Arrow
Arrow
Ny app mod mikroplast
Slider

Høringssvar 2011

Høringssvar til Energistyrelsens håndbog om dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed

Tak for muligheden for at kommentere på Energistyrelsens håndbog om dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed.

Indledningsvis vil vi kommenter nogle punkter af overordnet karakter: ambitionsniveau og anbefalinger frem til EU-kommissions vejledninger forligger. Herefter kommenteres fem konkrete elementer i håndbogen:
•    Frivilligordning
•    Udpegning af kontrollanter
•    Beregning af CO2 reduktion
•    Arealkriterierne
•    Dobbelttælling

Ambitionsniveau

Fra de grønne organisationers side ønsker vi at understrege, at ambitionsniveauet for fortrængningen er for lav. En Klimagas-fortrængningsfaktor på 35 % er, trods en gradvis stigning, alt for uambitiøs, selv om vi erkender at dette er kravet i det gældende direktiv.

Anbefalinger frem til EU-kommissionens vejledninger forligger
Vi finder det beklageligt, at indirekte ændringer i arealanvendelsen (ILUC) ikke inddrages i tilstrækkelig grad i håndbogen. Hvad angår håndbogens afsnit om virkningen af ændringer i arealanvendelsen på drivhusgasudledning fra biobrændstoffer (5.2.4 og 6.3) skal opmærksomheden især henledes på spørgsmålet om de indirekte effekter.
Fakta fra EU-kommissionens rapport om emissioner fra indirekte ændringer i arealanvendelsen er under udarbejdelse. Vi opfordrer kraftigt til at indirekte ændringer indarbejdes i håndbogen allerede nu, eventuelt i deskriptiv form, således problemstillingen tydeliggøres i håndbogen, da
indirekte effekt potentielt kan gøre flere feedstock ubæredygtige.

Græsarealer med stor biodiversitet bør beskyttes, mens klare definitioner afventes fra EU-kommissionen. Der henvises i den forbindelse til forsigtighedsprincippet, og i en snævert dansk kontekst kunne kriteriet for græsarealer med stor biodiversitet f.eks. sidestilles med vedvarende græsarealer, omfattet af NBL’s § 3.

Bæredygtighedskriterierne indeholder i øjeblikket ikke sociale kriterier for så vidt angår fødevaresikkerhed, fødevarepriser, arbejdsforhold, landrettigheder og oprindelige folks rettigheder. Men i 2012 skal EU-kommissionen komme med en redegørelse for VE-direktivets konsekvenser for blandt andet jordrettigheder, fødevarepriser og arbejdstagerforhold og komme med et passende tiltag. Vi antager at Energistyrelsen vil udbygge håndbogen i takt med at bæredygtighedskriterierne udvides, og anbefaler at det skrives ind i håndbogen at der kan forekomme sidde ændringer.

Herefter følger konkrete kommentarer til håndbogens indhold.

Frivillige ordninger godkendt af EU-kommissionen
Da det danske dokumenteringssystem baserer sig på vurderingerne fra EU-kommissionen, finder vi det beklageligt, at bæredygtighedsordninger godkendt af andre medlemslande, men ikke af EU-kommissionen, kan godkendes i Danmark. Kun de frivillige ordninger, der er godkendt af EU-kommissionen, bør accepteres, da dette kan sikre enslydende krav til alle aktører i biobrændstof produktionskæden, og skabe større gennemsigtighed i branchen.

Vi har forståelse for, at der er behov for en overgangsfase for industrien mens frivillige ordninger i tilstrækkelig grad bliver etableret. Energistyrelsen bør dog ikke anerkende frivillige ordninger, som har ansøgt om godkendelse ved EU-kommissionen, men som endnu ikke er blevet godkendt. Efterfølgende kontrol bør derfor benyttes indtil tilgængeligheden af godkendte frivillige ordninger er tilstrækkelig. Vi mener dog godt at Energistyrelsen kan opfordre virksomhederne til at tage udgangspunkt i frivillige ordninger, som venter på godkendelse af EU-kommissionen.

Muligheden for at benytte efterfølgende kontrol, skal udfases så hurtigt som muligt. Vi ser derfor gerne, at der frem for vejledende mål for den procentvise anvendelse af godkendte frivillige ordninger, skal fastsættes obligatoriske mål. Vi mener også, at der i håndbogen mangler en målsætning for, hvornår 100 % af den benyttede bæredygtige biobrændstof skal være godkendt under frivillige ordninger. Der skal være klare incitamenter for virksomhederne til at benytte frivillige ordninger, frem for at man foretager efterfølgende kontrol.

Udpegning af kontrollanter
Vi mener, at det er uheldigt, at virksomhederne, når de indsender deres årsrapport, selv skal udpege en uafhængig kontrollant. Udpegning af kontrollanter vil bedre kunne varetages af Energistyrelsen, eller en anden udenforstående part.

Årsrapport
Vi er glade for at se, at det er et krav til årsrapporterne at virksomhederne skal angive oprindelsesland for råmaterialet. Dette element er af storbetydning for at kunne sikre gennemsigtighed i produktionskæden.  

Beregning af CO2 udledning
Brugen af standardværdier for drivhusgasser skal kun kunne anvendes, når det ikke er praktisk muligt at fortage beregninger af CO2 intensiteten baseret på faktiske udledningsdata. Der skal derfor ikke være et valg mellem standarder og beregninger foretaget med BioGrace. I tilfælde, hvor dette krav kræver en uforholdsmæssig omkostning for mindre producenter, kan standardværdier eventuelt anvendes. Dette er af stor betydning, dels for at klarlægge de faktiske udledninger, men i højere grad også for at klarlægge forsyningskæderne, og skabe et mere troværdigt og gennemskueligt system.
For at sikre gennemskuelighed, forslår vi ligeledes at BioGraces beregningsværktøj som udgangspunkt benyttes. Kun i særlige tilfælde bør der gives tilladelse til at benytte andre beregningsværktøjer.

I forhold til akkumuleringsfaktoren, er der behov for, at der kommer en tidsgrænse for, hvor lang tid en handling skal have foregået, før det er tale om en forvaltningspraksis. Der skal ikke være incitamenter til at have dårlig landbrugspraksis, for herefter at omlægge produktionen og forbedre kulstofbinding, således at emissionerne fra biobrændstoffet kan reduceres med akkumuleringsfaktoren.

I Appendix A under ’Store kulstoflagre’ henvises til overholdelse af 35 % -kravet til reduktion af drivhusgasemissioner. Eftersom kravet stiger til 50 % i 2017 og 60 % i 2018 kan det forekomme uheldigt at henvise til den absolutte størrelse ’35 %’. I stedet kunne det anbefales at indsætte en henvisning til de til enhver tid gældende krav i VE-direktivets artikel 17, 2.

Arealkriterierne
Opmærksomhed skal særligt henledes på de meget vage formuleringer om rækkevidden af de vejledninger, EU-kommissionen jf. afsnit 5.2.5 har i støbeskeen. Disse bliver som anført kun vejledende, men blot at opfordre biobrændstofproducenterne til at være opmærksomme på dem, når de udstedes, er for vagt, eftersom de til den tid burde udgøre det ultimative grundlag for Energistyrelsens vurdering af opfyldelse af arealkriterierne.

Styrelsen skal derfor opfordres til at ændre sidste punktum i afsnit 5.2.5 til følgende: ”Energistyrelsen vil, når de omtalte vejledninger foreligger, lægge disses anbefalinger og metodikker til grund ved vurderingen af, om der er tilvejebragt tilstrækkelig dokumentation for opfyldelse af arealkriterier.”

Herudover skal opmærksomheden henledes på forholdet omkring ’Agerjord beskyttet/ikke beskyttet’ i afsnit 5.2 og Appendix A. Der henvises i Appendix A her til VE-direktivets artikel 17, 3 b, som udtrykkeligt nævner, at områder, der af den enkelte stat var udpeget som naturbeskyttelsesområde i 2008 vil skulle betragtes som ’beskyttet’. Dette ønsker vi tydeligere præciseret i håndbogen, da det må betyde at afgrøder dyrket inden for den i 2008 gældende åbeskyttelseslinje, ikke vil kunne finde anvendelse som udgangsmateriale for bæredygtige biobrændstoffer – også uanset at åbeskyttelseslinjen nu er ophævet f.s.v.a. dyrkning af biobrændsler.

I appendix A vedr. store kulstoflagre for hhv. ’Skov > 30 %’ og ’Skov 10-30 % skal der i det første tilfælde ”dokumenteres, at skovens status ikke er forandret” mens der i det efterfølgende tilfældet skal fremlægges beviser for, at skovens tilstand ikke er forandret. Ligger der en substantiel forskel i de to formuleringer, og hvori ligger forskellen helt præcis?

Dobbelttælling

Muligheden for dobbelttælling vil sandsynligvis udløse et lukrativt marked for affaldsbaserede biobrændstoffer. Visse affaldsprodukter er undtaget kravene om opfyldelse af areal-kriteriet, og der vil uvægerligt opstå et pres for at få flere affalds- og restprodukter på positivlisten – især sådanne, der kan undslå sig arealkriterierne.

Det vil uvilkårligt give affaldsproducenter et incitament til at minimere effektiviteten i den primære produktion ud fra biologiske materialer fra arealer, der ikke opfylder arealkriterierne, således en større andel af de biologiske materialer vil ende som ’forarbejdningsrestprodukt’ (uden arealkriterier) frem for som slutprodukt. Et eksempel kunne være mindre effektiv presning af sukkerrør for at øge mængden af restproduktet bagasse. Det fremgår godt nok af affaldshåndbogens afsnit 3.2, at restproduktet ikke må være et direkte mål for processen, og at processen ikke må være ændret til forsætlig produktion af restproduktet. Men det kan blive endda overordentligt vanskeligt at vurdere, hvornår og i hvilket omfang processer, det genererer restprodukter, som er undtaget arealkriterierne, kan siges at være ændret forsætligt for at generere mere affald end nødvendigt.

Energistyrelsen opfordres til at være særligt opmærksom på denne problemstilling ved administration af ansøgninger om optagelse af nye affalds- og restprodukter på positivlisten.


På vejene af:

Kristian Jørgensen, Verdens Skove        
Kirsten Hjørnholm Sørensen; Mellemfolkeligt Samvirke
Henrik Wejdling; Dansk Ornitologisk Forening                                             
Christina Kaaber-Bühler; Danmarks Naturfredningsforening
Christian Ege; Det Økologiske Råd                                
Lasse Juul-Olsen; WWF



     

Støt vores arbejde

Bliv medlem

eller støt os med fx 50 kr via:

Nyhedsbrev ikon gns

Modtag nyhedsbrev

Udkommer månedligt 

 
 

 

Din guide til grønt el-valg

 

 el klasser gruppeNY  

Tænk på klimaet, når du vælger el-produkter! 

 

Se vores guide på
www.grøntelvalg.dk

 

Nyeste udgivelser

På vores webshop kan du downloade vores publikationer gratis