Arrow
Arrow
Ny app mod mikroplast
Slider

Høringssvar 2011

Høringssvar fra Det Økologiske Råd på Forslag til revision af miljøkrav for svanemærkning af bil- og bådplejemidler.

Først vil Det Økologiske Råd gerne takke for muligheden for at afgive høringssvar.

I hovedtræk ser vi meget positivt på den foreslåede revision.

Med hensyn til sprinklervæske deler vi ønsket om at fremme koncentrerede produkter frem for fortyndede.  Vi synes samtidig at det er vigtigt at fremme salget af miljømærket sprinklervæske, da dette produkt ved brug ender direkte i miljøet. Derfor støtter vi de foreslåede kriterier til koncentreret sprinklervæske, men mener samtidig at der bør udarbejdes kriterier for fortyndet sprinklervæske, da det i høj grad anvendes af forbrugere. Sprinklervæsken bør ikke indeholde farvestoffer.

Mht. kravet om nanomaterialer, støtter vi fuldt ud, at de ikke aktivt tilsættes kemiske produkter! Dog mener vi, at sætningen ”med mindre det foreligger tilstrekkelig dokumentasjon for at de ikke vil medføre miljø- og helseproblemer bør slettes. Der mangler stadig megen viden om, hvilke biomarkører nanomaterialer kan have effekter på, og der mangler globalt accepterede testmetoder og modeller. Desuden er det påvist, at samme type nanomateriale (f.eks. TiO2) kan have forskelligartet effekt alt efter sammensætningen af produktet (som i dette tilfælde sprinklervæske).

Vi så helst at flygtige organiske stoffer ikke tillades baseret på deres sundhedsskadelige effekter. Så snart egnede alternativer er på markedet mener vi, at det bør kræves at VOC erstattes fra produktet.

Vi finder desuden, at farvestoffer generelt bør forbydes i svanemærkede produkter, da de ikke bidrager til vaskemidlets vaskeevne. Argumentet for dets fortsatte brug er, at det letter doseringen. Her foreslår vi at nye doseringsmetoder udvikles, så farvestofferne ikke er nødvendige. Doseringen kunne f.eks. lettes ved at have væsken på gennemsigtig emballage hvor volumenbetegnelser var påført, og desuden med tydeligt påtegnede dosseringsforhold.

 

Resumé:

  • Der bør også udarbejdes kriterier for fortyndet sprinklervæske
  • Produkterne bør ikke indeholde farvestoffer – i stedet kan nye doseringsmetoder bruges i f.eks. sprinklervæske
  • Sætningen ”med mindre det foreligger tilstrekkelig dokumentasjon for at de ikke vil medføre miljø- og helseproblemer bør slettes
  • Flygtige organiske stoffer bør ikke tillades - så snart egnede alternativer er på markedet bør VOC’er fjernes.

 

Med Venlig Hilsen

 

Eline Aggerholm Kristensen

Kemikaliemedarbejder,

Det Økologiske Råd

 

 


     

Støt vores arbejde

Bliv medlem

eller støt os med fx 50 kr via:

Nyhedsbrev ikon gns

Modtag nyhedsbrev

Udkommer månedligt 

 
 

 

Din guide til grønt el-valg

 

 el klasser gruppeNY  

Tænk på klimaet, når du vælger el-produkter! 

 

Se vores guide på
www.grøntelvalg.dk

 

Nyeste udgivelser

På vores webshop kan du downloade vores publikationer gratis