Høringssvar 2011

Høringssvar til reviderede kriterier for Svanemærkning af biobrændstoffer

Miljømærkning Danmark
Kollgievej 6
2920 Charlottenlund

 

Konklusion

Det Økologiske Råd (DØR) og Danmarks Naturfredningsforening (DN) er som udgangspunkt glade for at Nordisk Miljømærkning forsøger at kvalificere debatten om bæredygtige biobrændstoffer. Men DØR og DN kan ikke støtte forslaget til Svanekriterier for biobrændstoffer, da forslaget som det ligger, kan omfatte både 1. og 2. generation biobrændstoffer. Vi mener ikke, at produktion af 1. generation biobrændstoffer kan ske på en bæredygtig måde.

Vi støtter, at brug af biogas til tung trafik kan miljømærkes. Men for at dette kan virke i praksis i Danmark, skal det accepteres, at køb af biogas kan ske via oprindelsescertifikater, idet man i praksis vil transportere biogas via naturgasnettet, og dermed dur det ikke at kræve, at det rent fysisk er biogas der tappes på køretøjerne.

Indledning

Siden Nordisk Miljømærkning sidst diskuterede Svane-mærkningen af biobrændstof, er konsekvenserne af produktionen af biobrændstoffer blevet mere belyst. Der er stadig flere indikatorer for de negative konsekvenser som produktion af biomasse til energiformål kan have på natur, miljø og mennesker, i form af overudnyttelse af naturressourcerne eksempelvis skovrydning, overforbrug af pesticider og næringsstoffer.

 

Naturligvis støtter DØR og DN idéen om transformere det fossilafhængige samfund, til et samfund baseret på vedvarende energi, men i forhold til brugen af biobrændstof (og biomasse generelt) er foreningernes bekymring voksende. Foreningerne lægger vægt på, at biomasseressourcerne er begrænsede både i Danmark og globalt. Derfor er det afgørende, at de udnyttes mest effektivt og ikke i et omfang, der går udover naturværdierne. Satsning på flydende biobrændstoffer er generelt ikke udtryk for en sådan effektiv udnyttelse. Derfor ønsker DN og DØR ikke at bakke op om forslaget, men vil gerne kommentere nogle punkter.

Nej til 1. generations biobrændsler

Foreningerne er i mod brugen af 1. generations biobrændstoffer. Dels er der den etiske debat om hvorvidt man skal ’putte mad’ i bilen, mens der andre steder i verden er fødevaremangel. Men hovedproblemet set med vores øjne er, at størsteparten af 1. generationsbrændstoffer produceres i områder, hvor det medfører stor risiko for reduktion af biodiversiteten, samt øget klimagasudslip via inddragelse af ny jord til produktion – direkte eller indirekte, se nedenfor.

 

Fjernelse af version 1’s K9

I version 2 har I fjernet kravet om at der ikke må bruges korn til produktionen, men DØR og DN mener det bør være et krav til Svanemærkningen at kun 2. generation biobrændstoffer kan mærkes. Derfor er vi ærgerlig over at Nordisk Miljømærkning agter at fjerne version 1’s K9.

Kampen om arealerne

DØR og DN er urolige for det øgede pres produktionen af biobrændstoffer lægger på arealer, både i Danmark og i resten af verden. Danmark har den kedelige verdensrekord som det land med størst procentdel af vores jord under plov[1] .Og i betragtning af den intensive dyrkning i dansk landbrug med fortsat højt belastning med pesticider og kvælstof, må vi som miljøorganisationer stille os skeptiske over for at gøre biomasse til et energieventyr for landbruget. For produktionen af biobrændstoffer – især 1. generation - vil kræve intensiv dyrkning med stort brug af pesticider og gødning, hvis priserne skal være konkurrencedygtige som markedet ser ud i disse år. Dette er ikke en gevinst for miljø og klima.

 

Situationen er ikke anderledes i andre lande, specielt i Brasilien og Malaysia ser vi allerede i dag de meget negative konsekvenser af storskala produktion af biobrændstoffer og andre biomasse produkter. Men også i lande som Kenya[2] er storstilede projekter med udenlandske firmaers opkøb og overudnyttelse af naturressourcer en realitet, med store sociale og miljømæssige konsekvenser til følge.

Til imødekommelse af denne bekymring støtter vi punkt K10. Det giver mulighed for at spore oprindelsen af biomassen der er brugt til biobrændstoffet, og dermed kontrollere omstændighederne der er produceret under. Vi så dog gerne at producent/leverandør skal fremgå af dokumentationen. Kravet anført i tidligere version om at biomassen ikke må stamme fra områder, hvor det truer sårbare sociale værdier, bør genindføres.

Mest mulig energi fra biomassen

Det er afgørende for DN og DØR at der sikres en optimal udnyttelse af biomasseressourcerne. Det er derfor nødvendigt at tage stilling til om biomasse skal bruges til personbiler. Dertil er vores svar nej. Der er bedre alternativer til person mobiliteten i form af elbiler. Desuden kan biomassen udnyttes mere ressourcemæssigt optimalt i eksempelvis kraftvarme anlæg.

Foreningerne er dog ikke blinde for at der i en overgangsperiode fra forbrændingsmotoren til elbilen, kan være brug for biobrændstof til personbiler. Men det bør så være 2. generation, og på sigt skal biobrændstoffer kun benyttes til transportformer der ikke kan udnytte el, eksempelvis fly, langdistance lastbiler mv. Og til lastbiler foretrækker vi biogas. Med det nuværende forslag til kriterier kræves det at det svanemærkede produkt fysisk indeholder mindst 1/3 gas/brændstof fra fornybare råmaterialer. Set i lyset, af at biogas i Danmark forventes at blive fremført via naturgasnettet og solgt via oprindelsesgarantier, mener vi at der bør åbnes op for at denne type produkter også kan svanemærkes, såfremt at det sikres at en sådan ordning reelt skaber en øget efterspørgsel, og dermed medvirker til at udbygge produktionen af biogas. I modsætning til hvad der gør sig gældende i diskussionen omkring ”grøn strøm” sker der ikke i dag indfødning af biogas i naturgasnettet. Derfor vil det reelt være muligt at lade selv en mindre efterspørgsel skabe en konkret forandring i virkelighedens verden. Eftersom biogassen – i hvert fald i første omgang – opgraderes til naturgaskvalitet er der reelt ikke fysisk forskel på den naturgas og biogas, der fremføres i naturgasnettet. En anden problemstilling der vedr. energi/klimaregnskabet i forhold til biomasse er produktionsomstændighederne. Som Nordisk Miljømærkning selv beskriver i baggrundsrapporten er der stor usikkerhed om bl.a. udslippet af drivhusgasser i produktion af biomasse, fra specielt palmeolie- og sojaproduktionen. Årsagen er bl.a. den skovrydning der ofte følger som konsekvens af etablering af biomasse produktionen. Således kan biomassedyrkning risikere at have en meget negativ konsekvens for både klima og den lokale natur og miljø. Også i de tilfælde hvor biomasse produktion fortrænger fødevare- og foderstofproduktion er der stor risiko for, at sidstnævnte rykker til tidligere uopdyrkede naturarealer, hvilket giver en indirekte negativ påvirkning af natur, miljø og klima. F.eks. ses i Sydamerika, at man dyrker sukkerrør på arealer, hvor man tidligere dyrkede soja, hvorefter man rydder regnskov eller andre naturarealer til nye sojamarker – såkaldt Indirect land Use Change (ILUC).

 

Derfor er det rigtig fint at Nordisk miljømærkning forsøger at kvalificere den måde regnskabet opgøres.

 

Således er DØR og DN tilfredse med stramningerne i Punkterne K7 og K8.

Også kravene K 5 og K6 er vigtige for at kunne foretage en samlet beregning af energiforbruget til produktionen.

Øvrige kommentarer:

Punkt K9 – Ukonventionelle fossile råvarer

DØR og DN støtter K9 - det er godt at indføre kravet om at den fossile energikomponent i det svanemærkede brændstof skal være af den mest energieffektive art.

 

Punkt K12 – GMO

DN og DØR støtter indførslen af dette punkt. Foreningerne finder det oplagt at et Svanemærket biobrændstof ikke indeholder genmodificerede organismer.

 

Krav som bør indgå i næste revidering af ordningen

DØR og DN har nogle yderligere punkter som foreningerne synes bør være minimums krav for fremtidige kriterier for Svanemærkningen af biobrændstoffer:

 

-       At arealer til produktion af biobrændstoffer hverken direkte eller indirekte tilvejebringes på bekostning af skov eller andre naturarealer.

-       At pesticider skal udfases og brug af kunstgødning skal begrænses.

-       At dyrkningen af afgrøderne ikke må bidrage til emissioner af stoffer, som kompromitterer naturens tålegrænser i det pågældende område.

-       At certificering (miljømærkning) skal baseres på nettopåvirkningen af udslippet af klimagasser for hele livscyklus.

-       Desuden ser foreningerne gerne at der stilles krav om, at energi-afgrøden skal dyrkes økologisk.

- At dyrkning så vidt muligt omfatter flerårige afgrøder.

 

Med venlig hilsen

 

Christina Kaaber-Bühler                                                        Christian Ege

Klima- og energipolitisk medarbejder,                                    Sekretariatsleder,

Danmarks Naturfredningsforening                                          Det Økologiske Råd

 


[1] http://faostat.fao.org/site/377/DesktopDefault.aspx?PageID=377#ancor

 

[2]http://www.ms.dk/graphics/ms.dk/dokumenter/bio/kenyan_jatropha_final_report.pdf


     

Støt vores arbejde

Bliv medlem

eller støt os med fx 50 kr via:

Nyhedsbrev ikon gns

Modtag nyhedsbrev

Udkommer månedligt 

 
 

 

Arrangementer

"Skibet er ladet med" - åbent møde om det kommende energiforlig
Generalforsamling,
Det Økologiske Råd
Arrangementet er for foreningens medlemmer
Ons d. 26. april 2017 kl. 18.00
Store Kannikestræde 19, 1. sal 1169

Plastic - ikke så fantastic
SF holder møde om plastikforurening.
Oplæg fra bl.a. Malene Møhl, Det Økologiske Råd  
Man d. 22. maj 2017 ​kl. 17-18:30
Forsamlingshuset, Onkel Dannys Plads 3,1711 København V ​
Information og tilmelding >>

Din guide til grønt el-valg

 

 el klasser gruppeNY  

Tænk på klimaet, når du vælger el-produkter! 

 

Se vores guide på
www.grøntelvalg.dk

 

Nyeste udgivelser

På vores webshop kan du downloade vores publikationer gratis