra fjernaflæste målere til målere, som kan give et prissignal og hente forbrugstal for hvert kvarter.

Når det efterfølgende direktiv udfærdiges er det afgørende, at Kommissionen kræver, at landene skal etablere det bagvedliggende software, så den fleksibilitet, der findes i især husholdningerne, kan udnyttes til at balancere spidslast-timer og den fluktuerende produktion fra f.eks. vindmøller. Selve måleren er for mange husholdninger ikke nødvendig for, at fleksibiliteten kan udnyttes gennem aftaler med f.eks. el-leverandører. Aftalerne kan sammen med en økonomisk kompensation til forbrugeren sikre, at denne fleksibilitet udnyttes til gavn for egen økonomi og funktionen af det samlede energisystem. Vi er derfor glade for, at Kommissions EEP medtager denne mulighed.

 

Energiselskaber, ESCO’s og andres rolle

Vi støtter henvisningen til, at der skal pålægges nationale forpligtelser om energibesparelser, og at dette f.eks. kan ske ved at energidistributionsselskaberne pålægges at reducere energiforbruget i EU, som en del af deres kommercielle indsats. Et sådant krav – efter dansk forbillede – kan være med til at sikre en forstærket indsats for energibesparelser i hele EU i både industriens produktionsdel og i alle bygninger.

Det er dog vigtigt i den sammenhæng at stille nogle krav til, hvordan ordningen skal implementeres i EU-landene.

Især skal det sikres, at de besparelser der foretages er dybe. Der skal bruges virkemidler – energispareforpligtelser, tilskudsordninger og investeringsordninger - som belønner dybe energibesparelser med langvarig effekt og straffer overfladiske besparelser med kortvarig effekt.

Det er også vigtigt at fastlægge nogle spilleregler – især omkring inddragelse af ESCO’s i løsningen af opgaven, således at alle aktører kan komme i spil. For ikke alle befolkninger har tilstrækkelig tiltro til deres energiselskaber til at betro dem opgaven alene.

Samtidig er det vigtigt at lave målsætninger omkring ”dokumenterede energibesparelser” baseret på et standardkatalog for ”små” besparelser og på beregninger og målinger for store besparelser.

 

Kapital til investeringer i energibesparelser

Kommissionen erkender i planen, at der skal en betydelig investerings- eller tilskudskapital til før de potentielle energibesparelser kan høstes. Men der mangler forslag til at skaffe yderligere kapital, idet de fremlagte finansieringskilder er alt for små. De er desuden uegnede til gennemførelse af de mange små indsatser, som er nødvendige for at nå det af EU fremsatte frivillige mål på 20 % i 2020, svarende til en absolut reduktion af det absolutte primærenergi-forbrug i 2020 på 13 – 14 % i forhold til 2005.

 

Ecodesign direktivet

Energispareplanen henviser flere steder til Ecodesign direktivets succes. Der er enkelte succeser som f.eks. reguleringen af lyskilder. Men nogle af de helt centrale kravsætninger heri, som f.eks. for kedler og vandvarmere, er helt unødigt langvarige og nærmest gået i stå. Her bør Kommissionen stramme op, så der fastlægges ambitiøse minimumsstandarder, som vil kunne rykke markedet, og som kan strammes løbende efterhånden som de europæiske producenter får forbedret deres produkter. Der forhandles i realiteten som om enstemmighed var nødvendig. Her må Kommissionen tage fat. idet ambitiøse krav (på en meget billig måde) vil styrke energieffektiviteten og den nødvendige innovation hos de europæiske producenter. Disse har kapacitet til at levere morgendagens produkter, som EU skal leve af. Da Ecodesign er udset til at skulle levere en meget stor del af energibesparelserne, er det endvidere vigtigt, at det opsættes konkrete mål for, hvad Ecodesign-kravene skal levere, samt tidsfrister for, hvornår kravene skal være på plads. I øjeblikket spildes enorme kosteffektive besparelser ganske unødigt. Besparelser, der risikerer senere at skulle hentes hjem på mere komplicerede, finansieringskrævende eller mindre kosteffektive måder.

 

Transporten

Krav til transporten er helt fraværende, idet der henvises til Hvidbogen om transport, som blev udgivet den 28.3.2011.

Tilsyneladende ses der ikke i denne hvidbog at være forslag til ambitiøse indsatser i de første mange år for en reduktion af transportens omfang og en reduktion i udledningen af drivhusgasser eller behov for energi pr. transporteret km.

Det er helt afgørende for en energieffektivitets-strategis succes, at transporten også omfattes af betydeligt mere virkningsfulde og stramme krav så hurtigt som muligt.

 

Opsummering:

  • Der bør indføres et bindende energisparemål i EU udtrykt i reduceret absolut primær energiforbrug i 2020 i forhold til 2005. Et minimumskrav kunne være det eksisterende frivillige sparekrav på 20 % i 2020, som kan omregnes til omkring 13 – 14 % absolut i 2020 i forhold til 2005.
  • Kommissionens forslag til Energispareplan er meget svagt og mangler stort set forslag til effektive og bindende virkemidler.
  • Der skal fokuseres på bindende energisparekrav hos slutbrugeren sammen med effektivitetskrav i energiproduktion og kravene i VE-direktivet til udbygning med andre former for vedvarende energi end biomasse.
  • Kravene til den offentlige sektor skal gøres bindende.
  • For bygninger skal energisparekrav og -virkemidler sikre dybe renoveringer, herunder at trinvise renoveringer sker, så slutresultatet bliver ”dybt”.
  • Fjernvarmens rolle skal forstærkes og der skal stilles krav om fjernkøling.
  • Der skal stilles bindende krav til energibesparelser i industrien.
  • Kvotehandelsdirektivet skal strammes op - ved at indgå aftale om udtagning af udledningsrettigheder fra 2013.
  • Ved ”Smart Grid” og ”Smart Meters” skal fokus lægges på de bagvedliggende systemer, som sikrer, at energiselskaber eller andre kan styre den fleksibilitet i forbruget, som findes hos forbrugerne – mod betaling.
  • Energispareforpligtelser til energiselskaberne skal styrkes, men samtidig skal det sikres, at andre ESCO’s får en rolle, og at renoveringer bliver ”dybe”.
  • Der skal tilvejebringes betydeligt mere investerings- og støttekapital, som også skal kunne bruges til mindre renoveringsprojekter.
  • ECO-design direktivet skal strammes op i implementeringen, så der sættes fart i den faktiske udmøntning på de centrale områder, hvor især en ambitiøs aftale for kedler og vandvarmere haster.
  • Transporten er helt fraværende, og den tilhørende ”Hvidbog for transport” leverer ikke de bindende virkemidler, som skal til.

 

Søren Dyck-Madsen

Energimedarbejder i Det Økologiske Råd


     

Støt vores arbejde

Bliv medlem

eller støt os med fx 50 kr via:

Nyhedsbrev ikon gns

Modtag nyhedsbrev

Udkommer månedligt 

 
 

 

Arrangementer

Demonstration: Stop CETA
Torsdag d. 23. marts 2017 kl. 16.00
Mødested: Foran Udenrigsministeriet
Information >>

"Skibet er ladet med" - åbent møde om det kommende energiforlig
Ons d. 26. april 2017 kl. 14.30 - 17.30
Store Kannikestræde 19, 1. sal 1169
Program >>
Tilmelding >>

Generalforsamling, Det Økologiske Råd
Arrangementet er for foreningens medlemmer
Ons d. 26. april 2017 kl. 18.00
Store Kannikestræde 19, 1. sal 1169

 

Din guide til grønt el-valg

 

 el klasser gruppeNY  

Tænk på klimaet, når du vælger el-produkter! 

 

Se vores guide på
www.grøntelvalg.dk

 

Nyeste udgivelser

På vores webshop kan du downloade vores publikationer gratis