Arrow
Arrow
Ny app mod mikroplast
Slider

Høringssvar 2011

Det Økologiske Råds høringssvar til: ”Meddelelse fra Kommissionen – Køreplan for et ressourceeffektivt Europa 2011”.

Energistyrelsen – mst@mst.dk

Sagsnummer: MST-140-00017

 

Det Økologiske Råd takker for invitationen til at kommentere Kommissionens meddelelse om en Køreplan for et ressourceeffektivt Europa.

Indledningsvis vil vi gerne kvittere for, at Kommissionen overhovedet beskæftiger sig med dette helt centrale emne. Det bliver således stadig tydeligere, at den hidtidige skruppelløse udnyttelse af jordens ressourcer har nået et punkt, hvor ikke bare centrale ressourcer stiger voldsomt i pris og reduceres i tilgængelighed, men også et punkt, hvor de økonomiske systemer må og skal indrettes efter en ny virkelighed.

Desværre giver meddelelsen slet ikke de svar, som der stadig tydeligere er brug for. Der må og skal stilles om under hensyn til at Europa kan få gang i en ny form for grøn vækst, som ikke bare afkobler, men endda reducerer ressourceforbruget.

Vi savner således konstateringen af, at den nuværende økonomi er bygget op omkring uhindret adgang til stadig billigere naturressourcer, men denne tid er forbi. Vi savner en klar melding, om at det haster at få gennemført en helt grundlæggende omlægning af europæisk produktions- og livsstil, som atter kan sætte EU’s økonomi, miljø- og klimakvalitet og velfærd i højsædet.

Det konstateres således blot, at stigende priser og knaphed på råmaterialer og prissvingninger er skadelig for økonomien. Ikke et ord, om at det er den mangelfuldt regulerede økonomi og forbrugsmønstre, som forårsager disse problemer for sig selv, ved ikke i tide at have taget hensyn til, at vi beboer en endelig klode med endelige ressourcer.

Meddelelsen omtaler mere effektiv ressourceanvendelse, hvor det i stedet er en stor mindskning og omlægning af ressourcebehovet, som er målet. Det kræver en helt anderledes stærk fokus på reduktion af materielt forbrug, produktion af produkter med langt længere brugstid, med anvendelse af markant færre eller slet ingen essentielle ressourcer, og med en klart forbedret fokus på genvindbare produktionsformer.

 

2. Europa skal gøres mere ressourceeffektivt

Det er ikke nok at økonomien blot tilstræber at inkludere ”de reelle omkostninger”. Vi skal ændre hele den økonomiske tænkning – ikke mindst skatte- og afgiftstænkning, så denne får til formål er at skabe det skift og den innovation i Europa, som sikrer en økonomi i fremtiden, som tager hensyn til at alle centrale ressourcer bliver svært tilgængelige og langt dyrere. En sådan tænkning skal hurtigst muligt renovere de mange strukturelle forhold, som i dag fastlåser den europæiske økonomi i en stivnet gammeldags form. Ikke mindst udfordringen fra de asiatiske økonomier, hvor omstillingen sker i hastig fart i disse år, går det tvingende nødvendigt for EU at få etableret den nødvendige politiske fremsynethed og mod til at tage langsigtede beslutninger, selv om de skaber tumult på kort sigt.

Køreplanen tager således ikke tilstrækkelig fat i ”brug og smid væk” kulturen – eller i uddannelsesbehov, og hvordan vi sikrer velfærd og fordeling af goderne for de mange EU-borgere, som risikerer ikke at kunne leve op til fremtidens krav om uddannelse og færdigheder.

 

3.1 Bæredygtigt forbrug og bæredygtig produktion

Vi er enige i, at det indre marked og markedsbaserede instrumenter spiller en helt afgørende rolle for omstillingen til grønnere produkter. Det skal fremover være klart dyrere at forurene og overforbruge end at opføre sig miljø-, klima- og ressourcemæssigt ansvarligt.

Vi er enige i behovet for minimumsnormer, prissignaler og klare miljøoplysninger. Men meddelelsen er særdeles uklar på, hvordan dette skal opnås. Hverken implementering af de hidtil vedtagne regler i ECO-design direktivet eller de små ændringer, der er udsigt til i Energibeskatningsdirektivet vil føre til nødvendige ambitiøse minimumsnormer eller til tilstrækkelige prissignaler til at skifte til bæredygtig ressourceeffektiv produktion og forbrug.

Meddelelsen beskriver flere gange ”en sikker adgang til ressourcer”. Men det bør klargøres, at der her menes en markant nedgang i ressourceforbrug og et markant skift bort fra ressourcer, som er knappe og ikke genanvendes i tilstrækkeligt omfang over til mere rigelige ressourcer, som i kraft af produktionsmåde kan genbruges eller genanvendes – og ikke menes adgang til mangfoldige knappe ressourcer i andre lande.

 

3.2. Affalds omdannelse til en ressource

Dette afsnit bygger på en gammeldags opfattelse af affald. Naturligvis skal vi blive bedre til at producere mindre affald og til at genanvende mere af ressourcerne i affaldet. Vigtigst er dog, at en fremtidig produktion bygger på produkter, som både holder længere, som kan repareres og som er konstrueret, så de rent faktisk lader sig genanvende.

Et særligt problem er her genvinding af fosfor fra organisk affald. Her er forbrænding ikke en løsning, hvorfor der snarest må udvikles en strategi for genanvendelse af fosfor til landbruget, således at vi undgår en egentlig mangelsituation på nyt brydbart fosfor. Det kræver samtidig en skærpet kemikaliepolitik, så recirkulering af organisk affald ikke medfører spredning af skadelige kemikalier.

 

3.3. Støtte til forskning og innovation

Støtte til F&U er vigtigt, men kan aldrig i sig selv skabe et anden og betydelig mere bæredygtig produktion og forbrug. Skal de private F&U midler forøges må der skabes markedstræk via forudsigelige ambitiøse stramninger af normer og standarder, samt markant omlægning af de økonomiske betingelser – især via skatte- og afgiftsomlægning.

 

3.4. Miljøskadelige subsidier og de rette priser

Miljøskadelige subsidier skal udfases, men Kommissionen har endnu ikke evnet dette på grund af modstand fra medlemslande.

Meddelelsen nævner her også behovet for grønne skatteomlægninger, men EU kan ikke fastlægge bindende minimumsafgifter og skatter uden enstemmighed, hvilket en del EU-lande sætter sig voldsomt imod. De få og små virkemidler, som beskrives i meddelelsen vil derfor næppe kunne skabe blot den mindste forbedring af incitamenterne.

Begrebet ”de rette priser” er ofte ikke nok – der skal direkte arbejdes med ”priser som sikrer den nødvendige omstilling”. Dels er det svært, i nogle tilfælde umuligt, at fastlægge de rette priser – f.eks. ift. tab af biodiversitet. Dels sker beslutninger oftest ikke udelukkende ud fra et rent økonomisk rationale, men inkluderer overvindelse af en mængde andre barrierer, som ikke direkte er økonomisk prissat. En mellemløsning kan være at indregne yderligere omkostninger til overvindelse af disse mange barrierer af mere eller mindre økonomisk art.

 

4.1. Naturkapital og økosystemtjenester

Tankegangen om, at naturkapital og økosystemtjenester kan fastsættes til en ”korrekt værdi” vil formentlig lede til forkerte styringsinstrumenter. Princippet tager udgangspunkt i naturens værdi for mennesket, og ikke i det helt generelle princip om, at naturen må og skal bevares alene for sin egen iboende værdi. Og det vil derfor ikke føre os i mål med en situation med tilfredsstillende naturkvalitet og biodiversitet.

 

4.2. Biodiversitet

Det er ikke godt nok bare at gentage målet om, at tabet af biodiversitet er stoppet og ”i videst muligt omfang” genoprettet i 2020. Det lykkedes jo ikke i 2010. Der skal flere midler til i form af krav om beskyttelse, regulering af fiskeri, regulering af landbrug og skovbrug og markant forøgelse i anvendelse af økonomiske instrumenter.

 

4.3. Mineraler og metaller

Efterspørgslen efter mineraler og metaller er i voldsom stigning. Og det er priserne også. EU’s politik må derfor bygge på at udfase nødvendigheden af disse knappe mineraler og metaller – i særlig grad, hvor de kun kan brydes i få lande, som kan tænkes at anvende denne ressource geopolitisk og økonomisk. Strategien bør være at finde alternative muligheder. Hvis det ikke lykkes at udfase behovet helt, skal mængden minimeres i hvert produkt, hvor det samtidig sikres, at disse mineraler og metaller kan genanvendes 100 %.

 

4.4. Vand

Klimaforandringerne skal nævnes som en af årsagerne til mulig vandmangel. Vi ved jo, at især i Sydeuropa kan forventes længere og varmere perioder uden regn med omfattende vandmangel til følge. Dette problem løses bedst ved at EU går foran med forstærket reduktion af udledning af drivhusgasser – både for at sende et klart signal til resten af verden, og fordi et sådant skridt faktisk er omkostningseffektivt.

Debatten om vandressourcerne bør gøres bredere end i dette afsnit. Der bygges fortsat vandkraftværker, som giver massive vandproblemer, der arbejdes med landbrugssystemer, som kræver alt for meget vand. Og der sløses alvorligt med vandet i form af utætte ledninger, apparater med alt for store vandspild. Industrien skal se en markant højere pris på vand for at reagere vandbesparende. Endelig er der store mængder vand, som gøres ubrugeligt ved forurening med kemiske stoffer og anvendelse af pesticider m.v.

En bedre prissætning af vandforbruget i EU er en simpel nødvendighed som styringsmiddel – udover normer og regler – for et reduceret vandforbrug, som bedre vil passe til den ressource, der er til rådighed.

 

4.5. Luft

Alle sider af luftforurening bør tages op og strammes betydeligt i EU - det gælder partikler, ozon, NOx, SOx på land og til havs m.v. Løsningen af luftforureningen bør kobles til andre dagsordener, som f.eks. et skift fra anvendelse af fossil energi til 100 % vedvarende energi – fortrinsvis baseret på ikke-forbrændingsteknologier – senest i 2050. En særlig indsats bør gøres for at forhindre at et skift fra fossile brændsler til biomasse i kraftproduktionen vil forøge problemerne med NOx.

Især på transportområdet, det være sig vej, ikke-vej, vand og lufttransport, er første skridt en forbedret energieffektivitet, forbedret forbrænding og forbedret rensning, men på længere sigt er løsningen en overgang til ikke-lokalt forurenende drivmetoder, hvor el-drift er den mest nærliggende, i hvert fald til personbiler, mens bl.a. biogas er oplagt til tung trafik. Flydende biobrændstoffer, hvis bæredygtighed er mere eller mindre tvivlsom, når ”Indirect Land Use Change” inddrages, bør kun anvendes hvor der ikke er andre alternativer, f.eks. til luftfart.

 

4.6. Land og jord

Vi er enige i, at begrænsning af byspredning m.v. er yderst vigtigt. Her kan økonomiske virkemidler, som opfanger de økonomiske fordele ved konvertering fra naturområde eller landbrug til byområder, reducere incitamentet til byspredning voldsomt. Men også en robust planlægning, samt en fortsat kamp mod den korruption, som kan underminere enhver planlægning må forstærkes markant. Der bør ikke kun ses på omlægning fra typisk landbrugsjord til byformål, men også på at begrænse omlægningen fra udyrkede naturarealer til landbrug.

 

4.7. Havressourcer

Vi ved, at hvis havfiskeriet blev reduceret og foretaget med bæredygtige metoder, så ville de landede fiskemængder kunne øges betragteligt med en god økonomisk efficiens. Overfiskeri er således uendeligt dumt og kortsigtet, både økonomisk og ift. biodiversitet. Men der skal anvendes helt andre effektive midler i form af regler, kontrol og straf for at sikre denne samlede økonomiske fordel for EU.

Havet er recipient for forurening, som tilføres ad flere veje. Både gennem direkte dumpning af affald, olie fra skibe og platforme, udledninger fra mere eller mindre urenset kloakudløb, skadelige kemikalier fra urenset industrispildevand og meget mere. Alt dette skal reguleres ved kilden, hvilket kræver en ganske anderledes kontant regulering i EU og på nationalt niveau.

 

5.1. Fødevarer

Det er godt at meddelelsen fokuserer på både madspild (med et mål om halvering i 2020) og kødforbruget i EU, som langt overstiger anbefalingerne fra f.eks. WHO. Men her henvises blot til kommissionens meddelelse om Europa 2020 (KOM 2011/500). Denne indeholder ikke de nødvendige virkemidler til at løse nogen af disse problemer. Ift. kødforbruget er der også her brug for at tage afgiftsinstrumentet i brug.

Kommissionen fokuserer også på problemet med fosforressourcerne, men peger her blot på yderligere forskning – men vi har allerede den nødvendige viden til at handle. Det gælder bedere udnyttelse af husdyrgødning samt recirkulering af organisk affald, frem for forbrænding og deponering.

 

5.2. Bedre bygninger

Såfremt Kommissionen kan fastholde medlemsstaterne i fuld implementering af Bygningsdirektivet vil nye bygninger være langt mere energieffektive i drift i 2020.

Men eksisterende bygninger skal også energirenoveres og dermed gøres meget mere energieffektive. Dette er ikke stærkt nok krævet i bygningsdirektivet, og som det ser ud nu vil kravene til energibesparelser i et kommende energieffektivitetsdirektiv slet ikke være tilstrækkelige til at sikre energirenovering af bygninger.

Der er således behov for også at se på anvendelsen af materialer til bygninger ud fra både ressource- og energiaspektet. Der skal gennemføres omfattende initiativer for uddannelse, så EU’s planlæggere og håndværkere faktisk kan gennemføre den nødvendige energirenoveringsindsats. Der skal tilføres investeringskapital samt gives subsidier, og vi skal i særdeleshed se bygninger med en fremtidig fleksibel energianvendelse som en del af et EU energisystem baseret på vedvarende energi. Disse nødvendige behov berøres slet ikke i meddelelsen.

 

5.3 Sikring af effektiv mobilitet

Her mangler virkelig effektive virkemidler. Hvidbogen om transport er næsten uden effektive virkemidler for reduktion i transportmængder, omlægning af transport til effektive og mindre forurenende transportformer såsom, gang, cykel og kollektiv transport, effektivisering af de enkelte transportmidler og markant overgang til transportmidler, som ikke anvender forbrænding som drivkraft.

En hel del kan klares ved en effektiv beskatning af de mange skadelige transportformer og drivmidler, men p.t. ser det ikke særligt positivt ud. Det fremlagte Energibeskatnings-direktiv leverer kun ret svage virkemidler – og ser endda ud til at have store problemer med at blive vedtaget.

 

6.1. Nye veje for tiltag om ressourceeffektivitet

Afsnittet samler en række tilsyneladende lette, men så absolut heller ikke særligt ambitiøse eller virkningsfulde indsatser. Det er fornuftige tiltag, men de risikerer at flytte fokus fra at løse problemerne til at måle, kontrollere og informere om problemerne. Der mangler effektive og slagkraftige virkemidler. Vi mangler endvidere en klar beskrivelse af, at et fortsat ressourceforbrug, som baserer sig på et stigende forbrug af knappe ressourcer, som oftest kun findes i få lande, vil være en vej, som EU ikke kan betræde.

 

6.2. Støtte til ressourceeffektivitet i international sammenhæng

Vi støtter, at man snakker med andre om i fællesskab at komme fremad, men igen må dette ikke overskygge det meget store behov for handlinger internt i EU. For uanset kvaliteten af forhandlinger og fælles overordnede initiativer, så ligger de nødvendige handlinger i en markant omstilling af EU’s behov for og brug af knappe ressourcer som energi, vand, metaller og jordarter, land og meget mere. Og her kræves et markant skift i antallet og kvaliteten af de virkemidler, som vedtages i EU.

 

6.3. Flere fordele af EU’s miljøforordninger

Det er fornuftigt at øge viden og bevidsthed om problematikken blandt aktører i EU. Dette kan øge forståelsen for, at der skal virkelig skrappe forandringer til. For hvis ikke normer, standarder og især prissignalet 100 % eller mere understøtter en markant nødvendig omstilling bort fra afhængigheden af knappe ressourcer i EU, så kan end ikke nok så megen information klare opgaven.

 

7. Konklusion

Meddelelsen erkender, at køreplanen ikke er det endelige svar på alle udfordringer. Men samtidig giver meddelelsen kun ganske få svar på, hvordan de mange opdelte ”sektorer” skal nå frem til en situation i 2020, hvor der er tilstrækkeligt reduceret forbrug, tilstrækkelige normer og standarder samt tilstrækkelige økonomiske virkemidler på plads til, at det kan siges, at den pågældende sektor er ”bæredygtig”. Ordet ”velstand” bør erstattes eller suppleres med ordet ”velfærd” i konklusionen.

Det Økologiske Råds anbefaler således at genbearbejde denne ”køreplan”, så den i meget højere grad tager udgangspunkt i behovet for en forbedret ressourceanvendelse frem mod 2020 og endnu længere – og frem for alt de nødvendige virkemidler til at opnå dette. De i meddelelsen fremlagte forslag er simpelthen slet ikke tilstrækkelige til dette formål.

 

Opsummering:

  • Meddelelsen klargør ikke, at det er selve det økonomiske system, der har gjort sig afhængigt af adgang til ubegrænsede naturressourcer
  • Den økonomiske tænkning, herunder skatte- og afgiftstænkning, skal ændres grundlæggende
  • De hidtidige regler i ECO-design direktivet og de forventede ændringer i Energibeskatningsdirektivet er helt utilstrækkelige til at nå målene
  • Det er ofte ikke muligt og ikke nok at fastlægge ”de rette priser”. Man skal derimod opnå priser, som kan medføre de nødvendige adfærdsændringer
  • Der mangler virkemidler ift. beskyttelse af natur og biodiversitet
  • Der skal indføres stærkere incitamenter til vandbesparelse, og der skal fokuseres på klimaforandringer som medvirkende til vandmangel
  • Bekæmpelse af luftforurening bør kobles med målene for erstatning af fossile brændstoffer
  • Der er brug for stærkere virkemidler til at bekæmpe madspild, overforbrug af kød samt sikre fosforkredsløb. Vi har allerede den nødvendige viden til at gå i gang
  • Der mangler fokus på kapital, subsidier og øget uddannelse som forudsætninger for energirenovering af bygninger
  • Der mangler virkemidler til sikring af mere bæredygtig transport.

 

Søren Dyck-Madsen                        /             Christian Ege

 

Energimedarbejder i Det Økologiske Råd         Sekretariatschef i Det Økologiske Råd


     

Støt vores arbejde

Bliv medlem

eller støt os med fx 50 kr via:

Nyhedsbrev ikon gns

Modtag nyhedsbrev

Udkommer månedligt 

 
 

 

Din guide til grønt el-valg

 

 el klasser gruppeNY  

Tænk på klimaet, når du vælger el-produkter! 

 

Se vores guide på
www.grøntelvalg.dk

 

Nyeste udgivelser

På vores webshop kan du downloade vores publikationer gratis