Arrow
Arrow
Vores arbejde: Landbrug og vand
Slider

Klima- og miljøeksternaliteter ved biogasproduktion

Tabel 1, anlægstype 3: her mangler at anføres ”10% dybstrøelse”

Nederst s. 1: ”… antages det, at 75 % af det organiske affald i referencen udbringes på marken”. Hvad bygger dette på? Hvis det er organisk affald fra husholdninger og serviceerhverv forbrændes det meste fortsat. Organisk industriaffald bruges allerede i stort omfang til biogas. I tabel 4 antages derimod at affaldet ellers ville være blevet brændt af, se nedenfor.

Tabel 2, s.2: a) der mangler en (positiv) eksternalitetet i form af nedpløjning af sværtomsætteligt organisk stof i den afgassede biomasse. Dette vil både medføre forbedret jordkvalitet (miljø) og langvarig kulstoflagring (klima). Effekten vil afhænge af reference-scenariet, men vil optræde hvis det organiske affald eller dybstrøelsen ellers var blevet brændt.

b) Hvis dybstrøelsen ellers var blevet komposteret inden udbringning på marken (tradition i dele af det økologiske jordbrug) ville der være sket et større ammoniak- og metanudslip end ved biogas-processen.

Tabel 3, s. 3: ligesom i tabel 2 mangler øget kulstoflagring i dyrkningsjord samt reduceret ammoniakfordampning - der nævnes reduceret lugt, men ikke den negative effekt af ammoniak på (plante)biodiversiteten.
Hvorfor er mængden af fortrængt fossil energi (i kr/GJ) den samme i de 3 anlægstyper, når biogasproduktionen pr. t er meget forskellig?

Tabel 4: her antages som nævnt, at affaldet ellers ville være blevet brændt af – modsat i tabel 1, hvor det kun gælder 25% af affaldet, se ovenfor. I tilfælde af afbrænding mangler der er en række eksternaliteter: at fosfor gøres utilgængeligt for planter, og at der produceres forurenet slagge og flyveaske, som kun delvist eller slet ikke kan genanvendes.

Venlig hilsen
Christian Ege, Det Økologiske Råd

Støt vores arbejde

Bliv medlem

eller støt os med fx 50 kr via:

Nyhedsbrev ikon gns

Modtag nyhedsbrev

Udkommer månedligt