Arrow
Arrow
Sig nej til mikroplast
Slider

Høringssvar 2013

Kemikaliehandlingsplan sikrer ikke uafhængig borgerinfo

chrmicals Det Økologiske Råd og Greenpeace er positive over for store dele af ”Kemikalieindsats 2014-2017 – på vej til en giftfri hverdag”. Dog mener vi, at der bl.a. mangler konkrete eksempler på de måder, hvorved forbrugerne fremover skal informeres, så de kan træffe oplyste valg om produkter med kemikalier.

19. december 2013

Høringssvar fra Det Økologiske Råd og Greenpeace på ”Udkast til ny kemikalieindsats 2014-2017”

Det Økologiske Råd (DØR) og Greenpeace er positive over for store dele af ”Kemikalieindsats 2014-2017 – på vej til en giftfri hverdag”. Dog er der også områder der bekymrer os. Miljøministeriet siger i følgebrev til udkast til kemikalieindsats 2014-17, at den nye indsats bygger videre på regeringens handlingsplaner fra 2006-2009 og 2010-2013, men flere områder ser ud til at være nedprioriteret eller helt skåret væk i den nye plan.

Vi ser især med bekymring på, at bevillingen til Informationscenter for Miljø og Sundhed (IMS) ikke forlænges. I så fald vil der mangle let tilgængelig information til befolkningen om risikoen ved skadelige kemikalier og hvor de findes. På side 14 under ”Giftfri produkter” er der i skemaet et punkt som angiver, at ”forbrugerne informeres på nye måder, så de kan træffe oplyste valg om produkter med kemikalier”. Der bør tilføjes eksempler på disse nye måder, hvilke også skal nærmere beskrives. Denne formidling kunne være et område, som lægges under det nye Kemikalieforum. Herved skulle der nedsættes en gruppe, som var ansvarlige for, at den nyeste viden inden for risici ved skadelige kemikalier i forbrugerprodukter bliver gjort tilgængelig på et let forståeligt sprog. Det kunne også fortsætte i et andet regi, som f.eks. et NGO Kemiwatch, der – udover at fortsætte IMS’s arbejde - kunne give et tiltrængt modspil til erhvervsorganisationerne i forhold til implementeringen af REACH. Kemiwatch er tænkt som et uafhængigt center som kan bakke den danske indsats mod skadelige kemikalier op, give indspark til danske politikere i Folketinget og i Parlamentet samt til Kommissionen og ikke mindst informere forbrugerne om problematiske kemikalier i forbrugerprodukter og dermed være en modvægt til kemikalieindustrien. Set i lyset af den nuværende udvikling, hvor bl.a. reguleringen af hormonforstyrrende stoffer igen og igen bliver udskudt af Kommissionen, er det vigtigt med en uafhængig stemme, som kan varetage borgernes interesser, når kemiindustrien argumenterer mod bl.a. strammere regulering.

Der mangler også i Kemikalieindsatsen en tydeligere beskrivelse af det nye Kemikalieforums konkrete virke (punkt 5 i tabellen side 14). Etableringen af et nyt Kemikalieforum bestående af virksomheder, forskere, NGO'ere og myndigheder er et spændende tiltag, men det er ikke tilstrækkeligt klarlagt, hvordan deres budskaber vil blive kommunikeret ud til de rette modtagere. Det skal tydeliggøres i Kemikalieindsatsen.

Vi støtter i meget høj grad det øgede fokus der vil blive på samarbejdet om kontrol mellem myndigheder, SKAT og Sikkerhedsstyrelsen (punkt 7 i tabellen side 14 samt side 8). Flere undersøgelser peger på, at der er mange produkter på det danske marked med forbudte kemikalier, som kan skade mennesker og miljø[1]. I særdeleshed samarbejdet mellem Kemikalieinspektionen og SKAT kunne med fordel intensiveres. F.eks. ved at Kemikalieinspektionen udarbejder guidelines til SKAT, om hvilke produktgrupper de specifikt skal kigge efter i den fysiske kontrol, samt hvilke oprindelseslande man skal være særligt opmærksomme på.

DØR og Greenpeace støtter, at den danske indsats ift. at dokumentere problematiske kemikalier i endnu højere grad end tidligere vil forene kræfterne med andre EU-medlemslande for at opnå øget indflydelse på vigtige områder (side 5), herunder at Kommissionens køreplan for at optage alle relevante særligt farlige stoffer på Kandidatlisten inden 2020, bliver gennemført. Herunder er det beskrevet, at Danmark vil arbejde for bedre registreringer af data om kemikalier (side 7). Kommissionen beskrev i deres rapport om gennemgangen af REACH i februar 2013, at de data, som industrien indrapporterer, er af for ringe kvalitet, samt at der er brug for opstramninger for at undgå skader på mennesker og miljø. I Kemikalieindsatsen er det beskrevet, at Danmark vil arbejde med udviklingen af enkle vejledninger til producenterne, når de registrerer deres kemikalier, men her er det særdeles vigtigt at holde sig for øje, at de ikke samtidig bliver for udvandede eller at for mange data kun oplyses på frivillig basis. Historisk set har frivillige indsatser fra industriens side ikke tidligere vist store resultater.

Udover den internationale indsats er det dog også vigtigt at fortsætte den nationale indsats. Her har Danmark allerede tage initiativ med kortlægning af stofferne på LOUS og oprettelsen af en national database over nanoprodukter (henholdsvis punkt 7 og 8 i tabellen side 5). DØR og Greenpeace er som udgangspunkt positive over for den store kortlægning af LOUS-stofferne, som er igangsat. Dog mener vi, at listen med fordel kunne udvides til at rumme flere stoffer. F.eks. kunne man sammenligne med den svenske SIN list, som består af 626 stoffer, som den svenske NGO ChemSec har karakteriseret som særligt farlige stoffer (SVHC), og overføre udvalgte stoffer fra denne liste til LOUS. Dette ville yderligere være med til at fremskynde lovgivningsprocessen omkring REACH og desuden give vejledning til virksomheder, som ser en fordel i at erstatte farlige kemikalier med mere sikre alternativer.

Mht. nanodatabasen er alt for mange oplysninger på de specifikke nanomaterialer desværre blevet gjort frivillige, hvorfor databasen næppe kommer til at leve op til målsætningen om at klarlægge i hvor store mængder nanomaterialer anvendes og produceres, samt hvor meget forbrugere og miljøet bliver udsat for i dag. Dette er ærgerligt, da Kommissionen vil bruge de danske, samt andre medlemslandes erfaringer i oprettelsen af et europæisk nanoregister.

DØR og Greenpeace er positive over for den indsats, som Danmark i den fremadrettede periode vil ligge i det globale arbejde med at få opfyldt målet med den globale kemikaliestrategi SAICM (side 12). Dog mener vi, at Danmark kunne arbejde for et fornyet ambitionsniveau, hvor målet er at kemikalier i 2020 bruges og produceres på en måde, som fører til en eliminering af væsentlige negative effekter på miljø og sundhed, fremfor blot en minimering, som målsætningen er i dag.

Også fokusområdet ”Ressourcer i kredsløb” (side 19) er vigtigt, og vi støtter etableringen af en ny facilitet til at fremme viden om substitution af problematiske kemikalier, herunder arbejdet for, at virksomheder kan få rådgivning om, hvordan de konkret kommer videre i forhold til at få udfaset uønskede kemikalier. I samspil med dette kan substitution desuden stimuleres ved hjælp af grønne afgifter, som man allerede kender det fra PVC og ftalater. Desuden opfordrer vi til, at der indføres en offentlig grøn indkøbspolitik, hvor både staten, regionerne og kommunerne stiller krav til de mange varer og tjenesteydelser de køber – alene i Danmark udgør det 270 mia. kr./år. På trods af, at grønne indkøb allerede er officiel politik, er der i praksis langt igen, idet det er overladt til de enkelte institutioners indkøbere at varetage dette. Da de miljøvenlige produkter ofte er dyrere i indkøb og først vil tjene sig ind på længere sigt, er det svært for institutioner at følge denne politik, da de har et stramt årligt budget at leve op til. Vi opfordrer regeringen til, at også denne problematik belyses i Kemikalieindsatsen 2014-2017, idet man kan bygge videre på anbefalingerne om offentlig grøn indkøbspolitik i rapporten fra Erhvervspanelet for Grøn Omstilling.

 

Opsummering

  • Der mangler en klar beskrivelse af en erstatning til IMS i forhold til at formidle let tilgængelig information til befolkningen om risikoen ved skadelige kemikalier og hvor de findes.
  • Der bør oprettes et Kemiwatch, som bl.a. kunne varetage en kommunikationsrolle over for befolkningen samt give modspil til erhvervsorganisationerne i forhold til implementeringen af REACH.
  • Der mangler en klar beskrivelse af det nye Kemikalieforums konkrete virke.
  • Vi støtter et øget fokus på samarbejdet mellem Kemikalieinspektionen og SKAT i den fysiske kontrol af importerede varer.
  • Vi støtter, at den danske indsats i forhold til at dokumentere problematiske kemikalier og skubbe på for, at Kommissionens køreplan for at optage alle relevante særligt problematiske stoffer på Kandidatlisten inden 2020, bliver gennemført.
  • LOUS kan med fordel udvides og dermed fremskynde lovgivningsprocessen omkring REACH samt vejlede virksomheder som ønsker at erstatte farlige kemikalier med mere sikre alternativer.
  • Vi fremhæver igen den negative betydning af, at for mange oplysninger på specifikke nanomaterialer, til indrapportering i det nyoprettede danske nanoregister, er blevet gjort frivillige.
  • Danmark bør arbejde for et fornyet ambitionsniveau i SAICM, hvor målet er eliminering af væsentlige negative effekter på miljø og sundhed, fremfor blot en minimering.
  • Vi opfordrer til, at der indføres flere grønne afgifter samt en offentlig grøn indkøbspolitik, hvor både staten, regionerne og kommunerne stiller krav til de mange varer og tjenesteydelser de køber. Der kan eksempelvis bygges videre på anbefalingerne om offentlig grøn indkøbspolitik i rapporten fra Erhvervspanelet for Grøn Omstilling.

 


     

Støt vores arbejde

Bliv medlem

eller støt os med fx 50 kr via:

Nyhedsbrev ikon gns

Modtag nyhedsbrev

Udkommer månedligt 

 
 

 

Arrangementer

"Skibet er ladet med" - åbent møde om det kommende energiforlig
Generalforsamling,
Det Økologiske Råd
Arrangementet er for foreningens medlemmer
Ons d. 26. april 2017 kl. 18.00
Store Kannikestræde 19, 1. sal 1169

 

Din guide til grønt el-valg

 

 el klasser gruppeNY  

Tænk på klimaet, når du vælger el-produkter! 

 

Se vores guide på
www.grøntelvalg.dk

 

Nyeste udgivelser

På vores webshop kan du downloade vores publikationer gratis