Høringssvar 2012

Det Økologiske Råds høringssvar til ”Klimastrategi for Hovedstadsregionen”

Region Hovedstaden

klima@regionh.dk

 

Vi takker for fremsendelsen af høringsanmodningen. Vores høringssvar er opdelt som følger:

Først giver vi generelle kommentarer til generelle principper i klimastrategien og strategiens overvejelser om muligheden for at lave en strategi med mange parter, som har meget forskellige udgangspunkter og ambitioner på energi- og klimaområdet.

Dernæst oplister vi en række kommentarer og forslag til yderligere initiativer til hver af Strategiens 5 spor og forslagene til handlinger m.v.

Vi slutter af med en betragtning over gennemførelse og et resume med de vigtigste kommentarer.

Generelle kommentarer

Det er altid svært at lave meningsfulde regionale strategier, da en lang række partnere skal kunne se sig selv i strategien. Da den partner med de ringeste ambitioner jo også skal kunne stå på mål for strategien, så får den alt for ofte en kraftig tendens til at repræsentere mindste fællesnævner, og dermed få et alt for lavt ambitionsniveau.

Heldigvis har parterne bag strategien undgået den fælde. I stedet har man lagt sig lidt mere generelt i midterfeltet, og så understreget, at nogle kommuner vil have svært ved at leve op til forslagene i strategien og andre kommuner vil skulle tænke langt mere ambitiøst.

Vi ser det som et rigtig godt initiativ, at regionen og dens kommuner tager politisk ansvar for at realisere de to vigtige satsninger i Strategien, som omhandler at blive førende el-bil-region og visionen for et sammenhængende energisystem baseret på VE.

Kommunerne og regionen opstiller et overordnet mål om at blive den mest energieffektive region i Danmark. Det er jo et meget relativt mål, da det ikke forholder sig til den faktiske nødvendighed, men udelukkende til indsatsen i de andre regioner. Konkurrence er sundt, men det skal altså ske med respekt for at der skal en grundlæggende minimumsindsats til, hvis regionen og dens kommuner skal være ambitiøse medvirkende til at løse en række af de problemer, som Danmark og Verden som sådan står overfor.

Og hvis man skal kunne måle det, så må man opstille meget klare parametre for denne energieffektivitet. Desværre findes sådanne minimumskrav til energieffektiviteten ikke i strategien, hvilket gør at målsætningen bliver svær at arbejde efter.

Strategien omtaler flere steder vigtigheden af at arbejde bredt sammen med borgere, virksomheder, organisationer og vidensinstitutioner i et samarbejde. Vi opfordrer til, at dette gøres til et stærkt reelt og inddragende samarbejde, hvor der fokuseres på at anvende alle parters styrker, og fokusere på fordelene for parterne hver især gennem et forstærket samarbejde på de fem hovedpunkter/spor.

Modsat har vi tidligere set sådanne ”samarbejder”, hvor der blot indkaldtes til nogle få høringer og en endelig kommentar runde, før indsatserne vedtages.

En klimaberedt region / Vand

Kortlægningen er vigtig, ikke bare for at identificere kommunernes handlemuligheder, men så sandelig også for at tiltrække offentlighedens opmærksomhed på problemet, dets årsag som følge af den globale opvarmning og tilpasningsmulighederne i form af planlægning og andre metoder til forebyggelse af stigninger i havvandstanden, og dermed opstuvninger bagud i tilløb fra kloak, regnvandsudledninger og almindelige vandløb og søer mv.

Andre steder har kortlægningen af de ganske store områder, som er truet af forstærkede regnhændelser og forøget havvandsstand haft ganske store effekter som øjenåbnere for borgere og virksomheder, naturligvis størst i de områder, som er mest udsatte.

Vi savner dog egentlige initiativer som fastlæggelse af arealer til overskydende vand, udarbejdelse af planer for regnvandsafledning og vandløbsregulering baseret på den nye virkelighed.

Og vi skal opfordre til, at der planlægges med, at skønnet på 0,9 – 1,6 meter havvandsstigning i 2100 følges af yderligere scenarier på stigninger på 2,0 – 2,5 meter, da der er klar tendens til, at hver eneste ny undersøgelse peger på stadigt kraftigere klimaeffekt og dermed endnu voldsommere havstigninger end hidtil antaget.

Klimavenlig transport

Klimastrategien fastslår i indledningen, at etablering af f.eks. letbaner eller supercykelstier ikke indgår i strategien, da disse overordnede transportløsninger behandles i den regionale udviklingsplan. Men da de nævnte tiltag har klare klimamæssige gevinster, burde de være medtaget også i klimastrategien. Disse overordnede indsatser har betydning for de mere lokale tiltag, som beskrives, og derfor bør en samtænkning sikres. Med disse udeladelser kommer forslagene i klimastrategien til mildt sagt at se tynde ud.

Vi er dog glade for, at introduktion af el-biler har høj prioritet, men skal opfordre til, at der lægges lidt mere vægt på etableringen af en lade-infrastruktur med dedikerede centrale P-pladser til el-biler. I stedet er der alt for stor fokus på netop den kommunale transport. Det er først, når logistikken er på plads, at alle borgere og virksomheder i regionen vil efterspørge el-biler (og serielle hybridbiler[1]) i et omfang, som kan ses i de regionale og nationale statistikker for energiforbrug og udledning af drivhusgasser.

Der er således en del anbefalinger, som retter sig mod el-biler – især med hensyn til at påvirke til nationale beslutninger. Perioden med bortfald af registreringsafgift for el-biler bør således udvides, f.eks. indtil salget af el-biler har nået 100.000 stk. Samtidig bør regionen og dens kommuner bede om afgiftslempelser for de bedste serielle hybrid-biler, som i dag via en indbygget motor kan oplade batteriet under kørslen.

Vi er ikke enige i, at registreringsafgiften skal bortfalde til fordel for en kilometerbaseret afgift. Vi ser gerne en kilometerbaseret afgift, men ser hellere at denne erstatter den grønne ejerafgift, og gradueres efter hvor mange kilometer bilen kører pr. liter brændstof. Registreringsafgiften har nemlig en meget vigtig adfærdsændrende effekt – dels at begrænse antallet af biler, dels at motivere til at købe biler med lavt brændstofforbrug. Derimod har den grønne ejerafgift vist sig kun at have ringe adfærdsændrende effekt.

Vi støtter en reduktion af taksten for elbiler (og serielle hybrid-biler) ved en trængselsring – ikke en fritagelse, da elbiler også skaber trængsel. Lovgivning om mulighed for at tildele gratis P-pladser til el-biler (og serielle hybridbiler) er på vej via en lille ændring i lovgivningen, så forskelsbehandling også må ske ud fra miljømæssige hensyn.

Vi er enige i målsætningerne om alternative drivmidler. Dog ser vi gerne ser en skarpere beskrivelse af omfanget. Udover busserne bør også renovationsbiler, kommunalt benyttede taxaer m.v. køre 100 % på de rigtige grønne drivmidler som el og bionaturgas[2]. Det kan også ad åre være brint, hvis dette bliver bæredygtigt (med lille energitab) samt teknisk og økonomisk muligt.

Vi støtter, at kommunernes dialog med borgerne om at benytte bus, tog, cykel, gang m.v. styrkes (forhåbentlig er den allerede i gang). Det bør understøttes af en kraftig kommunal satsning på at forbedre netop denne slags trafik, med forbedrede cykelstier, busbaner med grønt signal, forbedret cykelparkering ved knudepunkter for kollektiv trafik.

Vi ser gerne et skarpere internt krav i kommunerne, om at al planlægning sker under hensyn til byfortætning og transportreducerende planlægning og dermed muliggør forøget anvendelse af cykel/gang og kollektive klimavenlige transportformer.

Omstilling af energisystemet

Vi glæder os over strategiens forsøg på at indskrive kommunerne og regionen med en større rolle i den kommende omstilling af den danske energiforsyning til at være 100 % forsynet af vedvarende energi i el- og varmesektoren i 2035 og helt omstillet til 100 % vedvarende energi i 2050. Herudover bærer Klimastrategien dog præg af at være skrevet før den nuværende regerings oplæg til et nationalt energiforlig.

Et udvalg med el-handlerne, Energinet.dk, Energistyrelsen, Det Økologiske Råd, Danmarks Naturfredningsforening og Forbrugerrådet har udarbejdet branchedeklarationen ”Strøm med klimavalg”. Hermed blev begrebet ”grøn strøm” som et produkt, der kan købes, bandlyst, hvilket falder i tråd med Forbrugerombudsmandens vejledning om miljø og markedsføring. Vi skal derfor bede om, at dette rettes.

En simpel ugennemtænkt efterspørgsel efter vedvarende energi fra en kommunes side vil ikke føre til andet end forøgede kommunale udgifter. Kommunerne må i stedet sikre sig, at deres efterspørgsel målrettes mod at have faktisk effekt for enten mere vedvarende energi eller indsats for klimaet. Det går for vidt her at beskrive, hvordan dette gøres, men se f.eks. vores hæfte ”Klimavenlige Energiløsning” fra 2011 - http://www.ecocouncil.dk/index.php?option=com_docman&task=doc_download&gid=856&Itemid=.

Vi er ikke enige i, at EU’s kvotehandelssystem medfører, at udbygning med vedvarende energi ikke har en klimaeffekt. Det er korrekt teoretisk set, såfremt mængden af kvoter til stadighed var meget snærende. Men EU’s kvotesystem svømmer over med kvoter til meget billige penge, og der er ikke tegn på, at installering af vedvarende energi i Danmark har nogen som helst effekt for øget udledning andre steder. Tværtimod, så har en omstilling af det danske energisystem til 100 % vedvarende energi klart inspirerende virkning for andre lande, og dermed en faktisk effekt for både energiforsyningssikkerhed, økonomi og klimaeffekter.[3]

Kommunerne har god mulighed for selv at investere i vedvarende energi gennem oprettelse af et kommunalt ejet ”energiselskab”, hvis man ikke allerede har dette. Her kan dette energiselskab låne uden for den kommunale låneramme, og generere et årligt overskud. Denne nyopførte vedvarende energi vil regnskabsmæssigt reducere udledningen af CO2, hvilket kommunerne kan indregne i deres CO2 regnskab. Samtidig kan kommunerne gennem deres investering facilitere at virksomheder og borgere kan saminvestere med kommunen på en økonomisk omkostningseffektiv måde.

Kommunerne skal gennemføre strategisk energiplanlægning. Dette bør kommunerne lægge arbejde i, idet de nuværende varmeplaner ikke er opdaterede.

De strategiske energiplaner bør således både indeholde planer for forsyningen med energi – fordelt på fastholdelse, forbedring og udbygning med fjernvarme, og i de tyndere bebyggede områder med varmepumper eller andre lokale vedvarende energiløsninger. En udfordring er at omstille de nuværende ofte naturgasforsynede småbyer til vedvarende energi.

Forsyningsplanlægning må ses som en samlet planlægning. Den enkelte kommune må ikke lave energiplanlægning alene under hensyn til kommunegrænsen, men skal inddrage de sammenhængende energisystemer. Ellers er der stor risiko for, at en udbygning eller omstilling vil blive for dyr, for kortsigtet og ikke godt nok sammentænkt med et samlet energisystem forsynet 100 % med vedvarende energi.

Endelig har kommunerne mulighed for at indrette taksterne på især fjernvarmen, så der gives maksimal tilskyndelse til at investere for at reducere energibehovet til opvarmning – der bør således maximalt være 20% fast afgift.

Energieffektive bygninger

Energieffektivisering af kommunalt eller regionalt ejede eller lejede bygninger er en kerneopgave for kommuner/region, som vil medvirke positivt og aktivt til den nationale energiomstilling til 100 % vedvarende energi senest i 2050.

Vi hilser målet om energirenovering af 3 % af kommunernes og regionens bygninger årligt velkommen. Men det skal være ambitiøse og dybe renoveringer, således at hele bygningen enten på én gang eller gennem planlagte delrenoveringer bringes til at opfylde kravene for bygningsreglementet eller endnu bedre for en af de to lavenergiklasser. De 3 % er nævnt i strategien som succeskriterium, men bør i stedet være et mål.

Kommunerne bør sikre, at deres bygninger har et lovpligtigt energimærke, og at dette energimærke er udformet på en måde, så det kan bruges til at maksimere kommunernes muligheder for at låne til energidelen af renoveringer uden for den kommunale låneramme.

Vi er ikke enige i strategiens beskrivelse af, at der objektivt er betydelig usikkerhed om, hvad der er de rigtige løsninger. Det er korrekt, at dette omtales ofte, men der findes gode rådgivere og andre, som kan pege på ambitiøse og økonomisk optimale renoveringsløsninger. Så det er bare med at få sat fart på i kommunerne.

Strategien beskriver Høje Taastrups anvendelse af ESCO til gennemførelse af energibesparelser i offentlige bygninger. Det kan være en god løsning for nogle kommuner, men koster selvfølgelig en procentdel til ESCO-selskabet. For andre er det bedre selv at opbygge ekspertise og erfaring og selv gennemføre omfattende energibesparelser. Vi finder beskrivelser i Høje Taastrup eksemplet misvisende, idet de angivne 15 % ikke kan være totalbesparelsen - i givet fald ville det ligge lavere end andre lignende ESCO-aftaler. Ligeledes har Høje Taastrup allerede gennemført gode renoveringer af deres institutioner med meget højere besparelser til følge. Selv om man har været i gang med energibesparelser tidligere, så er 15 % en meget uambitiøs energirenovering, som låser for yderligere ambitiøse energirenoveringer.

Vi finder det fornuftigt at forsøge at geare investeringsmidlerne i kommunerne med projektpenge fra EU, men skal advare om, at denne proces tager lang tid. Man skal ikke sætte al energirenovering i stå for at afvente et evt. tilsagn og derefter en samlet plan. Man har allerede i dag de virkemidler, der skal til, og med politisk vilje og udnyttelse af lånemuligheden uden for den kommunale låneramme, så kan man godt sætte mere fart på.

Vi kan tilslutte os, at el-selskaberne i lighed med varmeselskaberne bør have pligt til at levere forbrugsoplysninger til BBR. Men først når disse forbrugsoplysninger i BBR bliver gjort tilgængelige for energispareaktører kan man herigennem målrette information til de bygninger med de højeste energiforbrug og dermed også med de største sparepotentialer. Dermed kan man virkelig udnytte forbrugsdata i BBR.

Klimavenligt forbrug og indkøb

Vi er glade for, at strategien sætter fokus på forbrugets store andel af danskernes klimapåvirkning. Men desværre ser det fortsat i kommunerne og regionen ud til, at klimavenlige indkøb enten ikke udnyttes optimalt eller fokuseres på alt for få varegrupper og tjenesteydelser. Strategien burde derfor fastlægge mål for hvor stor en del af indkøbene, som skal omfattes af klimavenlige indkøbsstrategier. Ligeledes bør fastlægges mål for, hvor klimavenlige disse produkter og ydelser skal eller bør være.

Kun herved kan kommunerne og regionen udnytte deres stærke muligheder for afgørende at reducere egne klimapåvirkninger. Samtidig udnyttes de offentlige muligheder for at skabe et marked for disse produkter, gennem at stille krav til produkter og serviceydelser. Dermed medvirker de til både at billiggøre eksisterende produkter samt at udvikle nye klimavenlige produkter og serviceydelser. Gjorde kommuner og region en mere aktiv indsats her ville de forbedre mulighederne for at borgere og erhvervsliv aktivt også kunne gøre deres produktkøb og efterspørgsel efter serviceydelser mere klimavenlig.

Dette kan gøres, også uanset om staten gennemfører alle de ting, som strategien opfordrer til, idet mange af disse forhold ikke kan anses for direkte barrierer for at styrke de klimavenlige indkøb i kommuner og region.

Rammer for implementering og opfølgning

Vi finder det positivt, at der er afsat lidt midler til det videre arbejde med denne klimastrategi - og at strategien lægger op til en række tværgående fælles politiske opfølgninger. Sådanne aftaler om fælles fortsættelse og implementering af strategien må dog ikke forhindre, at nogle kommuner kan fastlægge egne mål, som ligger på et højere ambitionsniveau end denne strategi fastlægger.

Især fra Københavns kommune forventer vi udspil, som lægger sig på et væsentligt højere ambitionsniveau end denne fælles strategi fastlægger, alene for at opfylde kommunens allerede udmeldte målsætninger om CO2-neutralitet mfl.

Men også andre kommuner har givet udtryk for højere ambitioner, f.eks. på udskiftning af fossile brændsler til fjernvarme, geotermi, samarbejde om investering i vedvarende energi, og gennemførelse af energibesparelser. Disse kommuner må ikke føle sig bremset af, at enkelte kommuner i regionen ikke har særlige ambitioner.

Resume:

-       Der bør opstilles klare parametre, hvorefter man kan måle forbedringer i energieffektivitet

-       Der mangler konkrete initiativer vedr. klimatilpasning, f.eks. fastlæggelse af arealer til overskydende vand, udarbejdelse af planer for regnvandsafledning og vandløbsregulering

-       Overordnede tiltag til fremme af kollektiv trafik og cykling bør medtages i denne strategi, da de har væsentlig klimaeffekt

-       Ifm. elbiler bør lægges mere vægt på etableringen af en lade-infrastruktur

-       Vi støtter en kilometerbaseret afgift, men den skal ikke erstatte registreringsafgiften – den kan derimod evt. erstatte den grønne ejerafgift

-       Vi støtter en reduktion af taksten for elbiler (og serielle hybrid-biler) ved en trængselsring – ikke en fritagelse, da elbiler også skaber trængsel

-       Målsætningerne om alternative drivmidler i transporten bør skærpes

-       Vi anmoder om, at begrebet ”grøn strøm” udgår af strategien, da det henviser til tidligere udokumenterede produkter og nu er erstattet af ”Strøm med klimavalg”, som skal dokumenteres

-       Påstanden om, at EU’s kvotehandelssystem medfører, at udbygning med vedvarende energi ikke har en klimaeffekt, er ikke korrekt, specielt ikke nu hvor kvoteprisen er så lav

-       Kommunerne kan via et kommunalt ejet energiselskab låne uden for den kommunale låneramme til investeringer i vedvarende energi

-       Energirenovering af 3 % af kommunernes og regionens bygninger årligt bør ske i form af ambitiøse og dybe renoveringer

-       ESCO kan være en god løsning for nogle kommuner, men ikke for andre, som selv har kapaciteten.

-       Strategien bør fastlægge konkrete mål for klimavenlige indkøbsstrategier - hvor stor en del af indkøbene, som skal omfattes, og hvilke krav der skal stilles

-       En fælles opfølgning på strategien må ikke forhindre enkelte kommuner i at sætte højere mål end de øvrige

 

 

Med venlig hilsen

Søren Dyck-Madsen

Det Økologiske Råd

 


[1] Serielle hydridbiler er plug-in hybrider, som kan oplades om natten, og hvor det udelukkende er elmotoren der driver hjulene, samt at de har relativt stor rækkevidde på batteriet – modsat de parallelle plug-in hybrider

[2] Bionaturgas betegner, at man via et anerkendt certifikatsystem køber en mængde gas, som modsvarer en mængde biogas, som produceres et andet sted i landet. Da det opgraderes og transporteres via naturgasnettet, vil det rent fysisk være hovedsagelig naturgas, men certifikatet sikrer, at det modsvarer produceret biogas.

[3] Se f.eks. ovennævnte hæfte: ”Klimavenlige energiløsninger”


     

Støt vores arbejde

Bliv medlem

eller støt os med fx 50 kr via:

Nyhedsbrev ikon gns

Modtag nyhedsbrev

Udkommer månedligt 

 
 

 

Arrangementer

"Skibet er ladet med" - åbent møde om det kommende energiforlig
Generalforsamling,
Det Økologiske Råd
Arrangementet er for foreningens medlemmer
Ons d. 26. april 2017 kl. 18.00
Store Kannikestræde 19, 1. sal 1169

Plastic - ikke så fantastic
SF holder møde om plastikforurening.
Oplæg fra bl.a. Malene Møhl, Det Økologiske Råd  
Man d. 22. maj 2017 ​kl. 17-18:30
Forsamlingshuset, Onkel Dannys Plads 3,1711 København V ​
Information og tilmelding >>

Din guide til grønt el-valg

 

 el klasser gruppeNY  

Tænk på klimaet, når du vælger el-produkter! 

 

Se vores guide på
www.grøntelvalg.dk

 

Nyeste udgivelser

På vores webshop kan du downloade vores publikationer gratis