Arrow
Arrow
Ny app mod mikroplast
Slider

Høringssvar 2014

Høringssvar på regeringens ressourceplan

28. januar 2014

Høringssvar på regeringens ressourceplan

I Det Økologiske Råd og Forbrugerrådet glæder vi os over det momentum mod øget genanvendelse, der er skabt ifm. Ressourcestrategien og –planen. Det er også tiltrængt, idet Danmark på dette felt er bagefter vores nabolande, og vi er kun nr. 8 blandt EU-landene.

Det er godt at få fastslået, at genanvendelse miljømæssigt er at foretrække frem for forbrænding, herunder at udnyttelse af organisk affald fra husholdninger og erhverv til biogas og jordforbedringsmiddel er bedre end forbrænding. Vi støtter også, at der sker en højnelse af kvaliteten i genbrugsmaterialer ud fra bygge- og anlægsaffald – også selv om dette medfører en lidt lavere genanvendelses-procent.

Vi har dog vores tvivl om, hvorvidt målene kan gennemføres via frivillige virkemidler, som der lægges op til, og med en støtte på kun 50 mio. kr/år over 4 år. Vi støtter forslagene i høringssvaret fra Danmarks Naturfredningsforening om at

-       der skal satses på et mindre antal metoder til kildeopdelt indsamling – dvs. den annoncerede metodefrihed for kommunerne må ikke føre til 98 forskelige systemer

-       der skal være bedre metoder til at måle genanvendelses-%er i kommunerne

-       det bør præciseres, at der skal stærke argumenter til for at fravige affaldshierarkiet.

Der vil utvivlsomt komme et pres i retning af at produktionen af fjernvarme fra byernes affaldsforbrændingsanlæg ikke må sænkes. Svaret må her være, at der skal satses på andre kilder til fjernvarmeproduktion, herunder sol, geotermi og industriel overskudsvarme.

Organisk affald og biogas: Der er flere grunde til at satse på dette. Der er brug for mere fast organisk affald til at hæve tørstofindholdet i gylle til biogasanlæg – og vi skal undgå den ikke-bæredygtige brug af majs hertil. Der er brug for at returnere kulstof til jorden, specielt i husdyrfattige egne. Vi skal også recirkulere fosforressourcerne, og problemet med udtømning af fosforreserverne er endnu værre, end det i dag fremstilles – med udtømning inden for 50-100 år. Det skyldes, at de største forekomster af råfosfat – i Nordafrika – ikke kan overholde de nordiske landes grænseværdi for cadmium – og der findes endnu ikke teknologi til at fjerne cadmium fra råfosfat. Man har blot kalkuleret med, at andre lande ikke stillede samme krav til cadmium. Men nu er EU på vej med en lignende grænseværdi for cadmium. Der er brug for en bedre fordeling af både fosfor og kulstof i gyllen. Det kan bl.a. ske ved at kombinere biogas med gylleseparering, hvor den tykke fraktion – som indeholder hovedparten af både fosfor og kulstof – kan transporteres over større afstande end rå gylle. For at sætte skub i denne udvikling bør der varsles et forbud mod køb af fosfor-handelsgødning – eller en høj prohibitiv afgift på dette – med en passende tidsfrist, f.eks. i 2020.

Planen har fokus på at udvinde fosfor fra slamaske, men vi savner en præcisering af affaldshierarkiet – altså at hvis slammet overholder slambekendtgørelsens kvalitetskrav bør det genanvendes direkte til jordbrugsformål. Kun slam der ikke overholder bekendtgørelsens krav bør brændes, og så skal man selvfølgelig sørge for at få fosforen ud.

Der mangler fokus på synergieffekterne mellem udsortering af det organiske affald til biogas – hvilket i sig selv øger genanvendelsen – og den mulighed det skaber for en højere genanvendelse af de tørre fraktioner i en højere kvalitet, når disse ikke er forurenet med organisk affald.

Planen angiver initiativer vedrørende organisk husholdningsaffald og slam, men vi savner initiativer vedrørende organisk industriaffald. Vi er klar over at en stor del af dette allerede genanvendes, bl.a. i biogasanlæg, men en vurdering fra Econet peger på en betydelig mængde – 800-1800 t - som ikke genanvendes i dag.

Kemikaliepolitik: Ressourcestrategien skal følges af en skrap kemikaliepolitik mhp. at undgå forurening af ressourcekredsløbet. Kemikaliepolitikken styres i vidt omfang af EU, men Danmark har handlemuligheder, som kunne udnyttes mere – f.eks. ved

  • at stille flere kemikaliekrav som led i offentlig grøn indkøbspolitik
  • at lægge grønne afgifter på udvalgte farlige kemikalier, ligesom man i dag har det på ftalater. Samtidig bør ftalat-afgiften forhøjes
  • yderligere fremme af miljømærkede produkter
  • strammere kontrol med import fra ikke-EU-lande.

Produkter med CFC og HCFC: Disse produkter skal indsamles separat, f.eks. ældre isolerede fjernvarmerør. Her lægger planen op til yderligere undersøgelser. Men vi mener at dette er tilstrækkelig kortlagt til at man kan skride til handling. Det fremgår, at problemet topper i 2018, så det er de nærmeste år der skal handles.

Elektronikaffald: Det er et vigtigt skridt at hæve målet for separat indsamling/genanvendelse til 65%. Der skal samtidig være bedre kontrol med at elektronikaffald ikke eksporteres til ulande.

Men målet om at hæve indsamlingen af genopladelige batterier hæves fra 47 til 55% i 2018 er ikke nok. Der bør laves pantordninger for de farligste produkter og dem med flest essentielle stoffer (sjældne jordarter). Det gælder f.eks. genopladelige batterier og mobiltelefoner. Pantordningen skal også omfatte produkter, som i dag er i omløb.

Også genanvendelsen af shredder-affald bør øges, idet krav om separering ved autoophug skal øges. Der mangler en indsats over for farligt affald – det nævnes i de indledende afsnit, men der mangler initiativer.

Forsyningssikkerhedsafgiften (FSA): Planen om ifm. gennemførelsen af FSA at fjerne forbrændingsafgiften på organisk affald, herunder papir, pap og træ, bør droppes, idet det vil mindske incitamentet til at genanvende frem for at forbrænde. Vi frygter det vil føre til øget forbrænding i perioder med lave råvarepriser. Den tænkepause der er opstået ifm. problemerne med brændeafgiften som led i FSA, bør benyttes til at ændre beslutningen om at droppe forbrændingsafgiften.

 

Resumé

  • Der skal satses på alternative kilder til fjernvarmeproduktion, herunder sol, geotermi og industriel overskudsvarme, i takt med at der sendes mindre affald til forbrænding.
  • Problemet med udtømning af fosforreserverne er endnu værre, end det i dag fremstilles, idet de største forekomster af råfosfat ikke kan overholde de nordiske landes grænseværdi for cadmium
  • Mhp. at sikre en bedre geografisk fordeling af husdyrgødningen, f.eks. ved brug af gylleseparering, bør der varsles et forbud mod køb af fosfor-handelsgødning – eller en høj prohibitiv afgift på dette – med en passende tidsfrist, f.eks. i 2020
  • Ressourcestrategien skal følges af en skrap kemikaliepolitik mhp. at undgå forurening af ressourcekredsløbet. Danmark skal udnytte de handlemuligheder vi har til at supplere EU-lovgivningen
  • Produkter med CFC og HCFC skal indsamles separat, f.eks. ældre isolerede fjernvarmerør. Planen foreslår yderligere undersøgelser – men nu er det tid til handling
  • Der skal være bedre kontrol med at elektronikaffald ikke eksporteres til ulande
  • Der bør laves pantordninger for de farligste produkter og dem med flest essentielle stoffer, f.eks. genopladelige batterier og mobiltelefoner
  • Planen om ifm. gennemførelsen af Forsyningssikkerhedsafgiften at fjerne forbrændingsafgiften på organisk affald, herunder papir og træ, bør droppes.

                  

Vicedirektør Vagn Jelsøe
Forbrugerrådet Tænk

Sekretariatsleder Christian Ege
Det Økologiske Råd

 

Download høringssvar >>


     

Støt vores arbejde

Bliv medlem

eller støt os med fx 50 kr via:

Nyhedsbrev ikon gns

Modtag nyhedsbrev

Udkommer månedligt 

 
 

 

Arrangementer

Plastic - ikke så fantastic

SF holder møde om plastikforurening.
Oplæg fra bl.a. Malene Møhl, Det Økologiske Råd  
Man d. 22. maj 2017 ​kl. 17-18:30
Forsamlingshuset, Onkel Dannys Plads 3,1711 København V ​
Information og tilmelding >>

 

Din guide til grønt el-valg

 

 el klasser gruppeNY  

Tænk på klimaet, når du vælger el-produkter! 

 

Se vores guide på
www.grøntelvalg.dk

 

Nyeste udgivelser

På vores webshop kan du downloade vores publikationer gratis