Arrow
Arrow
Ny app mod mikroplast
Slider

Høringssvar 2014

Høringssvar til meddelelse fra EU-Kommissionen om energieffektivitet og bidrag herfra til energiforsyningssikkerhed og 2030 målsætningerne

København den 19.8.2014

Til Janne Wichard Henriksen – jwh@ens.dk
Energistyrelsen

Det Økologiske Råds svar på høring om meddelselse fra EU-Kommissionen om energieffektivitet og bidrag herfra til energiforsyningssikkerhed og 2030 målsætningerne

Idet vi skal henvise til tidligere fremsatte kommentarer omkring energieffektivitetskrav som en omkostningseffektiv del af EU's 2030 målsætning vil vi gerne fremkomme med følgende kommentarer til meddelelsen i høring.

Overordnet finder vi ambitionsniveauet i Kommissionens meddelelse for lavt. Der er behov for yderligere reduktioner internt i EU i udledningen af drivhusgasser udover de af Kommissionen foreslåede 40 %.

Det hurtigste og mest omkostningseffektive middel er energieffektivisering, hvorfor dette instrument bør lægges frem som trækkraft i reduktionen af drivhusgasudledningen.

Vi skal derfor som tidligere anbefale, at Kommissionen øger ambitionerne for energieffektivitet, således at der mindst sigtes efter det af EU-Parlamentet vedtagne mål på 40 % EE i 2030.

Et 40 % bindende energisparemål i EU må ikke kompromittere en udmøntning i bindende virkemidler via stramning af krav gennem revision eller tillæg til en række allerede besluttede bindende virkemidler i form af Energisparedirektivet (EED), Produktdeklarationer (EPD), Bygningsdirektivet (EPBD), Eco-design og krav til bilers energieffektivitet m.v.

Et 40 % bindende energisparemål vil være det stærkeste og mest omkostningseffektive svar på EU's udfordring på energiforsyningssikkerheden, især eksemplificeret i EU's afhængighed af import af kul, olie og især naturgas fra Rusland.

EU-Kommissionen har fremlagt resultatet af en Impact Assessment (IA). Heri konkluderes, at et ambitiøst bindende mål for energieffektivitet vil være dyrt for EU. Denne konklusion bygger efter vores mening på en række kritisable forudsætninger for den gennemførte IA.

Diskonteringsrenten for energieffektivisering i bygninger er fortsat 17,5 % frem til 2020, derefter 12 % fra 2020, og endelig 9 – 10 % fra 2050. Denne diskonteringsrente er alt for høj, og udtryk for, at der i beregningen kapitaliseres en række nuværende barrierer for energieffektivisering i bygninger – i stedet for at der fremlægges forslag til og krav om, at disse barrierer nedbrydes ved brug af andre end økonomiske virkemidler.

Svaret på den udbredte "Energifattigdom" i EU er således ikke kunstig nedsættelse af energiprisen eller eftergivelse af energibetalingen, men en omkostningseffektiv langsigtet reduktion af energibehovet gennem renovering og energieffektivisering af EU's bygningsbestand.

Samtidig ser det ud til at energisparepotentialet i både industrien og især i de mindre virksomheder (SMV'erne) undervurderes kraftigt. Der er ikke særskilt gjort rede for sammenhængen mellem energieffektiviseringer i industrien og den stort set altid samhørende innovation og fornyelse, som både på kort og langt sigt vil forbedre EU's virksomheders konkurrenceevne.

Der er ikke tilstrækkelig fokus på energieffektiviseringens effekt i form af masser af nye og ofte lokale jobs og den heraf afledte betydning for både nationale økonomier og social stabilitet.

Beregningerne bygger på en urimelig stor forsimpling, som forstørrer investerings-omkostningerne og reducerer indtægtssiden ved at udelukke økonomiske besparelseseffekter i mindst samme størrelsesorden som den direkte besparelse på energikøb.

Der ses således ikke at være taget tilstrækkelig hensyn til at energieffektivisering skal og vil ske i sammenhæng med både øvrig nødvendig vedligehold og renovering i bygninger samt nødvendige fornyelser og innovation i industrien.

Der ses heller ikke at være taget hensyn til de mange afledte ikke-energimæssige fordele af en samhørende renovering og energieffektivisering. Fornuftigt udført vil sådanne energieffektiviserende renoveringer føre til klart bedre og mere sundhedsoptimalt indeklima i bygninger. Herved vil sundhedsudgifter blive reduceret, produktiviteten vil stige, sygefraværet vil falde, indlæringsevne i skoler vil stige m.v.

Disse positive ikke-energimæssige effekter af en energieffektiviserende renovering af bygninger kan ifølge mange studier have en positiv økonomisk effekt, som langt overstiger den simple besparelse i betaling for energi.

Når alle disse ting tilrettes i forhold til Kommissionens IA, vil "regnskabet" for at gennemføre en omfattende og ambitiøs energieffektivisering i EU se meget mere positivt ud. Hvilket peger på en vedtagelse af, at en bindende krav i EU i 2030 på 40 % EE som den mest omkostningseffektive vej mod energiforsyningssikkerhed, forbedret sundhed, større produktivitet, flere jobs og forbedret konkurrenceevne.

Vi kan henvise til det store arbejde, som udføres af Det Internationale Energiagentur IEA, hvor tidligere rapporter viser mange ikke-energimæssige økonomiske fordele ved energieffektivisering, ligesom der efter planen udkommer en ny rapport fra IEA om Energieffektivisering den 9.9. hvor der efter sigende fremlægges tal for de mange økonomiske fordele ved energieffektivisering, som ligger ud over de direkte besparelser ved lavere behov for energikøb.

Et bindende krav om 40 % EE vil muliggøre at EU forhøjer det fremlagte mål for hjemlig reduktion af drivhusgasser fra 40 til 50 %. Dette kræver dog tilvejebringelse af investeringskapital, og det kræver en klart mere ambitiøs justering af EU's kvotehandelssystem end der er fremlagt fra Kommissionen, hvis det skal gennemføres med maksimal positiv effekt for EU og dets medlemslande.

Resumé:

  • Vi finder ambitionsniveauet i Kommissionens meddelelse for lavt
  • Der bør vedtages et 40 % bindende energisparemål
  • Den fremlagte Impact Assessment viser en urealistisk dårlig samfundsøkonomi, idet der anvendes en alt for høj diskonteringsrente for energibesparelser i bygninger – og den overvurder de nødvendige investeringer, bl.a. ved ikke i tilstrækkeligt omfang at inddrage at energirenovering laves i kombination med øvrig nødvendig renovering
  • Energieffektiviseringspotentialer i industrien og især i SMV undervurderes
  • "Energifattigdom" i EU bør bekæmpes via renovering af EU's bygningsbestand
  • Der er ikke taget hensyn til afledte ikke-energimæssige fordele af energirenovering – disse fordele er dokumenteret af bl.a. IEA og vil forbedre den beregnede effektivitet af energieffektiviseringer ganske betydeligt
  • Et bindende krav om 40 % energieffektivisering vil muliggøre at EU forhøjer det fremlagte mål for hjemlig reduktion af drivhusgasser fra 40 til 50 %.

 

Med venlig hilsen

Søren Dyck-Madsen

Det Økologiske Råd


     

Støt vores arbejde

Bliv medlem

eller støt os med fx 50 kr via:

Nyhedsbrev ikon gns

Modtag nyhedsbrev

Udkommer månedligt 

 
 

 

Arrangementer

Plastic - ikke så fantastic

SF holder møde om plastikforurening.
Oplæg fra bl.a. Malene Møhl, Det Økologiske Råd  
Man d. 22. maj 2017 ​kl. 17-18:30
Forsamlingshuset, Onkel Dannys Plads 3,1711 København V ​
Information og tilmelding >>

 

Din guide til grønt el-valg

 

 el klasser gruppeNY  

Tænk på klimaet, når du vælger el-produkter! 

 

Se vores guide på
www.grøntelvalg.dk

 

Nyeste udgivelser

På vores webshop kan du downloade vores publikationer gratis