Arrow
Arrow
Sig nej til mikroplast
Slider

Høringssvar 2015

Det Økologiske Råds høringssvar til regeringens ressourcestrategi II – om affaldsforebyggelse

Høringssvar vedr. regeringens ressourcestrategi II

Det Økologiske Råd tilslutter sig høringssvaret fra Danmarks Naturfredningsforening og vil herudover tilføje følgende bemærkninger:

1) Som DN skriver bør skatte- og afgiftssystemet bringes til at fremme et ressourceeffektivt samfund. F.eks. bør der udvikles en erstatning for den vægtbaserede emballageafgift. Denne blev afskaffet som led i en vækstplan i 2013, uden at der blev sat noget andet i stedet. Dette har fjernet et incitament, såvel til at mindske emballagemængder, som til at vælge mindre skadelige og ressourcekrævende emballagematerialer. Begrundelsen var at afgiften var bureaukratisk og dyr for virksomhederne at administrere. Dette blev aldrig rigtigt dokumenteret, men uanset om det var tilfældet, bør der udvikles et nyt incitament til mindre emballage og mindre skadelige emballagematerialer. Desuden er der behov for afgifter på særligt farlige kemikalier – som en forløber for at man forhåbentlig senere får et forbud igennem i EU. Farlige kemikalier udgør ofte en barriere for recirkulering af stoffer og produkter. Denne afgiftsstrategi blev med succes anvendt i form af ftalat-afgiften, som blev indført i år 2000. Se også under pkt. 3

2) Grønne indkøb: Det er udmærket at udvikle guidelines og lave rejsehold som foreslået i strategien (s. 23), men det vil ikke være tilstrækkeligt. Der er brug for stærkere instrumenter end hidtil anvendt til fremme af grønne offentlige indkøb, herunder af ressourcebesparende/affaldsminimerende, reparerbare, adskilbare produkter – og tilsvarende for tjenesteydelser. Vi vil henvise til anbefalingerne i rapporten fra fra Erhvervspanelet for Grøn Omstilling, oktober 2012, herunder om krav om at lægge livstidsomkostninger til grund samt at oprette en fond der kan yde økonomisk støtte til grønne indkøb, som nødvendigvis vil være dyrere for den indkøbende institution

3) Fremme af miljømærker: En af barriererne for udbredelse af miljømærker er, at licenshavere skal betale til driften af miljømærkerne. Dette er udtryk for et omvendt ”forureneren-betaler-princip”, hvor de grønneste produkter skal betale, mens de øvrige slipper. Denne finansiering bør ændres, f.eks. ved at indføre en afgift på særligt farlige kemiske stoffer - eller forhøje den eksisterende afgift på ftalater, som ikke har været reguleret siden 2001, og bruge provenuet på drift af miljømærkningen. Sådanne afgifter kunne samtidig fremme genanvendelse, idet man minimerer de problemer i recirkuleringskæden, som i dag skabes af farlige stoffer, f.eks. i madaffald, tekstiler m.v. Vi er klar over, at der er nogle restriktioner inden for EU-blomsten, ift. hvor stor en del af driften som må dækkes af staten – men dette gælder ikke for Svanen, som står for langt de fleste licenser.

4) Fremme af reparation: Vi støtter tankerne i strategien om at forlænge elektronikprodukters levetid, og forslaget om at arbejde for et forbud i EU mod farlige stoffer i elektronik (s. 45). Men der mangler yderligere virkemidler. Der er store potentialer for at forlænge levetiden af f.eks. elektronikprodukter gennem reparation – blot man afholder sig fra at reparere forældede produkter med for højt energiforbrug eller indhold af farlige stoffer. Danmark bør også arbejde for krav i EU om, at leverandører af elektronik skal stille reservedele til rådighed i en vis årrække. En oplagt mulighed synes at være at fjerne moms på reparation – men vi er klar over barriererne ift. dette virkemiddel, både ift. EU's momsdirektiv og ift. den officielle danske tænkning om kun at have én momssats. Man kunne i stedet anvende en tilskudsmodel til opnåelse af samme effekt – i stil med den tidligere bolig-job ordning, blot målrettet mod reparation. Også denne kunne finansieres via afgift på særligt farlige kemikalier, se pkt. 1 og 3.

Christian Ege, sekretariatsleder, Det Økologiske Råd

 

7. april 2015

Høringssvar vedr. regeringens ressourcestrategi II

Det Økologiske Råd tilslutter sig høringssvaret fra Danmarks Naturfredningsforening og vil herudover tilføje følgende bemærkninger:

1)      Som DN skriver bør skatte- og afgiftssystemet bringes til at fremme et ressourceeffektivt samfund. F.eks. bør der udvikles en erstatning for den vægtbaserede emballageafgift. Denne blev afskaffet som led i en vækstplan i 2013, uden at der blev sat noget andet i stedet. Dette har fjernet et incitament, såvel til at mindske emballagemængder, som til at vælge mindre skadelige og ressourcekrævende emballagematerialer. Begrundelsen var at afgiften var bureaukratisk og dyr for virksomhederne at administrere. Dette blev aldrig rigtigt dokumenteret, men uanset om det var tilfældet, bør der udvikles et nyt incitament til mindre emballage og mindre skadelige emballagematerialer. Desuden er der behov for afgifter på særligt farlige kemikalier – som en forløber for at man forhåbentlig senere får et forbud igennem i EU. Farlige kemikalier udgør ofte en barriere for recirkulering af stoffer og produkter. Denne afgiftsstrategi blev med succes anvendt i form af ftalat-afgiften, som blev indført i år 2000. Se også under pkt. 3

2)      Grønne indkøb: Det er udmærket at udvikle guidelines og lave rejsehold som foreslået i strategien (s. 23), men det vil ikke være tilstrækkeligt. Der er brug for stærkere instrumenter end hidtil anvendt til fremme af grønne offentlige indkøb, herunder af ressourcebesparende/affaldsminimerende, reparerbare, adskilbare produkter – og tilsvarende for tjenesteydelser. Vi vil henvise til anbefalingerne i rapporten fra fra Erhvervspanelet for Grøn Omstilling, oktober 2012, herunder om krav om at lægge livstidsomkostninger til grund samt at oprette en fond der kan yde økonomisk støtte til grønne indkøb, som nødvendigvis vil være dyrere for den indkøbende institution

3)      Fremme af miljømærker: En af barriererne for udbredelse af miljømærker er, at licenshavere skal betale til driften af miljømærkerne. Dette er udtryk for et omvendt ”forureneren-betaler-princip”, hvor de grønneste produkter skal betale, mens de øvrige slipper. Denne finansiering bør ændres, f.eks. ved at indføre en afgift på særligt farlige kemiske stoffer - eller forhøje den eksisterende afgift på ftalater, som ikke har været reguleret siden 2001, og bruge provenuet på drift af miljømærkningen. Sådanne afgifter kunne samtidig fremme genanvendelse, idet man minimerer de problemer i recirkuleringskæden, som i dag skabes af farlige stoffer, f.eks. i madaffald, tekstiler m.v. Vi er klar over, at der er nogle restriktioner inden for EU-blomsten, ift. hvor stor en del af driften som må dækkes af staten – men dette gælder ikke for Svanen, som står for langt de fleste licenser.

4)      Fremme af reparation: Vi støtter tankerne i strategien om at forlænge elektronikprodukters levetid, og forslaget om at arbejde for et forbud i EU mod farlige stoffer i elektronik (s. 45). Men der mangler yderligere virkemidler.Der er store potentialer for at forlænge levetiden af f.eks. elektronikprodukter gennem reparation – blot man afholder sig fra at reparere forældede produkter med for højt energiforbrug eller indhold af farlige stoffer. Danmark bør også arbejde for krav i EU om, at leverandører af elektronik skal stille reservedele til rådighed i en vis årrække. En oplagt mulighed synes at være at fjerne moms på reparation – men vi er klar over barriererne ift. dette virkemiddel, både ift. EU's momsdirektiv og ift. den officielle danske tænkning om kun at have én momssats. Man kunne i stedet anvende en tilskudsmodel til opnåelse af samme effekt – i stil med den tidligere bolig-job ordning, blot målrettet mod reparation. Også denne kunne finansieres via afgift på særligt farlige kemikalier, se pkt. 1 og 3.

Christian Ege, sekretariatsleder, Det Økologiske Råd


     

Støt vores arbejde

Bliv medlem

eller støt os med fx 50 kr via:

Nyhedsbrev ikon gns

Modtag nyhedsbrev

Udkommer månedligt 

 
 

 

Arrangementer

"Skibet er ladet med" - åbent møde om det kommende energiforlig
Generalforsamling,
Det Økologiske Råd
Arrangementet er for foreningens medlemmer
Ons d. 26. april 2017 kl. 18.00
Store Kannikestræde 19, 1. sal 1169

 

Din guide til grønt el-valg

 

 el klasser gruppeNY  

Tænk på klimaet, når du vælger el-produkter! 

 

Se vores guide på
www.grøntelvalg.dk

 

Nyeste udgivelser

På vores webshop kan du downloade vores publikationer gratis