Arrow
Arrow
Ny app mod mikroplast
Slider

Høringssvar 2011

Det Økologiske Råds høringssvar til: ”EU Kommissionens forslag til direktiv om energieffektivisering”.

Energistyrelsen
Amaliegade 44

Att: anvend@ens.dk og Peter Bach pb@ens.dk

Det Økologiske Råd takker for invitationen til at kommentere EU Kommissionens forslag.

Overordnede kommentarer


Indledningsvis skal vi erklære, at vi fortsat helst havde set, at det frivillige mål i EU om 20 % energibesparelser i 2020 beregnet i primær energi ud fra PRIMES modellen var gjort bindende.
Et sådant bindende mål fordelt på landene efter potentiale, ekspertise og økonomisk formåen ville have givet maksimal sikkerhed for at målet blev nået, samtidig med at det ville have givet landene maksimal fleksibilitet til selv at have fastlagt deres virkemidler.

Da der øjensynligt ikke kan nås enighed om et sådant bindende mål mellem EU-landene på trods af de mange fordele for både samfundsøkonomi og privatøkonomi, jobs, energiforsyningssikkerhed, klima og industrisektorens konkurrencefordele, så finder vi det fornuftigt i stedet at fastlægge en række bindende virkemidler, som skal tages i brug af landene. Disse virkemidler bør samlet set sikre, at det nuværende frivillige mål i 2020 blev nået. Og ikke nok med det, så skal de valgte virkemidler samtidig sikre, at indsatsen peger hen mod omtrent en halvering af EU’s primære energiforbrug i 2050, hvis EU på en omkostningseffektiv måde skal nå sit vedtagne mål om reduktion af udledningen af klimagasser med 80 – 95 % i forhold til 1990 senest i 2050.

Men som det foreligger, og som det fremgår af den medfølgende Impact Assessment, så ser det ud til at effekten af de virkemidler, som Kommissionen foreslår, er overvurderet, se nærmere nedenfor. Og når de virkemidler, som Kommissionen foreslår fra start af ikke vil sikre en opnåelse af energisparemålet i 2020, så er det helt sikkert, at når de 27 medlemslande efterfølgende skal blive enige, så vil direktivet være langt fra at sikre energisparemålet.

Vi skal derfor opfordre til, at Danmark allerede nu melder ambitiøst ind, samt at Danmark som formand for EU i første halvdel af 2012, hvor direktivet formentlig skal forhandles, lægger en skarp kurs for at opnå det absolut bedst mulige kompromis mellem landene.

Detaljerede kommentarer område for område

Energiselskabernes spareforpligtelse

Kravet om, at energiforhandlerne eller distributørerne skal have en forpligtelse til årligt at spare en vis mængde energi – baseret på de aktuelle energisalg året i forvejen, er det stærkeste virkemiddel i Kommissionens forslag, som i den tilhørende ”Impact assessment” vurderes at kunne spare primær energi på 108 – 118 Mtoe.

Vi støtter at anvende den danske energispareforpligtelse til energidistributionsselskaberne som model for en EU model. Den danske model har en lang række fordele, men også enkelte mangler, som bør udbedres i direktivet.

Set i lyset af, at 20 % målet i 2020 skal nås, så må energispareeffekten af dette forslag forstærkes.

Det kan enten ske ved:

a) at basis for spareindsatsen udvides ved at kræve, at alle sælgere eller distributører af energi skal omfattes af kravet. Der bør således ikke være nogen fritagelse for små handlere eller distributører, da disse, som i Danmark, blot kan gå sammen om at gennemføre indsatsen via ESCO eller specialiserede selskaber. Der bør heller ikke fritages energiformer eller energiforbrug. Transportens energiforbrug skal således medtages - eller

b) at spareprocenten hæves. Man bør starte med de 1,5 % i de første tre år for at få indsatsen organiseret m.v. Herefter må indsatsen hæves til f.eks. 2,5 % årligt for at energisparemålet i 2020 kan nås.

Vi støtter, at energihandlernes og -distributørernes forpligtelse udtrykkes i besparelser i slutenergiforbruget. Herved kan en fælles spareindsats gennemføres i et forudsigeligt omfang og uafhængigt af det pågældende lands energimæssige eller økonomiske situation, uafhængigt af recession eller vækst og uafhængigt af politiske bevillinger m.v.

De klare fordele ved at energihandlerne eller -distributørerne pålægges forpligtelsen er således at økonomien til spareindsatsen kommer direkte fra energiselskaberne/energiforbrugerne samt at det er muligt at pålægge en forebyggende straf, hvis de pålagte mål ikke nås.

Ydermere skal aktørernes indsats kunne vælges frit mellem energiarterne og mellem alle energiforbrugere. Det betyder, at direktivet vil udvikle et marked for energispareindsatsen, som det er sket i Danmark, hvor aktørerne vil konkurrere om at gennemføre energibesparelser bedst og billigst for herigennem at skabe øget økonomisk indtjening og samtidig forbedre markedspositionen for salg af energi.

Ingen handel med energibesparelser over grænser


Direktivforslaget indeholder ikke mulighed for at ”handle” energibesparelser over grænser, hvilket er særdeles positivt, da alle lande skal gennemføre energibesparelserne, og da der er adskillige positive effekter af energibesparelser i alle 27 EU lande. Kommissionen ønsker dog at få en ”delegated act” mulighed for at tillade handel med energibesparelser over grænser på et senere tidspunkt.

Vi skal klart fraråde dette. Energispareindsatsen er simpelthen ikke egnet til et marked over grænserne. Der skal enten ligge nationale forpligtelser via et bindende energisparemål eller via energisalgsselskabernes eller -distributionsselskabernes forpligtelser. Herved opstår nationale markeder, og nationale aktører, som naturligvis kan agere i flere lande for at sikre gennemførsel af nationale energispareforpligtelser i alle EU-landene.

§6.9 skal fjernes

Vi finder det særdeles problematisk, at § 6.9 giver mulighed for at undtage energiselskaberne for spareforpligtelsen ved at gennemføre besparelserne på anden måde.
Vi er godt klar over, at f.eks. Tyskland har presset Kommissionen til denne paragraf, så man kan fortsætte med at anvende KfW bank som energisparer.

Kommissionen har forsøgt at gøre denne option så ligeværdig som muligt med energiselskabernes forpligtelse ved at kræve dokumentation for mindst samme spareeffekt og mindst samme straf ved manglende overholdelse. Hvis ikke det lykkes at få denne ”opt out” mulighed fjernet igen, så skal Kommissionens påbegyndte ”indhegning” som minimum fastholdes og gerne forstærkes gennem krav til ufravigelig og forudsigelig finansiering og dokumentationsmåde som grundlag for Kommissionens afvisningsmulighed for de lande, som eventuelt vil hoppe på den her mulighed i håb om at ”slippe lettere”.

Problemerne med § 6.9 er flere. Hvis betalingen flyttes fra energiselskaberne over til andre aktører, eller statslige fonde eller banker, så vil denne finansiering blive udsat for almindelig politisk budgettænkning. Hvilket vil medføre betydelig usikkerhed om den langsigtede finansiering og  risiko for underbevilling. Ligeledes vil ansvaret blive lagt på nogle aktører, som ikke kan pålægges en direkte sanktion, som energiselskaberne kan. Bevilges pengene politisk er der jo ikke flere end der er.
Endvidere vil det stille energiselskaberne og dermed energiforbrugerne på tværs af EU forskelligt, hvis nogle lande finansierer indsatsen via energiselskaberne og energikunderne, mens andre lande lægger finansieringen over beskatningen.

Behovet for dybe renoveringer


Hvis vi skal nå energisparemålet i 2020 på en måde, så der fortsat er mulighed for også at reducere energiforbruget med 50 % i 2050, så skal det sikres, at renoveringen gennemføres som såkaldte dybe renoveringer, hvor der renoveres maksimalt, når der renoveres.

Ved revisionen i 2011 af de danske forpligtelser ser vi en spæd start på at fremme indsatsen for dybe renoveringer gennem fastlæggelsen af multiplikatorer.

Direktivet må forbedres, så det sikrer dybe renoveringer enten gennem direkte krav, eller gennem krav til at energispareindsatsen skal have økonomiske fordele hvis de er omfattende. Det kan f.eks. være et krav om øget økonomisk bistand, hvis der gennemføres renoveringer af bygninger med mere end 50 % reduktion af energiforbruget, eller hvis f.eks. flere indsatser gennemføres samtidigt. Det kan også være gennem et system med multiplikationsfaktorer, hvor energispareindsatsen tæller mere, hvis den er omfattende og langvarig.

Og direktivet må påpege, at hvis en energirenovering f.eks. ikke lever op til kravene i de nationale bygningsreglementer, så skal energispareværdier sættes til 0,0 kWh uanset at forbedringen måske har gjort det lidt bedre. Dette skyldes, at hvis energiforbedringer ikke gennemføres optimalt første gang, så bliver det meget sjældent økonomisk optimalt at skulle forbedre samme bygningsdel en gang til på et senere tidspunkt.

Krav om nationale standardkataloger for ”små” energibesparelser og beregninger/målinger for store


Kommissionens forslag lægger op til at der skal udarbejdes visse standardværdier for energibesparelser for hele EU. Dette er en dårlig ide, da både geografiske, kulturelle og økonomiske forskelle vil have afgørende betydning for hvor meget de enkelte energisparehandlinger vil have af effekt i de forskellige lande.

Kommissionens forslag til, at de helt simple energispareindsatser så som at skifte til lavenergipærer eller til sparebrusere højst må udgøre 10 % af besparelsen må erstattes af et egentligt forbud mod at disse ”besparelser”, som angivet i Bilag V punkt 1 tælles med. I langt de fleste EU lande er et sådant skift privatøkonomisk fornuftigt og ganske almindelig praksis. Såfremt enkelte lande har et niveau, hvor disse simple udskiftninger stadig vil udgøre en fordel bør dette være muligt, men kun i en nærmere fastlagt begrænset årrække.

Dette gælder også skift af f.eks. hårde hvidevarer til A-mærkede. Her opstiller Kommissionen en samlet liste for standardbesparelser for udskiftning af hårde hvidevarer. Mange af disse udskiftninger er imidlertid standard i Danmark, og i revisionen af standardværdikataloget sættes udskiftninger af denne art til 0,0 kWh. Værdierne i Bilag 4 må derfor opfattes som maksimalværdier og ikke kravværdier.

Det offentliges forpligtelser


Vi støtter en forpligtelse for det offentlige til at renovere deres bygninger. Et niveau på 3 % årligt vil være nødvendigt for at sikre, at det offentlige yder sin indsats frem mod 2050.

Imidlertid mangler der præciseringer i direktivudspillet.

Det skal f.eks. præciseres, hvor de 3 % skal beregnes, samt hvilke bygninger der skal medtages. Vi foreslår her, at alle offentligt ejede og lejede bygninger skal medtages. Og at bygninger, hvor det offentlige enten giver økonomisk tilskud i opførelsesfasen eller i driftsfasen skal omfattes. Medtages dette, så skal det endvidere sikres, at huslejen inkl. el og varme ikke stiger urimeligt for de socialt svage, som oftest bor i disse offentligt ejede eller lejede eller støttede bygninger.

Direktivforslaget henviser til, at de 3 % skal renoveres til en standard, som opfylder Artikel 4 i det nye bygningsdirektiv. Dette er formentlig ikke tilstrækkeligt for en del bygninger, idet delrenoveringer, som gennemføres efter krav om omkostningsoptimale energiniveauer, meget let kan risikere at forhindre yderligere energirenoveringer. Her bør strammes til et krav om ”nearly zero energy buildings”. I bygningsdirektivet omfattes bygninger ned til 50 m2, hvilket også bør være gældende for kravene i dette direktiv i stedet for kun at medtage bygninger over 250 m2.

Det kan foreslås, at forpligtelsen for det offentlige ændres til et meget simplere krav om at gennemføre en absolut reduktion i det faktiske offentlige energiforbrug svarende til den forventede effekt af forpligtelsen på de 3 % beregnet i ”impact Assessment” til en reduktion i slutenergiforbrug på 4 – 5 Mtoe og i primær energi forbrug på en 7,5 – 9 Mtoe.

Det skal klart beskrives, at opfyldelsen af det offentliges energispareforpligtelse i bygninger som følge af direkte krav i direktivet ikke samtidig kan medregnes under energiselskabernes spareforpligtelse.

Satsning på fjervarme og -køling


Direktivets fokus ligger mest af alt på, at der skal udarbejdes planer for mulig fjernvarme eller fjerkøling, hvor der er energioverskud og energiaftagsmulighed til stede. Dernæst stilles der diverse krav om, at al ny termisk produktion skal baseres på kraftvarme, med mulighed for undtagelser i henhold til rentabilitet i en cost-benefit analyse. Samme krav, med samme undtagelsesmulighed stilles til virksomheder med betydeligt energiforbrug og varmespild.

Dette fokus er meget snævert - det bygger udelukkende på eksisterende fjernvarme- eller fjernkølingssystemer. Og sådanne findes ikke ret mange af de steder, hvor der kan være behov for ombygninger eller varmeaftag.

I stedet for bør direktivet rette fokus mod etablering af fjernvarme- og fjernkølingssystemer, hvor der på den ene side forefindes en spildvarmekapacitet og mulighed for fælles VE-baseret varmeproduktion, og en bygningstæthed, som er tilstrækkelig til at kunne aftage fjernvarmen til en fornuftig pris.

Kravene til at der skal etableres kraftvarme ved ny produktionskapacitet på termiske værker er for så vidt logisk nok. Men tages målsætningen om reduktion af EU’s udledning af klimagasser med 80 – 95 % i 2050 i betragtning, så står det klart, at der simpelthen ikke er plads til flere termiske værker med levetider på over 40 år baseret på fossile brændsler. Som grundkrav er det naturligvis klart, at hvis der overhovedet etableres nye fossilt baseret produktion, så skal disse etableres som kraftvarmeværker. Helst så vi dog et tillæg til f.eks. VE-direktivet om, at fremtidige kraftvarmeværker skal være VE-baserede, idet dette nok falder uden for dette direktivs område.

Prioritet for elektricitet til nettet fra god kraftvarme skal underlægges prioriteten for elektricitet fra vedvarende energi.

Direktivet annoncerer også en opgradering af et marked med oprindelsesgarantier for kvalitets kraftvarmeproduktion. Dette bør slettes under hensyn til erfaringerne fra det ikke-fungerende marked med oprindelsesgarantier fra vedvarende energi produktion.

Overvurdering af effekt af el-målere og displays


Kommissionens lægger overraskende stor vægt på simple virkemidler som installation af fjernaflæste målere suppleret med on-line display og månedlige regninger. I den medfølgende ”Impact Assessment” vurderes tiltagene at kunne medføre besparelser i primær energi på 80 – 92 Mtoe, hvilket baserer sig på pilot forsøg, som refereres at have medført besparelser på 5 – 15 % af energiforbruget i husholdninger.
Det danske forsøg i Sønderjylland viser imidlertid ganske anderledes resultater, idet en energispareeffekt knap kunne spores og ikke kunne forventes at være meget mere end 2 % i fokusperioden.

Vi tror derfor ikke på denne effekt, og vil advare mod at lægge forventningen til grund for opnåelsen af den samlede besparelse, som skal sikre, at EU overholder sin frivillige 20 % energibesparelse i 2020. Antages energispareeffekten at være for høj, skal yderligere besparelser findes, hvilket kan gøres ved at forstærke indsatsen for energiselskaberne.

Det endelige direktiv bør fokusere meget mere på, hvilke forudsætninger, som skal til for at etablere både energibesparelser og en øget fleksibilitet i slutenergiforbruget, således at omstilling fra en produktion baseret på fossile brændsler til vedvarende energi gøres både lettere og billigere.

Fokus bør derfor skifte fra introduktion af simple fjernaflæste målere og månedsafregninger til etablering af de bagvedliggende styringssystemer. Disse skal sikre, at fleksibelt forbrug som f.eks. opladning af el-biler, individuelle varmepumper samt centrale varmepumper, hvor ”overskuds”el omdannes til varme til fjernvarme og fjerkølingssystemer kan medvirke til optimering af EU’s energisystem med et fald i behovet for primær energi til følge.

Der bør indføres standard kontrakter med tredje parts virksomheder, som kan styre energiforbrugets fleksibilitet inden for visse rammer, og med betaling til de forbrugere, der leverer fleksibiliteten.

Indsatsen over for virksomhederne


Energispareforpligtelsen for energihandlere og/eller -distributionsselskaber giver vide muligheder for som i Danmark at lade denne forpligtelse omfatte virksomheder m.fl. Herved vil der ske en indsats over for virksomhederne, som typisk er lette at komme i kontakt med, og som har betydelige energisparepotentialer med meget korte tilbagebetalingstider. Denne mulighed bør fastlægges og understreges i direktivet.

Herudover fastlægger direktivet krav til Energigennemgange af virksomhederne, hvilket kan være særdeles fornuftigt for første gang for at få identificeret de ofte mange, men uopdagede, rentable energisparepotentialer. Men anden og tredje gang begynder indsatsen at være for dyr i forhold til fremkomst af nye oplysninger, hvorfor der bør drosles ned på kravet med f.eks. flere år mellem de følgende energigennemgange og måske med et reduceret gennemsyn i forhold til de tidligere identificerede sparepotentialer.

Modsat stiller direktivet ingen krav overhovedet til gennemførelse af de identificerede besparelser. Dette kan skyldes, at det i mange tilfælde kan være svært at skaffe den nødvendige investeringskapital. Der bør stilles krav om gennemførelse af de rentable investeringer, der som minimum har en simpelt tilbagebetalingstid på op til 5 år. Kravet skal følges af et krav til landene om at anvise kapital hertil.

Straf


Vi finder det positivt, at direktivet er forholdsvis præcist i forhold til, at en manglende overholdelse af f.eks. energiselskabernes energispareforpligtelser skal medføre sanktioner, som skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. Dette er heller ikke så svært over for aktører som energiforhandlere og/eller distributører.

Men det bliver betydeligt vanskeligere, hvis Artikel 6.9 fastholdes, idet en manglende overholdelse i tilfælde af at landene vælger denne mulighed kan henvises til manglende politisk bevilling af nødvendige kapital. Og hvem er det så lige som skal straffes og hvordan. Direktivet må, hvis 6.9. fastholdes, være meget klarere på, hvordan en sanktion skal udøves ifald den manglende overholdelse skyldes manglende politisk vilje eller mangle politisk bevilling af nødvendig kapital.

Resumé:

•    Et bindende energisparemål i 2020 er at foretrække.

•    Kommissionens direktivforslag overvurderer spareeffekt af tiltagene, hvorfor kravene til energiselskaberne må strammes for at nå målet.

•    Energiselskabernes spareforpligtelse skal gælde alt energiforbrug - også transport. Hvis ikke skal forpligtelsen forøges fra de årlige 1,5 % til 2,5 % efter tre års indfasning.

•    Energispareindsatsen skal leve op til målene nationalt – ingen handel med forpligtelser over grænser.

•    §6.9 skal væk.

•    Incitamentet til dybe renoveringer skal forstærkes.

•    Energisparekataloger skal være nationale – direktivet skal opstille retningslinjer og krav – ikke EU standardværdier.

•    De helt simple energibesparelser må som hovedregel ikke tælle med.

•    Standardværdier til besparelser ved udskiftning af hårde hvidevarer skal være maksimale værdier og ikke kravværdier

•    Kravene til de offentlige energibesparelser skal skærpes.

•    Intet nyt marked for oprindelsesgarantier fra kraftvarme.

•    Der skal etableres fjernvarme- eller fjernkølingssystemer på steder, hvor der er uudnyttet varmekapacitet til rådighed, og hvor der er potentiale for aftag af denne varme.

•    El fra vedvarende energi skal have højeste prioritet til nettet - over el fra kraftvarme.

•    Effekten af fjernaflæste målere og månedlige energiregninger er kraftigt overvurderet.

•    Fokus skal i stedet lægges på styringssystemer, som kan sikre at forbrugsfleksibilitet udnyttes og dermed gøre omstilling til VE lettere.

•    Det skal klargøres, at energispareaktørerne også kan foretage energibesparelser i industrien.

•    Kravet om energigennemgang skal kun stilles i fuldt omfang én gang – derefter bør kræves opfølgende gennemgange i mindre omfang.

•    Der skal stilles krav til gennemførelse af rentable besparelser.

•    Der skal stilles krav til EU-landene om at anvise kapital til rentable energibesparelser – i virksomheder som i husholdninger m.v.

•    Sanktionsbestemmelserne skal tage højde for at lande kan anvende Artikel 6.9. - hvis denne fastholdes




Med venlig hilsen


Søren Dyck-Madsen
Det Økologiske Råd





     

Støt vores arbejde

Bliv medlem

eller støt os med fx 50 kr via:

Nyhedsbrev ikon gns

Modtag nyhedsbrev

Udkommer månedligt 

 
 

 

Arrangementer

Plastic - ikke så fantastic

SF holder møde om plastikforurening.
Oplæg fra bl.a. Malene Møhl, Det Økologiske Råd  
Man d. 22. maj 2017 ​kl. 17-18:30
Forsamlingshuset, Onkel Dannys Plads 3,1711 København V ​
Information og tilmelding >>

 

Din guide til grønt el-valg

 

 el klasser gruppeNY  

Tænk på klimaet, når du vælger el-produkter! 

 

Se vores guide på
www.grøntelvalg.dk

 

Nyeste udgivelser

På vores webshop kan du downloade vores publikationer gratis