Høringssvar 2011

Det Økologiske Råd takker for opfordringen til at give høringssvar til: ”Høring af udkast til Bygningsklasse 2020”

Erhvervs- og Byggestyrelsen
hoeringbb@ebst.dk

Helt overordnet finder vi det meget positivt, at byggeaktørerne i Danmark nu får et ambitiøst langsigtet pejlemærke frem mod 2020 for udviklingen af byggeriet. Det vil medvirke til at omstille det danske samfund til ikke at anvende fossile brændsler, og vil medvirke til at danske byggeaktører og byggevareproducenter vil få et marked, hvor de kan udvikle deres kompetencer og produkter og dermed fremtidens eksportpotentialer.

Forventningerne til kommende teknologisk og byggeteknisk innovation samt stigende priser på især fossilt baseret energi vil betyde, at bygningsklasse 2020 vil være rentabel (selv efter ret skrappe kriterier) at opføre før 2020. Og den for øjeblikket forventede stigning i omkostningen for 2020 byggerier er så lille, at den modsvarer valg af dyre eller billige gulvbelægninger osv. Det er således en bygbar 2020 klasse, der er opstillet.

Isoleringskrav til bygningen
:

Vi finder det positivt, at kravene til selve bygningskroppen og vinduer og døre er skærpet i Bygningsklasse 2020, under hensyn til at bygningskroppen nødvendigvis må konstrueres så optimalt som muligt fra start, da det ikke kan forventes at blive økonomiske rentabelt at ændre denne i bygningens levetid på mindst 50 – 100 år.

Varmetabskravene til bygningsdelene bør dog skærpes til 3,5 Watt/m2 (hhv. 4,5 og 5,5 Watt/m2 for højere bygninger), da dette krav vil kunne opfyldes med nuværende teknologier og derved tage højde for udviklingen af nye innovative teknologier.

Kravene til vinduer og døre bør blive mere specifikke på den geografiske anvendelse af vinduerne. Således forstået, at vinduer mod nord bør reguleres med en U-værdi ud over værdien for Eref, mens vinduer mod de øvrige verdenshjørner kan reguleres gennem det skrappere krav til Eref.

Kravene til yderdøre og lemme bør strammes til 0,6 W/m2K, ligesom kravet til yderdøre med glas klart skal ned under 1,00 W/m2K, f.eks. 0,8 W/m2K. Disse krav vil der kunne produceres til, hvorved en heraf afledt dansk produktion vil tage hul på fremtidens krav. Endvidere skal yderdøre med glas omfattes af samme Eref værdi krav for glasset som vinduer for ikke at blive en smutvej til en ringere isolering af den samlede bygning.

Tæthedskrav:


Vi støtter at skærpe luftskiftekravet til 0,5 l/s pr. m2 generelt, og 0,15 l/s pr m2 for høje rum samt kravet om trykprøvning. Men det bør suppleres med krav om, at trykprøvningen skal foretages så snart, det giver mening. Således at den maksimale opretning ved for store utætheder faktisk kan foretages.

Der mangler konstruktive krav til, at lufttætheden sker i størst mulig grad med konstruktive elementer og sekundært ved konstruktiv klemning af dampspærrer. Sammenklæbning af dampspærrer vurderes simpelthen ikke at være tilstrækkeligt holdbarhedstestet til, at man kan stole på, at denne sammenklæbning kan holde i bygningens levetid.

Dagslyskrav:

Vi støtter kravet til minimums vindues areal i alle beboelsesrum, men det bør være 20 % i forhold til gulvarealet – frem for 15 %. Der er for øjeblikket en god udvikling af vinduer med så gode energimæssige kvaliteter, at et krav på 20 % kan opfyldes under hensyn til den samlede energiramme.

Komponentkrav:

Vi støtter krav til væsentlige komponenter med effekt for bygningens energiforbrug, herunder krav til ventilationsanlæg med varmegenvinding, til specifikt el-forbrug og til maksimalt tryktab.

Det gælder også krav til cirkulationspumper og varmepumper. Men kravet til varmepumpers effektivitet - en COP på 3,0 bør skærpes. De højtydende varmepumper findes på markedet allerede i dag, dog kun markedsført af få producenter. Kravene til bygningsklasse 2020 skal jo netop skabe et marked for de mest energieffektive produkter.

Det er positivt, at EBST vil udarbejde krav til elevatorer. Elevatorers energiforbrug er ikke medtaget i den totalenergiramme, som opstilles i bygningsreglementerne, hvorfor der ikke i dag findes tilskyndelser til at udvikle eller vælge elevatorsystemer med optimalt lavt energiforbrug.

Heller ikke energiforbrug til visse former for belysning og et nyt krav om elektriske brandspjæld, medtages i bygningsreglementernes totalenergiramme. Også her bør opstilles ambitiøse krav om maksimale energiforbrug for at tilskynde til udvikling af komponenter med lavt energiforbrug.

Overophedning:

Vi støtter krav til maksimale temperaturer i bygninger, men kravet om maksimalt 50 timer over 26 grader kan være problematisk. Hensigten er jo at hindre konstruktion af bygninger med så meget fokus på anvendelse af solindfald til opvarmning, at dette hensyn medfører væsentlige indeklimaproblemer med for høje temperaturer. Dog bør det være acceptabelt, at indetemperaturen er over de 26 grader nogle timer om dagen, når udetemperaturen  i skyggen også er det. For almindelige boliger klares dette med åbne vinduer.
Kravet må således ikke medføre installation af kølemulighed i helt almindelige byggerier for at køle bygningen under udetemperaturen.

Solafskærmning:

Opfyldelsen af totalenergikravene vil betyde, at der skal sikres en ordentlig solafskærmning, således at bidraget fra eventuel overophedning i energiberegningerne reduceres mest muligt.

Det bør kræves eller i det mindste omtales, at forudsætningen for overholdelse af kravene til 2020 klassen er valg af både passive og aktive solafskærmningssystemer, som er tilpasset den forventede faktiske brug af bygningen.

Indeklimakrav:

Vi er positive over for at give bedre mulighed for at anvende behovsstyret ventilation i 2020 bygninger. Herved opnås både mulighed for at der ventileres tilstrækkeligt i de rum, som faktisk anvendes intenst i visse lange tidsrum, såsom soverum og især børneværelser. Og der opnås mulighed for at rum, som i perioder over dagen faktisk ikke benyttes kan ventileres mindre med energibesparelser til følge. Fordelene kan overføres til bygninger, hvor der arbejdes eller undervises, hvor ventilationen nu vil kunne følge bygningens anvendelse over dagen i stedet for blot at være et standardkrav uafhængigt af faktisk anvendelse.

Vi støtter kravet om, at luftbåren varme ikke må stå alene som opvarmning af bygninger. Og således også henstillingen til kommunerne om, at de fremover skal undlade at dispensere fra kravet om individuel rumopvarmningsmulighed.

Der er simpelthen for mange eksempler på, at nordvendte rum med lukket dør ikke kan opvarmes tilstrækkeligt ved blot at anvende luftbårne varmesystemer. Og der er for mange eksempler på, at fraværet af individuel temperaturregulering medføres uhensigtsmæssige oplukninger af vinduer, hvilket ødelægger bygningens faktiske energiregnskab.

Endelig støtter vi kravet om, at indeklimakvalitet mht. opvarmning, overophedning og ventilation fremover skal ske på hvert enkelt (eller de udsatte rum) i stedet for blot gennem en gennemsnitsberegning.

Dimensioneringskrav for energiforsyning:

Vi er meget glade for, at der i bygningsklasse 2020 bliver slået fuldstændig fast, at programmet Be10 ikke er et dimensioneringsprogram, og at der til dimensionering af varmesystem, varmebehov og forudsigelse af energiforbrug i bygningen under drift skal anvendes programmer som BSIM, som er udviklet til formålet.

Be10 er primært beregnet til at eftervise at totalenergikravene i bygningsreglementerne er opfyldt. Og disse krav er baseret på nogle forholdsvis urealistiske indetemperaturer på 20 gader, på en lidt for høj værdi af ”gratis” varme fra belysning, apparater og personer, og på et måske lidt for lavt behov for varmt vand. Be10 vil derfor give et samlet energiforbrug, som typisk er 10 – 20 % for lavt i forhold til en optimal driftssituation.

Be10 kan derimod fint anvendes til eftervisning af overholdelse af totalenergikravene, da disse krav er afstemt efter Be10’s forudsætninger.

Vi ser derfor positivt på forslaget fra EBST om at sikre tættere og mere offentlig tilgængelige oplysninger om forholdet mellem bygningens beregnede og faktisk konstaterede energiforbrug.

Forsyningssiden:

Vi er tilfredse med, at det understreges, at en placering af yderligere vedvarende energi på bygningen ikke kan give anledning til, at bygningens energikvalitet forringes under minimumskravene. Og energiforsyningen vil i 2020 bygningsklassen ikke favorisere placering af vedvarende energi på selve bygningen. Der er økonomisk fornuft i at åbne muligheden for at placere fælles forsyningsanlæg baseret på vedvarende energi ”nærved”.  Vi skal dog efterlyse en klarere fastlæggelse af, hvad ”nærved” betyder. Og indgår gerne i en eventuelt kommende arbejdsgruppe om dette spørgsmål.

Placering ”nærved” af vedvarende energi, som skal indgå i opfyldelsen af bygningens totalenergikrav skal som minimum opfylde krav til, at det er bygherren, som har en finansieringsmæssig funktion, og at anlæggene uløseligt tilknyttes bygningen.

Energifaktorer:

Bygningsklasse 2020 opererer med nedsatte energifaktorer. For el-siden på 1,8 og for fjernvarmen på 0,6. Vi støtter som udgangspunkt de valgte energifaktorer, men der skal dog arbejdes på innovation inden for både el-systemet og fjernvarme-systemet, hvis de anførte energifaktorer skal blive virkelighed senest i 2020.

Imidlertid anføres det, at fjernvarmefaktoren er fastsat til 0,6 for at skabe balance mellem de to forsyningsformer, som vil udgøre fremtidens varmeforsyning. Med denne faktor vil balancepunktet ende med en ligestilling af forsyningsformerne for en varmepumpe med en COP på 3,0.

For el-systemet kan fremskrivninger pege på, at energifaktoren faktisk kan nå ned på 1,8 via konvertering af kul til vedvarende energi som sol og vind. For fjernvarmesystemet kan energifaktoren vanskeligt komme under 0,8, hvis den faktiske definition af primær energi anvendelse skal følges.

Tankegangen betyder, at der vil være et godt incitament til at reducere el-forsyningens anvendelse af primær energi, samt til at udvikle varmepumper med betydeligt højere COP værdier end 3,0. For fjernvarmesiden ses der ikke skabt incitamenter for at skifte fra højkvalitets brændsel som industriel biomasse og over til i højere grad at basere sig på lavværdige energikilder.

Men fjernvarmens mulighed for at anvende lavværdige energikilder til via distribution af varmt vand at opvarme bygninger kan indtænkes, ved f.eks. at omtænke energifaktorerne for fjernvarmen til brændselsfaktorer i stedet.
Herved vil anvendelse af energikilder uden brændsel som sol, vind og omgivelsesvarme, samt til en vis grad spildvarme, favoriseres, idet der ikke medgår brændsel.

Og vi ser et stort behov for samtidig at justere den fortsat for høje kalkulationsrente på 5,0 % for samfundsøkonomi i fjernvarmeprojekter. Vi kan anbefale at anvende maksimalt 3-3,5 % som anbefalet fra bl.a. EU og OECD. Herved vil den øjeblikkelige beregningsmæssige barriere for samfundsøkonomisk fornuftig udbygningen med fjernvarme reduceres ganske meget. Såfremt der ses på tidshorisonter længere end 30 år, bør herefter anvendes en diskonteringsfaktor på omkring 1.

Energifaktor for fjernkøling:

Bygningsklasse 2020 bør have en egentlig energifaktor fastlagt for fjernkøling baseret på overskydende varme i sommerperioden. En sådan faktor skal naturligvis ikke kunne bruges til generelt at tilsidesætte krav til solafskærmning af bygninger under henvisning til en lavere energifaktor for fjernkøling. Modsat vil en fastsat faktor kunne favorisere fjernkøling baseret på overskydende varme i køleperioden og således kunne udkonkurrere el-dreven køling i f.eks. erhvervsbygninger, hvor et vist kølebehov ikke kan fjernes ved solafskærmning.

Efterlevelse af kravene:


Det er positivt at der arbejdes med forbedrede dokumentationskrav, og
at kommunerne i mindst 10 % af ansøgningerne om bygninger i 2020 klassen skal anmode bygherrerne om at dokumentere at beregningerne er korrekte for at kunne få byggetilladelse.

Vi støtter at EBST vil undersøge, hvordan en kontrol kan gennemføres af bygninger, som efter opførelse viser sig at have et betydeligt større energiforbrug end beregnet. Vi ser frem til at få erfaringerne fra de svenske 2-års krav, således at en eventuelt lignende og justeret ordning kan indføres i Danmark.

Vi ser det som positivt, at der i forbindelse med revision af varme- og ventilationsnormen skal udarbejdes standarder for samordnet drift og idriftsættelse af komplicerede anlæg, der indeholder en række tekniske elementer, som skal spille sammen for at opnå de tiltænkte energimæssige fordele. Anlæg, der som i dag ved manglende indregulering eller manglende optimal drift kan medføre en faktisk forringet energistandard, skal samtænkes og styres bedre.


Resume:

•    Isoleringskrav: Varmetabskravene til bygningsdelene samt krav til vinduer og døre bør skærpes

•    Tæthed: Trykprøvning skal gennemføres hurtigt, og der mangler konstruktive krav til tæthed

•    Komponentkrav til varmepumpers effektivitet om en COP på 3,0 bør skærpes, og der bør stilles krav til elevatorer, brandspjæld samt alle former for belysning

•    Overophedning: Kravene må ikke lægge op til etablering af kølemulighed i almindelige boliger. Derfor bør accepteres, at indetemperaturen kan overstige 26 grader, hvis udetemperaturen i skyggen også gør det.

•    Forsyning: Der mangler en klar definition af hvad det betyder, at vedvarende energianlæg er placeret ”nærved”

•    Energifaktorer: der skal arbejdes på innovation inden for både el-systemet og fjernvarme-systemet, hvis de anførte energifaktorer skal blive virkelighed senest i 2020.

•    Kalkulationsrenten: denne bør sænkes til højst 3 - 3,5 %. Såfremt der ses på tidshorisonter længere end 30 år, bør herefter anvendes en diskonteringsfaktor på omkring 1

•    Fjernkøling: bør have en egentlig energifaktor fastlagt baseret på overskydende varme i sommerperioden.


Søren Dyck-Madsen

Energi- og klimamedarbejder i Det Økologiske Råd


     

Støt vores arbejde

Bliv medlem

eller støt os med fx 50 kr via:

Nyhedsbrev ikon gns

Modtag nyhedsbrev

Udkommer månedligt 

 
 

 

Arrangementer

"Skibet er ladet med" - åbent møde om det kommende energiforlig
Generalforsamling,
Det Økologiske Råd
Arrangementet er for foreningens medlemmer
Ons d. 26. april 2017 kl. 18.00
Store Kannikestræde 19, 1. sal 1169

Plastic - ikke så fantastic
SF holder møde om plastikforurening.
Oplæg fra bl.a. Malene Møhl, Det Økologiske Råd  
Man d. 22. maj 2017 ​kl. 17-18:30
Forsamlingshuset, Onkel Dannys Plads 3,1711 København V ​
Information og tilmelding >>

Din guide til grønt el-valg

 

 el klasser gruppeNY  

Tænk på klimaet, når du vælger el-produkter! 

 

Se vores guide på
www.grøntelvalg.dk

 

Nyeste udgivelser

På vores webshop kan du downloade vores publikationer gratis