Arrow
Arrow
Ny app mod mikroplast
Slider

Høringssvar 2017

Kommentarer til Afgifts-Saneringsudvalget

15. maj 2017

Kommentarer til Afgifts-Saneringsudvalget

2.7 Indexering af punktafgifter:
Vi støtter SKMs indstilling om ikke at afskaffe indexeringen, da det udhuler afgifternes effekt – her har vi særlig interesse i afgiften på glødepærer, som fremmer mindre klimabelastende lyskilder.

3.1 Affaldsafgift:
A) Vi støtter SKMs indstilling om af deponeringsafgiften ikke sænkes, idet dette ville hæmme mere miljøvenlige behandlingsformer. B) Derimod foreslår vi, at opfisket affald afgiftsfritages – eller at man på anden vis undgår at havne fremover fristes til at tage betaling for modtagelse af dette. Vi må anerkende, at man åbenbart ikke kan skelne mellem opfisket affald og andet affald. Det kan løses ved 1) at man fritager både drifts- og opfisket affald, samtidig med at havnene registrerer den totale mængde af affald modtaget fra skibe, og at de så får et fradrag i deres afgiftsbetaling svarende til dette – dette fradrag overføres til behandlingsanlæggene. Eller 2) hvis man fastholder affaldsafgiften - kunne man forbyde havnene at tage penge for modtagelse af opfisket affald (dermed ville man blot cementere det som allerede er praksis i dag), ligesom de i dag ikke må tage penge for driftsaffald. Begge dele skal så dækkes af havneafgiften.

3.3. Kvælstofafgift:
Vi støtter SKMs indstilling om ikke nu at afskaffe afgiften. Da dens virkning i høj grad er på haveejere, golfbaner m.v., ser vi heller ingen grund til, at den skulle afskaffes ifm. indførelse af målrettet regulering i landbruget. Og endelig – ift. landbruget – tyder meget på, at regeringen – i lighed med landbrugsorganisationerne - ønsker at målrettet regulering skal være identisk med virkemidler uden for dyrkningsfladen, dvs. end-of-pipe-”løsninger” frem for renere teknologi/dyrkningspraksis. Det vil bl.a. betyde, at man vil fortsætte med høj kvælstoftildeling, også på sårbare jorde (med lav retention), hvilket bl.a. vil medføre høj klimabelastning i form af lattergas-udledning. Skulle denne form for ”målrettet regulering” blive dominerende – hvad vi ikke håber – er der i hvert fald ingen begrundelse for at afskaffe kvælstofafgiften, idet den målrettede regulering i denne udformning ikke vil begrænse kvælstoftildelingen, heller ikke på de sårbare jorde.

3.4 Mineralsk foderfosfat:
Vi støtter SKMs indstilling om ikke at afskaffe afgiften. Den miljømæssige analyse konkluderer, at en afskaffelse vil medføre en øget fosforudledning til skade for vandmiljøet. Mineralsk fosfat er i dag for billigt, idet man bl.a. ikke værdisætter det faktum, at fosfor er en begrænset ressource. Desuden mangler økonomiske incitamenter til at recirkulere fosfor. Fosforafgiften løser kun delvis dette problem, men en afskaffelse vil yderligere forværre problemet. Vi er ikke enige med SKM i, at afgiften evt. kan afskaffes i 2022, ”når (fosfor)lofterne gennemsnitlig svarer til kravene i dag”. Situationen i dag er uholdbar ift. overforbrug af fosfor og manglende incitamenter til recirkulering. Derfor gælder det ikke blot om at nå status quo ift. i dag.

3.5 Emballager, poser, engangsservice og PVC-folier:
A) Vi støtter SKMs indstilling om ikke at afskaffe emballageafgiften på pantbelagte emballager – og vi er enige i begrundelsen om, at afgiften giver incitament til at nedbringe affaldsmængden og genbruge emballagerne. Vi erkender samtidig, som det fremgår af notatet, at sålænge der indføres store mængder af ikke-pantbelagt øl og sodavand fra Tyskland kan en sænkning af emballageafgiften marginalt mindske denne indførsel af ikke-pantbelagte emballager. Men frem for yderligere at mindske incitamentet for at anvende genpåfyldelige emballager, skulle Danmark i stedet lægge yderligere pres på Tyskland for at fjerne de smuthuller i lovgivningen, som muliggør at ikke-pantbelagte emballager i stor stil indføres i Danmark. B) Vi støtter ikke SKMs indstilling om at afskaffe afgiften på PVC-folier. SKM erkender selv, at afskaffelse vil medføre øget anvendelse af PVC-folier, hvilket vil medføre problemer i affaldsbehandlingen – men finder at der ikke vil være negative sundhedseffekter pga. eksisterende EU-regulering. Denne regulering tager imidlertid ikke tilstrækkeligt hensyn til forsigtighedsprincippet, bl.a. ift. hormonforstyrrende stoffer, jfr. punkt 3.6 nedenfor. SKM erkender, at ”afskaffelse af afgiften vil … skabe incitament til øget udbredelse af PVC-folier i andre anvendelser, herunder i husholdninger”. C) Vi er enige med SKM i, at der ikke bør indføres en lavere afgiftssats for engangsservice fremstillet af bioplast – det begrundes bl.a. med at det er svært at dokumentere, at bioplast gennem sin livscyklus er mere miljøvenligt. Det skyldes bl.a., at det er vanskeligt at skelne mellem bioplast og fossilt baseret plast i plastindsamlinger, og at tilstedeværelse af bioplast kan ødelægge genanvendeligheden af den indsamlede plast.

3.6 PVC-afgiften:
Vi tager stærkt afstand fra SKMs indstilling om at afskaffe PVC-afgiften. Tværtimod burde afgiften hæves, så man fjernede den udhuling, som er sket ved manglende indexering af afgiften siden den blev indført i år 2000. Vi finder, at denne delanalyse er særdeles mangelfuld og negligerer de positive effekter, der har været af afgiften på blød PVC og ftalater. Konklusionen begrundes med
1. At EU-lovgivningen om ftalater er blevet skærpet, siden afgiften blev indført i år 2000
2. At afgiften ikke har tilstrækkelig effekt på brug af ftalater
3. At den er for tung at administrere, bl.a. fordi man ikke kan skelne ved import, hvorvidt der er tale om PVC
4. At den favoriserer importerede varer, fordi det mest er de danskproducerede, som beskattes, jfr. pkt. 3
5. Der er forskelsbehandling, idet kun bestemte varer omfattes
6. De administrative omkostninger er for høje ift. provenuet

Ad 1) For det første er vi langtfra i mål med EU-lovgivningen om ftalater endnu – det er kun få ftalater, som reguleres, eller er på vej til at blive det. For det andet dækker EU-lovgivningen ikke - eller kun i meget begrænset omfang - importerede artikler indeholdende PVC og ftalater

Ad 2) SKM erkender i notatet at ”en afskaffelse af PVC-afgiften vil således alt andet lige øge forbruget af PVC med ftalater”. Miljøeffekten af afgiften ville blive endnu større, hvis man regulerede afgiftssatserne efter prisudviklingen, jfr. pkt. 6. SKM mener så, at effekten er utilstrækkelig, fordi ikke alle produkter er omfattet, jfr. pkt. 5. Hvad angår selve PVC’en fremgår det af baggrundsnotatet, at der ved forbrænding af PVC-affald dannes 15-30 gange så meget restprodukt som ved afbrænding af almindeligt affald, og at PVC-restprodukter skal deponeres som farligt affald. Det fremgår også, at denne deponering betales af de øvrige affaldsproducenter (husholdninger og virksomheder). Det betyder mao. at hvis der ikke er afgift på PVC er der tale om et indirekte og miljøskadeligt subsidie til PVC-anvendelsen – og et brud på forureneren-betaler princippet.

Ad 3) Vi er helt klar over, at der er problemer med produkter importeret fra 3. lande. Det gælder ikke bare ift. afgiften, men også ifm. EU-lovgivningen, jfr. pkt. 4. Disse problemer skal vi have løst – og det burde være dette, der var i centrum, frem for at slække på beskyttelsen helt generelt. For de rene PVC-produkter findes der en standard med mærkning (trekant med tal i). Dette nævnes slet ikke i notatet. Der er uden tvivl svagheder ved dette system, bl.a. ift. sammensatte artikler. Men når det slet ikke omtales er der heller intet grundlag for at konkludere på det.

Ad 4) Som nævnt ovenfor anerkender vi dette problem – men det samme gælder for hele EU-lovgivningen, som kun i ringe grad dække import af sammensatte artikler. Løsningen er ikke at kaste virkemidler over bord, men at arbejde på at løse importproblemet.

Ad 5) Det nævnes, at sækkestole og penalhuse ikke omfattes af afgiften. Også dette anerkender vi, men det hænger sammen med, at afgiften har været stedmoderligt behandlet i en årrække. Der bør ses på, hvilke væsentlige produktgrupper, som bør omfattes. Samtidig er det klart, at der er behov for bagatelgrænser, hvor kun en meget lille andel af en artikel består af PVC eller ftalater. Vi er klar over, at EU-kommissionen er relativt restriktiv ift. at acceptere bagatelgrænser ift. afgifter. Men det er ikke et specifikt problem for denne afgift. F.eks. er der mange fødevarer og slik, som indeholder små mængder alkohol, og som vi går ud fra ikke pålægges alkoholbeskatning.

Ad 6) PVC-afgiften er ikke sat i verden for at skaffe provenu, men for at medvirke til at løse et miljøproblem. I øvrigt er provenuet kunstigt lavt., da det ikke er blevet reguleret siden år 2000. I 2006 indførtes indexregulering af energiafgifter, men ikke af miljøafgifter. Hvis man regulerede afgiften med prisudviklingen, ville både miljøeffekt og provenu vokse betydeligt.

Konklusion:
Ovennævnte forhold, som alle taler for at beholde afgiften, bliver enten negligeret i notatet, eller også nævnes de faktisk, men afspejles ikke i konklusionen. Og der er ingen overvejelser over, hvorvidt man kan modvirke den miljøskade, som en afskaffelse vil medføre.

Hertil kommer et forhold, som slet ikke berøres, nemlig at afgiften medvirker til at gøre mere miljøvenlige alternativer mere konkurrencedygtige, og dermed stimulerer den også til innovation – til udvikling af mere miljøvenlige alternativer. Som eksempel kan nævnes, at NKT Cabels allerede inden år 2000 producerede PVC- og ftalatfri kabler, men at disse havde en meget lille markedsandel, men efter afgiftens indførelse voksede de PVC- og ftalatfri kablers andel til over 50%. Afgiften fremmer dermed grønnere danske arbejdspladser, samtidig med at den ikke er diskriminerende – og dermed ikke traktatstridig. Den giver konkurrencefordel til alle, som udvikler renere teknologi, uanset om det er danske eller udenlandske virksomheder.

Christian Ege